/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Knækkede udstødningsbolte - del2
Fra : Studen


Dato : 03-12-05 22:03

Jeg vover pelsen, og laver en ny tråd til opfølgelsen - ellers er der jo
ingen der "opdager" mine kvaler :)

--
Første forsøg med at lave gevind til en mindre bolt "i den knækkede bolt" ,
for derefter at prøve at sikre den med araldite, mislykkedes fælt. Da jeg
prøvede at skrue hele balladen ud, knækkede den "nye" bolt selvfølgelig :(

Så var der ingen anden vej. Ud bliver skidtet boret. Det drejer sig om en M8
bolt, og jeg er pt. kommet igennem stumpen, og har boret op til et 7mm bor.
Alt er fint fint, men jeg kan ligesom ikke få resten af bolten ud af
gevindet... Hvor langt kan jeg gå i bor-størrelse uden at ødelægge det
oprindelige gevind, og tilsidst afslutte med en 8M snittap?? Selvfølgelig
ikke verdens undergang, hvis jeg må gå en størrelse op, men ville jo være
rart hvis...


Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden stump
(der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok med en
kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at styre spidsen på
boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i bolten. Jeg har prøvet med
nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres på boret, høje/lave omdrejninger
samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind i en bolt af kryptonit eller hvad sker
der?

Takker
--
Mvh
Studen
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699




 
 
Ulvir (03-12-2005)
Kommentar
Fra : Ulvir


Dato : 03-12-05 22:22

Studen wrote:

> Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden
> stump (der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok
> med en kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at
> styre spidsen på boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i
> bolten. Jeg har prøvet med nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres
> på boret, høje/lave omdrejninger samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind
> i en bolt af kryptonit eller hvad sker der?

Smører du mens du borer? (med laaangsom omdrejninger..)




Steen Gruby (03-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 03-12-05 22:39

On Sat, 3 Dec 2005 22:02:37 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:

Hej.

>Jeg vover pelsen, og laver en ny tråd til opfølgelsen - ellers er der jo
>ingen der "opdager" mine kvaler :)
>
Det er svært at blive fri
>--
>Første forsøg med at lave gevind til en mindre bolt "i den knækkede bolt" ,
>for derefter at prøve at sikre den med araldite, mislykkedes fælt. Da jeg
>prøvede at skrue hele balladen ud, knækkede den "nye" bolt selvfølgelig :(
>
Jeg troede faktisk at du havde taget Armands gode råd med at svejse en
møtrik på "stumpen".
Metoden har den fordel at man får varmet hele skidtet op, og metal der
bliver opvarmet udvider sig først for derefter at trække sig lidt mere
sammen end det havde udvidet sig.
På den måde plejer det at slippe.

>Så var der ingen anden vej. Ud bliver skidtet boret. Det drejer sig om en M8
>bolt, og jeg er pt. kommet igennem stumpen, og har boret op til et 7mm bor.
>Alt er fint fint, men jeg kan ligesom ikke få resten af bolten ud af
>gevindet... Hvor langt kan jeg gå i bor-størrelse uden at ødelægge det
>oprindelige gevind, og tilsidst afslutte med en 8M snittap?? Selvfølgelig
>ikke verdens undergang, hvis jeg må gå en størrelse op, men ville jo være
>rart hvis...
>
Du har nået grænsen.
Gevindbor til 8 mm gevind er 6,8 mm.
Jeg plejer at fange kanten af gevindet med en lille mejsel og så slå
resterne lidt ind mod hullets midte, hvilket i regelen giver luft nok
til at fø resten ud af gevindet.
Du kan selvfølgelig lige prøve med en 8 mm tap.
Vælg en spidstap og prøv den lige i et rask gevind først - Blot for at
se om stigningen passer.
>
>Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden stump
>(der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok med en
>kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at styre spidsen på
>boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i bolten. Jeg har prøvet med
>nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres på boret, høje/lave omdrejninger
>samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind i en bolt af kryptonit eller hvad sker
>der?
>
Umiddelbart ville jeg sige at dine bor ikke er meget værd
MEN!
Når jeg læser det du skriver får jeg en lumsk anelse om at "nogen" har
lavet uoriginale bolte i rustfrit (rustfast) stål.
At bore i det kræver HS bor der er i orden samt en god skæreolie /
skærefedt samt, at der bores med passende lave omdrejninger.
Ellers holder boret ikke længe.

