Havne har hvert sit særpræg og det har det publikum der besøger dem
også, og godt for det!
Vi har alle forskellige forestillinger om hvordan en havn skal være,
både m.h.t. arkitekturen, funktionen, faciliteterne m.m.
DS har ved Carl Gerstrøm som formand lavet et stort arbejde, især for
at bevare havnene.Vi oplever at kommunerne - også på lystbådehavnene -
har fokuseret lidt for meget på at udbygge hanvearealerne med boliger.
Det giver en ekstra udfordring for vandsportsgrenene, fordi deres
eksistens er afhængig af at kunne benytte de få resourcer, som
havnearealerne repræsenterer.
Ved at udnytte havnearealerne meget intensivt risikerer man at skabe
interessekonflikter, og at livet får svært ved at blomstre.
Kommunerne skal turde give idrætsforeningerne plads til at styre- og
arbejdsgrupper og udnytter deres ekspertviden, når der skal laves
byudvikling i havnemiljøerne. Gør man det, viser erfaringen, at
processen bliver langt bedre og at slutresultatet tilfredsstikller
flere af havnens interesser.
Det er et typisk problem at man i travlheden ikke tænker over, hvor
vigtig processen og dialogen er. Kommunerne skal ud og være synlige og
imødekommende over for alle interessenter for at optimere processen.
En god dialog opnås når de forskellige klubber på havnen går sammen og
danner et fælles organ.
Årsagen til at det kan lykkes er at få indflydelse på projekterne,
stort som småt, er at klubberne viser sammenhold, som betyder, at
forholdene i fremtiden vil blive forbedret for den enkelte klub.
Det er vigtigt fra begyndelsen at lave et godt hjemmearbejde før der
rettes henvendelse til kommunen.
En af de bedste ting ved at have inddraget foreningerne i
omdannelsesprocessen af havnen er, at klubbernes medlemmer kan spørge
deres "egne", fordi de hele tiden ved lige så meget om
havneomdannelsen som embedsmændene og politikerne.
Der findes rundt omkring gode eksempler på hvordan havnene er
indrettet og udbygget efterhånden som de gode ideer kommer frem.
Det er vigtigt at der findes en bred vifte af forslag som man kan tage
af. Det skal være på baggrund af havnens beliggenhed, bagland, natur,
vandarealernes natur og behovet for netop at fremme det som gør netop
denne havn til en oplevelse.
Igen ikke en ligeværdig oplevelse for alle men med de særpræg for den
enkelte havn der er vigtig.
Man skal passe på ikke at fjerne gammelt fiskermiljø om det findes;
men det er vigtigt at indrette egnede steder til forskellige
aktiviteterr lie fr sejlsportsfacilteter, træningslokaler, klublokaler
til alle de maritime klubber,
Grillpladser, nogle overdækkede. sladre bænke, gerne overdækkede,
faciliteter til vinterbadere, vinterpladser, kraner til både,
mastekraner, havnekontor og tilhørende værksted. Masteskure med kraner
i hver sektion, mastevogne, pladser for teltslagning i forbindelse med
stævner, vandhaner, el o.s.v.samt adgangsveje til rekreative områder.
Havnenes broer skal indrettes således at de fortrinsvis kun anvendes
af bådejerne og skal ikke udgøre ræserbaner.
Moler og adgangsveje skal udformes således at landkrapperne finder det
naturlig og interessant at besøge havnen, så de kan få oplevelser med
hjem.
Afhængig af havnens størrelse skal der være forskellige fødevarer
tilbud.
Er havnen så stor at den kan bære forskellige forretninger såvel
maritime, tøj, reparation m.m. viol havnelivet blive til glæde for
mange.
MEN sådan skal ikke alle havne se ud.
Nogle havne skal være simple og uden al det hulomhej og være for dem
der ønsker stilhed og nærhed til naturen. De basale fornødenheder så
som rene toiletter og bad bør dog være tilstede.
Endelig skal der også om muligt, i havnens nærhed være ankerpladser,
for dem der ønsker det.
Vi er jo en broget samling af sejlere på mange forskellige stadier i
livet og jeg synes vi har en god fordeling landet over. Det er muligt
at søge informationer om havnene enten via Kommas Havnelods eller med
DLS, hvor der ud over kort og beskrivelse af faciliteter også er
luftfotos af havnene og deres nære omgivelser. Det er gode
opslagsværker.
God fornøjelse med at samle klubberne i et fælles arbejde med
kommunen.
Glem heller ikke at lave en årlig havnedag med div underholdning for
både store og små, såvelbådejere som landkrabber.
Hermed gøres der opmærksom på havnen som en attraktion der gentagne
gange kan besøges og give gode oplevelser.
Mvh/Harding
On 14 Dec., 11:17, oem <o...@live.dk> wrote:
> Det er et rigtigt godt spørgsmål. Vejle har lignende problemer (
http://www.vejle.dk/page47465.aspx) og de to byer kan meget vel sammenlignes
> da de begge ligger i bunden af en lang fjord og i tilknytning til en
> større provinsby. Ingen af havnene er særligt eftertragtede af
> turister endsige egne sejlere, havnene er kun velegnede som hjemhavn
> med de faciliteter der hører til, landplads, strøm m.v.. For mig at se
> må disse lystbådehavne konkurrere på at have sammenhæng til byen og
> butikkerne, dvs. de skal lægges så man har (let) adgang til bycentrum
> og butikker. Samtidig skal de lægges så de udgør en rekreativ oase,
> ikke bare for sejlerne, men som en slags park, der skaber åndehul i en
> by, - for alle i byen. Lystbådehavnen er typisk et eftertragtet område
> som rekreativt område fordi det ligger tæt ved vand og der er mulighed
> for lidt drømmeri afsondret fra byen.
>
> I Vejle gør man den fejl at lægge et boligområde lige midt på en
> nyanlagt kanalø og lige midt i den nye lystbådehavn. Boligområder
> hører ikke hjemme i en lystbådehavn, endsige i en park. Det der hører
> hjemme er butikker, gerne dagligvarer, men naturligvis også de
> sædvanlige cafeer, restauranter m.v. som hører til enhver park eller
> torv i en by. Kontorer kan fint lægges på de øvre etager. På
> jordplanet skal der være noget der 'åbner' for publikum, dvs.
> butikker, cafeer etc. Måske hotel.
>
> En gang kom jeg sejlende ind i en slags havn i Frederikssund, havnen
> var omgivet af rækkehuse, hvor man stirrede lige ind i termokanden
> foran fjernsynet der flimrede. Havnen var død ellers. Ingen
> faciliteter eller andet. Jeg kender ikke planen for området i
> Frederikssund ellers, og undskylder hvis jeg er misinformeret. Bogense
> har skabt en fin (og eftertragtet) rekreativ havn, som endda ligger
> tæt på byen. Marselisborg er et eksempel på en kanalø, men havnen er
> ikke specielt attraktiv, da øen er fyldt med kontorer som ingen
> relevans har for området i øvrigt. Juelsminde har skabt en fremragende
> forbindelse mellem by og lystbådehavn, men både Bogense og Juelsminde
> har mere præg af turisme end Horsens og Vejle (og flere). Og ja den
> relativt nye indehavn i Fredericia lokker lige præcist fordi der
> ligger en pølsevogn og så er det tæt på gågaden og butikkerne. Mens
> lystbådehavnen ligger på Lars Tyndskids vand.
>
> I Vejle plejer jeg gerne at sige at den største attraktion for
> Lystbådehavnen er Føtex, som har åbent alle dage incl. søndag.
> Desværre ligger den ikke tæt nok på havnen, men burde flyttes ned på
> kanaløen nu. Det helt store problem er jo at finansieringen af
> lystbådehavnene afhænger af de penge som salg af byggeretter på
> området kan få ind. Der er ikke tvivl om at havnepladser stiger
> voldsomt i pris i fremtiden, og formodes privatiseret 100%. Let er det
> ikke, men langsigtet omtanke skader heller ikke. Når man læser eller
> ser visualiseringen af den fremtidige Vejle lystbådehavn kan man
> sagtens fornemme at det er lavet af arkitekter, der kun tænker på det
> udefra sete visuelle, og ikke tænker på hvordan det i den praktiske
> daglig vil føles, se ud og fungere.
>
> Problemet er tid og politiske beslutningsprocessers indre virkemåde.
>
> Adgang til indehavnen for sejlere vil sandsynligvist blive afvist pure
> med faren for terrorangreb (de er skøre de romere).
>
> Desuden er der i Vejle en surrealistisk diskussion om industri og
> bolig (støj osv.). Der er fortsat og skal være industri på Sydhavnen.
> Man forsøger at bygge en støjmur for at frede 'parcelhusene' på
> kanaløen. Det kunne løses elegant ved at fjerne boligerne fra planen.
>
> God arbejdslyst
> /Ole
>
> On 14 Dec., 08:53, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
>
>
>
> > Hvad gør en havn attraktiv at besøge? Jeg spørger, fordi jeg måske vil
> > prøve at lave lidt lobby-arbejde overfor politikerne her i Horsens.
>
> > Kort fortalt, så har vi en lystbådehavn der er fyldt op, og som ikke har
> > plads til at tage imod ret mange gæster. Den er måske heller ikke er så
> > spændende at besøge, fordi den ligger et par kilometer fra centrum og
> > alle butikkerne.
>
> > Og samtidig har vi en inderhavn, med masser af plads, med under en
> > kilometer til gågade med tøjbutikker, restauranter, biograf, museer og
> > masser af indkøbsmuligheder, som ikke bliver brugt voldsomt meget. Man
> > har en plan for området, hvor man gerne vil bygge boliger og åbne området
> > op over mod Bilka og de nye butikker der er der. Men det er en større og
> > langsigtet plan.
>
> > Og nu til spørgsmålet; hvad gør en havn attraktiv at besøge? Er det gode
> > faciliteter på havnen - bad, toilet? El og vand trukket ud til bådene? Er
> > det muligheden for at besøge byen - restauranter, indkøbsmuligheder, ... ?
>
> > Jeg har en ide om, at hvis man lægger nogle midlertidige flydebroer ud i
> > inderhavnen i højsæsonen, så var det en mulighed for at lokke lystsejlere
> > her ned til bunden af Horsens fjord. På den måde kunne kunne
> > virksomhederne stadig have brugsretten til inderhavnen, men bare udlåne
> > den til lystsejlerne i de få uger højsæsonen varer.
>
> > Men er midlertide faciliteter godt nok? Kunne en skurvogn med bad og
> > toiletter være acceptabelt? Skal vi et trin op og have en barak med
> > rigtige toiletter og badefaciliteter? Skal der være et havnekontor, hvor
> > man kan få hjælp det meste af døgnet?
>
> > Hvad lægger man vægt på? Og hvor attraktiv ville Horsens blive at besøge?
>
> > Det der fik mig på de her tanker, var, at jeg besøgte Frederecia
> > lystbådehavn. Og det var frygtelig dødt. Der så ud til at være liv nok,
> > med sejlklub osv., men der skete ikke noget. Jeg sejlede videre, op til
> > gammel havn, som ligger helt inde i centrum, og det var noget helt andet!
> > Kajplads midt i centrum af Frederecia! 100 meter til gågaden, tæt på det
> > hele og meget mere indbydende.
>
> > Jeg har tidligere boet i Svendborg, og her lagde havnen jo flydebroer ud
> > i højsæsonen, så der blev plads til flere både, så hvorfor ikke også i
> > Horsens?
>
> > Kan man forvente at udgiften til at opsætte flydebroer, leje og drive
> > bad- og toiletfacilliteter, opsætning af lys m.m., vil blive opvejet af
> > indtægter fra dem der besøger byen? Eller spurgt på en anden måde; hvor
> > meget skal der investeres, for at tiltrække tilstrækkelig mange til, at
> > investeringen tjenes hjem?
>
> > --
> > Thomas Jensen- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -