|
|
 | Bovspryd?
Fra : HENNING RASMUSSEN |
Dato : 18-12-00 23:00 |
|
Hav hav.
Betegnelsen "Bovspryd" bliver til daglig anvendt om de bomme, der stikker
fremad på mange skibe. Men jeg mener engang at have hørt/læst, at det er en
svær bom i forskibet af et stort skib, f. eks. Fregatten "Jylland", som ikke
rager særlig langt frem og som fokkestaget er fastgjort til og derfor holder
hele rigningen oprejst. Oven på den ligger klyverbommen og måske en
jagerbom. På mindre skibe, lyst- og fiskebåde, er fokkestaget fastgjort i
stævnen, og den frem ragende bom er en klyverbom. Men der findes også både,
hvor fokkestaget er flyttet ud på nokken af en forholdsvis kort bom. Er det
et bovspryd, en klyverbom, en fokkebom eller noget helt andet?
Glædelig Jul.
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
| |
 Poul Bekker-Hansen (19-12-2000)
| Kommentar
Fra : Poul Bekker-Hansen |
Dato : 19-12-00 16:59 |
|
Ja !
Poul B-H
"HENNING RASMUSSEN" <henningrasmussen@get2net.dk> wrote in message
news:UPv%5.323$_a7.10106@news.get2net.dk...
> Hav hav.
>
> Betegnelsen "Bovspryd" bliver til daglig anvendt om de bomme, der stikker
> fremad på mange skibe. Men jeg mener engang at have hørt/læst, at det er
en
> svær bom i forskibet af et stort skib, f. eks. Fregatten "Jylland", som
ikke
> rager særlig langt frem og som fokkestaget er fastgjort til og derfor
holder
> hele rigningen oprejst. Oven på den ligger klyverbommen og måske en
> jagerbom. På mindre skibe, lyst- og fiskebåde, er fokkestaget fastgjort i
> stævnen, og den frem ragende bom er en klyverbom. Men der findes også
både,
> hvor fokkestaget er flyttet ud på nokken af en forholdsvis kort bom. Er
det
> et bovspryd, en klyverbom, en fokkebom eller noget helt andet?
> Glædelig Jul.
>
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
>
>
| |
Jan Peterson (19-12-2000)
| Kommentar
Fra : Jan Peterson |
Dato : 19-12-00 23:02 |
|
Selv hav!
På Svanemølle-klubbernes sejlerskoler har man - som mange vil vide -
gaffelriggede øvelsesbåde. KAS' øvelsesbåde har en "løs" bom, som kan
løsgøres og trækkes ind på fordækket under sejlads, f.eks. før et
havneanløb. Så fylder båden væsentligt mindre. Denne løse bom er altid
blevet kaldt en klyverbom. På Sundets og FREM's øvelsesbåde derimod er
sprydet fastboltet i stævnen og er altid blevet kaldt et bovspryd. Her
skelner man altså mellem en løs bom og et fast spryd.
mvh Jan Peterson
HENNING RASMUSSEN <henningrasmussen@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:UPv%5.323$_a7.10106@news.get2net.dk...
> Hav hav.
>
> Betegnelsen "Bovspryd" bliver til daglig anvendt om de bomme, der stikker
> fremad på mange skibe. Men jeg mener engang at have hørt/læst, at det er
en
> svær bom i forskibet af et stort skib, f. eks. Fregatten "Jylland", som
ikke
> rager særlig langt frem og som fokkestaget er fastgjort til og derfor
holder
> hele rigningen oprejst. Oven på den ligger klyverbommen og måske en
> jagerbom. På mindre skibe, lyst- og fiskebåde, er fokkestaget fastgjort i
> stævnen, og den frem ragende bom er en klyverbom. Men der findes også
både,
> hvor fokkestaget er flyttet ud på nokken af en forholdsvis kort bom. Er
det
> et bovspryd, en klyverbom, en fokkebom eller noget helt andet?
> Glædelig Jul.
