---

Kære sejlere!
Glasfiberfartøjer bygges så vidt jeg ved enten i glasfiberlaminat eller
sandwich. Hvad er fordele og ulemper ved de to forskellige byggemetoder? Vi
røg ind i en diskussion med nabobåden i en sommerhavn, men måtte erkende, at
vi ikke vidste meget herom. Kan nogen i gruppen lette på uvidenhedens tåger
eller vise hen til læsetof eller lign. hvor vi kan hente lidt indsigt?
Sejlerhilsen P.

---

Hej Preben,

I laminat ligger styrken i laminatets tykkelse, derfor vil en
laminatopbygget båd være tungere end en sanswich konstruktion.
I sandwich ligger styrken i skrogtykkelsen incl.
afstandsmaterialet. Hermed opnås en stor styrke for en betydelig
lettere konstruktion.
Laminatbåden kondenserer på indersiden ved lave temperaturer og
skal efterisoleres om man vi bruge den i koldt vejr under
dugpunktstemperaturen.
I sandwichbåden virker afstandsmaterialet som isolator.
I sandwichbåden skal der laves udkragninger til fuld
laminattykkelse hvor beslag m.m. skal monteres og der skal laves
en metalramme indvendigt som kølen hæftes til for at fordele
belastningen tilstrækkeligt.
Ved delaminering/huller i yderskallen på sandwichbåden vil der
hurtigt trænge vand ind der om vinteren frostsprænger mellem
laminat og afstandsmateriale og båden vil når den kommer i
vandet suge store mængder vand ind og den bliver så blød at den
bliver ubrugelig. Der skal opbores i yderlaminatet meget tæt og
skroget skal udtørre gennem flere år eller placeres i en oven
med udsugning og helst også vacuum og film over hele fladen.
Derefter skal den have ny laminat, som regel over hele
undervandsskroget måske mere afhængig af afstandsmaterialets
slipområde/udbredelse.

Der er omkostninger ved at have en let bådkonstruktion i forhold
til laminatbåden.

Mvh/Harding


Ann Nissen og Preben Heide <nissen.heidetagvæk@webspeed.dk>
skrev:
>Kære sejlere!
>Glasfiberfartøjer bygges så vidt jeg
>ved enten i glasfiberlaminat eller
>sandwich. Hvad er fordele og ulemper
>ved de to forskellige byggemetoder? Vi
>røg ind i en diskussion med nabobåden
>i en sommerhavn, men måtte erkende, at
>vi ikke vidste meget herom. Kan nogen
>i gruppen lette på uvidenhedens tåger
>eller vise hen til læsetof eller lign.
>hvor vi kan hente lidt indsigt?
>Sejlerhilsen P.

---

Hej Harding,
tak for svaret. Har på nettet set, at Arcona 40 bygges i dels massiv,
lamineret glasfiber, dels i sandwich, mens Maestro 38 er en
sandwichkonstruktion. Min egen Sirius 32 DS er massiv laminat undtaget visse
områder i dækket, der er sandwich med balsa som afstandsmateriale. Ved du
noget om balsa kontra cellemateriale som f.eks. divinyl? Det er især
"sugeevnen" i tilfælde af vandindtrængen, der er interessant - eller hvad?
P.

---

Hej Preben,

Ja der findes sikkert mange kombinationsbyggemetoder for
bådtyperne.
I halvfjersene blev der bygget meget i laminat i skroget og
dæk/overbygning blev udført med balsa som afstanfsmateriale i
sandwich konstruktion.
Er en sådan båd gennem årene blevet brugt meget til kapsejlads
og der selvfølgelig har været hurtigtarbejdende gaster på
fordækket til at flytte spilerstagen, har der jævnligt været en
stor belastning på fordækket. Det har ofte medført at fordækket
på disse både slap afstandsmaterialet. Når man gor på sådant en
fordæk er det næsten som at gå på en trambolin. Det kræver et
større reparationsarbejde at få en perfekt dækskonstruktion.
Mange tyer til en nem løsning og laver et jævnt fordelt antal
huller igennem dæk og distancematerialet og fyler hullerne med
en epoxyblanding. Det holder noget.

I dag bruges ikke mere balsatræ da det ikke har en særlig god
vedhæftning til glasfiberen med polyesteren. I dag anvendes
meget mere eksostiske materialer der heller ikke opsuger fugt i
sig selv. ofte har de interne tværformer som cellerne i en
bitavle.
Selv disse konstruktioner har det svært med indtrængende vand
for når en celle er fyldt beholder den vandet derinde og når den
har været udsat for frost har vedhæftningen sluppet ved de seks
vægge og så er de disponerede for vandindtrængen og sådant
fortsætter det.
Er overfladen på den ene side ikke malet kan vandet ses som
mørke punkter.
Der findes måleapparater "Moisture testere" der kan måle om der
er vand i konstruktionen og hermed kan udbredelsen afgøres.
På fly hvor der i dag bruges meget honeycoumb materiale i
vingedelene anvendes infrarøde kamaraer. Når flyet lander og
stadigvæk er koldt så vil områderne med vand/is vise sig som
mørke pletter i displayet.
Her er man konstant i overvågningen og udskiftningen af
delene. "Glasfiberlagene" er ofte her så tynde at fire lag
tilsammen kun er ca 0,4 mm tykke. Procedurer, værktøj og
computere til overvågning og styring af hærdeforløbet koster
kassen og er langt ud over hvad en bådebygger kan beskæftige sig
med rentabelt. Desuden foregår arbejdet i "Rene rum" således at
forurening gennem luften som f.eks dieselos i atmosfæren ikke
trænger derind og nedsætter styrken af arbejdet.

Mvh/Harding

Ann Nissen og Preben Heide <nissen.heidetagvæk@webspeed.dk>
skrev:
>Hej Harding,
>tak for svaret. Har på nettet set, at
>Arcona 40 bygges i dels massiv,
>lamineret glasfiber, dels i sandwich,
>mens Maestro 38 er en
>sandwichkonstruktion. Min egen Sirius
>32 DS er massiv laminat undtaget visse
>områder i dækket, der er sandwich med
>balsa som afstandsmateriale. Ved du
>noget om balsa kontra cellemateriale
>som f.eks. divinyl? Det er især
>"sugeevnen" i tilfælde af
>vandindtrængen, der er interessant - eller hvad?
>P.

---

Balsa suger vand som en svamp, og så kan det rådne.
Der er en fyr hvor jeg ligger som købte en båd i et dødsbo. Den var med
balsa som afstandsmateriale i ruffet, og det var totalt rådent. Staklen har
gået et helt år og kæmpet med det. Jeg fik helt medlidenhed med ham, da jeg
hørte historien...


"Ann Nissen og Preben Heide" <nissen.heidetagvæk@webspeed.dk> skrev i
meddelelsen news:467a9403$0$41494$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Harding,
> tak for svaret. Har på nettet set, at Arcona 40 bygges i dels massiv,
> lamineret glasfiber, dels i sandwich, mens Maestro 38 er en
> sandwichkonstruktion. Min egen Sirius 32 DS er massiv laminat undtaget
> visse områder i dækket, der er sandwich med balsa som afstandsmateriale.
> Ved du noget om balsa kontra cellemateriale som f.eks. divinyl? Det er
> især "sugeevnen" i tilfælde af vandindtrængen, der er interessant - eller
> hvad?
> P.
>

---

On 21 Jun., 19:19, "..." <mine-hand...@sol.dk> wrote:
> Balsa suger vand som en svamp, og så kan det rådne.
> Der er en fyr hvor jeg ligger som købte en båd i et dødsbo. Den var med
> balsa som afstandsmateriale i ruffet, og det var totalt rådent. Staklen har
> gået et helt år og kæmpet med det. Jeg fik helt medlidenhed med ham, da jeg
> hørte historien...
>
> "Ann Nissen og Preben Heide" <nissen.heidetagvæk...@webspeed.dk> skrev i
> meddelelsennews:467a9403$0$41494$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
>
> > Hej Harding,
> > tak for svaret. Har på nettet set, at Arcona 40 bygges i dels massiv,
> > lamineret glasfiber, dels i sandwich, mens Maestro 38 er en
> > sandwichkonstruktion. Min egen Sirius 32 DS er massiv laminat undtaget
> > visse områder i dækket, der er sandwich med balsa som afstandsmateriale.
> > Ved du noget om balsa kontra cellemateriale som f.eks. divinyl? Det er
> > især "sugeevnen" i tilfælde af vandindtrængen, der er interessant - eller
> > hvad?
> > P.- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Hej Harding, Heide og evt andre

Jeg er på nippet til at købe en 350.000 krs båd med teakdæk, hvor der
er enkelte teakstave der har 'sluppet' dækket og der således 'svupper'
med vand under samt flere steder hvor propperne kan ses at
mangle...det er ikke udbredt, men det bekymrer mig, ikke fordi jeg
ikke kan overskue arbejdet med at fæstne stavene og fuge det op de få
steder, men fordi jeg frygter at der er trængt vand ind i
sandwichkonstruktionen på dækket...og det er vel ikke helt til at
overskue?!
Hvordan tjekker jeg dette bedst?
Kan en uafhængig mægler/bådkyndig mon tjekke dette?


mvh

Thomas