Hej Bjarke og Bent,
Ja jeg har også læst Jabsco´s informationsblad og de
informationer der her gives især om de to "rinse options" er da
mere vildledende end vejledende.
Lad os tage pumpe under behandling først.
Det er en dobbeltpumpe hvor der på samme drivaksel sidder to
pumper, en for indgående skyllevand til toilettet og en til det
afgående fluridum, den indeholder en såkaldt macerator der
knuser det gennemstrømmende inden det pumpes ud. Jeg har en
sådan tidligere anvendt liggende på lager.
Forskellen til en manualdreven pumpe er kun, at den er elektrisk
dreven og at findelingen af det som kommer ud er bedre.
Den manuelle pumper er også en todelt pumpe som suger skyllevand
ind og i det underliggende pumpekammer pumper ud fra
toiletskålen.
Uanset om man kører med manuelle pumper eller elektriske pumper
skal der være en pumpefunktion som pumper toiletindholdet ud.
Det er jo ikke som de hjemlige toiletter hvor der er stor
faldhøjde på afgangen.
Den anden ventil i Jabscos informationsblad til Fresh water, er
en elektrisk styret magnetventil der indeholder en
antihævertventil.
Antihævertfunktionen skal afbryde tilbageløb af vand til
vandtanken. Jabsco forudsætter at der hele tiden er vandtryk på
systemet, men det er ikke altid tilfældet. I nogle bådes tanke
er der dykpumper der aktiveres fra en elektrisk kontakt
indbygget i de enkelte aftapningsventiler.
Igen kan vi drage sammenligninger til de hjemlige
installationer, hvor der her er fastlagte regler for at f.eks.
armaturer for badekar eller udendørs vandhaner skal indeholde en
antihævert funktion således at gråvand ikke kan løbe tilbage i
drikkevandssystemet hvis trykket skulle forsvinde og det sker
når der lukkes for vandet for at reparere ventilerne ude i vejen.
Antihævertventiler anvendes skam også i søtoilet installationer
hvor der bruges søvand.
Normalt sidder der altid en antihævertventil på afgangen; men nu
kommer vi til den væsentlig skille linie for anvendelse af
antihævertventiler.
Er toilettet monteret under vandlinien for søtoiletter eller
vandlinien i tanken, skal der være antihævert ventil også i
vandtilgangen til toiletet ellers "drukner" båden, da vandet
ellers kan fortsætte med at løbe. Det er jo forbundne kar. Dette
har Jabsco villet forhindre ved at anvende en magnetventil i
tilgangen.
Er toilettet monteret over vandlinien monteres der en
kontraventil lige inden for gennemføringsventilen. Den tilsikrer
at der altid vil stå vand i slangen op til toilettet således at
der ikke skal gå for lang tid eller anvendes for mange pumpeslag
inden vandet begynder at løbe i toiletskålen.
En kontraventil er en ventil der betegnes som en én-
strengsventil og har ikke noget med hovedfunktionen i en
antihævertventil at gøre.
Det skal dog tilføjes at der som regel øverst i
antihævertventiler sidder en kontraventil udformet enten som en
kugle eller en læbepakning. Den skal tillade luften at komme ind
når vandtrykket nedenuder forsvinder og lukke når trykket stiger.
Denne kontraventil i antihævertventilen bør tilses årligt for at
dens funktion kan bibeholdes. I saltvandssystemer sætter salt
krystaller sig ofte fast og i ferskvandsinstallationer er kalk
problemet.
Placeringen af antihævertventiler til toilettet skal helst være
så højt som muligt, gerne helt op under dæk, især i sejlbåde, og
i motorbåde mindst 20 cm over højeste vandlinie.
På samme måde sidder der også en antihævertventil i
kølevandstilgangen til bådens indenbordsmotor, hvis motorens top
er under eller meget nær bådens vandlinie. Mangler en sådan
ventil "drukner" motoren og det giver fatale følgevirkninger for
motoren.
På sejlbåde som sejler på de store vande monteres denne
antihævertventil ofte oppe i styrepedestalen, da det er et højt
placeret sted på båden og tillige oftest i bådens centerlinie.
Et sted der normalt er over vandlinien.
Jeg har set i de forskellige maritime kataloger at de i deres
markedsføring skriver: "Ombyg dit toilet til et effektivt el-
toilet" og "Det støjsvage toilet sparer dig for pinlige
situationer i en overfyldt havn" og "Quiet flusk toilet"
og "bruger kun få liter vand pr. skyl".
Min erfaring er at marcaeratorpumpen støjer meget, meget mere
end en håndpumpe. Min kone råbte ofte ned til ungerne: Stop den
bovpropel. Vi er gået tilbage til håndpumpen og har ikke haft
nogen funktionsfejl på toiletsystemet siden.
Man bruger da ikke søtoilettet i havn og da slet ikke uden
holdingtank. Den lugt af ged som du skriver havnevand har, synes
jeg ikke automatisk skal medføre overvejelser om tilslutte
toiletinstallationen til bådens ferskvandssystem. Søtoilet
anvendes til søs, her er havvandet friskt og lugter godt,
havnetoiletterne anvendes når man er i havn.
I parantes bemærket, så er det forbudt at udlede
toiletspildevand i havnene.
Hvis båden var så stor at den kunne rumme separate tanke til
toiletskyllevand fuldstændig afskåret fra bådens øvrige
ferskvandssystem kunne tanken måske være der; men hvorfor så
ikke have en pumpe som kunne fylde frisk havvand ind i denne
tank til søs. Det er da unødvendigt at bruge fint drikkevand til
toiletskyl. Drikkevand er en dyr vare.
Husk desuden på at båden ofte ligger i lang tid ubenyttet med
vand i tankene og en lille vildfaren fækaliebakterie på afveje
ind i ferskvandssystemet kan give vidtrækkende følger for de
senere kommende ombordværende.
I den forbindelse er det heller ikke heldigt at man vasker op i
fækalieforurenet vand eller bruger det til kartoffelkogning.
Hvorimod en korrekt udført ferskvandskonstruktion med hyppig
udskiftning af vandet, og det beror jo oftest på tankvolumen og
forbrug, så er det lige så godt at tappe drikkevand herfra og
måske også lige så godt eller bedre end at fylde det på separate
dunke. Altsammen betragtet under sejlads i hjemlige farvande
hvor der ikke er langt mellem havnene og dermed
ferskvandshanerne.
Vi må jo huske på, at ikke alle er lige hygiejnisk indstillede
og salgsreklamerne jo prøver at ramme bredest muligt for størst
salg, uden hensyn til dette.
Trods disse forsøg fra reklamefolkene er anvendelsen af saltvand
til skyldning i toiletter i både langt at foretrække frem for
anvendelse af ferskvand fra den begrænsede forsyning ombord.
Mvh/Harding
Bent Andersen <ba@vindmar.dk> skrev:
>Halløj skippere
>
>Jeg må indrømme at jeg ikke har sat
>mig ind i udnyttelsen af forskellige
>toiletter i amerikanske marinaer
>- men sådan lidt efter danske forhold
>hvor der generelt findes 2 slags
>toilet installationer:
>den manuelle, der mekanisk pumper fra
>en søventil, og den elektriske som
>oftest er beregnet til trykvand.
>
>-Iøvrigt står det jo helt klart på i
>den tekniske beskrivelse
>
http://www.jabsco.com//prodInfo/overvi
>ew/43000_0806_10_05.pdf på side 1, at
>den ene er beregnet til hav/søvand -
>og den anden fordrer trykvand, og har
>en kontraventil der forhindrer tilbageløb
>Mange vil overveje at tilslutte det
>elektriske til bådens
>ferskvandssystem,
>da havnevand lugter af ged..
>
>Lad mig slutteligt sige at jeg er helt
>enig i at man skal adskille
>drikkevand, og øvrigt brugsvand. Det
>vand vi har i tanken går udelukkende
>til opvask mv, og feks.
>kartoffelkogning kaffe mv. -
>drikkevand har vi i en
>dunk af harmonikatypen, samt en 1½ l
>PET flaske i køleboksen - den bliver så
>tømt og renset så ofte som muligt -
>det vand der er i tankene er altså lidt
>for suspekt - uagtet hvor mange filtre
>man putter på
>
>Bent
>