Igen et godt tiltag med det lille program fra Mike Higgins hvor GE
billeder kan lægges ind i OpenCPN og bruges som hjælpemidden i
navigationen.
Sammen med det transparente hvis oprindelse er DLS´.it kort er det
rigtigt godt. Til sidst kan man også transperant lægge
vejrinformationerne nedtaget med ZYGRIB.
Det er da mageløst satelitfoto, søkort og vejrkort i samme
skærmbillede.
Det eneste der virkelig nager mig er at Dansk Sejlunion ikke blot
laver det i DLS, da søkortene i DLS er de bedste kort der findes og de
er magen til de officielle søkort som også er udgivet fra KMS.
Prøver man at sammenligne, i OpenCpn programmet, de tyske søsportskort
med DLS er forskellen ret stor.
Som der skrives i Langtursejlerne:
--------------
Der er forskel på kvalitet og pris, så pengepung og samvittighed må
afgøre det.
Der findes Kort & Matrikelstyrelsens søkort,
Søsportskort fra Nautische Veröffentlichung (tyske BSB kort med danske
betegnelser) og søsportskort fra Delius Klasing (tyske BSB kort med
danske betegnelser).
Vigtigt!
Brug kun officielle søkort som dit primære søkort.
Søsportskort og elektroniske/digitale søkort bør kun være et
supplement til de officielle søkort.
-------------
De officielle søkortene ligger for de flestes vedkommende god og
sikkert i kortskuffen ombord.
PC´en med DLS, og måske OpenCpn m.m. kører altid ombord og det er PC
´ens informationer man anvender.
Skulle strømmen ombord svigte, har man i reserve en håndholdt GPS
hvorfra man kan plotte sin position og så fortsætte herfra, om man
ikke kører en en større sikkerhedsmargin ombord.
Det burde være unødvendigt at alle der har interessen for mange
navigationsinformationer, selv skal finde programmer frem og selv skal
sidde og nørkle med kortformat tilpasning.
Vi er nogle stykker der synes at arbejdet med at tilpasse de 98 danske
søkort er sjovt; men hovedparten af sejlerne vil blot have et program
der fungerer og indeholder flest mulige oplysninger for dem.
Så nytårsønsket til Dansk Sejlunion må være at de frigiver kortene i
den nye DLS i et format (S-57), satelitfoto og vejrkort i samme DLS og
som OpenCpn kan læse. Med anvendelse af OpenCpn får vi en let
tilgængelig programflade som aktive sejlere/programmører konstant gør
bedre og bedre til sejlernes fordel.
Godt Nytår til alle!
Mvh/Harding
On 29 Dec., 23:37, oem <o...@live.dk> wrote:
> På cruisersforum er der en programmør, Mike Higgins, der har lavet et
> lille program hvormed man kan tage billeder fra Google Earth (GE) og
> omdanne til kort der kan bruges i OpenCpn. Altså BSB-format, med
> filtypen .KAP.
>
> Jeg har afprøvet det og lagt et eksempel fra Vejle Fjord her:
http://www..cruisersforum.com/forums/f121/google-earth-to-bsb-kap-4368....
>
> Der går dog noget grafisk opløsning tabt, så zoom og scaling ikke
> fungerer så godt som i DLS eller i OCPN. Men alligevel, man kan jo
> bare bruge disse kort som supplement,evt. uden de transparente søkort,
> som jeg har lagt oveni fra DLS. Derved kan man (hvis man nu
> tilfældigvis ikke har netforbindelse på havet), få sin position
> afbildet på de satellitbilleder man har genereret og taget med på
> pc'en.
>
> Hvis man alligevel har netforbindelse kan man jo bare få sin position
> direkte i GE, igen med eller uden transparente søkort.
>
> Programmet (GE2KAP), er drøftet i denne tråd
http://www.cruisersforum.com/forums/f121/google-earth-to-bsb-kap-4368...
>
> Hjemmesiden (under construction) er her:
http://www.gdayii.ca/,
> hvorfra jeg har downloaded iht vejledningen.