/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
batterier på båd
Fra : Charlotte Lindgaard


Dato : 21-10-07 18:47

Hej
Min svigerfar har lige købt en motorbåd, hvor der er to batterier i.
Det ene batteri(60AH) er til motoren hvor generatoren lader på. Det
anden batteri(90AH) er til lys mm. og det skal lades op via lysnet.
Så er hans spørgsmål om disse kan parallelforbindes med en afbryder
mellem
batterierne, så man ikke bruger strøm til lys mm. fra batteriet til
motor,
når den ikke er startet.
Og når så motoren kører kan man tænde afbryderen og samtidig lade
batteriet op.


 
 
Anders Jacobsen (21-10-2007)
Kommentar
Fra : Anders Jacobsen


Dato : 21-10-07 19:00

> Min svigerfar har lige købt en motorbåd, hvor der er to batterier i.

Den automatiske løsning hedder (bl.a.) en septor. Bruger den selv, virker
perfekt !

Laves af Kjøller. Søg på google kjøller + septor.



Harding E. Larsen (21-10-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 21-10-07 19:37

Hej Charlotte,

Ja det kan man godt.
Det skal bare ikke være en lille hygge nygge afbryder.
Der er grundlæggende tre typer.

Den manuelle, som skal være en af de store batteriomskiftere som
man kan købe i bådudstyrsforretningerne. De er beregnet til
formålet og der trækkes tykke startkabler som dem der går fra
startbatteriet og til motorens starter.
Omskifteren har følgende stillinger "off-1-both-2".
Det er op til en selv at huske ogbetjene omskifteren.
Motoren kan startes med begge batterier enkeltvis eller sammen.

Den anden type "omskifter" er et et stort relæ som slutter når
motoren starter og bryder når motoren standses. Den skal man
ikke tænke meget på efter installationen; men igen tykke
ledninger. Batteri 2 kan ikke anvendes til start af motoren.

Den tredie løsning er at anvende en Septor. Den virker ligesom
relæet; men er opbygget af solid state komponenter. Man skal
ikke tænke mere på den efter installationen; men batteri 2 kan
ikke anvendes til start af motoren.

Mvh/Harding


Charlotte Lindgaard <bygaden16@6GF37jensen.mail.dk> (slet 6GF37)
skrev:
>Hej
>Min svigerfar har lige købt en motorbåd, hvor der er to
batterier i.
>Det ene batteri(60AH) er til motoren hvor generatoren lader på.
Det
>anden batteri(90AH) er til lys mm. og det skal lades op via
lysnet.
>Så er hans spørgsmål om disse kan parallelforbindes med en
afbryder
>mellem
>batterierne, så man ikke bruger strøm til lys mm. fra
batteriet til
>motor,
>når den ikke er startet.
>Og når så motoren kører kan man tænde afbryderen og samtidig
lade
>batteriet op.



Ukendt (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-10-07 09:29


"Charlotte Lindgaard (slet 6GF37)" <bygaden16@6GF37jensen.mail.dk> skrev i
en meddelelse news:11929891350.800094768158651@dtext.news.tele.dk...
> Hej
> Min svigerfar har lige købt en motorbåd, hvor der er to batterier i.
> Det ene batteri(60AH) er til motoren hvor generatoren lader på. Det
> anden batteri(90AH) er til lys mm. og det skal lades op via lysnet.
> Så er hans spørgsmål om disse kan parallelforbindes med en afbryder
> mellem
> batterierne, så man ikke bruger strøm til lys mm. fra batteriet til
> motor,
> når den ikke er startet.
> Og når så motoren kører kan man tænde afbryderen og samtidig lade
> batteriet op.
>


Det kan man godt.
Efter min opfattelse er det bedste, og billigste, at indbygge et relæ, der
trækkes når generatoren begynder at give strøm, og herved også lader på
forbrugsbatteriet.
Når motoren standses, afbrydes forbindelsen automatisk.
De såkaldte "sejlsportsforretninger" sælger sådanne relæer til omkring 300%
overpris.
Vejen er, at købe det samme relæ hos en uatoudstyesforretning, eller få sin
mekaniker til at skaffe et.

Jeg har gennem 10 år anvendt dette system, og har aldrig haft grund til at
være utilfreds med dette.

Naturligvis kan man anvende Septorer af forskellig slags, men hvorfor bruge
mere end adskillige års Landgangsrom, når det kan gøres for et par hundrede
kroner?

MVH
Egon


SørenH (22-10-2007)
Kommentar
Fra : SørenH


Dato : 22-10-07 11:56

Egon Stich skrev:

> Efter min opfattelse er det bedste, og billigste, at indbygge et relæ,
> der trækkes når generatoren begynder at give strøm, og herved også lader
> på forbrugsbatteriet.
> Når motoren standses, afbrydes forbindelsen automatisk.
> De såkaldte "sejlsportsforretninger" sælger sådanne relæer til omkring
> 300% overpris.
> Vejen er, at købe det samme relæ hos en uatoudstyesforretning, eller få
> sin mekaniker til at skaffe et.

