/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Laguna med mange km på tælleren
Fra : pilletriller@gmail.c~


Dato : 21-06-06 15:52

Har kig på en Renault Laguna II fra 2001 (1.8) med over 240.000km på
tælleren. Håbede på en nyere bil med høj sikkerhed til en fornuftig
pris. Er det uklogt at købe en sådan med så mange km på?

Mvh,
Klaus


 
 
Brian S Jensen (21-06-2006)
Kommentar
Fra : Brian S Jensen


Dato : 21-06-06 16:03


<pilletriller@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1150901524.087267.302200@p79g2000cwp.googlegroups.com...
Har kig på en Renault Laguna II fra 2001 (1.8) med over 240.000km på
tælleren. Håbede på en nyere bil med høj sikkerhed til en fornuftig
pris. Er det uklogt at købe en sådan med så mange km på?

Mvh,
Klaus

Hej Klaus

Jeg ville for det første aldrig turde købe en fransk bil udenfor garanti
og da slet ikke en med det km-tal

Du skal i hvertfald være gør-det-selv mand og være indstillet på en
del rep.

Mvh.
Brian S Jensen
BMW 528iA E39
Toyota Previa 2.4i



TDN (21-06-2006)
Kommentar
Fra : TDN


Dato : 21-06-06 16:11


<pilletriller@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1150901524.087267.302200@p79g2000cwp.googlegroups.com...
Har kig på en Renault Laguna II fra 2001 (1.8) med over 240.000km på
tælleren. Håbede på en nyere bil med høj sikkerhed til en fornuftig
pris. Er det uklogt at købe en sådan med så mange km på?

Mvh,
Klaus

Kender ikke meget til den, men i ADAC 2004 undersøgelse af havarerede biler
ser det noget skidt ud for Lagunaen, som har over 3 gange så mange fejl som
de bedste i klassen.

http://www.autokiste.de/psg/0504/grossbild/4207_3.jpg

http://www.autokiste.de/start.htm?site=/psg/0504/4207.htm

Mvh
Thomas



Morten Lorenzen (21-06-2006)
Kommentar
Fra : Morten Lorenzen


Dato : 21-06-06 17:09

<pilletriller@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1150901524.087267.302200@p79g2000cwp.googlegroups.com...
Har kig på en Renault Laguna II fra 2001 (1.8) med over 240.000km på
tælleren. Håbede på en nyere bil med høj sikkerhed til en fornuftig
pris. Er det uklogt at købe en sådan med så mange km på?

Jeg ville springe over, og købe en Octavia hatchback i stedet. Har noget
familie der solgte deres Laguna II stationcar til fordel for Octavia af
samme årgang med samme km, bare for at undgå flere problemer.


--
-M
'05 BMW 325i E90
'86 Ford Sierra RS Cosworth




hornsved@post6.tele.~ (21-06-2006)
Kommentar
Fra : hornsved@post6.tele.~


Dato : 21-06-06 18:52

Uanset hvilken bil man køber med 240.000 på tælleren bør man være
på vagt. Alt kan være galt. Det har intet med bilens oprindelsesland
at gøre og modsat et par af de foregående indlæg, har jeg erfaring
med både tyske og franske biler (Laguna I+II og 2 x Mondeo) og ingen
tvivl Renault'erne er bedre skruet sammen end Ford.
Ingen af Renault'erne har budt på nogen problemer overhovedet.
Men Ford, det er en helt anden sag. Ny tandstang ved 80.000 km.
Olielamper der lyser uden årsag. Udskiftning af diverse hjulophæng i
tide og utide. Regnsensorer der kører umotiveret. Inkompetente
autoriserede værksteder, rust i skærmkanter på 3 år gammel bil,
osv, osv.
I alle 4 tilfælde har der dog været tale om biler med < 150.000 på
tælleren.

Nej, jeg ville måske nok være bekymret for at købe en bil der har
kørt 240.000, men bestemt ikke fordi det specielt er en Renault. Gå
den under alle omstændigheder grundigt efter i sømmene og få evt. en
FDM brugtvognstest lavet på bilen. De penge kan vise sig at være godt
givet ud.

1,8'eren er forøvrigt en formidabel motor, der er langt hurtigere end
f.eks PSA's og Opel's 1,8 16V motorer. Med en Laguna II 1,8 16V kan du
godt holde 190 km/t som marchhastighed ned igennem Tyskland, uden at du
behøver en afriviningskalender for at komme op i hastighed igen efter
en nedbremsing - den er virkelig kvik.

Mvh
Hornsved
04 Mondeo 2,0 Ghia


pilletriller@gmail.c~ (21-06-2006)
Kommentar
Fra : pilletriller@gmail.c~


Dato : 21-06-06 19:44

Jeg havde også tænkt mig at få en FDM test. Godt at høre at der er
en smule optimisme.

Hvad siger erfaringerne mht mange km på relativt nye (5år) biler
uanset mærke? Jeg har jo hørt mange i branchen sige at man ikke skal
bekymre sig så meget om km på nyere biler. Bliver slid-delene ikke
bare udskiftet løbende og en motor kan vel holde mange km hvis den
holder sine service intervaler ... eller hvad er jeres erfaringer?

Min tanke med en bil med mange km var at få råd til en nyere, sikrere
bil uden for meget rust. Men måske er det billigere at reparere rust
på en ældre ikke for slidt bil?

Andre må ha gjort sig lignede tanker...

