---

On 23 Maj, 15:44, "Kim Frederiksen" <kim at the-coffeeshop.dk> wrote:
> Der er ingen skatteindtægt i DK der nogensinde vil være tilstrækkelig til at
> få tingene til at fungere. Dertil er imkompetancen alt for stor. Hvordan kan
> vores sygehusvæsen nogensinde være kommet derud hvor det er, når vi har
> verdens højeste skattetryk?

Ved første gennemlæsning troede jeg du skrev kompetance, altså at
vores problem i danmark med sundhedsudgifterne skyldes, at vi (læs:
lægerne) kan behandle "alt for meget". Lyder som et paradoks. Ved
anden gennemlæsning ser jeg at du skrev in-kompetance. Hmmm, er du
sikker på at du mener det?

> Lige inden min mor døde af kræft(!), hørte jeg
> at vores sundshedsvæsen iflg. WHO's undersøgelse lå på en 42. plads... det
> er en enkelt plads over Morokko!... Sverige og Norge lå til sammenligning
> nr. 1 og 2... og det var FØR skattestoppet i øvrigt

Det gør mig ondt med dine mor. Jeg tror nu at grunden til at danmark
ligger på en 42. plads skyldes at vi behandler mange forskellige
lidelser dårligt, i stedet for at behandle få lidelser med rigtig gode
resultater. Men det er kun en personlig teori.

/Thomas

---

"Thomas Lykkeberg" <thomas.lykkeberg@privat.dk> wrote in message
news:1179929773.285910.278470@m36g2000hse.googlegroups.com...
>
>Det gør mig ondt med dine mor. Jeg tror nu at grunden til at danmark
>ligger på en 42. plads skyldes at vi behandler mange forskellige
>lidelser dårligt, i stedet for at behandle få lidelser med rigtig gode
>resultater. Men det er kun en personlig teori.

I tilfældet kræft, som er det jeg selv kender mest til, synes jeg problemet
ligger hos de praktiserende læger, primært. Også hos ventelisterne. De
praktiserende læger er rene mestre i at forhale ting. Lad mig komme med to
(tre) eksempler jeg kender til. Min mor får modermærkekræft. MEGET farligt,
men let at opdage og behandle, sålænge der ikke er spredning af sygdommen.
Hun fik fjernet modermærket og beroliget med at der ikke var spredning. 1
1/2 år senere dukker der så kræft op i en lymfeknude i lysken og hun bliver
opereret. Nu er odds imidlertid dalet betragteligt. Hun har det fint i et år
og her er det så vi kommer til det groteske. Hun begynder at få følgende
symptomer: Træthed, kvalme, hovedpine og synsforstyrrelser. Jeg siger at hun
skal søge læge med det samme. Lægen siger "Dit blodtryk er lidt højt, du
skal lige have den her blodtryksmåler med hjem og måle det over en måned(!),
for det er nok det der er skyld i dine symptomer" ... det var det så ikke
.... "Nå, men så har du nok migræne" ... det havde hun heller ikke ... så var
jeg foreslog ham om han ikke skulle få hende sendt til scanning når man nu
tænker på at hun på daværende tidspunkt var kræftpatient med en kræftform
der netop er kendt for at gå på hjernen .. (og hun i øvrigt har nogle
symptomer som selv et 4-årigt barn kan regne ud hvad kan skyldes - det sagde
jeg dog ikke højt) ... hvortil lægen svarede at jeg led af tvangstanker. Da
hun så omsider var blevet så syg at han fandt ud af, at det nok var en god
idé at FUCKING passe sit arbejde, viste scanningsbillederne 15 svulster
fordelt på den øverste dele af hendes hjerne. Hun blev 44 år.

Min far har netop haft symptomer på prostatakræft med spredning til
knoglerne og der måtte lægen også nærmest have tæsk for at foretage de
nødvendige undersøgelser. Den foreløbige diagnose var nervøs blære! Det er
sgu næsten tragikomisk. Lægen indledte en behandling af nervøs blære på
mistanke og var så i øvrigt ellers ligeglad med hans symptomer. Jeg siger
ikke at alt er kræft, men når der er symptomer på kræft, så er det dét der
skal undersøges for først. (han skulle tisse hvert 5. minut og der kom ikke
noget når han så prøvede. Derudover var han begyndt at få smerter i sit
bækken og sin ene hofte) Heldigvis fejlede han så ikke noget alvorligt,
selvom vi endnu ikke ved hvad der er los med ham.

Min farfars søster fik følgende besked af sin læge efter at have "rendt"
deroppe konstant med smerter i maven og jeg citerer: "De er jo
hypokonder"... 3 måneder senere var hun død af mavekræft.

I Sverige helbreder de 30% flere kræftpatienter end i DK... men ok, vi
betaler jo nærmest heller ikke noget i skat ... det er rystende!

mvh.
Kim Frederiksen

---

Kim Frederiksen wrote:

[Snip en hel bunke om læger og kræft]

Der er altså forskel på læger, nogle af dem er ikke så kompetente og andre
er væsentlig bedre.

Jeg forstår godt din frustration over læger, der ikke finder en dødelig
sygdom. Desværre er det at stille en korrekt diagnose nærmere kunst end
videnskab fordi mennesker er så forskellige. Min kone er praktiserende læge
og jeg har ikke tal på de gange hun har brugt ordet "fornemmelse" i
forbindelse med "så jeg indlagde hende/ham". Det hører måske ikke til
sjældenhederne at en diagnose er klokkeklar men det sker rigtig tit at lægen
ikke rigtig kan afgøre hvad pokker der er galt.

Som du beskriver din mors forløb synes jeg dog klart at det kunne være gjort
meget bedre. Med hendes forhistorie skal lægen være obs på spredning. Jeg
ville have skiftet læge ASAP for han lyder ikke som om han er den skarpeste
kniv i skuffen. Men det råd kommer jo godt nok en del for sent :-/

Jeg føler med dig. 44 år er alt, alt for tidligt.

> Min farfars søster fik følgende besked af sin læge efter at have
> "rendt" deroppe konstant med smerter i maven og jeg citerer: "De er jo
> hypokonder"... 3 måneder senere var hun død af mavekræft.

Den er heller ikke for god. Han kunne i det mindste have sendt hende videre
systemet. Skete dette efter at man kunne oprette klagesager? For det ville
være helt på sin plads her.

Ebbe