Mht. rustfrie bolte i aluminium ----- Lad være - Gør det aldrig.
Aluminium og rustfrit stål ligger i hver sin side af spændingsskalen,
hvorved der opstår galvanisk tæring.
En rustfri bolt der har siddet i aluminium et stykke tid kommer aldrig
derfra igen


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Studen (03-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 03-12-05 23:27


"Steen Gruby" <oz9zi@virker.ikke> skrev i en meddelelse
news:7a34p1d6hhklg9qsc70ltqcbmge0i8jvb7@4ax.com...
> On Sat, 3 Dec 2005 22:02:37 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:
>
>>Jeg vover pelsen, og laver en ny tråd til opfølgelsen - ellers er der jo
>>ingen der "opdager" mine kvaler :)
>>
> Det er svært at blive fri

Orrgh hold op - du ka' ta' det ;) Her sker jo ikke så meget alligevel. Og
jeg er glad for dit svar....

> Jeg troede faktisk at du havde taget Armands gode råd med at svejse en
> møtrik på "stumpen".
> Metoden har den fordel at man får varmet hele skidtet op, og metal der
> bliver opvarmet udvider sig først for derefter at trække sig lidt mere
> sammen end det havde udvidet sig.
> På den måde plejer det at slippe.

Ja, den løsning ville jeg gerne have valgt, men jeg ville også gerne være
fri for at bakse den til en smed. Den vejer på den forkerte side af 100kg,
og står på 1.sal i Kbh. Desuden fik jeg så chancen for at få lidt erfaring
med at bore bolte ud...


> Du har nået grænsen.
> Gevindbor til 8 mm gevind er 6,8 mm.
> Jeg plejer at fange kanten af gevindet med en lille mejsel og så slå
> resterne lidt ind mod hullets midte, hvilket i regelen giver luft nok
> til at fø resten ud af gevindet.
> Du kan selvfølgelig lige prøve med en 8 mm tap.
> Vælg en spidstap og prøv den lige i et rask gevind først - Blot for at
> se om stigningen passer.

ok - det er nærmest som om boltens og hullets gevind og "smeltet" sammen, så
jeg kan vist godt glemme alt om at "rense" det oprindelige gevind perfekt.
Må skære et nyt. En god ven (tysk katanaguru) anbefaler at smække nogle
coils i stedet. (han nævnte nogle gewindehülsen fremfor helicoils, hvad
hedder de på dansk? - hvis nogen kender til dem). Ville måske være den
bedste løsning?

> Umiddelbart ville jeg sige at dine bor ikke er meget værd

De er spritnye, og beregnet til det :)

> MEN!
> Når jeg læser det du skriver får jeg en lumsk anelse om at "nogen" har
> lavet uoriginale bolte i rustfrit (rustfast) stål.
> At bore i det kræver HS bor der er i orden samt en god skæreolie /
> skærefedt samt, at der bores med passende lave omdrejninger.
> Ellers holder boret ikke længe.
>
> Mht. rustfrie bolte i aluminium ----- Lad være - Gør det aldrig.
> Aluminium og rustfrit stål ligger i hver sin side af spændingsskalen,
> hvorved der opstår galvanisk tæring.
> En rustfri bolt der har siddet i aluminium et stykke tid kommer aldrig
> derfra igen

Meget interessant. Når jeg får fat i kraven...
Alligevel mærkeligt at det gik forholdsvis let med den første bolt så - og
det skyldes ikke slidte bor, jeg købte en flok nye idag.
Nå, den skal nok bare "overtales" lidt, men jeg blev noget lang i fjæset, da
der bare INTET skete i eftermiddags.