Helt 100 enig!
Find den nærmeste autoelektro og køb et relæ for meget få penge!
Mit sidder forbundet med tykt kabel til hhv. startbatteri og
forbrugsbatterier, og styrestrømmen får relæet fra generatorens
ladekontrol (på min benævnt 61), så når der er spænding på generatorens
ladekontrol åbner relæet og sender strøm fra startbatt. (= fra
generatoren) til forbrugsbatterierne. Voila!
Mvh
SørenH
Marie af Næstved

Anders Jacobsen (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Anders Jacobsen


Dato : 22-10-07 13:29

> Naturligvis kan man anvende Septorer af forskellig slags, men hvorfor
> bruge mere end adskillige års Landgangsrom, når det kan gøres for et par
> hundrede kroner?

Fordi septoren er mere indtilligent end dit relæ.

Den sørger for dit startbatteri lades op FØR dit forbrugsbatteri.

Der er intet spændingstab, modsat (nogle) diode kredsløb.

Plus at den kan lade baglæns hvis du har en landlader på også.




Harding E. Larsen (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 22-10-07 14:03

Hej Anders,

Er der nu ikke for meget gulvviolin/salgsgas i det.
En septor 12V kan behandle 300 Amp. det er det vigtigste, det
skal et relæ også helst kunne bryde.
Og jo, der er spændingstab. Det er der ved enhver samling af
ledninger både med en septor og met et relæ.
Ved anvendelse af en landlader skal man også afbryde
forbindelsen til motorens generator både af hensyn til
regulatorkredsløbet og de evt. problemer der kan opstå m.h.t.
sikkerhedsjordings forbindelsen fra land.
Her kan man også købe en dims der kaldes en Zinc saver. Det er
en bipolar kondensator på 25000 mikrofarad og lidt diodepjat der
indskydes. Prisen er god nok men virkningen er nok begrænset i
forhold til at lave en mere rigtig konstruktion.

Anvendes et relæ og det skal være et stort gandonk relæ ikke et
lille autorelæ som anvendes til at trække et kompressorhorn
eller hjælpelygter. Det skal være et ordentligt relæ der kan
bære strømmen hvis forbrugsbatteriet er helt fladt og
startbatteriet er fuldt opladet. Så dutter det ikke med tykke
ledninger og et lilleputrelæ imellem.

Et startbatteri der kan starte motoren er som regel ret godt
opladet for det skal per definition ikke anvendes til andet end
motorstart.
En generator på motoren leverer afhængig af typen fra ca 35 amp
og på. Mange er på 60 amp. Så når et afladet forbrugsbatteri
tilsluttes kan man med en lille sejlbådsmotor høre at
omdrejningerne går ned og stiger igen hen over den næste halve
time, efterhånden som forbrugsbatteriet får den værste sult
stillet.
Er det en større motor f.eks. i en motorbåd går motoren ikke ned
i omdrejninger for her er der kraft nok.
Det største problem er at mange ældre generatorer ikke leverer
en tilstrækkelig høj spænding til at en septor, der jo er
intelligent", slet ikke åbner for ladning til forbrugsbatteriet
og så har man fortsat et afladet forbreugsbatteri når man igen
kommer i havn.
Den næste investering er en ny generator. o.s.v.
Der er mange valgmuligheder, ikke alle er lige gode, nogle er
billigere end andre. Det næste er at købe intelligent
landstrømsforsyning og overvågningsudstyr til dette. De fleste
klarer sig med en omskifter eller et relæ og så lidt omtanke for
anvendelsen.

Mvh/Harding

Anders Jacobsen <andersFJERN@baekkelunden.dk> skrev:
>> Naturligvis kan man anvende
>>Septorer af forskellig slags, men hvorfor
>> bruge mere end adskillige års
>>Landgangsrom, når det kan gøres for et par
>> hundrede kroner?
>
>Fordi septoren er mere indtilligent
>end dit relæ.
>
>Den sørger for dit startbatteri lades
>op FØR dit forbrugsbatteri.
>
>Der er intet spændingstab, modsat
>(nogle) diode kredsløb.
>
>Plus at den kan lade baglæns hvis du
>har en landlader på også.



