Hej,
Der har været meget snak i gruppen om power commandere, men bemærk at
der findes andre produkter på markedet.
Jeg valgte hardcore løsningen: at bygge indsprøjtningsstyringen selv.
Når man bygger den ind i en original styreboks behøver man ikke lave
indgreb i ledningsnettet.
Det er ikke noget jeg selv har opfundet, men et australsk byggesæt.
Det betyder ikke at det er lige til alt sammen, der skal stadig tænkes
en del tanker før man er på vejen med noget der virker.
Se beskrivelse og en masse billeder fra hele byggeprocessen her:
http://www.guzzitech.dk/10/1100%20Sport/My16M/My16M.htm
Her er en række betragtninger om plusser og minusser i forhold til at
vælge en power commander.
+
En teknisk mere elegant løsning end power commanderen; der er kun en
boks til at styre elektronikken.
Åben hardware; den kan repareres hvis den går i stykker.
Langt flere parametre der kan konfigureres (kun en fordel hvis man ved
hvad man laver)
Indbygget diagnoseværktøj for check af følere tilknyttet systemet.
Kan konfigureres under kørsel med optimiser box.
Kan operere closed loop med en wideband lambda sensor og kan dermed
justere indsprøjtningsmap.
Fin support fra konstruktør og et netværk af entusiastiske brugere
-
Tidskrævende at bygge
Kræver et vist kendskab til elektronik/strøm
ingen database med færdige kort
Kræver pionærånd at bygge/installere hardware og efterfølgende
programmering.
Det har været et spændende vinterprojekt, især fordi det kom til at
virke, men det er nok ikke noget der kan anbefales til alle.
/Jens
www.guzzitech.dk