Henrik Jensen kom med denne ide:
> Sikkert en komputer der har oversat teksten.
"
Brugsvejledning
VIGTIGT! LÆS DETTE FØR DE BRUGER DERES NYE APPARAT:
Tillykke! De har købt et meget fint apparat, som De burde kunne
afbenytte uden problemer i flere tusinde år, bortset fra at De
utvivlsomt vil ødelægge det på en typisk fladpandet forbruger-facon.
Derfor beder vi Dem om:
VÆR FOR GUDS SKYLD RAR AT LÆSE DENNE INSTRUKTIONSBOG FØR DE PAKKER
APPARATET UD. DE HAR ALLEREDE PAKKET DET UD, IKKE? DE PAKKEDE DET UD,
OG
SATTE DET I KONTAKTEN OG TÆNDTE FOR DET OG PILLEDE VED KNAPPERNE, OG NU
SIDDER DERES BARN, DET SELVSAMME BARN SOM ENGANG PROPPEDE EN
MEDISTERPØLSE I VIDEOMASKINEN OG TRYKKEDE PÅ FREMADSPOLING, DETTE BARN
SIDDER OGSÅ OG PILLER VED KNAPPERNE, IKKE SANDT? VI BURDE BARE SMADRE
DISSE APPARATER PÅ FABRIKKEN FØR VI SENDER DEM AFSTED, ER DE KLAR OVER
DET?
Om forladelse. Vi bliver bare en anelse skøre fordi vi altid får
"defekte" apparater retur, hvor det viser sig at forbrugeren
uforvarende
"kom til" at bade apparatet i syre i seks dage. Så når vi skriver disse
instruktioner, formoder vi at Deres knold er fyldt med døde insekter,
men vi mener det ikke personligt. OK? Lad os nu tale om:
1. UDPAKNING AF APPARATET. Apparatet er indpakket i skumplast for at
beskytte det mod afsendelsesfolkene, som ikke ved noget bedre end at
stikke spyd i udgående kasser.
VÆR VENLIG AT KONTROLLERE INDHOLDET GRUNDIGT FOR FLÆNGER OG FOR IDA
MARIA DÅREBÆKS FORLOVELSESRING, SOM HUN MISTEDE I SIDSTE UGE, OG HUN
TROR DET MÅSKE VAR MENS HUN PAKKEDE APPARATER.
ADVARSEL: DE MÅ ALDRIG, ALDRIG NOGENSINDE SMIDE INDPAKNINGEN VÆK,
HVERKEN ÆSKEN ELLER NOGEN AF DE SMÅ BØNNE-FORMEDE STYKKER SKUMPLAST.
Hvis De forsøger at returnere apparatet til butikken, og De mangler
bare
en enkelt lille skumplast-bønne, vil de butiksansatte grine ad Dem på
samme isnende måde som Stalin, da han underlagde sig Østeuropa.
Bortset fra apparatet, burde æsken indeholde:
Otte små papirlapper hvor der står "ADVARSEL".En lille plastikpakke
indeholdende fire 5/17-tommers rapsfiber-kordelstropper og to
snubnæsede
3/8-tommers godsvognsrejer.
DE SKAL SELV ANSKAFFE: En matrix-skruetrækker og tyve kilometer
sporvognskabel.
HVIS NOGET AF INDHOLDET MANGLER ELLER ER BESKADIGET: Da bør De STRAKS
sige til Deres ægtefælle: "Margrethe, ved du hvorfor ingen kan lave en
bil som kan klare turen til bageren uden at behøve et større
serviceeftersyn? Fordi der ikke er nogen ansvarlighed længere; derfor!"
ADVARSEL: Vi formoder selvsagt at Deres ægtefælle hedder Margrethe, og
ikke Peter.
2. TILSLUTNING AF APPARATET Apparatets el-stik repræsenterer den sidste
nye forskning fra el-industriens Stik-Mutations Gruppe, som i deres
fortsatte bestræbelser på at forhindre forbrugere i at trække skadelig
strøm til deres apparater har udviklet Det Trebenede Stik, dernæst Det
Trebenede Stik Hvor Ét Ben Er Større End De Andre. Dette apparat er
udstyret med det revolutionerende nye Stik Hvis Ben Består Af Seks Små
Religiøse Statuetter Lavet Af Chokolade.
FORSØG IKKE AT SÆTTE DET I KONTAKTEN!
Læg det nænsomt på gulvet nær en stikkontakt, hold det væk fra sollys,
og rengør det ugentligt med en fugtig klud.
ADVARSEL: NÅR DE LÆGGER STIKKET PÅ GULVET, SÅ HOLD IKKE EN SPIDS
GENSTAND I DEN ANDEN HÅND OG FALD OVER LEDNINGEN OG STIK DERES ØJE UD,
DA GARANTIEN DERVED VIL BORTFALDE.
3. AFBENYTTELSE AF APPARATET
ADVARSEL: VI FREMSTILLER KUN DEN NYDELIGE DESIGNER-ÆSKE. APPARATETS
VIRKSOMME DELE FREMSTILLES I JAPAN. INSTRUKTIONERNE DERTIL ER BLEVET
OVERSAT AF FRU SIGRID PELSEBÆK FRA REGNSKABSAFDELINGEN, SOM IKKE RIGTIG
HAR VÆRET I JAPAN NOGENSINDE, MEN HUN HAR DOG DE FLESTE AFSNIT AF
"SHOGUN" PÅ VIDEO.
INSTRUKTIONER (oversættelse): For resultater som kan være de fineste,
er
vores anbefale at: ALDRIG hold disse to knapper to gange!! Bortset fra
batteriet. Tag dernæst (et-eller-andet) jordforbindelse kan forårsage
stor hændelse. Men alligevel. Hvis dette ikke er et besvær, sådan
rotation er meget vedligeholdelses handling, som venligst
(et-eller-andet) kabelpunkt fra tegning B.
4. GARANTI
Det skal hermed oplyses, at dette apparat, iberegnet men ikke undtaget
alle særlige dele deri, garanteres mod alle defekter, mangler og fejl,
som kan opstå fra nu og til torsdag eftermiddag kort før klokken to, i
hvilket tidsrum producenten - uden omkostninger fra ejerens side - vil
sende apparatet til reparationsfolkene, som vil krybe ud af deres huler
og påbegynde ritualer som vil rense apparatet for onde ånder. Garantien
dækker ikke den nydelige designer-æske. "
;)
--
Med venlig hilsen
Hans
www.zofiaoghans.dk