Jeg er ikke fast bruger af denne gruppe, så bær over med mig hvis disse
biler har været taget op før...
Jeg er ret ny bilist, og er først for nyligt begyndt at interessere mig for
bilers sådan lidt mere praktiske forhold... (indtil nu har det mest været
noget med design og 0-100 tider...
Så var jeg med mine brødre ude og
kigge på en masse biler i weekenden, mest for sjov. Det skal siges at vi
ikke var ude og _køre_ i noget, vi kiggede bare på udstillingsbiler. Jeg må
indrømme at der var et par ting der chokerede mig lidt: For det første
Suzuki Alto. Jeg har siddet i den før, da jeg var i markedet efter en billig
bil (forlod den dog hurtigt til fordel for Picanto, og endte med en Getz).
Men jeg havde tydeligvis glemt hvor sløj kabinen i den er! Kan nogen
forklare mig hvad det er der får iøvrigt normalt tænkende mennesker til at
købe sådan en, frem for en Kia Picanto? For slet ikke at snakke om en Getz?
Interiøret ligner _på en prik_ min svigerindes 10 år gamle Hyundai Pony, vi
stod seriøst og diskuterede om det overhovedet _var_ en ny bil vi sad i,
eller om de havde en brugtvogn holdende i udstillingen. Jeg blev pludseligt
_meget_ tilfreds med min super-luksus-slæde af en Getz, da jeg satte mig ind
i dén bagefter... Der er bogstaveligt talt 10 års forspring i sådan én i
forhold til en Alto. Men altså, en Picanto er da også en _klart_ bedre bil
som jeg ser det.
Og så vil jeg bare lige vide om det var LSD eller Coke
Peugeot/Citroen/Toyota var på, da de designede deres fælles mikro?
Men langt mere overraskende og skuffende var da at besøge en Chrysler
forhandler. Jeg har aldrig set en 300C indvendigt, men jeg har savlet meget
over den når den kører forbi. Men HOLD da kæft en jammerdal at sidde i.
Sæderne er mildt sagt elendige, og finish'en i kabinen er uanstændigt ringe.
Jeg kan uden overdrivelse overhovedet sige at komponent-kvaliteten i kabinen
af min Getz er mærkbart bedre end i en 300C! I en bil til over 600.000,-!
Jeg håber Mercedes har tænkt sig at tilføre Chrysler bare en lille smule
know-how i dén henseende, for det er da godt nok noget andet at sætte sig
ind i bagefter... Knap-betjening af diverse sager på rattet, jow jow - men
malingen skallede af hjørnerne på knapperne, ligesom på en Denver
transistor-radio fra Harald Nyborg, og der var revner i lakeringen på
rattet. Knapperne _føles_ også som en Denver transistor-radio, og
midterkonsollen sad nærmest løst. Igen lignede det en bil som nogen havde
kørt i i 10 år, men det var altså en helt ny bil i demo-lokalet? Det hænger
da bare ikke sammen... Det samme i Chrysler Crossfire - man tager en SLK,
tilføjer et andet design og hiver enhver fornemmelse af kvalitet ud, så har
man en Crossfire. Hvis man har siddet i både en SLK og en Crossfire, og
stadig overvejer at købe Chrysler'en, så skal man altså have hovedet
undersøgt...
Heldigvis er der da andre der kan finde ud af det. Kvaliteten i en Mercedes
er altså svær at gøre noget ved, det er vel forbilledet for enhver - men det
overrasker jo heller ikke nogen. BMW og Honda synes jeg også virkede ret
lækre, og FØJ hvor er en Alfa GT bare sej! Jeg flytter til Sverige og køber
én...
Jeg mangler at sætte mig ind i en VW Fox, men indtil videre har jeg ikke
set noget der kan få mig til at ærge mig _det mindste_ over at jeg valgte en
Getz - dét der slog mig var at dens kvalitet og design i kabinen rent
faktisk ligger langt tættere på de dyrere mærker, end på en Alto.
Selvfølgelig ved jeg først om nogle år hvor langtidsholdbar kabinen er, men
det må da alt andet lige være bedre at have en bil der rent faktisk føles ny
når man får den...
Mvh. Otto