|
| Månedens oplevelse Fra : Mogens |
Dato : 17-05-09 07:29 |
|
Torsdag fredag var jeg hos Volvo i Göteborg for at se fabrikken og ikke
mindst køre rundt på det køretekniske anlæg. Den største oplevelse i den
sammenhæng var testturen bag rattet i en 25 m lang FH16 med I-shift og en
totalvægt på 60 tons.
Kæft den kørte godt og ubesværet rundt på den bakkede bane. Lastvognen var
3-akslet forvogn med en sættervogn bag efter, og det var meget overraskende
at opleve, hvor godt sættervognen fulgte med forvognen. Jeg "frygtede"
ellers, at anhængeren/sættervognen ville tage "genveje" på den relativt
smalle bane, men nope - sættervognen fulgte linien.
Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske enheder, der
erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså helt genialt at
opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen for max ydelse (modsat
økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret således, at motoren kørte
højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet blev foretaget. Og når
gearkassen så skiftede op eller ned, var det med små mellemgas, som man
kender det fra personbiler med gearskifte på/ved rattet.
Så forestil dig, at du fra P-pladsen starter et 60 tons køretøj. Efter 75 m
og et sving har "du" skiftet gear 3-4 gange, hvor motoren hvér gang tilføres
et par vip med speederen automatisk. Dernæst går det op ad bakken, hvor
elektronikken vurderer, at eet skifte ned er nødvendigt, så den vipper lige
engang med speederen og skifter ned. Alt sammen fuldkommen ubesværet og en
udstødningslyd, der er himmelsk. Man drømmer næsten om at køre lastvogn igen
:)
Det var bare dét, jeg måtte ha' ud
| |
Klaus G. (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus G. |
Dato : 17-05-09 07:41 |
|
> Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
> gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske
> enheder, der erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså
> helt genialt at opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen
> for max ydelse (modsat økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret
> således, at motoren kørte højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet
> blev foretaget. Og når gearkassen så skiftede op eller ned, var det
> med små mellemgas, som man kender det fra personbiler med gearskifte
> på/ved rattet.
Nu ved jeg ikke om det passer, men jeg har hørt, at merprisen for det gear,
kan tjene sig selv ind igen, ved det brændstof det kan spare, hvis man køre
i "øko-mode".
Nogen der har noget at sige om den påstand?
--
Klaus G. aka. Seth-Enoch // SukkerFri
www.seth-enoch.dk
| |
Klaus D. Mikkelsen (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 17-05-09 07:49 |
|
"Klaus G." skriver:
>
> Nu ved jeg ikke om det passer, men jeg har hørt, at merprisen for det gear,
> kan tjene sig selv ind igen, ved det brændstof det kan spare, hvis man køre
> i "øko-mode".
>
> Nogen der har noget at sige om den påstand?
Det er slet ikke utænkeligt.
Kigger vi på DSG kasser eksempelvis står en Golf med 1,4TSI og 122 HK
til 16,1 km/l med manuelt gear og 16,7 ved DSG.
Med DSG er det langt lettere at ramme forbruget, da den "ved" hvornår
der skal skiftes, fuldstændigt som I-shift.
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
| |
Per D. (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Per D. |
Dato : 17-05-09 20:23 |
|
"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i meddelelsen
news:4A0FB371.2DECC5B5@du.kan.finde.den...
> "Klaus G." skriver:
>>
>> Nu ved jeg ikke om det passer, men jeg har hørt, at merprisen for det
>> gear,
>> kan tjene sig selv ind igen, ved det brændstof det kan spare, hvis man
>> køre
>> i "øko-mode".
>>
>> Nogen der har noget at sige om den påstand?
>
> Det er slet ikke utænkeligt.
>
> Kigger vi på DSG kasser eksempelvis står en Golf med 1,4TSI og 122 HK
> til 16,1 km/l med manuelt gear og 16,7 ved DSG.
>
> Med DSG er det langt lettere at ramme forbruget, da den "ved" hvornår
> der skal skiftes, fuldstændigt som I-shift.
>
>
> Klaus
Sikkert et dumt spørgsmål, men hvad er DSG?
Per D.
| |
Klaus G. (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus G. |
Dato : 17-05-09 20:30 |
|
> Sikkert et dumt spørgsmål, men hvad er DSG?
Jeg vil være den første til at spørge:
Har du boet i en jordhule? :)
DSG er VAG-gruppens tokoblings aut. gear, som har revolutioneret
aut.gear-verdenen :)
--
Klaus G. aka. Seth-Enoch // SukkerFri
www.seth-enoch.dk
| |
Klaus D. Mikkelsen (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 17-05-09 22:01 |
| | |
Kent Oldhøj (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 18-05-09 12:42 |
|
"Per D." <ginge@post10.tele.dk> wrote in
news:4a10644a$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
> Sikkert et dumt spørgsmål, men hvad er DSG?
Den simple tekniske forklaring:
En manuel gearkasse med 2 automatiske koblinger. Den ene kobling tager
sig af de lige gear, den anden tager sig af de ulige. Det hele styres af
lidt elektronik.
Fordelen er at mens den ene kobling kobler ud, kan den anden koble til,
og man opnår et glidende, lynhurtigt og tabsfrit gearskifte, helt uden en
energikrævende hydraulisk momentomformer som ved et konventionelt
automatgear.
Altså alle fordele ved både et manuelt og et automatisk gear, men uden
ulemperne.
DSG står for Direkt Schalt Getriebe (tysk) eller Direct Shift Gearbox
(engelsk), og er et VAG patent. DSG gearkasser findes derfor kun i biler
fra VAG koncernen, inkl. Bugatti (selvom Bugatti gearkassen er udviklet
af Ricardo og ikke VAG).
DSG bygger på principper udtænkt af Porsche først i 80'erne, hvor de
brugte PDK (Porsche Doppel Kupplung) i racerbiler, men teknisk set er PDK
og DSG meget forskellige.
Men Porsches video om PDK forklarer meget godt hvordan både PDK og DSG
virker:
http://www.youtube.com/watch?v=aSD0CKgk_NE
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Per D. (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Per D. |
Dato : 19-05-09 00:00 |
|
Takker for svarene, så blev man lidt klogere igen.
| |
Mogens (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 17-05-09 23:08 |
|
"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a0fb176$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> Nu ved jeg ikke om det passer, men jeg har hørt, at merprisen for det
> gear, kan tjene sig selv ind igen, ved det brændstof det kan spare, hvis
> man køre i "øko-mode". Nogen der har noget at sige om den påstand?
