Ja, det kan jeg. K75C er den første model af K75. Den er udstyret med en
lille lygtekåbe, hvortil der findes 3 forskellige glas (Forskellig højde).
C-modellen er envidere som den eneste af BMW's K-motorcykler kun udstyret
med en tromlebremse på baghjulet.
K75 blev først introduceret et par år senere. Den har slet ingen kåbe, og er
hvad nogle kalder en "Naked bike". Og den har skivebremse bagpå.
Begge modeller blev lavet sideløbende et par år, hvorefter K75C udgik i
1990, og Modellen uden "C" blev "Standardmodellen"
Ud over de to er der K75S, der har en halvkåbe og strammere affjedring, og
K75 RT, (Politiets valg), der har en temmelig stor fuldkåbe.
Se eventuelt på :
http://www.flyingbrick.de/GB/home__gb_.html under
"Types" i menuen til venstre,
eller se :
http://www.bmbikes.co.uk/information.htm under "BMW Model Spec"
i menuen til venstre.
Det er faktisk to interessante sider for BMW-interesserede.
Mit eget valg af K75C, er betinget af, at jeg foretrækker klassiske
motorcykler, uden kåbe, for udseenets skyld, men gerne vil have en lille
"Vindbraeker", og der er K75C, i mine øjne, det bedste kompromis. Den
manglende skivebremse på baghjulet føles ikke som et savn. Der er
fremragende dobbelt skivebremse foran, og tromlen bagi fungerer faktisk
godt.
Hvis du vil have et lille inblik i prisniveauet hos forhandlere, så vil jeg
anbefalew at du kikker på Xpedits hjemmeside
www.xpedit.dk , hvor der næsten
altid er 6-8 BMW K75 til salg. Jeg har selv købt der, og kan kun anbefale
såvel butik som værksted. (Deres arkiv over brugte MC er også et øjeblik
værd.)
Held og lykke med projektet, jeg håber vi hører mere fra dig, når du træffer
den endelige beslutning.
Michael Dahlberg
(BMW K75C)