Hej Karsten,
Om du ikke har en anden uddannelse hvori navigation er en del af
uddannelsen, f.eks pilotuddannelse eller tilsvarende er det at
have sejlet i en båd ikke ensbetydende med at man kan navigere,
du skriver jo selv at du ikke har duelighedsbevis. Når du har
erhvervet dig duelighedsbevis, og ikke har anden
navigationsmæssig uddannelse som ballast, begynder du først at
vide lidt om navigation og aspekterne om at finde vej med div.
hjælpemidler.
Det er da godt at du ikke er bange; men det vil være godt at
have mere i rygsækken når du færdes på vandet.
Prøv at undersøge hvad man får med ved tegnelse af en
kaskoforsikring. En kaskoforsikring omfatter ikke alene
erstatning af din egen båd.
Selv en personlig ansvarsforsikring har begrænsninger disse
forhold bør du også undersøge i forhold til din båd og færden.
Nu skriver du "ligge i læ af Storebæltsbroen når man kan høre
storebæltsfærgerne". Det må da have været i den peride hvor
broen blev bygget; men ud over storebæltsfærgerne sejlede der på
det tidspunkt også mange både gennem bæltet. Kunne det ikke
tænkes at du i tågen troede at du lå i læ men faktisk af
strømmen var ført ud i renden.
Du skal være opmærksom på at du i tåge ofte ikke kan høre dig
frem til retningen hvorfra en lyd kommer. Det kraftige
fugtindhold i luften kan virke som en reflektionsmur således at
du tror at lyden kommer fra retningen hvori båden befinder sig
men faktisk er båden et helt andet sted.
Når andre kan finde plads til årer i en Hobiecat må du også
kunne det samme. Der findes delbare årer som evt. kan stuves ned
i en ponton sammen med søkort og kompas og måske tillige en
mobiltelefon eller håndholdt VHF.
Våddragt og redningsvest er ikke at tænke langt frem det er
basisudrustning for at sejle. Våddragt, i den form for fartøj, i
det meste af årets måneder.
Mvch/Harding
Karsten Madsen <kmhosalsitidanmark> skrev:
>Som skrevet, så har jeg sejlet en del
>enkeltskrogsbåde, så navigeringen kan
>jeg. Navigationsudstyr begrænser sig
>vist nok til mine briller - der er ikke
>meget stuveplads på en hobie16.
>
>Jeg er nu ikke bange for at bevæge mig
>væk fra min basishavn - det er i
>øvrigt Augustenborg, så der er en del
>sejllads ud i åbent hav
>(Østersøen/Lillebælt), men jeg regner
>da med at snuppe Als-rundt senere på
>året i Hobien
>
>> Du bør som minimum have en
>>ansvarsforsikring men en kasko vil
>> dække dig ind.
>
>Kasko er nok at skyde over målet, da
>den har kostet 7000,- plus diverse
>tilbehør (900,-)....
>Er ansvaren ikke en del af den
>personlige ansvarforsikring, når både er
>lille...
>
>> Nu skriver du vindstille, tåge kan
>>også forekomme og tåge kan
>> kumme meget hurtigt..og hvad så.
>
>Tell me about that. Det er ikke sjovt
>at ligge i læ af storebæltsbroen i en
>24' firling, når man kan høre
>storebæltsfærgerne i tæt tåge kl. 4. om
>morgenen. Tja'eh det var jo dengang
>
>> En tidligere verdensmester i
>>Hobie-cat tog fra Stævns til
>> Kastrup og blev overrasket af
>>vindstille lidt efter afgang ude i
>> Køge bugt. De to ombord roede til
>>Dragør, hvor gasten blev sat
>> af og ejeren roede videre til Kastrup.
>> Har du årer ombord?
>
>Årer - hvor ? Jeg kan da sætte mig ud
>på agterpontonnen og plaske med
>fødderne
>
>> Der er mange ting man skal tage i
>>betragtning når man begiver
>> sig ud på vandet. Først når man kan
>>overskue tingene langt frem
>> bliver det sjovt. Har man ikke dette
>>fornødne overblik og den
>> fornødne ballast virker det mere
>>harsarderet og ukontrolleret.
>
>Jeg har som sagt sejlet en del, men
>altid i større både - det her er som at
>få børn på ny
>Men tak for bekymringen. Du har jo
>ret; man skal tænke langt frem. Både
>våddragt og vest er obligatoriske på båden.
>
>/karsten