Tak for inputtet
Stud



Steen Gruby (03-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 03-12-05 23:39

On Sat, 3 Dec 2005 23:27:04 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:

Hej.
>
>Orrgh hold op - du ka' ta' det ;) Her sker jo ikke så meget alligevel. Og
>jeg er glad for dit svar....
>
HÆ HÆ
>
>Ja, den løsning ville jeg gerne have valgt, men jeg ville også gerne være
>fri for at bakse den til en smed. Den vejer på den forkerte side af 100kg,
>og står på 1.sal i Kbh. Desuden fik jeg så chancen for at få lidt erfaring
>med at bore bolte ud...
>
Det er selvfølgelig et argument der er svært at komme uden om.
>
>ok - det er nærmest som om boltens og hullets gevind og "smeltet" sammen, så
>jeg kan vist godt glemme alt om at "rense" det oprindelige gevind perfekt.
>Må skære et nyt. En god ven (tysk katanaguru) anbefaler at smække nogle
>coils i stedet. (han nævnte nogle gewindehülsen fremfor helicoils, hvad
>hedder de på dansk? - hvis nogen kender til dem). Ville måske være den
>bedste løsning?
>
Det at gevindene er så hårdt i indgreb at du ikke kan skille det ad
peger i retning af min tese med det rustfrie stål.
Og så er din Katane kumpan slet ikke så tosset, trotz dem dass die
rede schwer verständlich sind..
Hårdmetal gevindbøsninger (f.eks. Klee Coil) er meget lettere at
montere end HeliCoil, og holder lige så godt.
De fås i flere fabrikater - Jeg mener der er et firma i Glostrup der
har dem.
>
>De er spritnye, og beregnet til det :)
>
Godt ord igen ,-)
>
>Meget interessant. Når jeg får fat i kraven...
>Alligevel mærkeligt at det gik forholdsvis let med den første bolt så - og
>det skyldes ikke slidte bor, jeg købte en flok nye idag.
>Nå, den skal nok bare "overtales" lidt, men jeg blev noget lang i fjæset, da
>der bare INTET skete i eftermiddags.
>
Er du sikker på at det ikke er en italiensk T-shirt du har på i dag


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Futte & Co. (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Futte & Co.


Dato : 04-12-05 15:48


"Steen Gruby" <oz9zi@virker.ikke> wrote in message
news:5674p1p1ekp65vq2g2tcsapb97qquqt7hf@4ax.com...
> Hårdmetal gevindbøsninger (f.eks. Klee Coil) er meget lettere at
> montere end HeliCoil, og holder lige så godt.
> De fås i flere fabrikater - Jeg mener der er et firma i Glostrup der
> har dem.

Det er sikkert Klee Clamp på Roskildevej. Nabo til Røde Vejrmølle. Det
ligger lige ved krydset Roskildevej /Herstedøstervej. Bus 123 lige til
døren, enten fra Glostrup station eller Albertslund station.


--
Jørgen , Brøndby
Honda CB550F , den fine, skadede, årgang 1975
Victoria KR 26 N, en fornem 54'er
http://dfmc.dk/?id=70



Studen (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 04-12-05 15:53


"Futte & Co." <Xjette_lis.joergensen@lundens.netX> skrev i en meddelelse
news:4ebee$43930181$3e3d8b9d$14706@news.arrownet.dk...

> Det er sikkert Klee Clamp på Roskildevej. Nabo til Røde Vejrmølle. Det
> ligger lige ved krydset Roskildevej /Herstedøstervej. Bus 123 lige til
> døren, enten fra Glostrup station eller Albertslund station.

Takker - havde selv luret den, men så vidt jeg kan se er det ikke lige salg
ved døren :)

Typisk at når der nu er noget man virkeligt skal bruge, at du så ikke har
det på lager og lige kan tilbyde en vareprøve. Det var din STORE chance det
her ;)

Stud



Futte & Co. (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Futte & Co.


Dato : 04-12-05 16:18


"Studen" <studen@gmail.com> wrote in message
news:439302ae$0$211$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Typisk at når der nu er noget man virkeligt skal bruge, at du så ikke har
> det på lager og lige kan tilbyde en vareprøve. Det var din STORE chance
det
> her ;)
>


Det er jeg sku ke' a' detttt.
Min fætter , der var værkfører i fimaet i mange år, er pensioneret og bor i
sit sommerhus henne ved Storebælt. Han kan ikke lokkes til at køre til
Glostrup, desværre. Min svigerfar, som var altmuligmand i firmaet i et års
tid, blev uvenner med direktøren i firmaet, så han skal ikke vise sig i
firmaet.
Og det er ikke engang løvn, deet !


--
Jørgen , Brøndby
Honda CB550F , den fine, skadede, årgang 1975
Victoria KR 26N, en fornem 54'er
http://dfmc.dk/?id=70



Studen (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 05-12-05 00:52

"Futte & Co." <Xjette_lis.joergensen@lundens.netX> wrote in message
news:58f38$439308a1$3e3d8b9d$20614@news.arrownet.dk...
>
> Det er jeg sku ke' a' detttt.
> Min fætter , der var værkfører i fimaet i mange år, er pensioneret og bor
> i
> sit sommerhus henne ved Storebælt. Han kan ikke lokkes til at køre til
> Glostrup, desværre. Min svigerfar, som var altmuligmand i firmaet i et års
> tid, blev uvenner med direktøren i firmaet, så han skal ikke vise sig i
> firmaet.
> Og det er ikke engang løvn, deet !

Så var det jo alligevel liiige ved. Der kommer forhåbentligt en chance til
;)

--
Mvh
Studen
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699



Studen (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 05-12-05 00:51

"Steen Gruby" <oz9zi@virker.ikke> wrote in message
news:5674p1p1ekp65vq2g2tcsapb97qquqt7hf@4ax.com...
> On Sat, 3 Dec 2005 23:27:04 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:
>
> Er du sikker på at det ikke er en italiensk T-shirt du har på i dag
>

Hvordan skal den forståes? Der må en nærmere forklaring til; den slags
"fornærmelser" er jo kun sjove hvis modtageren forstår det :)

Studen



Steen Gruby (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 05-12-05 17:33

On Mon, 5 Dec 2005 00:50:49 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:

Hej.
>
>Hvordan skal den forståes? Der må en nærmere forklaring til; den slags
>"fornærmelser" er jo kun sjove hvis modtageren forstår det :)
>
Det der hænger ud af ærmegabene på en italiensk T-shirt plejer at være
spagetti.
Og det er der ikke mange nødder i

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Arne Lorenzen (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Arne Lorenzen


Dato : 04-12-05 09:55

"Studen" <studen@gmail.com> skrev i
news:439207ea$0$160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

[klip}

> Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden
> stump (der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok med
> en kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at styre
> spidsen på boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i bolten. Jeg
> har prøvet med nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres på boret,
> høje/lave omdrejninger samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind i en bolt af
> kryptonit eller hvad sker der?

Lige en bemærkning - lisså meget for egen forståelse:
Hvis du kan mærke af med en kørner, burde der også kunne bores?

--
Mvdlh - http://dfmc.dk/arne_lorenzen

Armand (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 05-12-05 01:09

Arne Lorenzen wrote:
> "Studen" <studen@gmail.com> skrev i
> news:439207ea$0$160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
>
> [klip}
>
>
>>Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden
>>stump (der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok med
>>en kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at styre
>>spidsen på boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i bolten. Jeg
>>har prøvet med nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres på boret,
>>høje/lave omdrejninger samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind i en bolt af
>>kryptonit eller hvad sker der?
>
>
> Lige en bemærkning - lisså meget for egen forståelse:
> Hvis du kan mærke af med en kørner, burde der også kunne bores?
>

men hvis du har banket løs á lavet en "hulning" midtpå, så kan du have
"koldt-hærdet" materialet ved at komprimere det =
Hvis det er rester efter unbrako-bolte har man også problemer p.g.a. det
hårdere materiale

--
Armand.

Yaks (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Yaks


Dato : 04-12-05 22:19

Hello Stud

Et hurtigt råd angående eventuel rustfri bolt til udboring.
BRUG ALDRIG KØRNER!
Og det er ikke for at være uhøflig, at jeg skriger, men der sker det at
materialet deformationshærder når der gokkes en kørnerprik i materialet og
derefter er det umuligt at bore i det.

Til de andre der fraråder rusfrie bolte vil jeg sige at det er korrekt med
placering i spændingsrækken, men mine erfaringer er at det går faktisk helt
fint, har aldrig haft problemer med at løsne rustfrie unbrakoer, men sådan
er der så meget.

Til slut, jeg har nogle ENSAT gevindbøsninger på lager, de er M10 udvendigt
og har M6 indvendigt, længde ca 10 mm. Kan afhentes i Bagsværd, 2880.
Har også Helicoil, i flere længder, men det kræver at du kommer forbi med
motoren, gider ikke at sende værktøj, når jeg ikke kender modtageren.

Poul T

"Studen" <studen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:439207ea$0$160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg vover pelsen, og laver en ny tråd til opfølgelsen - ellers er der jo
> ingen der "opdager" mine kvaler :)
>
> --
> Første forsøg med at lave gevind til en mindre bolt "i den knækkede bolt"
> ,
> for derefter at prøve at sikre den med araldite, mislykkedes fælt. Da jeg
> prøvede at skrue hele balladen ud, knækkede den "nye" bolt selvfølgelig :(
>
> Så var der ingen anden vej. Ud bliver skidtet boret. Det drejer sig om en
> M8
> bolt, og jeg er pt. kommet igennem stumpen, og har boret op til et 7mm
> bor.
> Alt er fint fint, men jeg kan ligesom ikke få resten af bolten ud af
> gevindet... Hvor langt kan jeg gå i bor-størrelse uden at ødelægge det
> oprindelige gevind, og tilsidst afslutte med en 8M snittap?? Selvfølgelig
> ikke verdens undergang, hvis jeg må gå en størrelse op, men ville jo være
> rart hvis...
>
>
> Et andet lille curiosum; jeg har samtidigt kastet mig over den anden stump
> (der var 2 knækkede). Har startet med at give den x-antal gok med en
> kørnprikker(?), så der nu er en fin lille fordybning til at styre spidsen
> på
> boret, MEN jeg kan simpelthen ikke komme ned i bolten. Jeg har prøvet med
> nærmest alle bor-størrelser, med/uden pres på boret, høje/lave
> omdrejninger
> samt knækket 2 bor. Er jeg rendt ind i en bolt af kryptonit eller hvad
> sker
> der?
>
> Takker
> --
> Mvh
> Studen
> http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699
>
>
>



Steen Gruby (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 04-12-05 22:28

On Sun, 4 Dec 2005 22:18:57 +0100, "Yaks" <Piwo@browar.pl> wrote:

Hej Poul.
>
>Til de andre der fraråder rusfrie bolte vil jeg sige at det er korrekt med
>placering i spændingsrækken, men mine erfaringer er at det går faktisk helt
>fint, har aldrig haft problemer med at løsne rustfrie unbrakoer, men sådan
>er der så meget.
>
Jeg har desværre alt for tit mærket den med aluminium og rustfrit stål
på egne fingre.
Mellem aluminium og rustfrit stål dannes der noget forbandet hvidt
stads der binder som bare fanden.
Selv bolte der blot sidder gennem et hul uden gevind sidder urokkeligt
fast.
Det er ikke ret sjovt at pille antenner ned når beslaget er af
aluminium og boltene er rustfrie.
Og slet ikke når man befinder sig mere end 20 meter oppe i en mast.

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Flyrider (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Flyrider


Dato : 04-12-05 23:39


"Steen Gruby" <oz9zi@virker.ikke> skrev i en meddelelse
news:egn6p1totbf7rm1lf20p322oc8816nlekr@4ax.com...
> On Sun, 4 Dec 2005 22:18:57 +0100, "Yaks" <Piwo@browar.pl> wrote:
>
> Hej Poul.
>>
>>Til de andre der fraråder rusfrie bolte vil jeg sige at det er korrekt med
>>placering i spændingsrækken, men mine erfaringer er at det går faktisk
>>helt
>>fint, har aldrig haft problemer med at løsne rustfrie unbrakoer, men sådan
>>er der så meget.
>>
> Jeg har desværre alt for tit mærket den med aluminium og rustfrit stål
> på egne fingre.
> Mellem aluminium og rustfrit stål dannes der noget forbandet hvidt
> stads der binder som bare fanden.
> Selv bolte der blot sidder gennem et hul uden gevind sidder urokkeligt
> fast.
> Det er ikke ret sjovt at pille antenner ned når beslaget er af
> aluminium og boltene er rustfrie.
> Og slet ikke når man befinder sig mere end 20 meter oppe i en mast.
>
> --
>
> Steen Gruby
> Suzuki XN85 Turbo
> Ducati Paso 750
> NSU Super FOX 1958
> www.gruby.dk

næ, du har ret Steen, det er derfor os der har arbejdet i den maritime
brance, hvor den kombination ofte forekommer, altid smører bolte og
møtrikker med et smøremiddel der indeholder crom eller kobber som f.eks
copaslip. Så går det fint med at justere antennerne, selv efter 5 år.:)
Det virker i øvrigt også fortræffeligt til udstødsbolte.
Palle



