CVXdf wrote:
> sad og så på:
>
>
http://www.forsikringsoplysningen.dk/Forsikringstyper/Indboforsikring/Erstatningsansvar.aspx
>
> der står:
>
> Nedre aldersgrænse for børn
> I dansk erstatningsret er det en hovedregel, at børn under 4½-5 år normalt
> ikke er ansvarlige for deres handlinger. Det skyldes, at børn under denne
> alder har svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt eller forkert.
Det er korrekt.
>
>
> vil det sige at hvis et barn ridser eller lave en skade på en bil så er
> det bare ærgeligt, og man må selv æde den (så er det altid mine børn som
> har lavet bilka buler, og jeg vil bare sige at de ikke er ansvarlige
Der er kommet en række svar, men for at få det korrekte, bør du stille
spørgsmålet i jura gruppen. Men, et par pointer:
- Børn under 4.5-5 år gamle anses ikke for _personligt_ ansvarlige. Men, da
sådanne normalt skal være under _opsyn_, træder dem der har opsyn til som
ansvarlige i stedet. Det vil så, som hovedregel, være deres
ansvarsforsikring der dækker. Hvis du f.eks. har overladt dine poder (under
4) til dine forældre, og de (poderne) smadrer naboernes ruder, vil det (alt
andet lige) være dine forældres _ansvarsforsikring_ der skal dække skaden.
Ansvarsforsikringen kan afvise at dække, hvis dine forældre har forsømt
deres opsyn med barnet. (Men, der skal meget til). Hvis dine forældre ikke
har en ansvarsforsikring er de a) dumme, b) stadigt ansvarlige.
- For så vidt angår skader på biler er reglerne mere indviklede. Hvis skaden
er et færdselsuheld, f.eks. hvis barnet kører på cykel, gælder
den "normale" regel om at bilens kaskoforsikring skal dække. Mange er ikke
opmærksomme på det. Det vil sige, at hvis din knægt (eller voksen, for den
sags skyld) cykler ind i en parkeret bil, så er det bilens kaskoforsikring
der skal dække skaden. Hvis bilen ikke har en kaskoforsikring, er jeg ikke
sikker på at barnet/cyklisten kan gøres ansvarlig. (Jeg mener at have
forstået at det forholder sig således, for at man selv skal bære en del af
ansvaret for at henstille dyre ting (bilen) i det offentlige rum. Det ville
være urimeligt at pålægge f.eks. et barn på 8 et personligt
erstatningsansvar i millionklassen fordi han var faldet på cykel ind i en
bil der ikke havde en kaskoforsikring. Dyr bil => kaskoforsikring, billig
bil => surt show for bilejeren).
- Mens jeg skriver dette, bliver jeg meget i tvivl om reglerne for skader
der _ikke_ skyldes færdselsuheld. Eksempelvis hvis et barn cykler ind i en
parkeret bil, på en cykel uden stelnummer. (Dvs. et legetøj, da en cykel
uden stelnummer klassificeres som legetøj). Jeg vil tro at barnet ikke kan
gøres ansvarlig, med mindre det har gjort det med forsæt.
Jeg har iøvrigt haft problematikken lidt inde på livet.
Min dreng cyklede (et uheld) ind i en parkeret bil. Bilens ejer troede
initielt at han/vi/jeg skulle betale skaden. Jeg sagde til ham at jeg gerne
ville betale, pr. kulance, men at det egentlig var hans kaskoforsikring der
skulle betale, og at jeg derfor ikke kunne få min ansvarsforsikring til
det. Han tvivlede, undersøgte det, og måtte erkende at jeg havde ret - det
blev vist lavet på hans kasko. Jeg tror han havde det skidt med at have en
forsikring der skulle dække, og så i stedet få pengene fra min lomme.
En anden nabos dreng kastede en dag to sten gennem venstre siderude på min
parkerede bil (som iøvrigt ikke havde kasko). Han var uden opsyn og under 4
år. (Stærk lille gut, iøvrigt). Det var helt tydeligt "med forsæt" (men
vanvittigt
. Her betalte forældrene (som ansvarlige for hans adfærd),
men jeg gav dem værkstedsfaktura for at de kunne få udgiften dækket hos
deres ansvarsforsikring. Jeg ved ikke om de nogensinde fik det, dog. Her
var problemet igen, set med mine øjne, at jeg ikke havde nogen forsikring
der kunne dække, og at de, som jeg forstod det, havde.
Hvis du vil vide de præcise regler, bliver du nok nødt til at spørge i
juragruppen.
Mvh
Mads
--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk
http://www.madsdydensborg.dk/
What I have done is to show that it is possible for the way the universe
began to be determined by the laws of science. In that case, it would not be
necessary to appeal to God to decide on how the universe began. This doesn't
prove that there is no God, only that God is not necessary.
- Stephen W. Hawking (Der Spiegel, 1989)