/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
BMW 3 eller MB C ?
Fra : Martin


Dato : 11-11-08 00:41

Halløjsa

Som nogle måske husker, så havde jeg en tråd i forgårs vedr. den nye Golf.
Den skuffede dog fælt mht. min ønsker og forhåbninger, og jeg er nu gået i
en lidt anden retning, med den indstilling, at hvis jeg skal have en Golf 6
1,6 DSG i 5 år før end jeg kan slippe af med den igen uden at komme
økonomisk i klemme, så tror jeg ikke at jeg overlever rent psykisk hehe
Så derfor er blikket faldet på en anden løsningsmodel, nemlig leasing af en
BMW 318i aut. eller en Mercedes-Benz C180K aut. Det er dyrere biler pr.
måned, men de kan afleveres efter allerede 13 måneder med én måneds varsel
og én måneds "strafbetaling". Og jeg skal ikke bekymre mig om at have en bil
i mindst 5 år som jeg ikke kan li'. Hvis jeg prøver at sælge Golf'en efter 3
år, så koster det mig ligeså meget i tab som at have valgt en af
leasingbilerne alligevel.

Men nu til sagen: Jeg håber der er nogle stykker herinde som vil give deres
besyv med mht. fordele og ulemper ved de 2 leasingbiler. Ikke så meget
konceptet som teknikken. De koster det samme næsten på kr. og øre mht.
førstegangsydelse (35.000) og mdl.ydelse (5300 kr.), dog skulle BMW'en være
lidt billigere med benzinen, men det forudsætter muligvis at man kører med
start-stop funktionen hele tiden (hvilket jeg IKKE gør). Ellers lyder 16,9
km/l urealistisk for en 2,0 liter R4 med 143 HK og 1465 kg egenvægt.

Jeg har prøvet dem begge ganske kort for at danne mig et indtryk, og det er
begge fine biler som jeg sagtens kunne leve med. BMW'en havde 6-trins
manuelt gear og Mercedes'en havde aut.gear.
Umiddelbart synes jeg, at man får mest bil hos Mercedes, men det er måske
bare fordi man ved at deres prissætning er noget højere end BMW's i Danmark,
og derfor imponerer det at kunne få en bil til små 700.000 kr. hvor BMW'en
står til 500.670 kr. med aut.gear. (jeg er ikke interesseret i manuelt
gear).
BMW'en kører bedst (styretøj, undervogn, køreglæde), men Merceren ser ud af
mest og kører fint og har den bedste motor af de to. Kompressoren kan
virkelig mærkes ved lave omdrejninger.
Modsat Mercedes'en, så har BMW'en dog hverken fartpilot eller el-just.bar
forsæder, og det skal selvf. monteres. Derfor koster BMW'en det samme som
den ellers lidt dyrere MB.

Vi er to til at betale, og jeg synes bestemt ikke at 5300 kr. (2600 kr. pr.
person/md.) er dyrt for nogen af bilerne, for det er virkelig lækre biler
langt over Golfens niveau og pris selvfølgelig. Golf'en ville til
sammenligning koste 4380 kr. i alt pr. måned i afdrag med vores ønske til
finansiering, hvilket jeg egnetlig synes er for dyrt for sådan en dårlig
lille og undermotoriseret bil.

Hilsen Martin



 
 
KASO (11-11-2008)
Kommentar
Fra : KASO


Dato : 11-11-08 06:15


> Men nu til sagen: Jeg håber der er nogle stykker herinde som vil give
> deres
> besyv med mht. fordele og ulemper ved de 2 leasingbiler. Ikke så meget
> konceptet som teknikken.

Da du agter at lease, behøver du ikke at bekymre dig om holdbarhed,
rustbeskyttelse, driftssikkerhed gensalgsværdi. Begge biler vil utvivlsomt
være rigeligt driftssikre til at det ikke bliver et praktisk problem. Skulle
der være en lille forskel i brændsstofforbruget, er det en dråbe i havet i
det samlede regnskab. Hvordan ser det ud mht. forsikring af de 2?

Ellers er det jo dybest set blot et spørgsmål om at tage den, du føler dig
bedst tilpas i - de øvrige parametre har du jo elimineret


Martin (11-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 11-11-08 08:22

KASO wrote:
> Hvordan ser det ud mht. forsikring af de 2?

Hos If kan MB'eren forsikres for omkring 725 kr. i måneden kasko.
Jeg har ikke spurgte mht. til BMW'en, men jeg tænker at det er noget af det
samme. Men jeg spørger en af dagene.

