Frederik S skrev:
> Hej,
>
> Søndag tager jeg med kone og to små børn afsted til Hamborg for at
> tage biltoget til Verona uden
> at noget som helst andet end det, jeg har kunne finde på nettet. Måske
> I kan hjælpe?
>
> Jeg har bestilt på Deutsche Bahn tyske side, da jeg ikke vidste, der
> var et dansk salgskontor.
>
> På min billet står der:
> "A1 PKW von 2,66 m bis 5,30 m Länge 1.96 m hoch Dachaufbauten:
> Dachbox"
>
> Bare for at være 100% sikker, det betyder, at bare min bil er under
> 1.96m inkl. tagboks, så er alt godt - ikke?
>
Ja, sådan læser jég det ihvertfald!
Egentlig kan jeg ikke se hvad brug man har for at vide om der er tagbox
på eller ej, da de basalt er et spørgsmål om man kører på "taget" eller
ej :-/
> Desuden - hvad med mad? Skal man tage med selv, eller er det man køber
> til at spise?
>
Det kan godt spises, men jeg har ikke oplevet det som den store
kulinariske oplevelse, og helt billigt er det heller ikke.
I kupeen kan der godt være liidt indeklemt til den store picnick-kurv,
så i må selv beslutte om hjemmesmurte sandwich er sagen i forhold til
rejsens distance!
> Vi skal benytte sovevogn - er der noget, man bør vide?
>
Næh!
Schlafwagen er ren luksus i forhold til liegewagen, der er en gammeldags
kupe hvor op til seks køjer kan slåes ud.
Med jeres to medbragte unger kan det være praktisk med det afgrænsede
privat-område som famile-kupéen giver!
Jeg har været med autozug to gange: én gang fra München hvor jeg havde
en to-personers kupe i schlafwagen for mig selv og senest fra Trieste i
Bededagsferien, hvor det foregik i liegewagen.
På seneste tur var vi to kammerater der rejste sammen og vi kom i kupe
med en tørvetriller af en tysker hvis part i samtalen undervejs var kun
at svare med højest tre ord - Behøver jeg at forklare at turen var meget
lang?!
I tillæg tog aftenmørket det der skulle være turens højdepunkt, alperne
fra jernbane-siden, fra mig
Autozug-løsningen kan synes praktisk når man er afsted med et par
rollinger, men regn ikke med at turen bliver hverken kortere eller mere
interessant for dém, ligesom at den umiddelbare plads omkring jer ikke
bliver meget større end i bilen!
Aprospos: En kammerat havde en positiv erfaring da han for første gang
skulle på bilferie med sin nye sammenførte familie á tre unger i 10-års
alderen: Den kort forinden indkøbte GPS'er sparede forældrene for alle
"er vi der ikke snart"-spørgsmålene og bevægelsen henover Europa-kortet
viste sig overraskende interessant for alle på bagsædet!
--
Armand.