/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
DFMC-Busshoppetur til Flensborg?
Fra : jbplum@gmail.com


Dato : 02-06-07 23:26

Afledt af min egen lyst til at komme billigst muligt fra København til
Flensborg for at shoppe mc-udstyr, kom jeg på den idé at arrangere en
fælles endags-DFMC-bustur fra København til Flensborg og retur, hvis
der er interesse for det.

Planen ville umiddelbart være, at tage afsted fra København tidligt om
morgenen, opsamle folk i større byer undervejs, tilbringe en 4-6 timer
i Flensborg, og så vende snuden hjemad mod København kun afbrudt af et
stop ved en grænsebutik. Til det formål skulle lejes en bus (størrelse
bestemt af antal deltagere) inkl. chauffør, hvis omkostninger ville
blive fordelt på de deltagende.

Jeg ved, at Hein-Gericke i Flensborg har nedsatte priser (19%) lørdag
d. 9. juni, så min første indskydelse var, at turen skulle foregå der.
Det er dog nok utopisk at tro, at en tur kan arrangeres så hurtigt,
men jeg vil ikke give 100% op på forhånd. Kan det ikke lade sig gøre,
kan det være, vi kan forhandle os til en særlig rabat, hvis vi kommer
en bus fuld af hungrende udstyrskøbere en anden lørdag.

Besvar venligst denne tråd, hvis du kunne være interesseret i en
bustur à la ovenstående. Skriv venligst, om du ville kunne lørdag d.
9. juni, hvis det kan arrangeres eller du bare er generelt
interesseret, hvis det bliver en anden dato. Du må også meget gerne
skrive, hvor du bor, så jeg kan få overblik over, i hvilke byer det
ville være fornuftigt at stoppe undervejs.

Såfremt der er interesse, vil jeg tage kontakt til nogle forskellige
busselskaber og indhente priser. Dem vil jeg (eventuelt sammen med
datoforslag) smide ud i et nyt indlæg, hvor folk så endnu engang kan
melde til/fra ud fra et bedre beslutningsgrundlag end i denne "runde".

Altså; tilkendegiv forhåndsinteresse i denne tråd, hvorefter jeg, alt
efter interesse, vil arbejde videre med idéen.

Jeppe


 
 
Martin Sørensen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 02-06-07 23:34

> Besvar venligst denne tråd, hvis du kunne være interesseret i en
> bustur à la ovenstående. Skriv venligst, om du ville kunne lørdag d.
> 9. juni, hvis det kan arrangeres eller du bare er generelt
> interesseret, hvis det bliver en anden dato. Du må også meget gerne
> skrive, hvor du bor, så jeg kan få overblik over, i hvilke byer det
> ville være fornuftigt at stoppe undervejs.

Jeg går faktisk og kigger på at skulle have en ny hjelm, så det ville jo
være meget passende.

Fin idé og jeg er med, også d. 9. juni hvis prisen kan blive rimeligt
fornuftig. Jeg tvivler dog på at det kan lade sig gøre at samle
tilstrækkeligt med folk med kun én uges varsel - mange folk skemalægger jo
deres weekender flere uger og nogle gange måneder frem..
Men så længe det bliver holdt på en lørdag, så er jeg umiddelbart
interesseret.

Og jeg bor i Søborg, så jeg vil være med fra København.

--
signing off.. Martin Sørensen



Bongo (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Bongo


Dato : 02-06-07 23:52

Umiddelbart et fint arrangement men jeg kan ikke lade være med at spørge:
Hvorfor leje en bus når det er forventeligt at alle har en mc? Bajere?


Vh Bongo



Martin Sørensen (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 03-06-07 00:13

> Umiddelbart et fint arrangement men jeg kan ikke lade være med at
> spørge: Hvorfor leje en bus når det er forventeligt at alle har en
> mc? Bajere?

Fordi det sætter en kraftig hæmmer på hvor meget man kan tage med sig hjem,
ikke kun øl.

Det er jo ikke alle der lige har en stor topboks monteret som de kan have
deres indkøb i, desuden er det heller ikke lige alle motorcykler der er lige
gode til at køre langt på (og man kan heller ikke snakke sammen under
kørslen).

