Den 06-05-2011 19:54, KASO skrev:
>>> De fleste har fået en reel skattelettelse - større eller mindre.
>> Ingen jeg kender har. Når de får det hele regnet med er de alle på et
>> minus.
> Så er det da pudsigt, at fagbevægelsen, der ellers er regeringens
> modstander, nåede det modsatte resultat. Mon ikke de har regnet lidt for
> meget med - med din "hjælp"?
>
Læs lige dit svar igen, og prøv om ikke det skulle havde haft en anden
formulering.
>>> Kommunerne må ikke hæve forældrenes andel af den samlede udgift til
>>> daginstittutionerne - den er fastlagt ved lov. Kommunerne kan derfor kun
>>> hæve betalingen, hvis den samlede udgift til daginstittutionerne stiger
>>> - dvs. f.eks. ved serviceforbedringer. Jeg kan ikke huske den præcise
>>> procentsats, men forældrebetalingen udgør ca. 32% af den reelle
>>> omkostning - og denne procentsats må som nævnt ikke hæves. Hvis kommunen
>>> ikke yder pladsgaranti, skal forældrebetalingen iøvrigt være lavere.
>>>
>> Ok, hvis du regner på den måde kan jeg da godt se at du kan komme frem
>> til "reelle" skattelettelser.
> Jeg regner på den måde, der hænger sammen med virkeligheden - du skulle
> tage at prøve det en dag!
>
Til mig at se regner du på den 'politiske korrekte' måde. Den hvor
tingene ser så godt ud for siddende regering som muligt.
>> Men for mig er det altså et fedt om de kalder det stat, region eller
>> kommune. Det er offentlige kroner alt sammen.
> Det viser så (igen) din manglende forståelse for sammenhænge.
>
Er det manglende forståelse at jeg ikke accepterer at der forekommer
skattelettelser når den ene konto (staten) letter på skatten (og
udbreder sig heftigt om det), mens den anden konto (kommunen) øger det
de tager af mine surt sammenskrabede skillinger?
Det er offentlige kasser alt sammen, og derfor for mig det samme.
Men jeg kan da godt se at du kan have en vennekreds der hævder at de har
fået skattelettelser, når de lige glemmer at der altså er mere end en
konto de skal betale til.
>> Så hvis du får 1000,- kr i skattelettelse af staten, er den jo intet
>> værd hvis kommunen belaster dig med en øget udgift på 1200,-
> Det kan aldrig være regeringens ansvar, hvad en lokal - f.eks.
> socialdemokratisk - kommune vælger at gøre. De har prøvet at lægge loft
> på udgifterne - og det betyder også, at en lang række takster ikke kan
> stige.
>
Op et vist sted med hvad der er regeringens ansvar. Grundlæggende er det
deres ansvar det hele. For det er dem der skærer i hvad de vil give
kommunerne, så de kan påberåbe sig at de giver skattelettelser. At
kommunerne så stadig har de samme krav til hvad de skal opfylde vil jo
logisk set betyde at de skal finde andre måder at få de nødvendige
midler i kassen.
>>>> Når du kigger på skattelettelserne alene, ja så fik selv kassedamen
>>>> lidt ud af det.
>>>> Men når du så regner ekstraregningerne på andre områder ind i det, var
>>>> det vist ikke hovedparten der endte på plus.
>>> Nu kan regeringen af naturlige årsager ikke tage ansvar for
>>> prisstigninger på områder, de ikke har noget med at gøre. Selv
>>> fagbevægelsen nåede frem til, at uanset, hvor meget de prøvede at
>>> manipulere med tallene, så landede stort set alle med en netto
>>> skattelettelse.
>> Jeg gjorde ikke. Og dem jeg kender gjorde heller ikke.
> Nej - det er klart, når du regner mælkepriser, vejret og alt andet, der
> ikke hører til, med.
>
Du vrøvler.
Sikkert fordi du ikke vil indrømme at der reelt ingen lettelser har været.
>> Og som nævnt betyder det ikke noget for mig hvilken offentlige
>> indstands der sender regningen. Det er stadig penge der går til det
>> offentlige.
> Men det har stadig intet med regeringen og skattelettelser at gøre.