Ukendt (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-10-07 16:16


"Anders Jacobsen" <andersFJERN@baekkelunden.dk> skrev i en meddelelse
news:471c96fa$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Naturligvis kan man anvende Septorer af forskellig slags, men hvorfor
>> bruge mere end adskillige års Landgangsrom, når det kan gøres for et par
>> hundrede kroner?
>
> Fordi septoren er mere indtilligent end dit relæ.
>
> Den sørger for dit startbatteri lades op FØR dit forbrugsbatteri.
>
> Der er intet spændingstab, modsat (nogle) diode kredsløb.
>
> Plus at den kan lade baglæns hvis du har en landlader på også.

Det kan du da have ret i.
Men hvorfor skyde spurve med kanoner?
Oven i købet kanoner, der er uforskammet dyre?

Men enhver sin lyst

Egon


Anders Jacobsen (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Anders Jacobsen


Dato : 22-10-07 16:58

> Det kan du da have ret i.
> Men hvorfor skyde spurve med kanoner?
> Oven i købet kanoner, der er uforskammet dyre?

Sikkerhed og så kan du ikke sammeligne et auto relæ med en septor.

Husk på et relæ er kontakter der slutter, septoren er elektroniks. Over tid
bliver disse kontakter slidte.

Men jovist det er et frit land, så man må jo vælge hvad man vil :)



SørenH (22-10-2007)
Kommentar
Fra : SørenH


Dato : 22-10-07 17:11

Anders Jacobsen skrev:
> Men jovist det er et frit land, så man må jo vælge hvad man vil :)
>

Hej Anders
Diskussionen skal ikke ses som et forsøg på at finde en "vinder", men
netop som en argumentation, hvor pro og kontra kommer frem og kan give
spørgeren og andre mulighed for selv at vælge.
Det er netop det fede ved en newsgruppe!
Det er helt fint at du taler varmt for Septor, som een af de mulige
løsninger.
Mvh
SørenH
Marie af Næstved

Anders Jacobsen (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Anders Jacobsen


Dato : 22-10-07 17:21

> Diskussionen skal ikke ses som et forsøg på at finde en "vinder",

Enig jeg prøver netop at forklare forskellen.

Han kunne i princippet også bare trække ledningerne op og så klistre den
sammen med en gang gaffa når der skal lades eller hvad han vil. Mulighederne
er mange.

Septor er en af dem, relæ en anden, en simpel kontakt en tredje.

Prisen afhænger selvfølgelig af den løsning man vælger.



Ukendt (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-10-07 18:57

Jeg har erfaring med 3 løsninger:

1: En maskinmester der havde lavet et stik i kistebænken. Så tog man stikket
ud af "A" og satter det over i "B" når man ville lade på den anden bank. Det
havde han levet med i mange år og var godt tilfreds. Prisen for løsningen
ligger vel på 5-10 kr. Det var lige banalt nok til mig.

2: Hele skidte koblet parallelt. Ampere nok. - og et voltmeter til at holde
lidt øje. Kræver at akku'erne er ens.

3: En elektronisk "septor-agtig" dippedut. Jeg har en super dippedut som den
tyske ejer må have sparet sammen til længe for den er lige ved at udfordre
Hardings udtalelse om at der er spændingstab i alt. Jeg mener det er 0,06
volt, men manualen ligger i båden....

Jeg er klart til 3'eren. Så kan man koncentere sig om at sejle og
batterierne holder længere hvis de altid er fuldt opladede. Hvis man synes
en Septor er for dyr, så finde der altså billigere dippedutter der gør
nøjagtig det samme, bare uden super høj profit til Kjøller. Og endnu
billigere, hvis man kan klare sig med lidt mindre end 300 amp (og i en
motorbåd kan man jo godt leve med at det tager lidt mere end 12 minutter at
oplade fra 0 til 100%).

Bjarke



"Anders Jacobsen" <andersFJERN@baekkelunden.dk> wrote in message
news:471ccd3f$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Diskussionen skal ikke ses som et forsøg på at finde en "vinder",
>
> Enig jeg prøver netop at forklare forskellen.
>
> Han kunne i princippet også bare trække ledningerne op og så klistre den
> sammen med en gang gaffa når der skal lades eller hvad han vil.
> Mulighederne er mange.
>
> Septor er en af dem, relæ en anden, en simpel kontakt en tredje.
>
> Prisen afhænger selvfølgelig af den løsning man vælger.
>


Harding E. Larsen (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 22-10-07 20:21

Hej Bjarke,

Ad 1. er det ikke maskinmesterens erfaring?
men hvor meget tror du egentligt at han gik op i, eller havde
kendskab til, hvilken tilstand hans batterier virkelig var i.
Var det ikke ligemeget blot motoren kunne starte og han havde
lys på båden.

Ad 2. Hvorfor skal batterierne være ens? Hvad er kriteriet
herfor?

