> Jeg skal ud og købe brugt bil til omkring 20.000
>
> Hvad vil I anbefale? Privat eller gennem forhandler?
Der er ikke den store besparelse ved at købe hos private. Det er ser ud til,
at man tager et kig på bilbasen.dk under forhandlere, og sætter prisen
derefter.
Jeg ved ikke hvad garantien er værd hos en forhandler ved køb af bil til
20.000,- men den er vel bedre end slet ingen garanti
Men det er vel et
spørgsmål om tillid og om bilen du er ude efter, pludselig står hos en
privat eller forhandler. Jeg har netop købt en halv-dyr bil hos en privat...
jeg aner ikke om jeg har købt "katten i sækken" men fyren virkede reel, så
det er vel bare at gribe chancen når den byder sig. Men jeg må da indrømme,
at hvis der havde stået to ens biler ved siden af hinanden, og den ene var
til salg hos en forhandler (en "god" en af slagsen) havde jeg da handlet hos
ham pga. garantien. Men igen... det virker mange gange som om, at private er
mere "ærekære" i salget. En forhandler er villig til at sige hvad som helst
for at få bilen skudt af, mens en privat person mange gange er mere ærlig
pga. af, at det er hans "egen" bil han er ved at sælge.
Men i princippet skal en forhandler jo dække alle fejl+mangler de første 6
mdr. Også på en bil til 20.000,- selv om jeg tvivler på, at han vil dække
alting uden at trække det i langdrag? Men det er bare en mistanke.
God jagt.
Mvh
Jasper