Snippet fra Gyllands-Pesten
Hollywood-skuespilleren Steve McQueen, der engang sagde, at han selv
var lidt i tvivl om, hvorvidt han var en skuespiller, der kørte
racerløb, eller en racerkører, der spillede lidt skuespil, er netop,
27 år efter sin død blevet kåret til alle tiders biker.
Afstemningen er udført i samarbejde med Yahoo op til den kommende
udstilling MCN London Motorcycle Show. Hver fjerde af de 2.254 stemmer
tilfaldt således McQueen, der var en stor motorcykelentusiast.
Skuespilleren Ali McGraw, som han var gift med i fem år, var af og til
lidt træt af, at Steve somme tider forsvandt ud i ørkenen i dagevis på
sin motorcykel uden at sige, hvor han var. Han døde af lungekræft i
1980.
Blandt stemmeslugerne var der adskillige legender fra motorsportens og
filmens verden. På andenpladsen kom den ligeledes afdøde Barry Sheene,
dobbelt verdensmester og 70'er-sexsymbol, tæt fulgt af den syvdobbelte
Moto GP mester Valentino Rossi og vovehalsen, Evel Knieval, der blev
berømt for sine brækkede ben.
Marlon Brando, stjerne i en af tohjulerfolkets kultfilm, The Wild
Ones, kom ind på en syvendeplads. Tom Cruise, der også har en
kærlighed til motorcykler både i biografen og privat, dukkede op
længere nede på listen.
--
-Michael
Div. Aprilia RS250 og Honda CBR600+VF500-dele m.m. til salg på:
http://www.hondacbr600.frac.dk/