Efter Evinrude kom med deres E-TEC 2-takter har de helt droppet, at
producere 4-taks udenbordsmotorer. E-TEC er en avanceret
indsprøjtningsmotor, som giver væsentlig renere udstødning (grundet
bedre styring af olien) og lavere brændstofforbrug end karburator 2-
taktere.
Evinrude er et Bombardier brand lige som Ski-Doo, der laver
snescootere. Det har taget lidt tid, at få E-TEC motoren tilpasset til
snescooterer, der modsat bådmotoren ikke arbejder ved jævnt
omdrejningstal. Problemet var at få indsprøjtningen til at reagere
hurtigt nok. Men de har nu en 600ccm to-cylinder motor på 115 hk.
Efter Ski-Doo's reklamer har en E-TEC 15% mindre brændstofforbrug end
en tilsvarende 4-taks Yamaha. Regner man spildolien fra olieskift på 4-
takts motorer med, mener Bombardier, at 2-takt er væsentlig mere
miljøvenligt.
Ski-Doo får lavet motorer hos et andet Bombardier firma, som også
udvikler og samler mange motorer til motorcykel, nemlig Rotax.
Så jeg håber virkelig, at vi snart ser en topmoderne 2-takts
motorcykel med den motor! Problemet er nok at 4-taks mafiaen, med 2-
takts haderne Honda i front, har fået ryddet næsten alt 2-takt af
vejen og stemplet det som noget miljø-svineri. Senest med forbud mod 2-
takt i Motor GP 250ccm klassen. Jeg har desværre bare svært ved at se,
hvilket mærke der skulle føre 2-takts motoren tilbage på toppen
Det blev en ordentlig smøre... Hvis man vil se mere til E-TEC motoren,
så er der her et link til Ski-Doo's reklamemateriale:
http://www.ski-doo.com/brphtml/skidooenginetech/en/Index.htm
Mvh
Lohmann