>"Christian B. Andresen" skrev i meddelelsen
>news:f25e33be-8e12-4da5-ab51-b1e915ed96a5@k38g2000vbn.googlegroups.com...
>
>Hej NG.
>
>Apropos TV2s indslag om klonede biler i går aftes så jeg her til
>morgen en Audi A8 Quattro og det er der vel i og for sig ikke noget
>usædvanligt i. Men den havde flere klistermærker fra bilforhandlere i
>Tyskland.....
>Og polske plader på :-?
>
>Sådan en er vel en bil som man kunne forstille sig var klonet /
>stjålet og så en polak som har erhvervet sig den billigt.
>
>Elller er der andre regler i Polen som gør at de nemt kan købe biler i
>andre lande ?
Om der gælder andre regler dernede, det ved jeg ikke, men jeg har da selv
været med til at importere biler fra f.eks. Tyskland og betalt afgift på
dem, hvorefter der er sat DK plader på og det selvom der sad flere tyske
klistermærker på bilen.
Det er jo lovligt nok, så måske det kan være sådan en du har set?
Tilbage i 1985 fik jeg stjålet en bil (Ford Escort Mk1), som jeg lige havde
sat helt i stand, med udbyggede skærme, brede hjul, sportssæder osv.
Den var som sunket i jorden (jeg havde kun ansvar på den, så jeg ledte selv
meget efter den).
Efter ca. 3-4 måneder havde jeg opgivet alt håb, da jeg en dag blev ringet
op ag en politimand.
Han fortalte at min bil stod på synspladsen i Nykøbing Falster (den blev
stjålet i Roskilde) og der havde den stået siden ca. 5 dage efter den var
stjålet fra mig af.
Ham der havde stjålet den, havde så en anden gammel Escort, som han så havde
"klonet" over i min.
Det var kun ved en hel tilfældighed at det blev opdaget.
Stelnummeret var banket ned i højre støddæmpertårn i motorrummet.
Det havde han bare banket lidt ned, smurt et lag plastic-padding ovenpå og
banket sit eget stelnummer ned i palsticen, hvorefter han havde malet
tårnet.
Bagefter satte han sine egne nummerplader på, men så kørte han galt i den og
den havnede på synspladsen til kontrol (den var temmeligt medtaget).
På et tidspunkt skulle de tjekke stelnummeret og kunne ikke rigtig læse det,
så de ville rense det af med et stykke værktøj.
Først der fandt de ud af, at der var smurt plastic ovenpå det oprindelige
stelnummer.
Efterfølgende blev manden dømt til at betale skaden, men han ejede ikke
kongens mønt, så jeg så aldrig en rød reje
Måtte selv betale for ny bagskærm, 2 nye døre, ny forskærm, nyt bagtøj, et
par nye fælge/dæk osv, nyt anlæg samt nye sæder.
Anlæg og sæder var blevet stjålet mens bilen stod i buret på synspladsen
--
Mvh Per
www.perbeer.dk - Motorsport
Noget for pladesmeden:
http://www.youtube.com/results?search_query=perbeer+crash&search_type=&aq=f