>
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
>
>
| |
Claus Frørup (20-12-2000)
| Kommentar
Fra : Claus Frørup |
Dato : 20-12-00 09:47 |
|
HENNING RASMUSSEN wrote :
>Hav hav.
>
>Betegnelsen "Bovspryd" bliver til daglig anvendt om de bomme, der stikker
>fremad på mange skibe. Men jeg mener engang at have hørt/læst, at det er en
>svær bom i forskibet af et stort skib, f. eks. Fregatten "Jylland", som ikke
>rager særlig langt frem og som fokkestaget er fastgjort til og derfor holder
>hele rigningen oprejst. Oven på den ligger klyverbommen og måske en
>jagerbom. På mindre skibe, lyst- og fiskebåde, er fokkestaget fastgjort i
>stævnen, og den frem ragende bom er en klyverbom. Men der findes også både,
>hvor fokkestaget er flyttet ud på nokken af en forholdsvis kort bom. Er det
>et bovspryd, en klyverbom, en fokkebom eller noget helt andet?
>Glædelig Jul.
Bovspryd, er en skråtliggende stang, der går ud fra forstavnen af et
skib. Jeg kan ikke finde nogen angivelser af hvor lang den skal være,
eller hvilken type sejlbåd den skal være på for at bære navnet.
Klyverbommen, er en stang i forlængelse af bovspryddet, hvortil klyveren
er fastgjort.
Fokkebom? Kan det være en Peterbom du mener? Det er en bom der går fra
et punkt mellem forstag og mast ud til skødebarmen på fokken.
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
N/A (23-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 23-12-00 09:08 |
|
| |
 Claus Frørup (23-12-2000)
| Kommentar
Fra : Claus Frørup |
Dato : 23-12-00 09:08 |
|
HENNING RASMUSSEN wrote :
>
>"Claus Frørup" <claus@froerup.dk> skrev i en meddelelse
> > Fokkebom? Kan det være en Peterbom du mener? Det er en bom der går fra
>> et punkt mellem forstag og mast ud til skødebarmen på fokken.
>
>Nej, Peterbom ved jeg godt hvad er. Den omtalte bom kan f. eks. ses på
>billeder af 6- og 7 meter både, "Nurdug", "Viktoria" m. fl. I Jan Eberts
>"Danske Lystbåde"
Jeg mener bommen bør benævnes "bovspryd"...
Der findes en "Nantucket clipper" (25-28 fod) der også leveres med en
meget kort bom, der kan ligne dem du nævner.
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
svenn (28-12-2000)
| Kommentar
Fra : svenn |
Dato : 28-12-00 12:32 |
|
Jeg har været "hjemme hos mor", der sejlede sidst i 20'erne og op gennem
30érne, for at blive klogere; hun fortæller om datidens opfattelse af
forskellen mellem klyverbom, fokkebom og bovspryd:
Et bovspryd kan normalt tages ind (sidder ofte gennem en ring med støtte mod
en pullert) ligesom en sprydstage. Den anvendes til at føre inderklyver,
yderklyver, ballonklyver (tidlig spiler), jiib og flying jiib fra.
Det kan en klyverbom også tit, men den er alligevel mere permanent med faste
kæder og kiler.
Hun ser helt salig ud ved tanken om de dage, hvor vinden var til at "sætte
alt, hvad der kunne flyve", og det må også have været flot at glo op i
sådanne mængder hvide sejl.
En fokkebom brugte man kun, hvis båden var så luvgerrig, at den ikke kunne
sejles normalt - så har man åbenbart flyttet sejlcentrum frem ved at rykke
fokkestaget ud på en fast bom; jeg har set noget tilsvarende på Medusaerne.
Det kan forresten anbefales at lade "de gamle" fortælle; Min mor er hun 84,
men kan stadig blive lykkelig af at fortælle om havet, bådene og
sejlturene - og det er faktisk ikke så tosset at have en at lytte til og
tale både med..
--
Venlig hilsen
Svenn.
Husk at fortælle ungerne om sejlsportens glæder..
| |
N/A (10-01-2001)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 10-01-01 15:02 |
|
| |
Tom Bøjland (10-01-2001)
| Kommentar
Fra : Tom Bøjland |
Dato : 10-01-01 15:02 |
|
Øhh nå ja.
Hvad kalder man så bovsprydet man har sejlet med på skiffs de sidste 20 år. Det
hedder ihvertfald bovspryd på engelsk & tysk
Tom B.
505 - DEN8622
HENNING RASMUSSEN skriver:
> Hav hav.
>
> Kært barn har mange navne eller hvad. Helt uventet mødte jeg i går nogle
> mennesker med kendskab til dette spørgsmål, og derfor mener jeg, at følgende
> er det mest korrekte: Et bovspryd er karakteriseret ved, at fokkestaget er
> fast til det. Det gælder, enten det er den inderste bom på fregatten
> "Jylland" eller den lille bom på en 6-Meter. Når fokkestaget er fast i
> stævnen, kaldes bommen en klyverbom(jagerbom) enten den er fast eller
> aftagelig. Fokkebom er et andet navn for Peterbom.
> Det er ingen tvivl om, at det har været nødvendig at flytte fokken et stykke
> frem, for at få balance i de gamle både med den lange storbom. Mon der
> sejler nogen her hjemme med original rig? Måske skulle man tage til
> Svendborg til sommer og se på Classic Regatta.
> Godt Nytår, også til Svenn's mor.
>
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
| |
Claus Frørup (10-01-2001)
| Kommentar
Fra : Claus Frørup |
Dato : 10-01-01 18:35 |
|
Tom Bøjland wrote :
>Øhh nå ja.
>
>Hvad kalder man så bovsprydet man har sejlet med på skiffs de sidste 20 år. Det
>hedder ihvertfald bovspryd på engelsk & tysk
På Australian National Maritime Museum i Sydney
http://www.anmm.gov.au/
Har de en/et skiff:
http://www.anmm.gov.au/britania.gif
18-foot racing skiff Britannia
Built of cedar, tea tree, kauri, and oregon by George ('Wee Georgie')
Robinson, Balmain, Sydney, NSW in 1918, represents the era of skiff
racing when crews of 15 were needed to balance huge sailplans.
Så det bovspryd har i hvert fald siddet der i 83 år 
Så vidt jeg husker fra beskrivelsen, der stod ved skibet, blev de første
skiffs bygget i 1854..... man har altså brugt bovsprydet i 147 år
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
Tom Bøjland (11-01-2001)
| Kommentar
Fra : Tom Bøjland |
Dato : 11-01-01 12:33 |
|
Tja, talte kun ud fra egne erfaringer (og i hvor tid), ca. 15-20 år siden man gik
fra symmetrisk spiler til assymmetrisk, før det brugte man ikke bovspryd på på
jollerne (mens det har haft en moderne bermuda rig)
Check iøvrigt http://505.sejl.net/
Vi er ved at "upgrade" 505´eren med en større spiler (har dog fravalgt bovsprydet,
da det er for stort arbejde at skulle ombygge alle jollerne.
Tom
"Claus Frørup" skriver:
> Tom Bøjland wrote :
>
> >Øhh nå ja.
> >
> >Hvad kalder man så bovsprydet man har sejlet med på skiffs de sidste 20 år. Det
> >hedder ihvertfald bovspryd på engelsk & tysk
>
> På Australian National Maritime Museum i Sydney
> http://www.anmm.gov.au/
>
> Har de en/et skiff:
> http://www.anmm.gov.au/britania.gif
>
> 18-foot racing skiff Britannia
>
> Built of cedar, tea tree, kauri, and oregon by George ('Wee Georgie')
> Robinson, Balmain, Sydney, NSW in 1918, represents the era of skiff
> racing when crews of 15 were needed to balance huge sailplans.
>
> Så det bovspryd har i hvert fald siddet der i 83 år
> Så vidt jeg husker fra beskrivelsen, der stod ved skibet, blev de første
> skiffs bygget i 1854..... man har altså brugt bovsprydet i 147 år
>
> --
> Venlig hilsen, Claus
> Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
> Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
> Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
N/A (12-01-2001)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 12-01-01 19:46 |
|
| |
Claus Frørup (12-01-2001)
| Kommentar
Fra : Claus Frørup |
Dato : 12-01-01 19:46 |
|
HENNING RASMUSSEN wrote :
klip<per lige tom>
>
>PS. Hvis man vil træffe nye mennesker, skal man købe en båd med bovspryd.
Skal der så monteres et sigtekorn på bovsprydet?
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
svenn (14-01-2001)
| Kommentar
Fra : svenn |
Dato : 14-01-01 23:58 |
|
"HENNING RASMUSSEN" <henningrasmussen@get2net.dk> wrote in message >
klip
>Grunden til mit oprindelige spørgsmål er, at jeg er begyndt at hjælpe et
par
> gamle drenge med at genopbygge en 7-meter S-kutter fra 1916. Det er
Narj, Henning, nu skuffer du! 7m S-både ligger der ikke i en hver havn og
man kan da ikke skrive om sådan et spændende projekt uden at fortælle mere
om båden.
Er det en ægte S-båd, eller en ommålt R-båd. Hvad er damens navn,
konstruktør, stand, er den dansk, svensk eller måske norsk.....
Jeg ved, at Benzon tyvstartede og har sin S-båd i vandet 1917 - men ikke
hvem, som kom før ham; Witt, eller var det Johan Anker, som ikke kunne holde
sig i skindet..?
--
Venlig hilsen
Svenn.
Husk at fortælle ungerne om sejlsportens glæder..
For nye læsere: S-reglen bliver konstrueret til afløsning af R-reglen, og
træder i kraft 1/1 1918. Mange af de gamle R-både måles nu ind i den nye
regel - ligesom da vi går ind i DH - men de får forholdsvis højere mål,
fordi S-reglen ikke godskriver den stejle bund så meget som i R-reglen. Men
et par af regelkonsulenterne - de små snydetampe.. -
tyvstarter og sætter S-optimerede både i konstruktion allerede inden reglen
træder i kraft.
| |
N/A (20-01-2001)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 20-01-01 23:38 |
|
| |
svenn (20-01-2001)
| Kommentar
Fra : svenn |
Dato : 20-01-01 23:38 |
|
Hej Henning! Det var en rar historie at få med; Held og lykke til alle i
projektet. Jeg stjæler historien til mit lokale klubblad - så kender mine
legekammerater baggrunden når de ser båden på vandet.
Det er forøvrigt morsomt, at træbåde er sådan en selv-helende organisme; det
er ligesom om nyt træ lynhurtigt bliver autentisk, selv hvis man
transplanterer store mængder nyt træ, kobber og bronce ind i det gamle
skrog.
--
Venlig hilsen
Svenn.
Husk at fortælle ungerne om sejlsportens glæder..
| |
N/A (11-01-2001)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 11-01-01 12:49 |
|
| |
Claus Frørup (11-01-2001)
| Kommentar
Fra : Claus Frørup |
Dato : 11-01-01 12:49 |
|
HENNING RASMUSSEN wrote :
>
>"Claus Frørup" <claus@froerup.dk> skrev i en meddelelse
klip
>> På Australian National Maritime Museum i Sydney
>> http://www.anmm.gov.au/
>Hav hav.
>
>Imponerende museum, og man har endda samlet alle kategorier af skibe. Så
>vidt jeg kan se på billedet af skiff'en, har den et langt bovspryd (jeg har
>ikke selv noget billede eller tegning af sådan en), som også holder
>fokkestaget, (hvis der er sådan et). Hvis ikke nogen protesterer, betragter
>jeg sagen som opklaret, og takker for interessen og indlægene.
>
Jeps, det _er_ et imponerende museum. Jeg kunne desværre kun afsætte en
dag til at besøge det...... Det vigtigste var, at få set Australia ll
Sikke dog en imponerende skude
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
| |
|
|