Forøvrigt har en kammerat og jeg i mange år haft ord for det drømmescenarie,
som vandrehistorien bygger på: "Man skal altid lige kigge om i
bag-bygningerne - Det kunne jo være at der stod en Glemt Aston Martin dækket
til under hønsereder og en stak brædder" .
Ingen af os ved hvor Aston'en kommer ind i billedet fra, men såvel vores
indforståethed når sætningen bruges, som den nævnte vandrehistorie, bygger
jo på det faktum at det ind imellem vitterligt sker at et (mere eller
mindre) klenodie bliver trukket frem for dagens lys, hvor man mindst ventede
det - Gruby's restaurerings-historier vidner til dels om det, og for åbent
kamera hentede Egeskov-greven en 43'er HD der stod dybt begravet i årtiers
lort og skrald ved en eneboer!
Fra 70'erne kender jeg en historie der næsten matcher Elvis-historien, men
til gengæld er sand og hermed fortalt på første hånd:
En lokal var ved at restaurere en mellem-krigs Rolls Royce, som hán havde
fundet i en lade i England, og ganske som i Elvis-historien endte han med at
henvende sig til fabrikken omkring et mikro-lille kugleleje (der af alle
steder sad mellem træk-anordningen til tændingsforstillingen og armen på
strømfordeleren!), som han ikke kunne finde noget match til andetsteds.
Fabrikken var selvfølgelig ikke uinteresseret i et restaureringsprojekt af
så gammel en sag og forhørte sig nysgerrigt om hvor han havde købt den, og
stor var deres overraskelse da de erfarede at den havde været "hjemme på
øen", eftersom deres papirer indikerede at den måtte stå i Indien et sted
Teknisk tillægs-anekdote:
Netop qua den mekaniske tændingsforstilling var manden i stand til at udføre
en gimmick selv efter at motoren havde stået stille i mere end et kvarter:
Han satte tænding på og fiflede med tændingsforstillingen og sagde pludselig
"sådan" - Da han kunne konstantere at ladelampen gik ud.
Ingen andre havde opdaget noget trods åbentstående kølerklapper, men hán
vidste at den slukkede ladelampe viste at det var lykkes ham at slå en
"manuel" gnist i en cylinder med kompression og derved slå motoren igang -
Vi andre skulle lige gøres opmærksom på dét faktum ved at henvises til den
store firebladede køler-propel der astadigt roterede rundt med omdrejninger
så man kunne tælle bladene - Motoren hørte man intet til
!!!
Sådan en mellemkrigs-sag er forøvrigt en delvist selvbærende
aluminiums-karosse, med trævanger (nærmere á en ramme) under bunden!
Og det var netop i kraft af at manden havde fået lavet en del
aluminiums-arbejde på min læreplads at han kom forbi for at vise det færdige
resultat frem!
--
Armand.