Vogntoget kørte opgivet 3,125 km/l - gennemsnitligt...
| |
Finn Guldmann (20-05-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 20-05-09 20:52 |
|
Klaus G. skrev:
>> Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
>> gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske
>> enheder, der erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså
>> helt genialt at opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen
>> for max ydelse (modsat økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret
>> således, at motoren kørte højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet
>> blev foretaget. Og når gearkassen så skiftede op eller ned, var det
>> med små mellemgas, som man kender det fra personbiler med gearskifte
>> på/ved rattet.
> Nu ved jeg ikke om det passer, men jeg har hørt, at merprisen for det gear,
> kan tjene sig selv ind igen, ved det brændstof det kan spare, hvis man køre
> i "øko-mode".
> Nogen der har noget at sige om den påstand?
>
Jamen det skal nok passe, så længe man kører hvor gearet kan finde ud af
hvornår der skal skiftes.
Altså hvor det kan nå at "erkende" forholdene og skifte inden det er for
sent. Det kan jo, af naturlige grunde, ikke se bakkerne før vi kommer
til den. Og i nogle situationer kan man holde et højere gear (= lavere
forbrug) hvis man går et halvt gear ned inden man begynder på bakken, så
man kan nå at opbygge fuld turbotryk til når der skal bestilles noget.
Men kombineret ned ACC er sådan en bil skabt til at køre "ledlukker" når
man kører i flok. Med ACC'en sat på 60 m skal man bare passe at styre.
Så finder automatikken, næsten, selv ud af resten.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Klaus D. Mikkelsen (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 17-05-09 07:47 |
|
Mogens skriver:
>
> Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
> gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske enheder, der
> erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså helt genialt at
> opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen for max ydelse (modsat
> økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret således, at motoren kørte
> højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet blev foretaget.
Du er klar over at det er en DSG kasse du har beskrevet der?
> Og når
> gearkassen så skiftede op eller ned, var det med små mellemgas, som man
> kender det fra personbiler med gearskifte på/ved rattet.
Okay, det var så ikke DSG'en....
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
| |
Mogens (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 17-05-09 23:09 |
|
"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i meddelelsen
news:4A0FB2EC.B0DD261@du.kan.finde.den...
> Du er klar over at det er en DSG kasse du har beskrevet der?
Næppe 100...
> Okay, det var så ikke DSG'en....
Nej, det var det ikke
| |
Henrik B. (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 17-05-09 11:16 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:39OPl.8846$U5.106528@newsb.telia.net...
> Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
> gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske enheder,
> der erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså helt genialt
> at opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen for max ydelse
> (modsat økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret således, at motoren
> kørte højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet blev foretaget. Og når
> gearkassen så skiftede op eller ned, var det med små mellemgas, som man
> kender det fra personbiler med gearskifte på/ved rattet.
Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år efterhånden. Også
før der kom DSG.
Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra? )
M.h.t. I-Shift, så med mindre de har forbedret på det, så stinker det. Vil
klart foretrække Scania's OptiCruise. Det skifter godt nok en smule
langsommere (millisek.), men fungerer i mine øjne, generelt set, bedre end
Volvos. Og specielt ved vinterkørsel kan man have go' gavn af koblingen, som
er en mangel ved Volvo'en.
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Mogens (17-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 17-05-09 23:10 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4a0fe404$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> M.h.t. I-Shift, så med mindre de har forbedret på det, så stinker det. Vil
> klart foretrække Scania's OptiCruise. Det skifter godt nok en smule
> langsommere (millisek.), men fungerer i mine øjne, generelt set, bedre end
> Volvos. Og specielt ved vinterkørsel kan man have go' gavn af koblingen,
> som er en mangel ved Volvo'en.
Scania må så blive næste testtur
| |
Kent Oldhøj (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 18-05-09 12:45 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> wrote in
news:4a0fe404$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
> Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år efterhånden.
> Også før der kom DSG.
> Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra?
> )
Netop DSG bygger på Porsche idéer fra starten af 80'erne.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Henrik B. (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 18-05-09 18:25 |
|
"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:Xns9C0F8BEFB832Fkentoldhoj@oldhoj.dk...
>> Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år efterhånden.
>> Også før der kom DSG.
>> Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra?
>> )
>
> Netop DSG bygger på Porsche idéer fra starten af 80'erne.
Ja, men nu er gearkasserne på lastbilerne IKKE af DSG-typen - de har kun én
kobling.
Når jeg taler om at lastbilproducenterne er først, så mener jeg ikke at de
decideret opfinder tingene - de gør dem blot stuerene og betalbare. F.eks.
var turbo først udbredt på lastbiler - dernæst på personbiler. Det samme med
manuelle gearkasser med automatisk skiftefunktion - først udbredt på
lastbiler, dernæst på personbiler. Og det uanset om man snakker én eller to
koblinger..
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Mogens (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 18-05-09 20:26 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4a1199f8$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> var turbo først udbredt på lastbiler
Først på Volvo lastbiler
| |
Henrik B. (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 18-05-09 21:24 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:eDiQl.8891$U5.106411@newsb.telia.net...
> "Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a1199f8$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> var turbo først udbredt på lastbiler
>
> Først på Volvo lastbiler
Aner jeg ikke. Men jeg ved at Scania har haft turbo siden slutningen af
tresserne...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Henrik B. (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 18-05-09 21:31 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4a11c3fe$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
> news:eDiQl.8891$U5.106411@newsb.telia.net...
>> "Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4a1199f8$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> var turbo først udbredt på lastbiler
>>
>> Først på Volvo lastbiler
>
> Aner jeg ikke. Men jeg ved at Scania har haft turbo siden slutningen af
> tresserne...
Korrektion - Scania lancerede deres turbomotor i februar 1961.
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Henrik B. (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 18-05-09 21:34 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4a11c583$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Aner jeg ikke. Men jeg ved at Scania har haft turbo siden slutningen af
>> tresserne...
>
> Korrektion - Scania lancerede deres turbomotor i februar 1961.