Ad 3. Uanset hvor meget fabrikanten priser sit produkt så er han
ikke herre over forbindelserne i enderne. Der er forbindelsen
mellem ledning og kabelstikket, der er forbindelsen mellem
kabelstikket og forbindelsen til septordimsen og på den anden
side af septordimsen, forbindelsen mellem septordimsen og
kavelstikket og også mellem kabelstikket og ledningen.
Det var vist 6 samlinger som fabrikanten ikke kan have styr på.
Nu er der sådant at septordimsen er specificeret til max 300 amp
så høj behøver strømmen ikke at være og er det heldigvis langt
fra det meste at tiden hvor der lades; men alle samlinger har da
et spændingstab. 300 Amp specifikationen er nu fabrikantens valg
hvis man køber en septor, det kan man ikke lave om på.
Prøv at anvende denne værdi incl. en tilsvarende værdi for de
andre 6 samlinger og vupti så er der et totalt spændingsfald på
næsten en halv volt ved max strømstyrken.
Med et ordentligt gadonk relæ er der nok ikke megen forskel.
Sikke nogle problemer at ha når man vil koncentrere sig om kun
en ting )
Batterier holder nok længst når de behandles rigtigt. Står de
blot opladede uden anvendelse har man faktisk ikke brug for dem.
God sejltur!!!

Mvh/Harding

Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Jeg har erfaring med 3 løsninger:
>
>1: En maskinmester der havde lavet et
>stik i kistebænken. Så tog man stikket
>ud af "A" og satter det over i "B" når
>man ville lade på den anden bank. Det
>havde han levet med i mange år og var
>godt tilfreds. Prisen for løsningen
>ligger vel på 5-10 kr. Det var lige
>banalt nok til mig.
>
>2: Hele skidte koblet parallelt.
>Ampere nok. - og et voltmeter til at holde
>lidt øje. Kræver at akku'erne er ens.
>
>3: En elektronisk "septor-agtig"
>dippedut. Jeg har en super dippedut som den
>tyske ejer må have sparet sammen til
>længe for den er lige ved at udfordre
>Hardings udtalelse om at der er
>spændingstab i alt. Jeg mener det er 0,06
>volt, men manualen ligger i båden....
>
>Jeg er klart til 3'eren. Så kan man
>koncentere sig om at sejle og
>batterierne holder længere hvis de
>altid er fuldt opladede. Hvis man synes
>en Septor er for dyr, så finde der
>altså billigere dippedutter der gør
>nøjagtig det samme, bare uden super
>høj profit til Kjøller. Og endnu
>billigere, hvis man kan klare sig med
>lidt mindre end 300 amp (og i en
>motorbåd kan man jo godt leve med at
>det tager lidt mere end 12 minutter at
>oplade fra 0 til 100%).
>
>Bjarke


Ukendt (22-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-10-07 22:13

Ad 2: Fordi forskelle i interne modstande og ladekarakteristika betyder at
det ender med at det ene batteri slides (kemisk) og det andet overlever. Når
så det dårlige falder af på den med selvafladning, så aflader det også det
sunde batteri.

Ad 3: Ja umiddelbart har du ret, men de lidt avancerede løsninger har censor
ledninger over de nævnte spændingsfald og kompenserer for dem. Hvis der er
fx 0,02 volt over de nævnte 6 samlinger, så skruer de de 0,02 volt op og
kompenserer derved.

men enig. Der er vi ovre i det lidt mere avancerede løsninger..... Der
findes mange praktiske og simple løsninger.

