Forskere mener, at miljøministeriet i begyndelsen af regeringens
levetid var lidt for kreative med hensyn til at sakse i deres
forskningsresultater om klimaændringerne, så prognoserne så mere
lyserøde ud i ministeriets publikationer. Dengang så Anders Fogh
miljøpolitik gennem de samme briller som Bjørn Lomborg. Ved sin
tiltræden i 2001 gik regeringen til kamp mod de offentligt
finansierede "smagsdommere" og beskar derfor Svend Aukens
vildtvoksende miljøimperium. I stedet fik Lomborg sin legeplads - det
forkætrede Institut for Miljøvurdering, der siden sygnede hen.
Forskere mener nu, at de dengang dukkede nakken og lod deres tunge
tøjle, når journalister ringede for at høre deres seneste prognose for
det globale klimas udvikling. De var bange for at miste bevillinger,
forklarer de. Omvendt var forskerne vel dengang nogle kyllinger, der
mere var optaget af karrieren frem for at sige, hvad de mente. Den
daværende miljøminister Hans Christian Schmidt har måttet forsvare, at
han sad med en rød tusch og enten redigerede i eller syltede
forskernes materiale. Det er dog indlysende, at regeringen selv må
bestemme, hvad der står i dens publikationer. At dens troværdighed i
offentligheden, så ryger sig en tur, ja det kan vælgerne så straffe
den for i stemmeboksen. Schmidt får lov at kæmpe med denne sag alene,
hvor Fogh ikke skal have noget klinket. Han har sadlet om, er ikke
længere dus med Lomborg, men øver sig på at tale om klimaudfordringen
med samme patos som Al Gore i skæret af verdenspressens blitzlys under
FNs klimatopmøde i København i 2009. Schmidt må derfor selv rage
kastanjerne ud af ilden. Fogh? Han er til EU-topmøde!
|