Og Volvo i 1954, kan jeg se...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Kent Oldhøj (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 18-05-09 20:49 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> wrote in
news:4a1199f8$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
>>> Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år
>>> efterhånden. Også før der kom DSG.
>>> Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra?
>>> )
>> Netop DSG bygger på Porsche idéer fra starten af 80'erne.
> Ja, men nu er gearkasserne på lastbilerne IKKE af DSG-typen - de har
> kun én kobling.
Vi er helt enige. I-shift gearkassen har IKKE givet bilproducenterne
"skøre" idéer
> Når jeg taler om at lastbilproducenterne er først, så mener jeg ikke
> at de decideret opfinder tingene - de gør dem blot stuerene og
> betalbare. F.eks. var turbo først udbredt på lastbiler
Skal vi være pernittengrynede (og det ved du jeg skal, lol) så er
turboladning gjort stueren på propelfly faktisk allerede før 2.
verdenskrig. Der blev eksperimenteret med det allerede under 1.
verdenskrig.
> Det samme med manuelle gearkasser med automatisk
> skiftefunktion - først udbredt på lastbiler, dernæst på personbiler.
> Og det uanset om man snakker én eller to koblinger..
Jepper.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Henrik B. (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 18-05-09 21:24 |
|
"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:Xns9C0FDDEC3E9EBkentoldhoj@oldhoj.dk...
>> Når jeg taler om at lastbilproducenterne er først, så mener jeg ikke
>> at de decideret opfinder tingene - de gør dem blot stuerene og
>> betalbare. F.eks. var turbo først udbredt på lastbiler
>
> Skal vi være pernittengrynede (og det ved du jeg skal, lol) så er
> turboladning gjort stueren på propelfly faktisk allerede før 2.
> verdenskrig. Der blev eksperimenteret med det allerede under 1.
> verdenskrig.
På motordrevne landkøretøjer så da...! *LOL*
M.h.t. fly, tænker du så på turboprop?
>> Det samme med manuelle gearkasser med automatisk
>> skiftefunktion - først udbredt på lastbiler, dernæst på personbiler.
>> Og det uanset om man snakker én eller to koblinger..
>
> Jepper.
)
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Kent Oldhøj (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 18-05-09 21:55 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> wrote in news:4a11c3df$0$15891
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
> M.h.t. fly, tænker du så på turboprop?
Turboprop er jo noget helt andet (en kombination af jet og propel).
Nej jeg tænker på krigsfly udviklet i 30'erne. Mange fik monteret
turboladere for at forbedre ydelsen ved store højder.
Først var en eller anden franskmand, der monterede turbolader på nogle
Renaultmotorer i franske jagerfly uder 1. verdenskrig. Jeg kan ikke lige
huske hvad han hedder men han har skrevet flere bøger om emnet.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Armand (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 18-05-09 21:54 |
|
Kent Oldhøj skrev:
>
>
> Skal vi være pernittengrynede (og det ved du jeg skal, lol) så er
> turboladning gjort stueren på propelfly faktisk allerede før 2.
> verdenskrig. Der blev eksperimenteret med det allerede under 1.
> verdenskrig.
>
Jég kan også være et pernittengryn:
Flymotorer har fri udstødning! Deres trykladning sker derfor v.h.a. en
mekanisk drevet kompressor.
Og nu vi er dér: Mercedes og Bugatti brugte udpræget kompressor-ladning
allerede i 20'erne!
Tror nok at turbo er noget der har udviklet sig fra skibsmotorer :-/
--
Armand.
| |
Kent Oldhøj (18-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 18-05-09 22:59 |
|
Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote in news:4a11ca1c$0$56775
$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
> Flymotorer har fri udstødning! Deres trykladning sker derfor v.h.a. en
> mekanisk drevet kompressor.
I de fleste (senere) tilfælde ja. Men nu taler vi om de tidligste forsøg
med trykladning. Amerikanerne (af alle) eksperimenterede en del med
turboladning af flymotorer. Således var både P-38 Lightning og de første P-
51 Mustangs turboladet.
Som nævnt andetsteds var franskmændene vist først med turbo på flymotorer
allerede under 1. verdenskrig. GE har tilsyneladende eksperimenteret lidt
på Liberty V12'eren, men det er ikke meget info man kan finde.
> Tror nok at turbo er noget der har udviklet sig fra skibsmotorer :-/
Havde jeg slet ikke overvejet. Du har sikkert ret.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Allan F (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Allan F |
Dato : 19-05-09 00:32 |
|
"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:Xns9C0FF405F45EBkentoldhoj@oldhoj.dk...
> Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote in news:4a11ca1c$0$56775
> $edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
>
>> Tror nok at turbo er noget der har udviklet sig fra skibsmotorer :-/
>
> Havde jeg slet ikke overvejet. Du har sikkert ret.
>
Allerede med de gamle kulfyrede damp-stempel-drevne engelske krigsskibe fra
slutningen af 1800-tallet havde trykladning. Blæsere skabte overtryk i
maskinrummet, og luften gik gennem kulboksen under kedlerne og ud gennem
skorstenene. Det gav en kraftigere forbrænding og højere temperatur og
dermed højere tryk på dampen, og dermed mere kraft og højere fart.
Maskinrummet var isoleret fra atmosfæren med luftsluser, hvor kun en dør ad
gangen kunne være åben.
Allan F
| |
Kent Oldhøj (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 19-05-09 01:25 |
|
"Allan F" <A_Folmer@post5.tele.dk> wrote in
news:2b8a9$4a11f01f$55da9a39$30507@news.galnet.dk:
> Allerede med de gamle kulfyrede damp-stempel-drevne engelske
> krigsskibe fra slutningen af 1800-tallet havde trykladning.
Bestemt muligt. Men patentet på turboladeren er fra 1905. De første
turboladede dieselmaskiner optræder i skibe og lokomotiver i 1920'erne.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Klaus D. Mikkelsen (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 19-05-09 05:01 |
|
Allan F skriver:
>
> Allerede med de gamle kulfyrede damp-stempel-drevne engelske krigsskibe fra
> slutningen af 1800-tallet havde trykladning. Blæsere skabte overtryk i
> maskinrummet, og luften gik gennem kulboksen under kedlerne og ud gennem
> skorstenene. Det gav en kraftigere forbrænding og højere temperatur og
> dermed højere tryk på dampen, og dermed mere kraft og højere fart.
Helt alimindelige damplokomotiver har ikke turbo, men når dampen har
været gennem cylinderen skydes den gennem en ring af dyser op gennem
skorstenen, så der dannes et undertryk i røgkammeret. Da røgkammeret er
forbundet til fyret gennem røgrørene vil hvert dampslag foresage at der
trækkes ekstra luft ing gennem risten i fyret og derfor give ekstra luft
til forbrændingen.
Når man så byggede lokomotiver med kondenseringsanlæg - altså hvor
dampen ikke ledtes ud gennem skorstenen, men i stedet afkøledes og
dermed kondeseres til vand igen - drev dampen fra cylindrene en blæser i
toppen af skorstenen.
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
| |
Armand (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 19-05-09 21:32 |
|
Kent Oldhøj skrev:
> Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote in news:4a11ca1c$0$56775
> $edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
>
>> Flymotorer har fri udstødning! Deres trykladning sker derfor v.h.a. en
>> mekanisk drevet kompressor.
>
> I de fleste (senere) tilfælde ja. Men nu taler vi om de tidligste forsøg
> med trykladning. Amerikanerne (af alle) eksperimenterede en del med
> turboladning af flymotorer. Således var både P-38 Lightning og de første P-
> 51 Mustangs turboladet.
>
You're damn right.
Jeg kan godt huske at der er noget andersledes med udstødnings-sodning
på den dobbelt-halede Ligtning, og checker man efter på youTube vil man
også høre at der er anderledes lidt motorlyd på sådan en ligtning (qua
såvel udstødnings-anlæg og turbo!)
Men jeg synes nok at "en del" er lige rigeligt beskrevet:
Amerikanerne kom tidligt igang med radial-motorer til deres fly og
igennem WW2 var radial-motorer nærmest kendetegnet for et amerikansk
fly. Og netop radial-motorer er i den grad med fri udblæsning.
de tidlige Mustang-jagere, samt Ligtning'erne er udstyret med den
kiksede amerikanske ækvivalent til englændernes Rolls Royce Merlin, og
det er nok nærmere i desperat jagt efter mer-ydelse at man har forsgt
sig med turbo på dém :-/
Dog kan jeg ikke finde ét billede af en tidlig (P51-A) Mustang uden at
den har fri udstødning á la Spitfire, feks.:
< http://www.warbirddepot.com/dbimages/109/109-a-1280.jpg>
> Som nævnt andetsteds var franskmændene vist først med turbo på flymotorer
> allerede under 1. verdenskrig.
>
OK. Mon ikke at det har været den så berømmede Roland Garros der legede
med teknikken :-/
> GE har tilsyneladende eksperimenteret lidt
> på Liberty V12'eren, men det er ikke meget info man kan finde.
>
De fleste fly med Libety'en er tydeligvis med udvendig manifold-til-fri
udstødning!
>> Tror nok at turbo er noget der har udviklet sig fra skibsmotorer :-/
>
> Havde jeg slet ikke overvejet. Du har sikkert ret.
>
Det meste finmekanik har udspring i voldsommere design!
--
Armand.
| |
Kent Oldhøj (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Kent Oldhøj |
Dato : 19-05-09 22:43 |
|
Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote in
news:4a1316a5$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
> Men jeg synes nok at "en del" er lige rigeligt beskrevet:
> Amerikanerne kom tidligt igang med radial-motorer til deres fly og
> igennem WW2 var radial-motorer nærmest kendetegnet for et amerikansk
> fly. Og netop radial-motorer er i den grad med fri udblæsning.
En af de mest byggede og kendteste amerikanske radialmotor jagerfly er
nok P-47 Thunderbolt. Aldrig undret dig over hvorfor den ligner en tønde?
Det er såmænd fordi der sidder en turbolader under bugen midt imellem
cockpit og haleparti, og udstødningsgasserne ledes til og fra
frontmotoren i rør på siden af cockpittet
>> Som nævnt andetsteds var franskmændene vist først med turbo på
>> flymotorer allerede under 1. verdenskrig.
> OK. Mon ikke at det har været den så berømmede Roland Garros der
> legede med teknikken :-/
Har siden fundet navnet: Auguste Rateau.
>> GE har tilsyneladende eksperimenteret lidt
>> på Liberty V12'eren, men det er ikke meget info man kan finde.
> De fleste fly med Libety'en er tydeligvis med udvendig
> manifold-til-fri udstødning!
Det har tilsyneladende ikke forhindret GE i at eksperimentere og lave en
prøveflyvning i 1918 ved Pikes Peak. Testen skulle illustrere turboens
evne til at eliminere effekttab i større højder.
--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.
| |
Armand (19-05-2009)
| Kommentar Fra : Armand |
Dato : 19-05-09 23:43 |
|
Kent Oldhøj skrev:
> Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote in
> news:4a1316a5$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:
>
>> Men jeg synes nok at "en del" er lige rigeligt beskrevet:
>> Amerikanerne kom tidligt igang med radial-motorer til deres fly og
>> igennem WW2 var radial-motorer nærmest kendetegnet for et amerikansk
>> fly. Og netop radial-motorer er i den grad med fri udblæsning.
>
> En af de mest byggede og kendteste amerikanske radialmotor jagerfly er
> nok P-47 Thunderbolt. Aldrig undret dig over hvorfor den ligner en tønde?
> Det er såmænd fordi der sidder en turbolader under bugen midt imellem
> cockpit og haleparti, og udstødningsgasserne ledes til og fra
> frontmotoren i rør på siden af cockpittet
>
OOH
Man skal jo lære mens man har lever
Og dét er det jagerfly jeg noterede mig John Glenn kalde "næsten ikke
til at skyde ud af luften".
Al den frem og tilbage -føring samt turbo'en i sig selv er da noget mere
ømfindig for beskydning end den gængse opfattelse af radial-motoren
>>> Som nævnt andetsteds var franskmændene vist først med turbo på
>>> flymotorer allerede under 1. verdenskrig.
>> OK. Mon ikke at det har været den så berømmede Roland Garros der
>> legede med teknikken :-/
>
> Har siden fundet navnet: Auguste Rateau.
>
OK!
Hám vil jeg kigge på ved snarlig lejlighed!
>>> GE har tilsyneladende eksperimenteret lidt
>>> på Liberty V12'eren, men det er ikke meget info man kan finde.
>> De fleste fly med Libety'en er tydeligvis med udvendig
>> manifold-til-fri udstødning!
>
> Det har tilsyneladende ikke forhindret GE i at eksperimentere og lave en
> prøveflyvning i 1918 ved Pikes Peak. Testen skulle illustrere turboens
> evne til at eliminere effekttab i større højder.
>
Er under surferiet også kommet forbi et billede af én med noget
turbo-lignende montering:
< http://www.wwi-models.org/Photos/Engines/Liberty/USAFM//SaHi/IMG_5366.JPG>
--
Armand.
| |
Finn Guldmann (20-05-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 20-05-09 21:23 |
|
Henrik B. skrev:
>>> Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år efterhånden.
>>> Også før der kom DSG.
>>> Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra?
>>> )
>> Netop DSG bygger på Porsche idéer fra starten af 80'erne.
> Ja, men nu er gearkasserne på lastbilerne IKKE af DSG-typen - de har kun
> én kobling.
> Når jeg taler om at lastbilproducenterne er først, så mener jeg ikke at
> de decideret opfinder tingene - de gør dem blot stuerene og betalbare.
> F.eks. var turbo først udbredt på lastbiler - dernæst på personbiler.
> Det samme med manuelle gearkasser med automatisk skiftefunktion - først
> udbredt på lastbiler, dernæst på personbiler. Og det uanset om man
> snakker én eller to koblinger..
>
Tilbage i '87 kørte jeg en IVECO hvor der sådan set blot manglede noget
elektronik for at gearet kunne gøres automatisk.
Der var ingen mekanisk forbindelse mellem gearstang og gearkasse. Det
blev styret ved at jeg med gearstangen flyttede rundt med nogle ventiler
i en blok der sad lige under bunden på førehuset. Fra denne blok gik der
så slanger ud til nogle trykluftcylindre der sørgede for at skifte
gearet i gearkassen.
Jeg havde et problem med den engang hvor muligheden for at skifte gear
simpelthen forsvandt. De skiftede styreblokken to gange. Første gang
hjalp det i to uger, anden gang hjalp det ikke.
Og så måtte den lærling der kom og skiftede blokket og jeg jo til at
finde ud af hvad der så kunne være galt. Det viste sig at det, hele
tiden, var en gummipakning i en reduktionsventil der var blevet så
mærket af brug at der ikke kom luft til gearet.
Hvem der så kom til at betale de to styreblokke (til mange 1000 kr) ved
jeg ikke.
Men efterfølgende fandt jeg ud af at værkføreren på det værksted der
havde skiftet blokken første gang ikke kendte til funktion og formål med
den pågældende ventil.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Finn Guldmann (20-05-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 20-05-09 21:13 |
|
Henrik B. skrev:
>> Et kapitel for sig selv var gearkassen I-shift - det er en almindelig
>> gearkasse uden synkronisering, hvor der er monteret hydrauliske
>> enheder, der erstatter chaufførens hånd og koblingsfod. Det var altså
>> helt genialt at opleve - nærmest sportsligt. Trykkede du på knappen
>> for max ydelse (modsat økonomisk kørsel), ændredes skiftemønstreret
>> således, at motoren kørte højere op omdrejningsmæssigt, inden skiftet
>> blev foretaget. Og når gearkassen så skiftede op eller ned, var det
>> med små mellemgas, som man kender det fra personbiler med gearskifte
>> på/ved rattet.
>
> Jep, sådan har de fungeret på nogle lastbiler i en del år efterhånden. > Også før der kom DSG.
> Hvor tror du personbilsproducenterne får deres "skøre" idéer fra? )
> M.h.t. I-Shift, så med mindre de har forbedret på det, så stinker det.
> Vil klart foretrække Scania's OptiCruise. Det skifter godt nok en smule
> langsommere (millisek.), men fungerer i mine øjne, generelt set, bedre
> end Volvos. Og specielt ved vinterkørsel kan man have go' gavn af
> koblingen, som er en mangel ved Volvo'en.
>
Har kørt med begge dele, og der er ikke den store forskel, når først man
er kommet igang.
Opticruise har jo stadig en kobling der skal bruges ved igangsætning.
De er begge to ude afstand til at se bakkerne før man kommer til dem, så
engang imellem skal de lige hjælpes lidt. Men i 95% af tiden klarer de
sig selv.
Der hvor OptiCruise kan have en fordel er netop koblingen. For med den
kan man "rokke" sig ud af situationer hvor man ikke kommer fra med
Volvoen før man har lagt kæder på.
Den bestemte Vabis jeg kørte i med OptiCruise havde så en sygdom som de
havde forsøgt at få rettet i hele bilens levetid. (1,8 mill km da jeg
kørte i den.) Fejlen gav sig udtryk i at gearet, ved lave hastigheder og
i de små gear kunne finde på at gå i "0" gear. Hvor man så måtte hjælpe
det med at finde et gear manuelt.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Henrik B. (20-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 20-05-09 23:18 |
|
"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:4a146433$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Der hvor OptiCruise kan have en fordel er netop koblingen. For med den kan
> man "rokke" sig ud af situationer hvor man ikke kommer fra med Volvoen før
> man har lagt kæder på.
Lige netop.
> Den bestemte Vabis jeg kørte i med OptiCruise havde så en sygdom som de
> havde forsøgt at få rettet i hele bilens levetid. (1,8 mill km da jeg
> kørte i den.) Fejlen gav sig udtryk i at gearet, ved lave hastigheder og i
> de små gear kunne finde på at gå i "0" gear. Hvor man så måtte hjælpe det
> med at finde et gear manuelt.
En stor del af Volvo'erne lider af et gear/gear ikke problem, ved meget lav
hastighed, f.eks. ved tilbakning til port. De kan ligesom ikke finde ud af
om hastigheden er så lav, at de skal gå i frigear, eller om de skal i
bakgear. Man skal derfor give en smule mere gas, for at få dem til at vælge
bakgearet. Resultatet er, at de pludselig går i gear med et "klonk", og man
rammer rampen med et "BANG"...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Finn Guldmann (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 21-05-09 02:20 |
|
Henrik B. skrev:
>> Der hvor OptiCruise kan have en fordel er netop koblingen. For med den
>> kan man "rokke" sig ud af situationer hvor man ikke kommer fra med
>> Volvoen før man har lagt kæder på.
