Hej
I Søndags skulle konen og jeg ud på vores første lange tur,fra Stevns i øst
til Agerbæk i vest, så "bimmeren" blev pakket og afsted gik det. Min lade
lampe er gået men jeg har fået målt at den lader fra ca. 3000 omd/min. og
det når man jo hurtigt.
Vi stoppede ved den første tank på motorvejen og fik fyldt geden op, og den
startede uden problemer. Turen gik videre til broen, over den, i stiv
sidevind, og nåede til tankstationen på Fyn, hvor der så skulle tankes lidt
på maverne. Bimmeren startede "selvfølgelig" som den skulle og turen
fortsatte over Lillebælt, og videre mod Esbjerg. Ved Holsted var cyklen
tørstig igen, og selvfølgelig skulle den ha sin tørst stillet, men nu viste
problemerne sig. Ikke om den ville starte, batteriet total dødt, der var kun
strøm til advarselslamperne.
2 unge gutter holdt på en pakeringsplads ved siden af og havde problemer med
deres franske kvalitetsbil, og jeg spurgte om det var problemernes
holdeplads.(Kører selv Renault) De gav mig et skub og cyklen var igang igen,
men ak, da jeg ville sætte igang gik motoren ud, og gode dyr var rådne.Men
når nøden var størst, kom hjælpen til, i form af 5-6 motorcyklister, og den
ene gav mig et skub, (tak for hjælpen) og konen hoppede op i en fart og vi
kom frem til vores bestemmelsessted 20 km. længere fremme. Hvor er det fedt
at man kan hjælpe hinanden uden sure miner.
Hvad gør man så lige midt i pinsen, med et sammenfaldet batteri og alle
forretninger lukket????
Ind på nettet og fandt Xpedit i Ølgod, fik ringet til Kurt, og forklarede
mit problem, og Mandag kunne jeg køre til Ølgod hvor de åbnede forretningen
så jeg kunne få et nyt batteri. Penge ville de ikke ha' næ, de sendte bare
en regning.
Det er fannemig god service.
Morale, se for fanden at få skiftet de pærer så den kan lade
ordentligt........
Hjemturen gik uden problemer
--
Venlig hilsen
Bo Stange
www.dfmc.dk/?id=1020
--
----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 871 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her:
http://www.spamfighter.com/lda