Når jeg skal på indkøb til tyskland, hvad enten det er dåser eller
mc-udstyr, så foretrækker jeg en bil hvor tingene kan læsses ind i. Man ved
jo aldrig hvilke gode tilbud man kunne falde over, og så er det ærgerligt
hvis man kun lige kan have en hjelm og et par handsker med sig hjem, hvis
der nu lige var en god billig mc-jakke som man også ville have med.

--
signing off.. Martin Sørensen



jbplum@gmail.com (03-06-2007)
Kommentar
Fra : jbplum@gmail.com


Dato : 03-06-07 00:15

> Umiddelbart et fint arrangement men jeg kan ikke lade være med at spørge:
> Hvorfor leje en bus når det er forventeligt at alle har en mc? Bajere?

Det primære er selvfølgelig helt klart at holde omkostningerne nede,
da det alt andet lige må være noget dyrere pr. mand, hvis hver enkelt
kører afsted på sin egen mc, og derved selv betaler brændstof og
eventuelle broafgifter. Derudover er det bagagemæssigt (for de fleste)
en del mere bekvemt at være i bus end på mc, hvis man har tænkt sig at
købe en del mc-udstyr dernede. Der er selvfølgelig også den sociale
hygge ved et sådant arrangement, og muligheden for at møde ligesindede
bikere fra denne gruppe. Sidst, men ikke mindst, er der muligheden for
at handle i en grænseshop på vej hjem, og medbringe ikke ubetydelige
mængder øl, sodavand og slik...:)

Jeppe


Armand (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-06-07 02:03


<jbplum@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1180823143.200717.59290@g4g2000hsf.googlegroups.com...
> Afledt af min egen lyst til at komme billigst muligt fra København til
> Flensborg for at shoppe mc-udstyr, kom jeg på den idé at arrangere en
> fælles endags-DFMC-bustur fra København til Flensborg og retur, hvis
> der er interesse for det.
> Planen ville umiddelbart være, at tage afsted fra København tidligt om
> morgenen, opsamle folk i større byer undervejs, tilbringe en 4-6 timer
> i Flensborg, og så vende snuden hjemad mod København kun afbrudt af et
> stop ved en grænsebutik.
> Jeg ved, at Hein-Gericke i Flensborg har nedsatte priser (19%) lørdag
> d. 9. juni, så min første indskydelse var, at turen skulle foregå der.
> Det er dog nok utopisk at tro, at en tur kan arrangeres så hurtigt,
> men jeg vil ikke give 100% op på forhånd. Kan det ikke lade sig gøre,
> kan det være, vi kan forhandle os til en særlig rabat, hvis vi kommer
> en bus fuld af hungrende udstyrskøbere en anden lørdag.
>
I(!) Flensborg? HG ligger godt udenfor byen, på vestsiden af motorvejen ved
afkørsel 2. Til gengæld ligger der bl.a. en (af de dyrere) grænseshops lige
op og ned af bixen.
Men når nu i kommer en busfuld, hvorfor så ikke vælge Kiel hvor der i det
mindste er to forskellige forretninger, á Louis og Polo, at frekventere :-/
Eller, når nu ruten udspringer i hovedstaden, ultimativt tage over Rødby og
til Hamborg hvor hele lortet er samlet indenfor gåafstand i samme
kvarter!!??

--
Armand.



jbplum@gmail.com (03-06-2007)
Kommentar
Fra : jbplum@gmail.com


Dato : 03-06-07 02:25

> I(!) Flensborg? HG ligger godt udenfor byen, på vestsiden af motorvejen ved
> afkørsel 2. Til gengæld ligger der bl.a. en (af de dyrere) grænseshops lige
> op og ned af bixen.
> Men når nu i kommer en busfuld, hvorfor så ikke vælge Kiel hvor der i det
> mindste er to forskellige forretninger, á Louis og Polo, at frekventere :-/
> Eller, når nu ruten udspringer i hovedstaden, ultimativt tage over Rødby og
> til Hamborg hvor hele lortet er samlet indenfor gåafstand i samme
> kvarter!!??

Tak for input!

Ruten ligger selvfølgelig ikke 100% fast, da mit indlæg jo i
udgangspunktet bare er et oplæg til en sådan arrangeret bustur. Dog
vil HG i Flensborg være at foretrække den kommende weekend, hvor de
giver 19% i rabat på alt undtagen Dainese og hjelme.

Hamborg havde ikke umiddelbart være med i mine overvejelser, men når
der i Hamborg er et kvarter, hvor hele lortet (HG, Louis, Polo,
andre?) ligger, så er den selvfølgelig også en oplagt destination.
Eneste minus er, at rejsetiden (iflg. Kraks europaruteplanlægger) er
én time længere hver vej. Det er samme antal kilometer man skal køre,
som man skal til Flensborg, men måske færgebilletten er dyrere end
broen. Jeg har ikke undersøgt det endnu, men det kunne jeg godt
forestille mig...

Som jeg havde forstået det, ligger der også andet end HG i Flensborg?

Jeppe


Armand (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-06-07 02:46


<jbplum@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1180833907.922575.216970@w5g2000hsg.googlegroups.com...
>
> Tak for input!
> Ruten ligger selvfølgelig ikke 100% fast,
> Dog vil HG i Flensborg være at foretrække den kommende weekend,
> hvor de giver 19% i rabat på alt undtagen Dainese og hjelme.
> Hamborg havde ikke umiddelbart være med i mine overvejelser, men når
> der i Hamborg er et kvarter, hvor hele lortet (HG, Louis, Polo,
> andre?)
>
+ Megastore/Gigastore + restverkauf + Helmstudio + Dainese + m.f.

> Som jeg havde forstået det, ligger der også andet end HG i Flensborg?
>
Det er kun småtteri i dén sammenhæng og mest lokalkolorit som de lokalkendte
kender (prismæssige) forcer og forekomst af div. mærkevarer der ikke er
under "de tre's" vinger. Og så skal bussen køre byen/området på kryds og
tværs for at komme dertil

--
Armand.
(100 km fra Flensborg, men tager helst til Kiel når det skal være
shoppe-tur)



Jacob Bunk Nielsen (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 03-06-07 10:01

"Armand" <kim-armand@mail.dk> writes:

> Eller, når nu ruten udspringer i hovedstaden, ultimativt tage over Rødby og
> til Hamborg hvor hele lortet er samlet indenfor gåafstand i samme
> kvarter!!??

Det er sådan PMC har gjort i januar de sidste 4 år. Det plejer at være
en god tur, og fylder vi en 40-personers bus op kan det gøres for ca.
300 kroner pr. person.

Det kan normalt gøres så vi mødes kl. 7 om morgenen, har ca. 4 timer i
Hamborg og er så hjemme igen ca. kl. 22 om aftenen.

--
Jacob | ........@
Yamaha FZS 1000 | ......_[]-=*
www.bunk.cc | .....(o)Z_/(o)

jbplum@gmail.com (04-06-2007)
Kommentar
Fra : jbplum@gmail.com


Dato : 04-06-07 00:59


> Det er sådan PMC har gjort i januar de sidste 4 år. Det plejer at være
> en god tur, og fylder vi en 40-personers bus op kan det gøres for ca.
> 300 kroner pr. person.
>
> Det kan normalt gøres så vi mødes kl. 7 om morgenen, har ca. 4 timer i
> Hamborg og er så hjemme igen ca. kl. 22 om aftenen.

PMC? Hvornår afholder i eventuelt den næste tur?

Jeppe



Jens Jacob Bager Jen~ (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 04-06-07 07:10

>> Det er sådan PMC har gjort i januar de sidste 4 år. Det plejer at være
>> en god tur, og fylder vi en 40-personers bus op kan det gøres for ca.
>> 300 kroner pr. person.

>PMC? Hvornår afholder i eventuelt den næste tur?

Hej Jeppe

Vi plejer at køre i Januar. Og fylder primært bussen op med Pimser, derefter
Ténéré klub medlemmer og til sidst folk fra DFM hvis bussen stadig ikke er
fyldt.

--
Jens Jacob Bager Jensen
CBR600F '98, TS250 '82, NX650 '90
Polyteknisk MC og Ténéré.dk





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste