Fri, 9 Apr 2010 01:15:07 -0700 (PDT) skrev Kasper Hansen [8270]:
>> Renault skød jeg ned på stedet. Deres leasingtilbud med kun 6.000 i
>> udbetaling var kun på 2 år. Det vidste jeg godt, men jeg havde ikke
>> lagt mærke til, at de - modsat alle andre - havde angivet kilometerne
>> som total for hele perioden. De 30.000 km blev således til 2*15.000.
>> Et tilbud på 25.000 km, som jeg har brug for, bragte Clio'en op på
>> 2.750 kr./md. - altså samme pris som Peugeot 207.
>
>Det havde jeg opdaget - men jeg blev lidt i tvivl om dit kørselsbehov.
Det er jeg efterfølgende også selv blevet. Jeg husker ikke hvor mange
kilometer VW'en havde kørt da jeg købte den, men nu har jeg fundet en
synsrapport fra et halvt år før jeg overtog bilen og det antyder at
jeg har kørtca. 60.000 på 3 år og jeg kører mindre nu, end jeg gjorde
i starten. Altså højst 20.000 om året.
>Du kan få en Ford Focus TDCI inkl. 25.000km årligt for 2.300,- så vidt
>jeg husker (hos Fleggaard og Nordania).
Jeg er stadig åben over for alternativer.
>> Hos Peugeot var sælgeren, måske ikke overraskende, meget mere
>> interesseret i at sælge end at lease ud. Den aktuelle model var lige
>> nedsat med yderligere 10.000 til 169.900. Hvilken model der var tale
>> om, fremgår ikke af det printede tilbud og Peugeots prisliste
>> (
http://forhandler.peugeot.dk/www-prisliste/Prisliste-personvogne.pdf)
>> er så ugennemskuelig, at jeg jeg ikke kan sætte en finger på modellen.
>>
>> Tilbudet lyder:
>> Dyt 169.900
>> Radio pack 4.000
>> Metallak 5.500
>> Træk 6.000
>> Levering 3.580
>> Ialt 189.070
>
>Ja, de er gode til at få det til at løbe op...
RyanAir om igen. +++++
En FM-radio med CD eller MP# kan vel ikke koste så meget? Og jeg kan
vel bare flytte den jeg har i Golfen over, samtidig med den
elektroniske P-skive. Ren arbejdsløn, så det må blive en del af
rabatten
>> Finansieret over 84 måneder, med 37.000 kr. i udbetaling: 2.382 kr. om
>> måneden.
Har nu fået et sammenligneligt tilbud på en Clio (fastforrentet lån i
84 måneder): 2.050 kr.
Renaultsælgeren påstod, at Clio og Peugeot 207 var direkte
sammenlignelige og svarede til hinanden. Da jeg betvivlede at der
kunne være 25.000 kr. forskel på "den samme" vare, henviste han mig
til supermarkedernes køledisk og kigge priser på en liter letmælk.
Lidt for smart, lidt for glat. Bilsælgere har jeg en indgroet speksis
over for.
>Husk at få et tilbud fra din bank også - hos dem kan du også nøjes med
>en lavere udbetaling, hvis du har lyst.
Det har jeg under alle omstændigheder tænkt mig.
>> Efter 3 år har bilen en salgspris på ca. 50.000 kr., hvor man ved
>> leasing står med tomme hænder. Med en købt bil kommer der service, som
>> dog begrænser sig til smøring/olieskift ved 10.000 og service ved
>> 30.000, der - hvis der ikke er noget unormalt - koster et par tusinde.
>
>Det skulle undre mig, hvis du ikke kan få 100.000 for den om 3 år
>(privathandel). Små biler holder prisen godt, særligt dieselbiler. Når
>vi kommer ned omkring 100.000 kr kan de fleste være med, hvilket også
>gavner salgsprisen.
Det var Peugeotsælgeren der sagde 50.000. Jeg aner jo ingenting.
>> Så langt, så godt, men nu er jeg jo (om muligt) endnu mere forvirret.
>> Skal jeg købe og bytte igen efter 3 år, eller skal det være en
>> beholdebil ind i efterlønsalderen (jeg er 56)? Hvis jeg skal købe,
>> skal jeg så købe diesel, når jeg kører ca. 25.000 om året?
>
>Normalt siger man at privatleasing først kan svare sig ved biler over
>250.000 kr. Når du samtidig har et kørselsbehov der ligger over det
>"normal" (med leasingøjne), kan det sagtens ske at det kan være
>fordelagtigt at eje.
>Jeg vil helt klart sige diesel, eller en lille turbobenzin. Små
>motorer lider jo oftest under et svagt moment, og her hjælper turboen
>gevaldigt. Gensalgsprisen vil formentligt også være bedre - i hvert
>fald for diesel.
Renault-sælgeren sagde, at selv med "brødrister", er diesel lang tid
om at blive varm. Min dagle kørsel til og fra arbejde i Viborg centrum
er på 2*11 km og der mente han at jeg ville blive skuffet m.h.t.
motor- og kabinetemperatur.
>Hvis du er typen der alligevel sælger bilen om 3 år, kan det måske
>være særligt attraktivt at lease, fordi man ikke skal bekymre sig om
>værditab mv. Hvis du derimod godt kunne finde på at beholde den 6-10
>år, så køb for guds skyld.
Det aner jeg simpelthen ikke. Det er fristende at køre i konstant nyt
med hytppige skift, men sikkert også dyrt. Jeg kunne godt finde på at
lade det være en beholdebil, men så er det jo det begynder at blive
problematisk, for i løbet af 10 år vil der komme større reparationer
og andre omkostninger.
>> Nu står jeg pludselig og stik mod alle forventninger, og skal overveje
>> at købe bil til 190.000 kr. Helt surrealistisk for mig. Hvis det
>> alligevel ender med at jeg køber, i stedet for at lease, kan jeg vel
>> med fordel købe en 2-3 år gammel brugt 207 - måske endda diesel?
>
>Jeg endte med at købe en bil til 250.000 kr. 16 måneder gammel og
>80.000 kr under nyprisen. Så er de første 25% af afskrivningen taget
>for mig - og bilen ser stadig ud som ny.
Renault havde f.eks. en 5 måneder gammel Clio Diesel med 11.000
kilometer til minus 12.000 kr. og han antydede, at ved en sådan
handel, var der mere elastik til at handle. Går man et år eller to
længere tilbage, bliver prisforskellen sikkert endnu mere markant, så
det vil jeg klart overveje.
>Lur mig om du f.eks. ikke kan tale denne her mindst 15.000 kr ned
>(ifølge bilpriser.dk kan han få 130.000 hos en forhandler):
>
http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Peugeot-207-1,6-5d.-HDi-90-Comfort-Plus-_ID524795.htm
Køb af privat bør være billigere end hos en mærkeforhandler, men der
er vel også en del større usikkerhed m.h.t. skjulte fejl m.m.?
>Jeg har lavet et regneark til at beregne de månedlige udgifter til
>hhv. leasingbil og finansieret bil. Hvis du sender mig en mail
>(adressen virker), skal jeg sende dig en kopi.
Jeg tror jeg befinder mmig i en pris- og kilometerklasse, hvor leasing
ikke er særligt attraktiv, så jeg har foreløbigt droppet tanken.