Martin



Mogens (11-11-2008)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 11-11-08 20:55

"Martin" <martinf6000@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4918c696$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...


> Men nu til sagen: Jeg håber der er nogle stykker herinde som vil give
> deres besyv med mht. fordele og ulemper ved de 2 leasingbiler. Ikke så
> meget konceptet som teknikken. De koster det samme næsten på kr. og øre
> mht. førstegangsydelse (35.000) og mdl.ydelse (5300 kr.), dog skulle
> BMW'en være lidt billigere med benzinen, men det forudsætter muligvis at
> man kører med start-stop funktionen hele tiden (hvilket jeg IKKE gør).
> Ellers lyder 16,9 km/l urealistisk for en 2,0 liter R4 med 143 HK og 1465
> kg egenvægt.

Hvad koster de andre i BMW 300-serien dig - en 318i er alt for lille
motormæssigt, IMO...




Martin (12-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 12-11-08 05:16

Mogens wrote:
> Hvad koster de andre i BMW 300-serien dig - en 318i er alt for lille
> motormæssigt, IMO...

Nej, for et år siden gik 318i fra 129 HK til 143 HK og det klæder den rigtig
fint. Den gamle er rigtig nok for svag. Den nye er da ikke nogen racer, men
0-100 på 9,1 sek og 212 km/t på toppen er fint for mig.

Her er lidt BMW leasing priser på 3-serie sedan med 35.000 kr. i
engangsydelse:
316i, 4000 kr./md
318i, 4250 kr./md.
318 i aut., 5250 kr./md.
320i, 4750 kr./md.
320i aut., 5750 kr./md.
325i, 6250 kr./md.
325i aut., 7250 kr./md.
318d, 4750 kr./md.
318d aut., 5750 kr./md.
320d, 5000 kr./md.
320d aut., 6000 kr./md.
325d, 6500 kr./md.
325d aut., 7500 kr./md.

Priserne er for 36 måneders leasing og 60.000 km i perioden (90.000 km for
dieselbilerne).

BMW 1-serie 5-d koster faktisk næsten det samme som en 3-serie sedan, men
engangsydelsen er 25.000 kr. for 1-serien. Og 130d eller 130i fås ikke
længere som leasingbil, og så kan det jo være lige meget.
520i starter ved 6250 kr./md. men med 45000 kr. i førstegangsydelse. Men
stadigvæk en billigere mulighed for at komme til at køre i en fed bil, hvis
man ikke lige har 2-300.000 kr. kontant til at banke udbetalingen ned med.

Martin



Jacob Buus Smidt (12-11-2008)
Kommentar
Fra : Jacob Buus Smidt


Dato : 12-11-08 08:46

>
> Nej, for et år siden gik 318i fra 129 HK til 143 HK og det klæder den rigtig
> fint. Den gamle er rigtig nok for svag. Den nye er da ikke nogen racer, men
> 0-100 på 9,1 sek og 212 km/t på toppen er fint for mig.

Det er sandsynligvis ikke med automatgear, at den opnår denne tid. Jeg
har selv E90 320i med automatgear og 150 hk, og den ligger vist lige
deromkring. Til gengæld løber den en del hurtigere på topppen, end de
212 km/t. Jeg vil ikke fraråde dig, at købe en 318i aut, men ifølge
erfaringerne med min egen, skal den altså helst ikke være sløvere end
det. Du kommer nok til at gøre meget brug af kick-down, hvis du
spænder en automatkasse for den "lille" motor.

> 318 i aut., 5250 kr./md.
> 320i aut., 5750 kr./md.
> 320d aut., 6000 kr./md.

Jeg overvejer selv meget kraftigt 320d aut med 177 hk næste gang, den
har lige lidt mere punch i bunden at gøre godt med. Eller evt. en 323d
aut, hvis den kommer med 200 hk motor som i 123d

Jacob

Martin (12-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 12-11-08 16:56

Jacob Buus Smidt wrote:
> Det er sandsynligvis ikke med automatgear, at den opnår denne tid. Jeg
> har selv E90 320i med automatgear og 150 hk, og den ligger vist lige
> deromkring. Til gengæld løber den en del hurtigere på topppen, end de
> 212 km/t. Jeg vil ikke fraråde dig, at købe en 318i aut, men ifølge
> erfaringerne med min egen, skal den altså helst ikke være sløvere end
> det. Du kommer nok til at gøre meget brug af kick-down, hvis du
> spænder en automatkasse for den "lille" motor.

Hvordan er en aut.gearkasse ellers i en BMW 320i? Skifter den meget op og
ned ved den mindste belastning, eller kan den hamle op med Mercedes?



Jacob Buus Smidt (13-11-2008)
Kommentar
Fra : Jacob Buus Smidt


Dato : 13-11-08 05:09


Hej Martin

> Hvordan er en aut.gearkasse ellers i en BMW 320i? Skifter den meget op og
> ned ved den mindste belastning, eller kan den hamle op med Mercedes?

Man kan sagtens styre med speederfoden, om den skal bevare samme gear
eller skifte - men det kræver en lille bitte smule gefühl, hvilket
bl.a. er grunden til, at jeg ikke vil anbefale en mindre motor. Til
gengæld er den ret god til at fange, når man har brug for power
Jeg kender ikke til MB's kasser, men de er sikkert mere morfar-agtige.
Da jeg skiftede til BMW havde jeg kørt i mange forskellige Audi'er med
aut, og der er en verden til forskel, for de skifter nemlig op og ned
som vinden blæser, hvilket var én af årsagerne til skiftet til BMW.

I sommers da jeg lå og kørte rundt i hhv. Italien, Østrig og Spanien,
dvs. en masse bjerg-kørsel satte jeg kassen i "Sport"-mode, så den
ikke skiftede unødvendigt op fordi det lige gik lidt ned ad bakke et
øjeblik, hvilket gjorde bjergkørslen fuldstændig smertefri. Det burde
hedde "Bjerg"-mode, da jeg synes det er sjældent, at man har brug for
denne funktion herhjemme i flade Danmark.

Jacob

Martin F. (13-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin F.


Dato : 13-11-08 13:57

Jacob Buus Smidt wrote:
> Man kan sagtens styre med speederfoden, om den skal bevare samme gear
> eller skifte - men det kræver en lille bitte smule gefühl, hvilket
> bl.a. er grunden til, at jeg ikke vil anbefale en mindre motor. Til
> gengæld er den ret god til at fange, når man har brug for power
> Jeg kender ikke til MB's kasser, men de er sikkert mere morfar-agtige.
> Da jeg skiftede til BMW havde jeg kørt i mange forskellige Audi'er med
> aut, og der er en verden til forskel, for de skifter nemlig op og ned
> som vinden blæser, hvilket var én af årsagerne til skiftet til BMW.

Fin beskrivelse. Jeg er enig i MB og morfar. Men det er vi jo nogen der godt
kan li hehe
Er det en generel ting ved VAG, at deres gearkasser er meget nervøse? Jeg
kender nemlig en som er ved at købe en ny VW Polo med aut.gear. Men hvis det
er et langt helvede, så vil jeg da fraråde ham det. Men det har måske også
meget med bilens vægt og motorisering og generel afstemning at gøre. Men
ellers kunne man jo mistænke VAG for bare ikke at kunne lave aut.gear. Jeg
mente dog at de fik deres kasser fra tyske ZF? (som burde være kvalitet).

> I sommers da jeg lå og kørte rundt i hhv. Italien, Østrig og Spanien,
> dvs. en masse bjerg-kørsel satte jeg kassen i "Sport"-mode, så den
> ikke skiftede unødvendigt op fordi det lige gik lidt ned ad bakke et
> øjeblik, hvilket gjorde bjergkørslen fuldstændig smertefri. Det burde
> hedde "Bjerg"-mode, da jeg synes det er sjældent, at man har brug for
> denne funktion herhjemme i flade Danmark.

Ja, ellers kan man vel køre med Steptronic i bjergene.
Hvad er det for en BMW med aut.gear du har?

/Martin



Jacob Buus Smidt (13-11-2008)
Kommentar
Fra : Jacob Buus Smidt


Dato : 13-11-08 09:15

> > aut, og der er en verden til forskel, for de skifter nemlig op og ned
> > som vinden blæser, hvilket var én af årsagerne til skiftet til BMW.
>
> Fin beskrivelse. Jeg er enig i MB og morfar. Men det er vi jo nogen der godt
> kan li hehe

Meget forståeligt.

> Er det en generel ting ved VAG, at deres gearkasser er meget nervøse? Jeg
> kender nemlig en som er ved at købe en ny VW Polo med aut.gear. Men hvis det
> er et langt helvede, så vil jeg da fraråde ham det. Men det har måske også
> meget med bilens vægt og motorisering og generel afstemning at gøre. Men
> ellers kunne man jo mistænke VAG for bare ikke at kunne lave aut.gear. Jeg
> mente dog at de fik deres kasser fra tyske ZF? (som burde være kvalitet).

Jeg tror som du skriver, at der er mange ting, der spiller ind. Og nu
er de jo heller ikke helt håbløse - blot ikke nær så gode som
BMW's Jeg havde faktisk en gang en gammel Polo 1.6 med aut.gear
(75hk, '96, 4 gear) og den var jeg da meget glad for - dog tror jeg
gearet trængte til justering, idet den kørte langt ud i første gear
efter start.

>
> Ja, ellers kan man vel køre med Steptronic i bjergene.
> Hvad er det for en BMW med aut.gear du har?

En E90 320i fra '05 med 150 hk

Jacob

Martin F. (13-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin F.


Dato : 13-11-08 18:41

Jacob Buus Smidt wrote:
> En E90 320i fra '05 med 150 hk

Uff! Jamen en 318i har jo 143 HK i dag og er også en 2,0 R4. Så der er måske
ikke den store forskel på de to.
En 320i har 170 HK i dag.

/Martin



Jacob Buus Smidt (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Jacob Buus Smidt


Dato : 14-11-08 06:22

> > En E90 320i fra '05 med 150 hk
>
> Uff! Jamen en 318i har jo 143 HK i dag og er også en 2,0 R4. Så der er måske
> ikke den store forskel på de to.
> En 320i har 170 HK i dag.
>

Er klar over at de nye motorer yder mere. Mit råd var blot, at jeg
ikke ville kombinere automatgearet med mindre end de 150 hk. Har
prøvet den nye faceliftede 3'er i netop 318i, dog med manuelt gear, og
og den føles altså mere presset end min egen, på trods af den lille
forskel i ydelsen.

Så må du tolke det, som du vil

Lars (12-11-2008)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 12-11-08 20:54

On Tue, 11 Nov 2008 00:41:14 +0100, "Martin" <martinf6000@hotmail.com>
wrote:

>førstegangsydelse (35.000) og mdl.ydelse (5300 kr.), dog skulle BMW'en være
>lidt billigere med benzinen, men det forudsætter muligvis at man kører med
>start-stop funktionen hele tiden (hvilket jeg IKKE gør). Ellers lyder 16,9
>km/l urealistisk for en 2,0 liter R4 med 143 HK og 1465 kg egenvægt.

Tja, HELT skævt er det nok ikke. Min 2005 330iAut med 258 hk, 3 liter
R6 kører omkring 11 km/L blandet. De nye modeller går noget længere,
så jeg tror egentlig ikke det er helt ved siden af hvis du kører
"fornuftigt".


>begge fine biler som jeg sagtens kunne leve med. BMW'en havde 6-trins
>manuelt gear og Mercedes'en havde aut.gear.

BMW's automatgear er bestemt heller ikke at foragte! Det fungerer
super godt.


>BMW'en kører bedst (styretøj, undervogn, køreglæde), men Merceren ser ud af
>mest og kører fint og har den bedste motor af de to. Kompressoren kan
>virkelig mærkes ved lave omdrejninger.

Ja jeg syntes jo ikke Mercedesen "ser ud af mest" - men det er jo
meget et spørgsmål om hvem der ser. Jeg er dælme glad for min 3'er det
må jeg sige og byttede den ikke for en Benz....


** Lars

Peter (26-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 26-11-08 19:58


"Martin" <martinf6000@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4918c696$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Halløjsa
>

> De koster det samme næsten på kr. og øre mht. førstegangsydelse (35.000)
> og mdl.ydelse (5300 kr.), dog skulle BMW'en være lidt billigere med
> benzinen, men det forudsætter muligvis at man kører med start-stop
> funktionen hele tiden (hvilket jeg IKKE gør). Ellers lyder 16,9 km/l
> urealistisk for en 2,0 liter R4 med 143 HK og 1465 kg egenvægt.
>
Den her er meget typisk.
Hvis MB kører 15,4 km/l
og BMW kører 18,5 km/l
vil det efter 60.000km på 3år og en dieselpris på 8,5 kr/l have kostet
33117kr el. 27567kr.
en forskel på 154Kr om måneden. altså endnu et eksempel på at brændstof
prisen desværre ike betyder noget for en bils økonomi.
Især ikke når du over de tre år har lagt 225.800kr i leasing afgift.

Mvh Peter




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste