"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:45588891$0$143$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Flemming Torp wrote:
>> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:45587192$0$65123$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>> Nu med vindror wrote:
>>>> Det er udelukkende af sikkerhedsmæsige årsager jeg vil bøvle
>>>> med en radar.
>>>
>>> Husk - det eneste sikre er dine papirsøkort, kompas og udkik.
>>
>> Lars, har du aldrig hørt om nogen/selv erfaret, hvor søkortet
>> er blæst over bord?
>
> Et helt ærligt svar: Nej. Søkortet er din livline til land.
> Hvis du taber det, kan du være rigtig på røven.
>
Lige netop min pointe! Og så er udsagnet: "Det eneste sikre" vel
også lidt problematisk ikke?
Back up systemer er jo til for at øge sikkerheden ...
>> Eller man pludselig har befundet sig i ærtetyk tåge? Meget
>> stærk strøm?
>
> Tågen har jeg prøvet jo, men inden den kom har man vidst præcis
> hvor man var og strøm er ikke noget der bør komme bag på en.
> Den opstår jo ikke pludseligt som et nyt og ukendt element
> noget sted i Danmark.
>
Nej, men jeg synes kan være forbandet svært at findel ud af,
hvorfra et større skib, der udsender tågesignaler, kommer ...
Personligt synes jeg det er overordentligt ubehageligt at befinde
sig i nærheden af store skibe i tåge ... og pejlinger er stort
set udelukkede i tåge, hvorfor en GPS eller radar ville være et
godt hjælpemiddel - selvom jeg måske burde vide, hvor kraftig
strøm og afdrift er og hvad det helt konkret betyder for min
beholdne kurs ... I den nordlige del af Sundet f.eks., kan
strømmen variere inden for få hundrede meter med flere knob ...
Iøvrigt har jeg ikke selv en radar, men synes det er interessant
at høre, hvilke *erfaringer* andre sejlere har med de nye
prisbillige systemer.
Ikke fordi jeg synes at (dine) meninger og synspunkter er
uinteressante, dem har jeg selv i rigelige mængder ...
...
Det kniber mere med praktiske erfaringer inden for radar- og
AIS-området ... Derfor min interesse for at blive indviet i
andres *praktiske erfaringer* ...
>> SNIP
>>
>>> I danske farvande er et kompas og et opdateret søkort og
>>> havnelods rigeligt til at kunne bevæge sig sikkert og
>>> mageligt rundt. Resten er kun "for sjov værktøjer". Man
>>> slipper ikke for at lave en ordentlig sejladsplanlægning.
>>>
>> Mener du også det gælder, hvis du pludselig overraskes af tæt
>> tåge - somewhere i Storebælt eller Kattegat f.eks.?
>
> Jep. Er du i tvivl om hvor de store skibe sejler i storebælt?
> Er du nogensinde i tvivl om hvor du er i fht. eksempelvis rute
> t?
Det er - efter min mening - ikke pointen ... Spørgsmålet er, hvor
andre skibe - helt præcist - befinder sig i forhold til min
position og kurs og hvilken kurs og fart de holder ... Tør du
generelt gå ud fra, at de alle sejler i storskibsruten? - Eller
for den sags skyld "er på vagt"? Også de mindre coastere og
fiskefartøjer? Og hvorfor tror du, de stort set alle betjener sig
af radarsystemer? Kun fordi det er lovpligtigt?
>
>> Har selv prøvet det, og må indrømme, at jeg bestemt ikke fandt
>> det "mageligt" ...
>> Naturligvis er et kompas, havnelods og søkort for det
>> besejlede område et must, men behøver jo ikke være
>> tilstrækkeligt til sikker sejlads ... Husk iøvrigt hornet
>> eller klokken ...
...
>
> Langt hen ad vejen jo, så er det basalt set det eneste
> _navigationsudstyr_ der er nødvendigt. Horn/klokke er
> naturligvis en selvfølge i tåge, men ærligt talt - jeg tror
> ikke at de på et stort skib hører dig stå og klappe to grydelåg
> sammen.
>
Hvilket bestyrker min pointe: At jeg kunne have behov for en
bedre mulighed for at "se" andre fartøjer i tåge f.eks.
>> Kort sagt er de nævnte nødvendige, men ikke nødvendigvis
>> tilstrækkelige navigationshjælpemidler - selv for en
>> lystsejler i Danske farvande ...
>
> Hvilken situation kan du ikke løse med de angivede hjælpemidler
> og planlægining?
>
Som jeg har nævnt, har jeg i tåge eller meget usigtbart vejr
meget vanskeligt ved at identificere andre skibes kurs og fart -
selv når tågesinalerne "brøler" omkring én ... I en sådan
situation ville jeg føle mig mere tryg med en radar og en GPS som
supplement til "de nødvendige" navigationsinstrumenter ... Ved
anløb af havn i meget tåget vejr, hvor jeg kunne ønske mig at
kunne "se" havnehullet lidt før jeg befinder mig i det ... eller
værre: Lidt ved siden af det ...
Har du f.eks. prøvet at sejle N-S oppe ved H-H i den nordlige del
af Sundet?... Som jagerpiloterne siger, når de tanker i luften:
"It increases the sweat factor" ...
>>>
>>>> NB. så var der i sidste uge et Polsk lystfartøj, som var ved
>>>> at blive sejlet ned i renden omkring Lolland. Han blev kun
>>>> redet fordi fragtskibet havde fanget ham på radar.
>>>
>>> Men hvorfor havde lystfartøjet ikke opdaget fragtskibet? Hvis
>>> fragtskibet har overholdt gældende regler for den type
>>> fartøjer, har lystfartøjet ikke haft nogen undskyldninger for
>>> ikke at kunne opdage det andet fartøj og evt. holde sig væk.
>>
>> Hvem siger, at han ikke havde opdaget fragtskibet eller
>> "skulle holde sig væk"?
>> Det kunne jo tænkes, at "gældende regler" indebar, at
>> fragtskibet ifølge søvejsreglerne skulle vige eller at
>> lystsejleren rent faktisk ikke præcist kunne se fragtskibet og
>> dets kurs ...
>
>
> Han må tydeligvis ikke have opdaget fragtskibet og taget de
> nødvendige forholdsregler hvis det var meget tæt på at han blev
> sejlet ned og at det kun var _fragtskibets_ radar der reddede
> ham.
Som jeg ovenfor har forsøgt at kommunikere, kan man være i den
situation, at man ikke præcist kan høre, hvorfra et tågesignal
kommer og derfor kan have sært ved at foretage sig "det rigtige",
når et større fartøj nærmer sig ... evt. er ved at ændre kurs
eller fart ...
Men selvølgelig kan de være forskel på, hvad man definerer som
nødvendige og tilstrækkelige hjælpemidler ... Jeg har masser af
hjælpemidler i det daglige og på båden, som bestemt ikke er
*nødvendige*, men de er pokkers praktiske at have ...
...
Da jeg var yngre var min båd langt mere spartansk udrustet end
min båd er i dag ...
> Selv om du har retten på din side, ligger du så og øver
> søvejsregler med store containerskibe i storebælt hvis de ikke
> signalerer at de er hæmmet af deres dybgang eller andet?
Naturligvis ikke ... det kunne jeg aldrig drømme om ... det har
jeg mit skiv, min familie og mit liv for kært til ...
> Der er kun meget få steder i DK hvor jeg ikke vælger at
> fortrække fra et stort skibs sejlretning på trods af at jeg
> måske har retten på min side. Og er jeg det mindst i tvivl om
> deres hensigter, sejler jeg selv væk.
>
Helt enig - man skal bare være sikker på hvilken kurs, der fører
én "væk" ...
...
> Mit indlæg er iøvrigt ikke ment som en opsang om at man skal
> holde alt moderne isenkram væk fra båden, men at man skal bruge
> det meget kritisk og ikke stole blindt på dets
> fortræffeligheder.
Det er indlysende banalt ...
>Ved du iøvrigt hvornår det søkort du sejler efter på din
>kortplotter er opmålt og med hvilken præcision de udtagede
>positioner kan forventes at have i forhold til de faktiske
>forhold?
Det er min erfaring at mange elektroniske søkort enten er baseret
på eksisterende papirkort (indscannede) eller endog kan være mere
præcise end søkortene. Mine elektroniske søkort er C-Map
(vektorbaserede) kort, som løbende opdateres, hvorfor de som
hovedregel ikke er mindre end 1-2 år gamle ... Så jeg mener ikke,
at de generelt skulle være mindre præcise end papirkortene - det
være sig danske eller tyske ... At jeg så ikke *altid* får
opdateret alle kort ifølge e.f.s. som jeg jo burde, er så en
anden sag ...
... Mine praktiske erfaringer siger mig, at de
generelt er overordentlig præcise ... Når jeg f.eks. har brugt
sømærker eller havneindløb som waypoints, har de som hovedregel
ligget inden for 10-30 m.'s afstand af kortets/GPS'ens data ...
Men selvom jeg jo ikke har testet *alle* lokaliteter, er det godt
nok til mig ...
>
> Jeg mener det var sidste år en lystbåd udsendte nødsignal fordi
> hans gps var stået af og han derfor ikke anede hvor han var.
> Det står omtalt i den årlige rapport over hvilke nødsituationer
> der har været i danske farvande.
> Jeg synes det er ekstremt pinligt og jeg håber han har fået en
> regning der svarer til hvilken en tåbelig situation han havde
> bragt sig selv i. Hvis jeg var ham ville jeg kraftigt overveje
> min fremtid på vandet og måske maksimalt indimellem driste mig
> til at tage med en færge hvis ikke det kan undgåes.
>
Helt enig! Det er bare for dumt!
Den skipper burde fratages retten til at føre "eget skiv" ...
Subsidiært tvinges til at aflægge og bestå den teoretiske og
praktiske førerprøve ...
>
> - Lars
Gad vist, hvor uenige, vi i realiteten er?
--
Flemming Torp
'Kun en tåbe frygter ikke haven' ...