> Lige netop.
>> Den bestemte Vabis jeg kørte i med OptiCruise havde så en sygdom som
>> de havde forsøgt at få rettet i hele bilens levetid. (1,8 mill km da
>> jeg kørte i den.) Fejlen gav sig udtryk i at gearet, ved lave
>> hastigheder og i de små gear kunne finde på at gå i "0" gear. Hvor man
>> så måtte hjælpe det med at finde et gear manuelt.
> En stor del af Volvo'erne lider af et gear/gear ikke problem, ved meget
> lav hastighed, f.eks. ved tilbakning til port. De kan ligesom ikke finde
> ud af om hastigheden er så lav, at de skal gå i frigear, eller om de
> skal i bakgear. Man skal derfor give en smule mere gas, for at få dem
> til at vælge bakgearet. Resultatet er, at de pludselig går i gear med et
> "klonk", og man rammer rampen med et "BANG"...
>
Det syntes jeg så ikke var det store problem. Ikke så stor som det var
med den IVECO, med automatgear, som jeg kørte engang. Men den havde jeg
oftest det problem du beskriver, når jeg skulle bakke til rampe.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Mogens (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 21-05-09 05:25 |
|
"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:4a14ac24$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>> En stor del af Volvo'erne lider af et gear/gear ikke problem, ved meget
>> lav hastighed, f.eks. ved tilbakning til port. De kan ligesom ikke finde
>> ud af om hastigheden er så lav, at de skal gå i frigear, eller om de skal
>> i bakgear. Man skal derfor give en smule mere gas, for at få dem til at
>> vælge bakgearet. Resultatet er, at de pludselig går i gear med et
>> "klonk", og man rammer rampen med et "BANG"...
> Det syntes jeg så ikke var det store problem. Ikke så stor som det var med
> den IVECO, med automatgear, som jeg kørte engang. Men den havde jeg oftest
> det problem du beskriver, når jeg skulle bakke til rampe.
Det er da vist længe siden, I har kørt Volvo I-shift. Det generation 3
I-shift jeg testede den dag, havde da absolut ingen skavanker i den retning,
I skitserer...
| |
Klaus G. (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Klaus G. |
Dato : 21-05-09 07:46 |
|
> Det er da vist længe siden, I har kørt Volvo I-shift. Det generation 3
> I-shift jeg testede den dag, havde da absolut ingen skavanker i den
> retning, I skitserer...
SÅ, gå nu væk med dig :)
Når folk har prøvet et eller andet én gang, så ER det baresådan i al fremtid
og det kan IKKE blive bedre eller ændres på :)
"Diesel? Det er noget sløvt lort. Turbo siger du? Det høre sq da ikke hjemme
i en bil, kun skibe, lastbiler og fly. Diesel er og bliver noget gammel
lort"! :)
Kort sagt, der er alt for mange i den her gruppe som basere deres "viden" på
gammel udbollet teknik og prøvekørsler der er 10-?år gamle :)
--
Klaus G. aka. Seth-Enoch // SukkerFri
www.seth-enoch.dk
| |
Henrik B. (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 21-05-09 08:23 |
|
"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a14f894$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
> Når folk har prøvet et eller andet én gang, så ER det baresådan i al
> fremtid og det kan IKKE blive bedre eller ændres på :)
Er det Mogens du her tænker på, som har prøvekørt én lastbil af nævnte type?
Mit udsagn er baseret på kørsel hos en af Danmarks største "vognmænd", som
har endog mange Volvo'er....
> Kort sagt, der er alt for mange i den her gruppe som basere deres "viden"
> på gammel udbollet teknik og prøvekørsler der er 10-?år gamle :)
Ligesom der er for mange som laver tolkninger, som du hér kommer med - fordi
de ikke aner en skid om, hvilke baggrund folk har for at udtale sig...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Finn Guldmann (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 21-05-09 08:31 |
|
Klaus G. skrev:
>> Det er da vist længe siden, I har kørt Volvo I-shift. Det generation 3
>> I-shift jeg testede den dag, havde da absolut ingen skavanker i den
>> retning, I skitserer...
> SÅ, gå nu væk med dig :)
> Når folk har prøvet et eller andet én gang, så ER det baresådan i al fremtid
> og det kan IKKE blive bedre eller ændres på :)
> "Diesel? Det er noget sløvt lort. Turbo siger du? Det høre sq da ikke hjemme
> i en bil, kun skibe, lastbiler og fly. Diesel er og bliver noget gammel
> lort"! :)
> Kort sagt, der er alt for mange i den her gruppe som basere deres "viden" på
> gammel udbollet teknik og prøvekørsler der er 10-?år gamle :)
>
Den bedste af dem syntes jeg dog godtnok er den journalist der
udbasunerede at hele transporterhvervet kunne spare 28% på diesel,
basseret på hans egen oplevelse i forbindelse med noget økonomikørsel
hvor han havde tilbagelagt 34 km omkring Roskilde.
Noget andet er at jeg ikke tror Mogens fik prøvet at bakke til rampe med
det der 25m vogntog han prøvede, så på lige netop det problem halter
sammenligningen nok lidt.
Jeg er heller ikke sikker på vi helt fik beskrevet det afprøvede
vogntog. Var der tale om en trækker og en 22m trailer? Eller var den
lige delt en gang mere?
Ligesom jeg tror heller ikke de har fået lært 3. generation at opdage
bakkerne inden man kommer til dem.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
folmer@rasmussen.dk (21-05-2009)
| Kommentar Fra : folmer@rasmussen.dk |
Dato : 21-05-09 10:26 |
|
On Thu, 21 May 2009 09:31:17 +0200, Finn Guldmann <n@a.invalid> wrote:
>Klaus G. skrev:
>>> Det er da vist længe siden, I har kørt Volvo I-shift. Det generation 3
>>> I-shift jeg testede den dag, havde da absolut ingen skavanker i den
>>> retning, I skitserer...