Bjarke


"Harding E. Larsen (slet IY4MH)" <harding@IY4MHlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11930812270.43646795831938@dtext.news.tele.dk...
> Hej Bjarke,
>
> Ad 1. er det ikke maskinmesterens erfaring?
> men hvor meget tror du egentligt at han gik op i, eller havde
> kendskab til, hvilken tilstand hans batterier virkelig var i.
> Var det ikke ligemeget blot motoren kunne starte og han havde
> lys på båden.
>
> Ad 2. Hvorfor skal batterierne være ens? Hvad er kriteriet
> herfor?
>
> Ad 3. Uanset hvor meget fabrikanten priser sit produkt så er han
> ikke herre over forbindelserne i enderne. Der er forbindelsen
> mellem ledning og kabelstikket, der er forbindelsen mellem
> kabelstikket og forbindelsen til septordimsen og på den anden
> side af septordimsen, forbindelsen mellem septordimsen og
> kavelstikket og også mellem kabelstikket og ledningen.
> Det var vist 6 samlinger som fabrikanten ikke kan have styr på.
> Nu er der sådant at septordimsen er specificeret til max 300 amp
> så høj behøver strømmen ikke at være og er det heldigvis langt
> fra det meste at tiden hvor der lades; men alle samlinger har da
> et spændingstab. 300 Amp specifikationen er nu fabrikantens valg
> hvis man køber en septor, det kan man ikke lave om på.
> Prøv at anvende denne værdi incl. en tilsvarende værdi for de
> andre 6 samlinger og vupti så er der et totalt spændingsfald på
> næsten en halv volt ved max strømstyrken.
> Med et ordentligt gadonk relæ er der nok ikke megen forskel.
> Sikke nogle problemer at ha når man vil koncentrere sig om kun
> en ting )
> Batterier holder nok længst når de behandles rigtigt. Står de
> blot opladede uden anvendelse har man faktisk ikke brug for dem.
> God sejltur!!!
>
> Mvh/Harding
>
> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
> skrev:
>>Jeg har erfaring med 3 løsninger:
>>
>>1: En maskinmester der havde lavet et
>>stik i kistebænken. Så tog man stikket
>>ud af "A" og satter det over i "B" når
>>man ville lade på den anden bank. Det
>>havde han levet med i mange år og var
>>godt tilfreds. Prisen for løsningen
>>ligger vel på 5-10 kr. Det var lige
>>banalt nok til mig.
>>
>>2: Hele skidte koblet parallelt.
>>Ampere nok. - og et voltmeter til at holde
>>lidt øje. Kræver at akku'erne er ens.
>>
>>3: En elektronisk "septor-agtig"
>>dippedut. Jeg har en super dippedut som den
>>tyske ejer må have sparet sammen til
>>længe for den er lige ved at udfordre
>>Hardings udtalelse om at der er
>>spændingstab i alt. Jeg mener det er 0,06
>>volt, men manualen ligger i båden....
>>
>>Jeg er klart til 3'eren. Så kan man
>>koncentere sig om at sejle og
>>batterierne holder længere hvis de
>>altid er fuldt opladede. Hvis man synes
>>en Septor er for dyr, så finde der
>>altså billigere dippedutter der gør
>>nøjagtig det samme, bare uden super
>>høj profit til Kjøller. Og endnu
>>billigere, hvis man kan klare sig med
>>lidt mindre end 300 amp (og i en
>>motorbåd kan man jo godt leve med at
>>det tager lidt mere end 12 minutter at
>>oplade fra 0 til 100%).
>>
>>Bjarke
>


Harding E. Larsen (23-10-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 23-10-07 07:48

Hej Bjarke,

Ad 2:
Vi taler kun om blybatterier og en selvafladning optræder ved at
der er kommet så meget sulfateringsaffald ned i bunden af
batteriet at det når op til pladernes bund og derved skaber
mulighed for at der kan gå en strøm der aflader den pågældende
celle.
Normalt vil en permanent sammenkobling af batterier medføre at
der gives og tages og batterierne aflades efterhånden. En sådan
sammenkobling må der selvfølgelig ikke være, især ikke af
forskellige batterier og heller ikke samme typer hvor et er
gammelt og et andet er nyt. Det giver ikke noget særligt godt om
man ikke regelmæssigt overvåger måler vægtfylde o.s.v.
Kun når man har sammenkoblet to batterier ved ladning og hvor
det ene er helt skævt vil der ikke blive ladet men produceret
varme og afkogning af syren.
Anvender man en septor og det er startbatteriet der er lidt
dårligt således at skiftespændingen ikke kan nås opnås ikke
ladning på batteri 2.
Så er det nødvendigt at vi mennesker træder til og vurderer
situationen.

Ja det er selvfølgelig rigtigt at ved montering af
sensorledninger helt fremme på batteriernes poler skabes
grundlag for justering af spændingen således at de små tab kan
udkompenseres; men forudsætningen er at forsyningen kan levere.
Det kan en af de avancerede landladere men det kan en generator
ikke. Kun de nyeste typer giver en så høj spænding at de kan
lade batterierne helt op men de fleste ældre modeller lader nok
typisk kun batterierne op til lidt over 70%.
I en bil eller motorbåd har det ikke den store betydning men vi
kludesejlere, der ikke bruger motor så meget, vil helst have
mest muligt ud af vores batterier, selvom det efterhånden ser ud
som at det der først spejdes efter ved ankomst til en havn er en
ledig stikkontakt.

Mvh/Harding



Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Ad 2: Fordi forskelle i interne
>modstande og ladekarakteristika betyder at
>det ender med at det ene batteri
>slides (kemisk) og det andet
>overlever. Når
>så det dårlige falder af på den med
>selvafladning, så aflader det også det
>sunde batteri.
>
>Ad 3: Ja umiddelbart har du ret, men
>de lidt avancerede løsninger har censor
>ledninger over de nævnte spændingsfald
>og kompenserer for dem. Hvis der er
>fx 0,02 volt over de nævnte 6
>samlinger, så skruer de de 0,02 volt op og
>kompenserer derved.
>
>men enig. Der er vi ovre i det lidt
>mere avancerede løsninger..... Der
>findes mange praktiske og simple løsninger.
>
>Bjarke
>
>
>"Harding E. Larsen (slet IY4MH)"
><harding@IY4MHlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:11930812270.43646795831938@dtext.
>news.tele.dk...
>> Hej Bjarke,
>>
>> Ad 1. er det ikke maskinmesterens
>>erfaring?
>> men hvor meget tror du egentligt at
>>han gik op i, eller havde
>> kendskab til, hvilken tilstand hans
>>batterier virkelig var i.
>> Var det ikke ligemeget blot motoren
>>kunne starte og han havde
>> lys på båden.
>>
>> Ad 2. Hvorfor skal batterierne være
>>ens? Hvad er kriteriet
>> herfor?
>>
>> Ad 3. Uanset hvor meget fabrikanten
>>priser sit produkt så er han
>> ikke herre over forbindelserne i
>>enderne. Der er forbindelsen
>> mellem ledning og kabelstikket, der
>>er forbindelsen mellem
>> kabelstikket og forbindelsen til
>>septordimsen og på den anden
>> side af septordimsen, forbindelsen
>>mellem septordimsen og
>> kavelstikket og også mellem
>>kabelstikket og ledningen.
>> Det var vist 6 samlinger som
>>fabrikanten ikke kan have styr på.
>> Nu er der sådant at septordimsen er
>>specificeret til max 300 amp
>> så høj behøver strømmen ikke at være
>>og er det heldigvis langt
>> fra det meste at tiden hvor der
>>lades; men alle samlinger har da
>> et spændingstab. 300 Amp
>>specifikationen er nu fabrikantens valg
>> hvis man køber en septor, det kan
>>man ikke lave om på.
>> Prøv at anvende denne værdi incl. en
>>tilsvarende værdi for de
>> andre 6 samlinger og vupti så er der
>>et totalt spændingsfald på
>> næsten en halv volt ved max
>>strømstyrken.
>> Med et ordentligt gadonk relæ er der
>>nok ikke megen forskel.
>> Sikke nogle problemer at ha når man
>>vil koncentrere sig om kun
>> en ting )
>> Batterier holder nok længst når de
>>behandles rigtigt. Står de
>> blot opladede uden anvendelse har
>>man faktisk ikke brug for dem.
>> God sejltur!!!
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Bjarke M. Christensen
>><Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
>> skrev:
>>>Jeg har erfaring med 3 løsninger:
>>>
>>>1: En maskinmester der havde lavet et
>>>stik i kistebænken. Så tog man stikket
>>>ud af "A" og satter det over i "B" når
>>>man ville lade på den anden bank. Det
>>>havde han levet med i mange år og var
>>>godt tilfreds. Prisen for løsningen
>>>ligger vel på 5-10 kr. Det var lige
>>>banalt nok til mig.
>>>
>>>2: Hele skidte koblet parallelt.
>>>Ampere nok. - og et voltmeter til at holde
>>>lidt øje. Kræver at akku'erne er ens.
>>>
>>>3: En elektronisk "septor-agtig"
>>>dippedut. Jeg har en super dippedut som den
>>>tyske ejer må have sparet sammen til
>>>længe for den er lige ved at udfordre
>>>Hardings udtalelse om at der er
>>>spændingstab i alt. Jeg mener det er 0,06
>>>volt, men manualen ligger i båden....
>>>
>>>Jeg er klart til 3'eren. Så kan man
>>>koncentere sig om at sejle og
>>>batterierne holder længere hvis de
>>>altid er fuldt opladede. Hvis man synes
>>>en Septor er for dyr, så finde der
>>>altså billigere dippedutter der gør
>>>nøjagtig det samme, bare uden super
>>>høj profit til Kjøller. Og endnu
>>>billigere, hvis man kan klare sig med
>>>lidt mindre end 300 amp (og i en
>>>motorbåd kan man jo godt leve med at
>>>det tager lidt mere end 12 minutter at
>>>oplade fra 0 til 100%).
>>>
>>>Bjarke
>>



Ukendt (23-10-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-10-07 18:44

Jamen, så er vi helt enige ...

Bjarke

"Harding E. Larsen (slet KUXTF)" <harding@KUXTFlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11931224010.0352253599025403@dtext.news.tele.dk...
> Hej Bjarke,
>
> Ad 2:
snip

> Normalt vil en permanent sammenkobling af batterier medføre at
> der gives og tages og batterierne aflades efterhånden. En sådan
> sammenkobling må der selvfølgelig ikke være, især ikke af
> forskellige batterier og heller ikke samme typer hvor et er
> gammelt og et andet er nyt.

snip


Michael Willumsen (23-10-2007)
Kommentar
Fra : Michael Willumsen


Dato : 23-10-07 22:18

hej alle

I de fleste alm. små både er der som regel et start og forbrugsbatteri på
ca. 70-100 a/h
og jeg har set mange sjove løsninger på at oplade batterierne - i min lille
verden vil jeg så vidt det
er muligt gøre hvad jeg kan for at installere et septor relæ - de har
foriøvrigt slet ikke så store
strømme som 300 ampere - en strøm i denne størrelse ligner
kortslutningsstrømmen på et
12v 60 a/h batteri.
En starter på 1000 watt bruger rundt regnet ca. 100 ampere ( 84 ampere) og
det er en ganske
alm. størrelse på de fleste små diselmotorer - en normal størrelse generator
afgiver normalt ved
max ydelse noget der ligner 40-70 ampere - men ved batterier i god kondi vil
man kun sjældent
se ladestrømme i de størrelser.
septorrelæer til normalt brug findes i bla.a. 12volt 50 ampere og 12volt 75
ampere og ligeledes
udgaver til 24 volt.
fordelen ved et septorrelæ er at det forhindrer at et afladet batteri tapper
livet af et godt batteri
og når man så begynder at lade på sine batterier åbner det ikke bare op for
strømmen men "styrer"
ladningen af det flade batt. og man undgår at der lige pludselig ryger
300ampere afsted fra et opladet
til et dårligt batt. - det kunne godt hænde ved f.eks. løsningen med et alm
relæ(stort og velbygget) og
har man som også er ganske normalt 6kvd ledning fra generator - så kunne
ledningen godt gå hen
og blive rigelig lunken udsende røgsignaler -
det sker ikke ved et septorrelæ da det vil slå fra inden da - istedet for
vil det starte og stoppe indtil
at det flade batt. er oppe på en acceptabel spænding hvor ladningen kan køre
på normal vis
En anden fordel er at man så bare kan smide en lader direkte på
forbrugsbatt. septor vil så automatisk
fordele ladningen imellem start og forbrug.
ladespændingen til 12 volt batt. skal ligge på 13,8 - 14,2 volt der vil man
få den maksimale opladning
af batteriet - hvilespændingen på godt opladet batterie er på 12,6 volt og
når vi nu tænker på den
kommende vinter vil et batteri der står køligt og godt opladet tabe ca. 2
procent/måned.
jeg har et pragtfuldt job hvor jeg igennem mange år nu, har fået lov til at
pille ved folks både og
så ovenikøbet få penge for det og jeg har intet som helst med leverandøren
at gøre.

michael



"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
meddelelse news:471e32e5$0$7605$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jamen, så er vi helt enige ...
>
> Bjarke
>
> "Harding E. Larsen (slet KUXTF)" <harding@KUXTFlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
> message news:11931224010.0352253599025403@dtext.news.tele.dk...
>> Hej Bjarke,
>>
>> Ad 2:
> snip
>
>> Normalt vil en permanent sammenkobling af batterier medføre at
>> der gives og tages og batterierne aflades efterhånden. En sådan
>> sammenkobling må der selvfølgelig ikke være, især ikke af
>> forskellige batterier og heller ikke samme typer hvor et er
>> gammelt og et andet er nyt.
>
> snip
>



TOSB (23-10-2007)
Kommentar
Fra : TOSB


Dato : 23-10-07 22:38

Michael Willumsen wrote:
> hej alle
>
> generator afgiver normalt ved
> max ydelse noget der ligner 40-70 ampere - men ved batterier i god
> kondi vil man kun sjældent
> se ladestrømme i de størrelser.> I de fleste alm. små både er der som
> regel et start og
> forbrugsbatteri på ca. 70-100 a/h
> og jeg har set mange sjove løsninger på at oplade batterierne - i min
> lille verden vil jeg så vidt det
>Klip

> når vi nu tænker på den
> kommende vinter vil et batteri der står køligt og godt opladet tabe
> ca. 2 procent/måned.
> jeg har et pragtfuldt job hvor jeg igennem mange år nu, har fået lov
> til at pille ved folks både og
> så ovenikøbet få penge for det og jeg har intet som helst med
> leverandøren at gøre.
>
> michael

Når vi nu nærmer os vinteren, er der så nogen der har et bud på, hvad man
skal gøre med sine batterier i vinterperioden. I BådNyt har jeg læst, at man
bare kan lade batterier blive i båden og sørge for, at det er ladet op.
Men når man snakker med sejlerfolket i "min" havn, så er der mildest talt
forskellige opfattelser. De fleste udtager batterier og tager dem med hjem
og opbevarer dem i alm. stuetemperatur.
Jeg har ikke plads til motorcykel-batteri + 3 halvstore marinebatterier i
huset, så jeg plejer at sørge for opladning, inden vinteren sætter ind og så
tjekke tilstanden undervejs.

