Citat:
Pressemeddelelse om MC kørere.
I anledning af de mange dødsfald på motorcykel,
næsten en fordobling i forhold til sidste, blev
jeg af en journalist forespurgt om, hvad man kan
gøre for at stoppe antallet af dødsulykker.
I mit svar omtalte jeg en indsats mod de groveste
af de grove lovovertrædere. Nu var emnet dødsfald
for motorcyklister, men kan lige så godt gælde
for andre trafikanter som bilister og
knallertkørere.
Mit svar på problemet er, at vi skal passe på
ikke blot bevidstløst at stramme lovgivningen og
komme med nye restriktioner, blot for at vise
handlekraft, uden at have dokumenteret, om de
virker. Det har der været en tendens til på
Christiansborg.
Der er efter min mening lovstramninger nok, og
det store problem er at få folk til at overholde
gældende lovgivning.
Derfor mener jeg, at vi skal stå sammen mod de
groveste, som vi jo alle kender én af. Det kan
ikke være meningen, at de skal ødelægge renomméet
for alle andre hensynsfulde motorcyklister eller
andre trafikanter.
Ingen vil tilgive sig selv, hvis en sådan
uansvarlig person kører en anden ned, og man ikke
har reageret i tide. Vi må vise ansvar for vore
medmennesker og guide hensynsløse på plads, inden
de går så vidt, at de selv fortryder, når det er
for sent.
Hvis vi sætter ind med overholdelse af gældende
lovgivning forhindrer vi også yderligere
lovstramninger. Enkelte politikere og eksperter
er allerede begyndt at snakke om indførelse af
regelmæssigt syn af motorcykler. I mine øjne vil
netop det være en overreaktion på de mange
ulykker. Der er ikke påvist tekniske fejl ved
nogle af mc-erne i ulykkerne, og derfor vil
tvunget syn ikke hjælpe men blot være en ekstra
omkostning og ekstra besvær for MC ejerne, som i
forvejen kæler for deres mc.
Af de ca. 30 dødsulykker i år må ca. halvdelen
tilskrives motorcyklisten. Medens modparten uden
tvivl er skyld i 5 eller 6 ulykker. Der er 8
eneulykker. Resten er der tvivl om, eller skylden
kan deles mellem begge parter.
m.v.h.
Karsten Nonbo
Citat slut
--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer
Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og
Elefanter!