---

Hej NG

Fruen og jeg er lige vendt hjem fra en tur rundt i europa. Det blev til
3000km. Sådan en tur byder naturligvis på mange oplevelser og den ene syntes
jeg, jeg vil dele med jer. Ungerne skulle med på turen men fruen og jeg var
kørt et par dage i forvejen, dels for at få en dedikeret mc tur og fordi
turen dernedaf var tilrettelagt med 300-500km dagsetaper. Således var vi
endt i Triberg (Scharzwald hochstrasse må være Grossglockners lille
søster, -tag turen den er feeeeed) og havde der et par hvile dage. Mandag
aften skulle vi mødes med ungerne i Füssen 350km fra Triberg. Vejret var som
i resten af europa regnfuldt men ikke mere end vi kunne håndterer det.
Mandag startede tørt og fint, lidt overskyet. Men efter ½ times kørsel sker
katastrofen. Regn af tropiske dimensioner vælter ned konstant og vi er
efterhånden godt trætte og totalt gennemblødte. På et tidspunkt knytter jeg
den ene hånd og vandet vælter ud af handsken som havde jeg klemt livet af en
våd svamp. Vores ellers udemærket regntøj måtte give op, vandet kommer ind
af syningerne. Især i røven da der dannes en lille sø på saddelen bag
ballerne. Ved et stop skiftede vi vores våde strømper, tog et par tørre på
og så en plastpose udover og ned i den våde støvle igen. Det projekt holdt i
ca. 30min.. :( Vores ene vandtætte Cellularline BT samtale anlæg brød
sammen. Garmin 550 holderen gav op, Garminen blev ved med at påstå at der
var noget galt med USB stikket. Selve Garminen klarede opgaven, jeg kunne
bare ikke se kortet fordi den skide fejlmelding hele tiden stod på skærmen.
Tilsidst røg den ind i plast lommen på tanktasken på batteridrift. Kablet
fra holderen til batteriet blev afmonteret og pakket ind. Selv mine Givier
havde taget vand ind i minimale mængder.

Halvvejs med ca. 50km/t på landevej (vi kunne ikke se en skid og regnede
heller ikke med at bilisterne kunne) troede vi at vi så et cafeteria. Så vi
kørte ind på noget der lignede en parkerings plads. Under et stort tagudhæng
stod en meget stor Kawasaki Z1300 (6 cylindere) og ved siden af, en meget
stor kok! Han vinkede os hovedrystende nærmere, ind i læ under tagudhænget.
Han måtte straks have en forklaring på hvad fanden vi lavede ude i det
vejr..? Dernæst kom invitationen til varm kaffe, brød og overnatning. Min
telefon var gået død og han smed straks sin på bordet, vel vidende at en
udenlandssamtale koster, men vi skulle jo have opklaret hvor børnene var og
om de var stoppet for overnatning eller havde valgt at køre igennem. De
havde valgt det sidst og var kun 180km væk. Nå, men vi fik dryppet af,
skiftet tøj igen, drak et par liter varm kaffe og åd grådigt hans brød og
takkede nej tak til overnatningen, børnene vejede tungt. Cafeteriaet viste
sig iøvrigt at være et tomt familiesportscenter da de var mellem to hold
kursister. Kokken kunne en lignende historie fra Isle of man racet. Der var
bare ikke rigtig nogen der hjalp ham! Taknemmelige kørte vi videre og mødte
ungerne om aftenen i et plørehul af en campingplads. Dagen efter kørte vi
sporenstregs til Garda søen til 28 grader og høj sol. Det var ellers
Grossglockner camping der var på roadmappen, det blev så ikke i år..
Fandens..

Der ér altså stadig et eller andet motorcyklister imellem, kokken har
ihvertfald sat min dagsorden hvis jeg skulle møde et par strandede, våde,
what ever bikere derude.

Vh Bongo

---

Bongo skrev den 18 jul 2007 i
news:469e6a0b$0$2483$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

klip

> Regn af tropiske
> dimensioner vælter ned konstant og vi er efterhånden godt trætte og
> totalt gennemblødte.

Jøsses! Det var en af de rigtig våde.
Men forsynet havde placeret en motorcyklende kok på jeres vej - hallo, hvor
svært kan det være ?

Tak for en god historie, den er god at ha´med når vi tager afsted i
overmorgen

--
Mvdlh - Arne Lorenzen / http://dfmc.dk/?id=183

---

Fint at høre, at hjælpsomheden blandt
MC-folk stadig trives, selv om der nu og
da er en gnavpotte, som ikke engang
gider hilse i forbifarten.
Regnvejr er noget af en prøvelse på
langtur, både for materiel og personer.
Tog engang afsted sydpå i desperation
efter ugevis med pisregn herhjemme.
Kørte fra Århus til Frankrig i det mest
infame vejr, og var konstant gennemblødt
og iskold i over en uge, før jeg gav op
og kørte hjem igen - stadigvæk i totalt
møgvejr, indtil jeg var 100 km
hjemmefra. Endelig hjemme fik jeg at
vide, at solen havde skinnet fra en
skyfri himmel siden jeg tog afsted, men
vejrudsigten for den kommende uge lød på
regn og blæst !!!
Sådan noget kan få gang i tanker om at
emigrere til Australien eller lignende.

Med bedste hilsner
fra
BoA