>> SÅ, gå nu væk med dig :)
>> Når folk har prøvet et eller andet én gang, så ER det baresådan i al fremtid
>> og det kan IKKE blive bedre eller ændres på :)
>> "Diesel? Det er noget sløvt lort. Turbo siger du? Det høre sq da ikke hjemme
>> i en bil, kun skibe, lastbiler og fly. Diesel er og bliver noget gammel
>> lort"! :)
>> Kort sagt, der er alt for mange i den her gruppe som basere deres "viden" på
>> gammel udbollet teknik og prøvekørsler der er 10-?år gamle :)
>>
>Den bedste af dem syntes jeg dog godtnok er den journalist der
>udbasunerede at hele transporterhvervet kunne spare 28% på diesel,
>basseret på hans egen oplevelse i forbindelse med noget økonomikørsel
>hvor han havde tilbagelagt 34 km omkring Roskilde.
>
>Noget andet er at jeg ikke tror Mogens fik prøvet at bakke til rampe med
>det der 25m vogntog han prøvede, så på lige netop det problem halter
>sammenligningen nok lidt.
>--
Så vil jeg se videoen, nuuuuuuuuuuuuuuuuu.
--
Venlig hilsen
Folmer
| |
Mogens (24-05-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 24-05-09 20:07 |
|
<folmer@rasmussen.dk> skrev i meddelelsen
news:7f7a15hdohmic835t293k8sh4bb5hg9ar9@4ax.com...
>>Noget andet er at jeg ikke tror Mogens fik prøvet at bakke til rampe med
>>det der 25m vogntog han prøvede, så på lige netop det problem halter
>>sammenligningen nok lidt.
Mener du, at gearkassen reagerer anderledes da?
(at krybe fremad ift. at krybe ifm. bakning)
> Så vil jeg se videoen, nuuuuuuuuuuuuuuuuu.
Rolig nu
| |
Mogens (05-06-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 05-06-09 20:46 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:%UgSl.9046$U5.110987@newsb.telia.net...
>>>Noget andet er at jeg ikke tror Mogens fik prøvet at bakke til rampe med
>>>det der 25m vogntog han prøvede, så på lige netop det problem halter
>>>sammenligningen nok lidt.
>
> Mener du, at gearkassen reagerer anderledes da?
> (at krybe fremad ift. at krybe ifm. bakning)
Hér ser man øvelsen - problemfrit.
http://apps.volvotrucks.com/I-Shift/en-gb/i-shift.html -> vælg I-shift at
work -> billedsekvens 7
| |
Finn Guldmann (06-06-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 06-06-09 07:52 |
|
Mogens skrev:
>>>> Noget andet er at jeg ikke tror Mogens fik prøvet at bakke til rampe
>>>> med
>>>> det der 25m vogntog han prøvede, så på lige netop det problem halter
>>>> sammenligningen nok lidt.
>> Mener du, at gearkassen reagerer anderledes da?
>> (at krybe fremad ift. at krybe ifm. bakning)
> Hér ser man øvelsen - problemfrit.
> http://apps.volvotrucks.com/I-Shift/en-gb/i-shift.html -> vælg I-shift
> at work -> billedsekvens 7
>
1) Det der er jo bare modeller.
2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange virker
din bagende ikke længe.
3) Den Volvo er jo med en videreudvikling af I-Shift der ikke findes på
alle biler.
Så......
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Mogens (06-06-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 06-06-09 07:54 |
|
"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:4a2a121f$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> 1) Det der er jo bare modeller.
I know
> 2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange virker
> din bagende ikke længe.
Man har vel bakalarm?
> 3) Den Volvo er jo med en videreudvikling af I-Shift der ikke findes på
> alle biler.
Jeg skrev jo 3. og seneste edition, Finn !!
| |
Finn Guldmann (06-06-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 06-06-09 13:41 |
|
Mogens skrev:
>> 2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange
>> virker din bagende ikke længe.
> Man har vel bakalarm?
>
Og hvad skulle den hjælpe? Få rampen til at flytte sig?
I øvrigt er bak-assist/kamera ikke noget man monterer på
udlejningstrailere (Dem der faktisk køres mest med.)
>> 3) Den Volvo er jo med en videreudvikling af I-Shift der ikke findes
>> på alle biler.
> Jeg skrev jo 3. og seneste edition, Finn !!
>
Og hvornår er den kommet frem? I år? Vil det så sige at den er i biler
ikke solgt endnu?
Men det er da altid noget at lastbilfabrikkerne (nogle af dem) har
fundet ud af at der er noget deres tomatgearkasser ikke er så gode til.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Mogens (06-06-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 06-06-09 13:54 |
|
"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:4a2a63d2$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>>> 2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange virker
>>> din bagende ikke længe.
>> Man har vel bakalarm?
> Og hvad skulle den hjælpe?
Har du aldrig kørt i en bil med bakalarm?
I så fald ville du vide, at den giver dig mulighed for at parkere perfekt
uden at køre imod.
> Og hvornår er den kommet frem? I år? Vil det så sige at den er i biler
> ikke solgt endnu?
Jow jow - den er solgt igennem længere tid
| |
Finn Guldmann (06-06-2009)
| Kommentar Fra : Finn Guldmann |
Dato : 06-06-09 20:08 |
|
Mogens skrev:
>>>> 2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange
>>>> virker din bagende ikke længe.
>>> Man har vel bakalarm?
>> Og hvad skulle den hjælpe?
> Har du aldrig kørt i en bil med bakalarm?
> I så fald ville du vide, at den giver dig mulighed for at parkere
> perfekt uden at køre imod.
>
Det jeg forstår ved en 'bak-alarm' er sådan en dims der begynder at
larme når bilen sættes i bakgear.
Den kan jeg ikke lige få øje på hjælper med noget når der skal bakkes
til en rampe.
Du kan så mene en 'bak-assistent'. Men dem har jeg hverken set, eller
hørt om, monteret på lastbiler.
Der er så nogen der kører rundt med et 'bak-kamera'. Men det er vist
mest forvogne. Og jeg har allerfald ikke set dem på trailere, hvor de
ikke kører i en fast kombination med en trækker.
>> Og hvornår er den kommet frem? I år? Vil det så sige at den er i biler
>> ikke solgt endnu?
> Jow jow - den er solgt igennem længere tid
>
Nu er det jo så begrænset hvad der er solgt af lastbiler på det sidste.
--
MVH Finn Guldmann
www.guldfinn.dk
www.danskvejbruger.dk
Med mobilt internet i DK-S-N fra ICE.
| |
Mogens (07-06-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 07-06-09 01:51 |
|
"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
news:4a2abeac$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Det jeg forstår ved en 'bak-alarm' er sådan en dims der begynder at larme
> når bilen sættes i bakgear.
> Den kan jeg ikke lige få øje på hjælper med noget når der skal bakkes til
> en rampe.
> Du kan så mene en 'bak-assistent'. Men dem har jeg hverken set, eller hørt
> om, monteret på lastbiler.
> Der er så nogen der kører rundt med et 'bak-kamera'. Men det er vist mest
> forvogne. Og jeg har allerfald ikke set dem på trailere, hvor de ikke
> kører i en fast kombination med en trækker.
På mange biler idag findes en elektronisk indetning, som hos chaufføren
angiver, når man er tæt på en forhindring. Enten vises afstanden vha bjælker
eller vha lyd (jo kortere afstand til forhindringen - jo hurtigere bib). Det
er naturligvis en sådan indretning, jeg henviser til.
> Nu er det jo så begrænset hvad der er solgt af lastbiler på det sidste.
Vi taler om, hvor lang tid 3. edition har været på markedet
| |
Henrik B. (07-06-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 07-06-09 17:21 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:hooWl.9341$U5.126946@newsb.telia.net...
> "Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
> news:4a2a121f$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> 1) Det der er jo bare modeller.
>
> I know
>
>> 2) Hvis du bakker til en rampe med den hastighed ret mange gange virker
>> din bagende ikke længe.
>
> Man har vel bakalarm?
Du har øjensynligt ikke forstået problematikken jeg beskriver.
Desuden er der jo tale om biler som har nogle kilometer på bagen. Man får
ikke fejlen frem, ved at tøffe rundt i et nyt vogntog...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Mogens (07-06-2009)
| Kommentar Fra : Mogens |
Dato : 07-06-09 17:35 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:4a2be8fa$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Du har øjensynligt ikke forstået problematikken jeg beskriver.
Jow - og jeg er da helt sikker på, at Volvo i kraft af "Edition 3" har fået
barberet alle børnesygdommene væk. Det så sådan ud på kanal 8 idag, hvor man
testede den nye Volvo FH16 med 700 hk. Journalistens største ankerpunkt var
motorens cylinderantal, som er på 6 på række. Han mente, der burde være
mindst 8 af slagsen - grundet den ret "flade" lyd
| |
Henrik B. (07-06-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 07-06-09 18:18 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:h%RWl.9368$U5.127355@newsb.telia.net...
> "Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a2be8fa$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Du har øjensynligt ikke forstået problematikken jeg beskriver.
>
> Jow - og jeg er da helt sikker på, at Volvo i kraft af "Edition 3" har
> fået barberet alle børnesygdommene væk. Det så sådan ud på kanal 8 idag,
> hvor man testede den nye Volvo FH16 med 700 hk.
Dét kan du da ikke bruge som sammenligning? Det er jo en demobil. Jeg taler
om biler som haret været i drift i månedsvis 30 - 70.000 km...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
Henrik B. (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 21-05-09 08:21 |
|
"Mogens" <no@mail.com> skrev i meddelelsen
news:LI4Rl.8937$U5.107485@newsb.telia.net...
>> Det syntes jeg så ikke var det store problem. Ikke så stor som det var
>> med den IVECO, med automatgear, som jeg kørte engang. Men den havde jeg
>> oftest det problem du beskriver, når jeg skulle bakke til rampe.
>
> Det er da vist længe siden, I har kørt Volvo I-shift. Det generation 3
> I-shift jeg testede den dag, havde da absolut ingen skavanker i den
> retning, I skitserer...
Nej Mogens det er ikke så længe siden. Og den du prøvede var ny - ik'?
Og som jeg skrev, så er det noget de "ofte" lider af. For mig er 10 - 20%
også ofte. Og det var tilfældet i den vognpark jeg havde tilgang til...
--
http://www.saabklub.dk/
| |
folmer@rasmussen.dk (21-05-2009)
| Kommentar Fra : folmer@rasmussen.dk |
Dato : 21-05-09 10:23 |
|
On Thu, 21 May 2009 00:17:50 +0200, "Henrik B."
<saab@_nospam_tdcadsl.dk> wrote:
>"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i meddelelsen
>news:4a146433$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Der hvor OptiCruise kan have en fordel er netop koblingen. For med den kan
>> man "rokke" sig ud af situationer hvor man ikke kommer fra med Volvoen før
>> man har lagt kæder på.
>
>Lige netop.
>
>> Den bestemte Vabis jeg kørte i med OptiCruise havde så en sygdom som de
>> havde forsøgt at få rettet i hele bilens levetid. (1,8 mill km da jeg
>> kørte i den.) Fejlen gav sig udtryk i at gearet, ved lave hastigheder og i
>> de små gear kunne finde på at gå i "0" gear. Hvor man så måtte hjælpe det
>> med at finde et gear manuelt.
>
>En stor del af Volvo'erne lider af et gear/gear ikke problem, ved meget lav
>hastighed, f.eks. ved tilbakning til port. De kan ligesom ikke finde ud af
>om hastigheden er så lav, at de skal gå i frigear, eller om de skal i
>bakgear. Man skal derfor give en smule mere gas, for at få dem til at vælge
>bakgearet. Resultatet er, at de pludselig går i gear med et "klonk", og man
>rammer rampen med et "BANG"...
>--
Nå, det er dig der render rundt og flytter terminalerne, så vi andre
ikke kan finde dem.
--
Venlig hilsen
Folmer
| |
Henrik B. (21-05-2009)
| Kommentar Fra : Henrik B. |
Dato : 21-05-09 10:33 |
|
<folmer@rasmussen.dk> skrev i meddelelsen
news:f87a15p1ole78mgul46rsft3dngf7lcvgh@4ax.com...
> Nå, det er dig der render rundt og flytter terminalerne, så vi andre
> ikke kan finde dem.
*Pppfffllfllll*
--
http://www.saabklub.dk/
| |
|
|