>
Den måde du bruger at regne på kan jeg ikke se kan bruges til ret meget
andet end at forberede sig til et valg. Det nogen kalder valgflæsk.
>>>> Men mange tror jo på de politiske reklamer, så...
>>> Og mange forstår ikke sammenhængene....
>> Måske derfor de tror på dem.
> Det gør du åbenbart.....
>
Nu er det jo dig og ikke mig der har valgt at lade et parti fortælle dig
hvad du mener.
>>>> Værdien af dit hus er fiktiv, indtil den dag du skal sælge det. Så
>>>> opdager du den reelle værdi.
>>> Præcis - alligevel vil oppositionen beskatte en fiktiv værdi - selv om
>>> man jo ikke kan spise mursten.
>>> "Glæd" dig til rød stue kommer til - så kan du begynde at betale for den
>>> fiktive værdi igen - som det var før den nuværende regering kom til.
>> Og som du har gjort under samtlige regeringer, uanset farve.
> Bortset fra den nuværende, der har lagt låg på.
>
De har så bare taget det de kom til at mangle andre steder.
>>>> Men typisk ligger det grundlag der beskattes efter
>>>> (ejendomsvurderingen) en del over den reelle værdi.
>>> Det er nu sjældent - handelsværdien er typisk stadig højere end den
>>> offentlige vurdering.
>> Her omkring blev vurderingerne så godtnok skruet en hel del mere op
>> end handlerne kunne bære.
> Det kender jeg ikke andre tilfælde af. Mit eget hus har også en
> handelsværdi, der ligger en del over den offentlige vurdering - og jeg
> betaler skat af en væsentligt mindre del, da stigningerne jo er
> indefrosset og jeg dermed sparer en del i skat ifht. hvad tidligere
> regeringer har indkrævet.
>
Mit hus lå ca 25% højere i ejendomsvurdering end tilsvarende huse i
området blev solgt til.
>>>>> Vand og renovation er en omkostning, der intet har med skatter og
>>>>> afgifter at gøre.
>>>> Der er skat (afgift) på vand. Men det har du måske ikke opdaget?
>>> Jo - men det betyder ikke, at øgede udgifter til vand skyldes
>>> afgiftsstigninger.
>> Afgiften er vist en procentdel af prisen.
> Du skal lige skelne mellem årsag og virkning!
>
Hvorfor det? Der går stadig flere penge i den offentlige kasse end før,
uanset hvem der udløser det.
>>> Når en bil bliver dyrere, skyldes det ikke at momsen er øget - men at
>>> andre led har hævet prisen. I parantes kan nævnes, at
>>> registreringsafgiften er sænket en ubetydelighed undervejs.
>> Ganske ligesom med smøger og benzin er afgiften en procentdel af
>> grundprisen.
> Ja - men procentsatsen er sat en ubetydelighed ned undervejs for at
> holde provenuet konstant.
>
Det må du godt lige dokumentere.
>>>> Og renovation er en offentlig ydelse. At prisen for den stiger betyder
>>>> ikke at den vognmand der er indlejet til at udføre den får mere for
>>>> sit arbejde. Og hvor ender så forskellen?
>>> Jo - det betyder det. Pengene går ikke til statskassen.
>> De går til den offentlige kasse. Hvad du kalder den enkelte konto er
>> ligegyldigt. Det er 'det offentlige' uanset.
> Det viser så igen, at du udtaler dig om noget, du ikke har forstået.
>
Hvad er der at forstå? Der går penge fra mig til den offentlige kasse.
Hvilke mellemregninger de bruger kan jeg da være bedøvende ligeglad med.
Men det er da klart at regeringen ikke kunne bryste sig af at de satte
deres regning ned, hvis de samtidig skulle vedgå at kommunerne sætter
deres regning tilsvarende, og lidt til, op.
Men nogen er jo så godtroende at de blot tror på hvad politikerne siger,
uden selv at regne efter.
>>>>>> Det er jo så nemt blot at give "de andre" skylden. Til din åbenbart
>>>>>> store overraskelse kan jeg så fortælle dig at tidligere borgerlige
>>>>>> regeringer skam også har brugt at finansiere forretningen ved at
>>>>>> optage lån.
>>>>> Hovedparten af gælden stammer tilbage fra Anker J.'s tid.
>>>> Det gør det ikke mere troværdigt at slå sig op på at ville afskaffe
>>>> statsgælden, og så blot øger den.
>>> Æhh - statsgælden er sænket til et historisk lavt niveau under den
>>> nuværende regering. Faktisk kom vi forbi det punkt, hvor Danmarks
>>> udlandsgæld netto var 0.
>> Men mellem Anker og den har andre borgerlige regeringer da hjulpet med
>> at øge statsgælden.
> Nej - de har kæmpet med at nedbringe den.
>
Men de har optaget lån, og øget gælden.
>>>>> Sjovt nok, er servicen så steget på en lang række områder, men det
>>>>> er jo
>>>>> ikke sjovt at nævne. Blandt andet er ventetiden på sygehusene faldet,
>>>>> undervisningen er forbedret, etc.
>>>> Du er nem at narre.
>>> Nej - jeg sætter mig blot ind i tingene - måske du skulle prøve det -
>>> FØR du udtaler dig?
>> Så må du jo kunne nævne nogle af de områder hvor den offentlige
>> service er øget.
> Læs nu indenad. Du HAR fået eksempler!
>
Hvor? Og du kan jo komme med mange flere, så kom med dem.
>>>> Hvad hjælper det at man kan komme hurtigere på sygehuset hvis det man
>>>> er blevet syg af er at man ikke har kunnet få den hjælp hjemme man
>>>> havde brug for?
>>> Hjælpen hjemme er typisk først noget, der kommer EFTER en
>>> hospitalsbehandling. Du roder tingene godt og grundigt sammen (som
>>> sædvanligt).
>> Nu hænger den jo så også sammen med alder og fysisk formåen.
>> Min mor, på 92, har aldrig været indlagt. Hun kan lige bevilges en (1)
>> times hjælp til rengøring - hver tredje uge. Og så kan hu få 13,-
>> kr/md i varmehjælp.
> Hjælp til rengøring visisteres af kommunerne - ikke staten/regeringen.
> Der er stor forskel fra kommune til kommune - her i kommunen er man
> forbavsende flinke til at bevilge hjælp, men det gælder ikke alle
> kommuner. Alder har iøvrigt intet at gøre i denne sammenhæng. Min mormor
> fik aldrig hjælp (og ønskede det heller ikke) - hun døde i en alder af
> 94. Varmehjælp tildeles ifht. de behov - så har hun ikke udgifter, der
> berettiger til mere, skal skatteyderne jo heller ikke betale mere.
>
Stik nu bare det der med hvilken offentlig konto pengene kommer fra op
hvor du er højest når du plukker jordbær.
Det er altsammen offentlige penge der tages fra dig på den ene eller den
anden måde.
Og med den med varmehjælpen fangede du ikke pointen.
Det koster kommunen mere at udbetale beløbet end beløbet er stort.
>>>> Og så må du da godt lige nævne de steder hvor den offentlige service
>>>> er steget.
>>> Det har jeg nævnt eksempler på.
>> Hvor?
> Læs ovenfor!
>
Du har nævnt at du har nævnt eksempleR. Men jeg har kun set et enkelt.
Det med ventetiden.
Så igen; Hvor?
>>>> Jeg kan få øje på en hel masse steder hvor den er faldet.
>>>> Et af dem, som har relevans for gruppen, er det med nummerplader. Skal
>>>> jeg bruge prøveplader skal jeg lige på en 2 x 50 km tur for at få dem.
>>> Hvor synd for dig. Og hvor ofte skal man bruge nye nummerplader? Hvert
>>> 4. år? Men det skal alle skatteyderne betale til?
>> Nu er det jo ikke kun mig. Hvad med de mekanikere der har fået længere
>> at køre?
> Jeg har ikke hørt dem klage (og jeg læser ellers deres fagblad). Nogle
> har fået kortere - andre længere. Der arbejdes pt. på at forhandlere kan
> have eget lager og stå for indregistreringen = nemmere og billigere for
> alle parter.
>
Og mon ikke det kommer fordi en del ar skullet bruge en hel del ekstra
tid på det?
>>>> Men som nævnt er det jo hverken skatter eller afgifter, hvorfor man
>>>> ikke 'behøver' at indregne det i det samlede regnskab.
>>> Det er et spørgsmål om at effektivisere - noget det offentlige har været
>>> dårlige til tidligere, men som de er blevet bedre til.
>> Den definition af 'effektivisering' den borgerlige regering bruger
>> kunne jeg godt undvære.
> Ja - jeg ved godt, at du ikke ynder, at man planlægger og tænker før man
> handler!
>
Det var nu mere deres mani med at sætte lighedstegn mellem privatisering
og effektivisering. Virkeligheden har jo vist at det oftest har nogle
uventede, ubehagelige, følger.
>>>>> Nu kan vi så vente os en "Toyotaregering" - de går efter 112%
>>>>> beskating
>>>>> og forventer alligevel, at landet kører videre
>>>> Politisk reklame.
>>> Nej - det er et faktum, at rød stue ønsker at øge beskatningen. Man kan
>>> ikke bruge flere penge uden at have dem - og indtægten skal jo komme et
>>> sted fra = skatter.
>>>
>> Men 112%. Det er et falsk borgerlig skræmmebillede = politisk reklame.
> Nej - det var bare min formulering - baseret på egne erfaringer med
> politikkere.
>
Mon ikke du skulle overveje at skifte lidt ud i dit grundlag for
erfaringer med politikere? Det ser ikke ud til at dem du bruger nu er
videre troværdige.
>>>> Og du tror på den.
>>> Ja - for jeg har sat mig ind i tingene!
>> Åbenbart ikke grundig nok.
>> Jeg kan da få øje på en del du "glemmer" at tage i betragtning.
> Jeg kan få øje på, at du slet ikke har sat dig ind i noget, ikke forstår
> sammenhængene, men blot som sædvanligt udtaler dig om noget, du ikke har
> forstand på.
>
Sammenhængen i hvad? At det skulle betyde noget for mig, og den samlede
regning jeg får fra det offentlige, at nogle penge sættes ind på en
offentlig konto mens nogle andre penge sættes ind på en anden?
>>>>> Jeps - og der vil utvivlsomt også følge afgiftsomlægninger med, hvis
>>>>> f.eks. el-biler bliver almindelige.
>>>> Pengene skal jo komme et sted fra. Og de får jo ikke mindre brug for
>>>> dem.
>>> Nej - ikke hvis der skal udleveres nr.plader på hvert et gadehjørne
>>> Derfor er det også sundere at bruge færre penge end blot at hæve
>>> skatterne bevidstløst.
>> Og så er det underordnet at befolkningen får øgede udgifter, hvis blot
>> regeringen kan fremvise "skattelettelser"?
> De øgede udgifter havde de fået under alle omstændigheder. De kan så
> glæde sig over, at virkningen bliver mere eller mindre afbødet af
> skattelettelser.
>
Hvis regeringen nu havde ladet være med at pille ved tingene havde
befolkningen jo ikke fået de ekstra udgifter.
>> Det kan godt ske at du kan få tingene til at se godt ud for den
>> offentlige kasse. Men hvis den samlede regning for samfundet øges af
>> det er det en ret skidt metode.
> Det er så heller ikke tilfældet - men mængden af opgaver, som vi
> forlanger at det offentlige skal løse, er øget betragteligt.
>
Og det kræver naturligvis at der kommer flere penge i kassen. Men
regeringen bryster sig af skattelettelser. Kan du selv få øje på at der
er en logik der halter?
>> Jeg har så set at modellen også bruges i virksomheder med flere
>> afdelinger.
>> Undrer mig stadig over at en koncern vil acceptere at en afdeling
>> tjener 1,- kr ekstra mens det koster en anden afdeling af samme
>> koncern 1,50 kr at de gør det.
> Det er også de færreste, der accepterer dette idag - med mindre det er
> af skattetekniske årsager (det ses til gengæld).
>
Hvor udbredt det er i dag ved jeg ikke. Det er ret begrænset hvad jeg
har med koncerner at gøre.
Men hvis vi kalder staten for en afdeling af samfundet kan jeg få øje på
at metoden er ret udbredt der.