Hvis du kigger i din medfølgende manual - eller evt kigger på
http://www.eaglegps.com/Downloads/Manuals/Files/cuda128_0143-631_111902.pdf
kan du se på side 6, at dimsen bruger 10 - 17 Volt og 110-250 mA, så det
burde være muligt at montere loddet på et brædt i båden og montere
transduceren på en lodret stang og så forsyne hele herligheden med strøm fra
et lille batteri, enten et af de små fra 30/45-scootere eller noget andet i
en bærbar størrelse akku. Eagle vil da også gerne sælge dig en bærbar boks
med indbygget batteri - sikker _ganske_ billigt
I en mindre båd er kan det være et problem at få transducerens underside til
at være vandret under sejlads når båden løfter næsen.
Den måler ved at sende lydbølger ned og opfange ekkoet fra bund/fisk. Og
hvis den ikke "peger" nogenlunde lige nedad, får du ikke den rigtige afstand
til bunden med til et sted et stykke fremme eller agter for båden - og måske
signaler fra fisk, der er svømmet, når du kommer derhen
Ifølge samme manual, side 28, sender transduceren med en 20 graders kegle,
så det giver dig et rimeligt spillerum til at finde en måde at montere på,
der gør at den står nogenlunde vandret, når du sejler med den hastighed, som
du vil fisk med (hvis du troller) eller når du ligger stille.
Hvis du vælger at montere den med den sugekop, der følger med, skal den
sidde på agterspejlet af båden og at transducerens vinkel kan justeres i
beslaget.
Hvis du vælger den metode, så husk at lave en lille sikkerhedsline og monter
den nede på transducerens beslag, Linen skal være lidt kortere end kablet,
så det ikke er kablet, der skal taget skraldet, hvis du støder på noget og
sugekoppen må slippe grebet. Sådan et kabel kan IKKE bare kortes op og
sættes sammen igen, hvis det bliver revet i stykker, så måler hele
herligheden konsekvent forkert.
Det var vist mine bedste bud. Den praktiske erfaring vedrørende
lystfisker-brug af ekkeolod finder du som skrevet nok bedre i
dk.fritid.lystfiskeri
God fornøjelse og knæk og bræk,
Lars