On Sun, 30 Mar 2008 22:58:16 +0200, Mikkel Kaas <mikkel@mikkelkaas.dk>
wrote:
>Hvis jeg har forstået det rigtigt burde pkt. 3, 4 og 5 fra ovenstående
>kunne gøres på samme dag forhåbentlig(?), så den snart kan komme ud og
>trille.
Du har stort set forstået det rigtigt, dog med et par nuancer måske,
SKAT har lavet en brochure -
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=1526166&vId=201837
I princippet behøver du ikke betale depositum, idet
sagsbehandlingstiden normalt bør være 1-3 uger i ukomplicerede sager,
og en Bandit bør de vel stort set kunne angive afgiften (den endelige)
af med det samme (men man ved aldrig helt med SKAT), således at alt
faktisk kan (bør kunne) laves i løbet af en dag. Depositum er således
idag primært forbeholdt de sager, hvor man kan forudse at
sagsbehandlingstiden vil trække ud, f.eks fordi det er en lidt sjælden
cykel i importsammenhæng. Dernæst skriver de også at cyklen som
udgangspunkt ikke skal fremvises for SKAT, og der er også rigtigt idet
afgiftsbehandlingen så finder sted på baggrund af den standsvurdering
der foretages i forbindelse med toldsynet (3 niveauer). _Men_ er man
ikke tilfreds med det afgiftsfradrag der normalt finder sted i
forbindelse hermed (3% for middelstand og 8% for under middelstand),
_kan_ cyklen fremvises for SKAT, f.eks hvis cyklen har større skader
(på kåbe eller andet) med et evt. større fradrag til følge. Er der
herefter uenighed om afgiftens størrelse, bliver det en sag for
Motorankenævnet.
--
-Michael
Honda CBR600-info + div. CBR600-dele m.m. til salg på:
http://cbr600.dyndns.dk/