Mvh,
Klaus
(nu i delebil)


Thomas Rasmussen (21-06-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Rasmussen


Dato : 21-06-06 20:11

pilletriller@gmail.com wrote:
> Jeg havde også tænkt mig at få en FDM test. Godt at høre at der er
> en smule optimisme.
>
> Hvad siger erfaringerne mht mange km på relativt nye (5år) biler
> uanset mærke? Jeg har jo hørt mange i branchen sige at man ikke skal
> bekymre sig så meget om km på nyere biler. Bliver slid-delene ikke
> bare udskiftet løbende og en motor kan vel holde mange km hvis den
> holder sine service intervaler ... eller hvad er jeres erfaringer?

Well, slid-delene begynder først at give op omkring 200.000 eller lign.
Der er her kobling måske skal have opmærksomhed, undervognen har fået
sin del af tæsk osv... Men alt dette vil typisk kunne fanges på prøvetur
eller ved en FDM test.

> Min tanke med en bil med mange km var at få råd til en nyere, sikrere
> bil uden for meget rust. Men måske er det billigere at reparere rust
> på en ældre ikke for slidt bil?

Nej det tvivler jeg stærkt på... der er aflivet rigtig mange biler pga.
rustmiden, måske ikke så meget hvis det 'bare' er alm. pladedele
(skærmkanter og lign) men hvis den først har fat i undervognen, så er
det dyrt. Specielt hvis du skal have mekaniker til det, da det er
arbejde der tager lang tid og dermed også dyrt i arbejdsløn.

> Andre må ha gjort sig lignede tanker...

Tjaa... Jeg skiftede fornyligt en 22år gammel bil ud med en 10 år gammel
bil (golf2 til primera) de havde ca. kørt lige langt (220kkm). På den
'nye' skal jeg nu (efter 3 måneder) have skiftet et par lejer ved
forhjulene, det var nu ikke lige meningen at de skulle gå så hurtigt,
men sådan er det jo med en bil der har rendt så (relativt) mange km...
Det er så også et kendt problem på den model, så jeg overlever jo nok.

En bil der har kørt tæt ved 50kkm om året, må næsten have levet det
meste af livet på lande/motorvejen, så det bør ikke nødvendigvis
skræmme. Bremser og lign. er jo nok skiftet (måske mere end een gang).

Prøv at søge lidt på fdm.dk efter modellen, de plejer at kunne give
mange gode tips til hvad der typisk går på denne model. Det kan også
være en ide at prøve at ringe til dem. Det gjorde jeg inden jeg købte og
de kunne da give et par tips.

Thomas

Martin Sørensen (21-06-2006)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 21-06-06 22:59


pilletriller@gmail.com wrote:

> Hvad siger erfaringerne mht mange km på relativt nye (5år) biler
> uanset mærke? Jeg har jo hørt mange i branchen sige at man ikke skal
> bekymre sig så meget om km på nyere biler. Bliver slid-delene ikke
> bare udskiftet løbende og en motor kan vel holde mange km hvis den
> holder sine service intervaler ... eller hvad er jeres erfaringer?
>
Min opfattelse er, at en bil der har kørt langt på kort tid (og ikke
er mishandlet) ikke har flere motor/gearkasseproblemer end en med
færre km, det meste er nok lange ture der ikke slider voldsomt.

Til gengæld må du være forberedt på at lejer, ophæng, bøsninger,
bremser osv nok skal skiftes.

Min nuværende bil er en Honda Accord 2.0 fra 94. Jeg købte den 6 år
gammel med 222000km på tælleren, den viser nu 325000 (eller er det
327?). Jeg har (fra hukommelsen) fået lavet/skiftet:

- Drivaksler
- forhjulslejer
- bærekugle
- bremserør
- skærmkanter
- støddæmpere
- udstødning (2 bidder)
- kontrolboks til elruder
- køler

plus alm service som i manualen.

Motor og gear viser ingen tegn på træthed, jeg kan ikke se svind i
oliestanden mellem service. Jeg tror ovenstående er et typisk billede
på en bedre brugt bil. Jeg kan anbefale Honda!

> Min tanke med en bil med mange km var at få råd til en nyere, sikrere
> bil uden for meget rust. Men måske er det billigere at reparere rust
> på en ældre ikke for slidt bil?
>
Franske biler ruster ikke så galt mere. Og rust er dyrt at reparere,
jeg har indtryk af at det er hvad der oftest afliver biler.

> Andre må ha gjort sig lignede tanker...
>
Ok ja. Brøv bare at se her i gruppen.

mvh

Martin


KASO (22-06-2006)
Kommentar
Fra : KASO


Dato : 22-06-06 20:42

>Har kig på en Renault Laguna II fra 2001 (1.8) med over 240.000km på
>tælleren. Håbede på en nyere bil med høj sikkerhed til en fornuftig
>pris. Er det uklogt at købe en sådan med så mange km på?

Iflg. http://www.vibilagare.se/rostregistret.asp er bilen en af de bedst
rustbeskyttede på markedet - bedre end f.eks. nyeste VW/Audi. Samtidig meget
sikker, som du selv er inde på. 240.000km er dog mange km for de fleste
biler, men den kan ikke have nået mange koldstarter, så motoren har det
sikkert fint. Forvent dog udgifter til andre sliddele - men det er trods alt
nemmere/billigere end at reparere rust.

Vi har gode erfaringer med nyere Renault'er - ingen af dem har dog kørt mere
end 105.000km (endnu). Erfaringerne stammer fra 1 Scénic 1.6 8V, 1 Scénic
1.6 16V (begge kørt 4 år/80.000km), 1 Mégane Coupé 1.6 16V (7 år/105.000km),
1 Grand Scénic 1.9dCi (1 år/25.000km). Bortset fra en fejl v. en vindafviser
på et soltag, var de 2 første Scénic'er fejlfri. Coupéen har fået skiftet
tændspoler (garanti), rudehejs i fordør, udstødning og batteri
(forebyggende). Grand Scénic har kun haft de fejl værkstedet har påført den





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408598
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste