/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Fjederforspænding, returdæmpning på TDM
Fra : Ukendt


Dato : 18-05-06 18:09

Hej alle,

Jeg er blevet den meget lykkelige ejer af en ny TDM 900. Knap så lykkeligt
er det at, manuallen er på tysk! Jeg kan godt stave mig igennem det meste,
bl.a. er afsnittet om fjederforspænding i for og bag -gaffel, samt frem og
retur -dæmpning blevet studeret. Hvad manuellen imidlertig ikke fortæller
noget om er, hvilken betydning justeringerne har for cyklen eller hvornår
man vælger en hhv. blød eller hård justering af det ene eller det andet. Jeg
kan selvfølgelig godt regne ud, at det har en stor indflydelse på cyklens
køreegenskaber og at cyklens brug og belæsning er styrende for et evt. valg.

Vil nogen her forklare lidt om problematikken og konsekvenser af div. valg?



 
 
Armand (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 18-05-06 22:49

Bongo skrev:
>
> Jeg er blevet den meget lykkelige ejer af en ny TDM 900. Knap så lykkeligt
> er det at, manuallen er på tysk! Jeg kan godt stave mig igennem det meste,
> bl.a. er afsnittet om fjederforspænding i for og bag -gaffel, samt frem og
> retur -dæmpning blevet studeret. Hvad manuellen imidlertig ikke fortæller
> noget om er, hvilken betydning justeringerne har for cyklen eller hvornår
> man vælger en hhv. blød eller hård justering af det ene eller det andet. Jeg
> kan selvfølgelig godt regne ud, at det har en stor indflydelse på cyklens
> køreegenskaber og at cyklens brug og belæsning er styrende for et evt. valg.
> Vil nogen her forklare lidt om problematikken og konsekvenser af div. valg?
>
Jup!
Jeg gør det nemt, idet jeg lige kopierer et par indlæg ind der er
skrevet for seks år siden her på gruppen (til søgning på indlæg fra
nyhedsgrupper er Google(-grupper) også din ven!)

Først mine egne ord:

Omkring dæmpningen taler man om to dæmpnings-retninger:
-Kompressionsdæmpningen der "understøtter" fjederen!
-Retur-dæmpningen, der forsinker fjederens udstrækning af dæmperen!
Oftest er der kun én dæmpnings-regulering, og i så tilfælde er det
returdæmpningen.
Retur-dæmpningen er også den væsentligste at kunne justere, deri at
egenskaberne for en fastlåst retur-dæmpninggrad vil ændres af en
opstramning af fjederen: Strammere fjeder vil strække fjederbenet
hårdere/hurtigere ud hvorfor dæmpningen bør være hårdere for at bevare
samme "forsinkelse" - Dette selvfølgelig ud fra at opstramningen ikke
skyldes at du har belastet bagenden med mere vægt (bagage eller
svigermor), som jo modvirker udstrækningen i sig selv; men derimod
omkring ønske om sportslig(?) hårdere affjedring, hvor retur-dæmpningen
skal strammes op i takt med fjederen!

Der er dog risiko for at få en uhensigtsmæssig og for stram returdæmpning:
Billedligt talt vil en for stram returdæmpning kunne medføre at
støddæmperen ikke strækkes ud imellem flere efterfølgende bump (og det
er alt kørsel jo for såvidt!), hvorved bagsvingeren trykkes længere op
under bagenden => kronrørsvinklen lænes bagover => "modellen ombygges
gradvist til en chopper" - Hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt på
vej ud af et sving, eller gennem en rundkørsel


Omkring kompressionsdæmpning drejer det sig om at en fjeder ikke blive
strammere når man "strammer den", hvorfor man hydraulisk kan stramme
responsen gennem kompressionsdæmpningen.
Deromkring lader jeg lige Mads lund komme til orde gennem hans gamle indlæg:


Lige for at sikre mod misforståelser, så kan man med med
fjederforspænding (preload) ikke ændre fjederens hårhed.

Der findes precist 2 årsager til at man kan justere (og bør justere)
fjederforspændingen, og det handler om 0 punktsjustereing. Hvis vi nu
antager at nævnte cykel har en affjedringsvandring på 100mm fra helt
udstrakt til den går i bund. 0 punktet kaldes "sag" frit oversat til
"sætning" og angiver 0 punktet i statisk belastet tilstand (med fører
osv. mens man holder stille). Og her er det, at preload kommer ind i
billedet, for fjederen vil med en eller anden given belastning, indtage
en given længde (som afhænger af fjederens karakteristika især fjederens
hårhed). Og med preload justeringen kan støddæmperstemplets positions
stilles (0 punktet kan forskydes) så man ved denne statiske belastning
eks. har et "sag" på 30 mm. - Dvs fra fuldt udstrakt støddæmper synker
bagenden 30mm ved denne statiske belastning.
Herefter har man ved kørsel (dynamisk belastning) så 70mm indadgående
vandring og selvsagt 30mm udadgående vandring.


Lader man nu preload være det samme, og sætter madammen bagpå (lad os
sige +70kg så vil "sag" ikke længere være 30 mm da fjederen pga den
større belastning indtager en kortere position (bestemt af
fjederkonstanten* den ekstra belastning) og 0 punktet vil måske ændres
fra 30mm til 50mm (static sag) og pludselig vil man have 50mm
indadgående (og selvsagt udadgående) vandring i støddæmperen. Hvilket
dels resulterer i en ændring af kronrørsvinkel og dels kan medføre at
affjedringen bunder ud (går i bund).
Og her er det så at preload justering er et hit, for ved at justere
fjederens fastgørelses punkt på støddæmperen, kan støddæmperen stilles
til et sag på 30mm selv med den større belastning. Og man har igen 70mm
indadgående affjedringsvandring.


Bottom line er at man ikke kan lave fjedren hårdere ved at stille på
fjederforspændingen, udelukkende ændre 0 punktet for støddæmperen.
[Copy á: ML]

Bliver du klog??

--
Armand.

Jacob Bunk Nielsen (19-05-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 19-05-06 11:14

"Bongo" <news.tele.dk> writes:

> Vil nogen her forklare lidt om problematikken og konsekvenser af div. valg?

Prøv at checke <http://pmc.dk/Affjedring.pdf>. Der står lidt tips og
tricks til justering af affjedring.

--
Jacob | ........@
Yamaha FZS 1000 | ......_[]-=*
www.bunk.cc | .....(o)Z_/(o)

Ukendt (19-05-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-05-06 13:43

Tak til jer begge, jeg har tygget mig igennem begge indlæg, og jo jeg bliver
klogere Armand men jeg bliver vist nødt til at læse det igen et par gange.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177504
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408549
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste