"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> wrote in message
news:454db69b$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Møller" <mail.H2SO4@g2n.dk> skrev i en meddelelse
> news:454d046c$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > "Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> wrote in message
> > news:454ccf3b$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >>
> >> "Møller" <mail.H2SO4@g2n.dk> skrev i en meddelelse
> >> news:454c9c61$0$15876$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >>
KLIP
> Jeg vil tro at du tager dette ud af en helhed hvor vigtige informationer
> mangler. Igen, det er kun hvis konstruktøren har medtaget denne smørring i
> sine opgivelser. Reelt set så snakker vi om et tilspændingsmoment på en
> 50-60 Nm på en hjulbolt hvis man smørrer den, (i stedet for 100 Nm uden
> smørring).
> Denne teori bag hvordan man spænder en bolt eller møtrik kan man vælge at
se
> bort fra, hvis man er ligeglad med om man ødelægger sine bolte, men hvis
man
> som jeg er konstruktør i industriel sammenhæng og hvor det har en
betydning
> med korrekt skrueforbindelse, ja så er det meget vigtigt at man forstår
> teorien bag ved det at spænde korrekt.
Først kort: jeg er enig med i de beskrevne teoretiske betragtninger.
Jeg skriver også at momentet bruges til at få frembragt et trækspending i
slrueforbindelsen, men der er, som du skriver, mange forhold der gør, at
moment ikke umiddelbar kan omsættes til trækspændingen, der er
friktionskooficienter i gevind, underlag o.s.v., samt de indgående
komopnenters elastasitet: bolt, flange, skiver o.s.v samt smøring.
KLIP
> Igen det kan være meget rigtigt hvad du skriver også med de 80% som let
kan
> være over 100%. Dette er hvad konstruktøren opgiver ud fra
> skruefabrikanternes datablade. Men når der ikke er opgivet noget om
smørring
> så skal der heller ikke smørres, ellers er der stor sansynlighed for at
> ødelæge skruen.
> Jeg har en sjov historie om en stor vindmøllefabrikant hvor montagefolkene
> ikke vidste hvordan man spænder korrekt. De præsterede at ødelægge
> hundredvis af bolte der holder røret fast til undergrunden, netop fordi de
> smurte boltene og spændte dem med det moment som blev opgivet. Sidenhen
har
> de måtte skifte boltene i x antal vindmøller for en større sum penge.
>
Det er da underligt, at de ikke anvender hydraulisk boltstrækker fra SKF, så
ville de da aldrig komme ud for det problem, det bruges da af
skibsmotorbyggere.
> Det er vigtigt at forstå at det aldrig kan være en producent af en
> momentnøgle eller en automekaniker for den sags skyld der kan afgøre om en
> bolt skal smøres eller ej. Det er ene og alene konstruktøren.
Ja, men det du går ud fra, er normalt engangssammenboltning, hvor der er
fuld kontrol over de ydre faktorer, medens der ved f.eks hjulbolte oftes vil
være rust, snavs og andet, hvorfor oliering af gevind vil give et mere
ensartet resultat, da man her ikke kan sikre sig, at evt. brunering,
cadmiering og så v. vil være ubeskadiget og medvirkende til "smøring"
> F.eks Bossard som producerer mange af deres bolte bliver fordelt over
landet
> i forskellige sammenhænge.
>
> Kort sagt er teorien følgende:
> Enhver bolt fungerer på det første stykke af en momentkurve som en
> strækbolt, altså at man har en fjedrende kraft hvor bolten strækker sig og
> trækker sig sammen igen når den bliver løsnet. Dette kaldes
> trækkraftspænding hvor fabrikanten opgiver hvad hans bolte kan klare.
> Derefter kommer vi til et område man kalder flydekraftspænding hvor
metallet
> får en deformation og ikke er i stand til at gå helt tilbage til sin
> oprindelige position eller form. Allerede her er bolten ødelagt.
> Spænder man endnu mere så når man brudkraften hvor bolten enten rives over
> eller ænder sin dimension (typisk diameter der bliver mindre) på det
> svageste sted.
Heller ikke her er vi uenige
>
> Den kraft der skal til at holde 2 emner sammen kalder man klemkraften og
den
> er ikke den samme som tilspændingsmomentet.
> ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
Svarer vist til det jeg skrev, så vi er ikke uenige om dette,
>
> Hvis man monterer en momentmåler der kan måle klemkraften mellem f.eks et
> hjul og anlægsfladen. Så vil man kunne måle hvornår man nærmer sig
> flydekraftspændingen hvor vi får en varig deformation af bolten. Man kan
> godt sige at hvis man smørrer et gevind så nås flydekraften allerede ved
60
> Nm i stedet for ved 120 Nm. Olien gør at flere kræfter bliver overført til
> klemkraft og mindre til sætning i gevindet.
>
Jeg vil nu foretrække en kraftmåler
for som du skriver, moment og kraft
er ikke samme størrelse, men det moment er på møtrik for at opnå kraft i
skrue., det bedste er vel at måle forspånding ved at trække i bolt.
> Læseren må tage forbehold for mine skriveriske evner til at forklare samt
> evt. stavefejl. Men det er i grove træk forklaringen for hvorfor man ikke
> bare må opfinde sine egne metoder og i stedet skal holde sig til det
> konstruktøren via div. vejledninger opgiver. Det er kun konstruktøren der
> har viden om hvordan tingene skal spændes så man får optimal tilspænding.
Der burde være korrekt, men jeg har set konstruktíoner, hvor konstruktøren
ikke har fulgt fabrikantens forskrifter, så det må være konstruktøren der
har ansvaret for at konstruktionen er korrekt, og demontage og montage skal
følge hans forskrifter, men det er ikke ensbetydende med, at han har fulgt
bolteleverendørens forskrifter, man kan kun håbe.
> Derfor kan man sagtens finde dokumenter der siger at man skal smørre en
> given bolt, men hvis der ikke står man skal, så må man heller ikke gøre
det.
> Tilspændingsmomentet er væsentlig forskellig for en bolt med og uden olie,
> fedt, zink og lign.
Hvor det oftes foreskrives efterspænding efter et bestemt brugsperiode, da
der i enhver skrueforbindelse vil ske en sætning, da momentet i skruen kan
få denne til at vride sig lidt, underlagsmateriealer sætte sig m.v.
Enig
>
> Helt galt går det hvis man forbryder sig mod denne teori når strækboltene
i
> topstykket skal spændes. Så risikerer man enten at ødelægge strækboltene,
> man får den dobbelte klemkraft og dermed ødelægges topstykke eller pakning
> så topstykket ikke bliver tæt.
> For egen regning:
> Jeg vil tro at når folk oplever at deres nyrenoverede topstykke som er
> blevet slebet osv. stadig giver et forbrug af kølervæske, så kan en del af
> det henføres til viden omkring korrekt tilspænding.
> Bilfabrikkerne der laver millioner motorer, de VED hvordan man spænder
> tingene sammen så det bliver optimalt.
Ja, men her er der tale om masseproduktion, hvor samlingselementerne typisk
er overfladebehandlet så friktionen er entydig.
Så i teorien er i helt enige, tror jeg, så det er blot et spørgsmål om hvad
der er praktisk i det virkelige liv, når konstruktioner har forladt
fabrikken, og der er du nok i den situation at de fleste af jeres
konstruktioner ikke skal demonteres og monteres af ufaglært personer.
Og for øvrigt mener jeg, at dækmontrørenes momentværktøj er meget mere
farlige end olie på gevind ved fastskruning af hjul
Og så her jeg lige blevet nødt til at skimme noget omkring: tolerancer,
Skruer og skrueforbindelser, og andre samlingsmetoder.
For det er jo gammel lærestof.