Hvad er det optimale i den henseende.

På forhånd tak for gode råd og input.

Mvh
Torben
--
Husk at hvis du vågner, så er det den første
dag i resten af dit liv ELLER: Lev livet i dag,
for du ved ikke, om du har det i morgen!





Ole Pagh (24-10-2007)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 24-10-07 04:19

TOSB har bragt dette til verden:
>
> Når vi nu nærmer os vinteren, er der så nogen der har et bud på, hvad man
> skal gøre med sine batterier i vinterperioden. I BådNyt har jeg læst, at man
> bare kan lade batterier blive i båden og sørge for, at det er ladet op.
> Men når man snakker med sejlerfolket i "min" havn, så er der mildest talt
> forskellige opfattelser. De fleste udtager batterier og tager dem med hjem og
> opbevarer dem i alm. stuetemperatur.
> Jeg har ikke plads til motorcykel-batteri + 3 halvstore marinebatterier i
> huset, så jeg plejer at sørge for opladning, inden vinteren sætter ind og så
> tjekke tilstanden undervejs.
>
> Hvad er det optimale i den henseende.
>
> På forhånd tak for gode råd og input.
>
> Mvh

> Torben
Lad dem sidde i båden. Selvafladningen er mindre i koldt vejr.

Sørg for at de er fuldt opladede og tilse dem med opladning 2-3 gange i
løbet af vinteren. Hvis du, som de fleste i dag, har en 'intelligent'
oplader kan du lade den være tilsluttet vilkårlig tid, men det er ikke
nogen god ide at båden står uovervåget med strøm på konstant.
Da det kun er selvafladningen, der skal kompenseres for, er få timer
med laderen som regel nok.

Sørg for at hovedafbryder er afbrudt, så der ikke er noget evt.
småforbrug fra f.eks log eller andet der bruger stand by strøm.

På den måde har jeg haft batterier der har holdt fint i > 10 år.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)



Harding E. Larsen (24-10-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 24-10-07 13:10

Hej Torben,

Et fuldt opladet batteri´s elektrolyt vil have en vægtfylde på
mellem 1,200 til 1,300 afhængig af batteriets servicetilstand.
Elektrolytten kan fryse, frysepunktet afhænger af vægtfylden af
elektrolytten.
Vægtfylden skal være mindre end 1,060 førend der kan tales om at
elektrolytten begynder at fryse.
Derfor skal batteriet oplades helt inden det henstår i båden
vinteren over.
Selvafladningen af batterier vil der ske hen over vinteren, det
er normalt ganske lidt, og det er ikke nødvendigt at oplade
igennem vinteren om batteriet ikke er på det sidste.
En anden fordel ved en lav temperatur er at batteriets
selvafladning er mindre end ved højere temperaturer.
Til gengæld vil batteriet ikke have så stor kapacitet ved lave
temperaturer som ved højere temperaturer.
Et batteris selvafladning genererer en stigning i temperatur
ligesom der sker en temperaturstigning i elektrolytten ved
opladning.
Størrelsen af opvarmningen er proportional med kvadratet på
strømmen gange modstanden.
Ved enden af en opladning hvor gasser frigives stiger
temperaturen mere end angivet i formelen, denne tendens er ikke
fuldt beskrevet af videnskaben.

Kort og godt: lad batterierne helt op om efteråret og lad dem
overvintre i båden.

En anden fidus er at mødes med de omkringliggende på et bestemt
tidspunkt af dagen, hver den 1. f.eks. turne motoren på sin båd
ganske lidt, således at stempelringene ikke sætter sig.
Samtidigt kan man med sin syremåler lige måle batteriernes
elektrolyt-vægtfylde og derefter nyde samværet over en kop øl.

Mvh/Harding


TOSB <tsbach@fjernnyka.dk> skrev:
>
>Når vi nu nærmer os vinteren, er der
>så nogen der har et bud på, hvad man
>skal gøre med sine batterier i
>vinterperioden. I BådNyt har jeg læst, at man
>bare kan lade batterier blive i båden
>og sørge for, at det er ladet op.
>Men når man snakker med sejlerfolket i
>"min" havn, så er der mildest talt
>forskellige opfattelser. De fleste
>udtager batterier og tager dem med hjem
>og opbevarer dem i alm.
>stuetemperatur.
>Jeg har ikke plads til
>motorcykel-batteri + 3 halvstore
>marinebatterier i
>huset, så jeg plejer at sørge for
>opladning, inden vinteren sætter ind og så
>tjekke tilstanden undervejs.
>
>Hvad er det optimale i den henseende.
>
>På forhånd tak for gode råd og input.
>
>Mvh
>Torben


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste