Esben Hansen <esben@privat.dk> skrev i en
news:3b991cf9$0$6200$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Jeg skulla bare lige skifte pakdåser i min forgaffel på Suz.
> GSX400F. -Jeg troede bare at jeg kunne løsne bundskuerne, og
> trække benene ned/af. Men det lader sig ikke gøre.......
> -Hvordan adskilles benene på denne type gaffel ???
> -Hvordan fylder man olie på den igen ??? - i toppen sidder nemlig
> stålpropper, som så vidt jeg kan se holdes på plads mod toppen af
> røret af gaffelfjederen. -Hvad er dog det for noget !!
Proppen i toppen skal skubbes lidt ned, hvorved der åbenbares en
låsering, som fjernes - Når presset imod proppen derefter slækkes
forsigtigt, følger den med op!
Hvis proppen ikke umiddelbart lader sig bevæge, skal du løsne de
klembolte hvormed Forgaffel-broen klemmer om røret
Jeg formoder at du har sagerne afmonteret og i hænderne(?), ellers skal
du ved afmontering af begge propper være opmærksom på at motorcyklen
ikke kan støtte med forhjulet mod underlaget når begge propper fjernes
Centerben + en understørning af motorblokken, ophængning af forenden til
loft/spær eller evt, svigermor på bagsædet imens er løsningen herpå!
Adskillese:
Afmonter først top-proppen og udtag fjederen (og andet?)!
Efter at have fjernet såvel bundskruen, som den låsering der sidder over
pakdåsen, er det kun beslutsomme ryk der skal til for at adskille
sagerne:
Pakdåsen kan sagtens binde en del, hvorved ihærdigheden blot skal være
modsvarende større
Et fast anlæg á et brædt eller tyk spån/MDF -plade med et hul passende
til inderrørets diameter, der lægges ud imellem et par stole/borde, kan
give den nødvendige fasthed til at alle kræfter ender i pakdåsen!
Har du adgang til slige sager, er en tung messing(!) bøsning der lige
passer omkring inderrøret også ideel til at "slå" yderrøret af med
At åbne en skruestiks kæber fornødent og bruge denne på samme måde, som
trick'et med brædtet kan synes nærliggende; men gør det ikke -
Inderrørets crom må ikke risikeres ridset på nogen måde!!!
Bundskruen:
Den del af støddæmperen, som bundskruen (IKKE tapskruen; men bundskruen,
der sidder "under op" og skjult af forakslen!) skrues ind i, er ikke
sikret imod at dreje med rundt
Efter at have fjernet top-proppen og derefter fjederen (+ evt. løsdele
der kan befinde sig under fjederen(?)) og aftappet olien, kan man være
heldig at et kosteskaft der er banket godt i bund i teleskop-røret, kan
yde den nødvendige modhold, således at bundskruen kan skrues ud!
Hvis ikke, har jeg taget det skridt at fremstille et universalværktøj á
to rør med et udvalg af sekskanter (påsvejste møtrikker) i de fire
ender, og hvormed man bør kunne fange det modsvarende sekskantede hul
indvendigt i teleskopet!
Det er ideen at værktøjet skal være offentligt og cirkulere rundt
imellem brugere af nyhedsgruppen (= i praksis alle der måtte høre
derom!). Eneste udgift og forpligtelse er at opbevare sagerne indtil
næste bruger melder sit behov og derefter fremsende det for egen(!)
regning til vedkommende (modtagelse er derved gratis og varetages af den
der har brugt værktøjet senest, ).
Jeg vil stå for formidling og administreren af hvem og hvor - Og
slendrian'er vil blive offentligt hængt ud
Behov? Mail mig privat!
--
Armand.