Steen Gruby (04-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 04-12-05 23:59

On Sun, 4 Dec 2005 23:39:10 +0100, "Flyrider"
<palleflygenring@hotmail.com> wrote:

Hej Palle.
>
>næ, du har ret Steen, det er derfor os der har arbejdet i den maritime
>brance, hvor den kombination ofte forekommer, altid smører bolte og
>møtrikker med et smøremiddel der indeholder crom eller kobber som f.eks
>copaslip. Så går det fint med at justere antennerne, selv efter 5 år.:)
>Det virker i øvrigt også fortræffeligt til udstødsbolte.
>Palle
>
Erfaring er den egenskab der får en til at genkende sine fejltagelser
næste gang man begår dem
Alt er selvfølgelig ikke sort/hvidt, så mit udsagn "lad være" kan
modificeres til - "brug det rigtige smøremiddel".
Alligevel vil jeg påstå, at når en rustfri bolt har siddet i aluminium
i længere tid, udsat for vind og vejr, sidder den der for altid.
Specielt i et topstykke nær udblæsningen er temperaturen så høj at
fedtet bliver brændt af.
OK, man kan selvfølgelig skille det ad med mellemrum (hvis man kan) -
Så er problemet løst
Sidste bolt jeg måtte bore ud var i turbohuset på nabo's XN85 fordi
jeg havde knækket bolten da den skulle ud - Der var ingen vej uden om,
idet udstødningsrøret skal demonteres for at skifte forrest tandhjul,
og det var færdigt.
Det er med sved på panden man begynder at bore i noget, når man ved at
der ikke er reservedele at få


--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Studen (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 05-12-05 01:00

"Yaks" <Piwo@browar.pl> wrote in message
news:43935cfa$0$38692$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hello Stud
>
> Et hurtigt råd angående eventuel rustfri bolt til udboring.
> BRUG ALDRIG KØRNER!
> Og det er ikke for at være uhøflig, at jeg skriger, men der sker det at
> materialet deformationshærder når der gokkes en kørnerprik i materialet og
> derefter er det umuligt at bore i det.

Super interessant. Jeg havde faktisk på fornemmelsen, at det var det der var
sket. Jeg spurgte min gamle, men det mente han bestemt ikke der kunne være
tale om. Tsk tsk så kom den gamle ingenørd alligevel til kort. Hans
hyppigste argument i tekniske diskussioner plejer ellers at være; "jamen det
er jo lige det jeg sidder og arbejder med" :)

> Til de andre der fraråder rusfrie bolte vil jeg sige at det er korrekt med
> placering i spændingsrækken, men mine erfaringer er at det går faktisk
> helt fint, har aldrig haft problemer med at løsne rustfrie unbrakoer, men
> sådan er der så meget.

Det er noteret - jeg vil for så vidt undgå nogensinde at bringe en rustfri
bolt inden for en 2km's radius af alu.dele på kværnen (hmmm)

> Til slut, jeg har nogle ENSAT gevindbøsninger på lager, de er M10
> udvendigt og har M6 indvendigt, længde ca 10 mm. Kan afhentes i Bagsværd,
> 2880.
> Har også Helicoil, i flere længder, men det kræver at du kommer forbi med
> motoren, gider ikke at sende værktøj, når jeg ikke kender modtageren.

1000 tak for tilbuddet. Det viser sig dog, at min tyske
"katana-medsammensvorne" har nogle gewindehülsen på lager, som han lige
smider i den pakke, han alligevel skulle sende. Tak for tilbuddet alligevel
:)

Stud
--
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699



Studen (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 05-12-05 21:45

"Yaks" <Piwo@browar.pl> wrote in message
news:43935cfa$0$38692$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hello Stud
>
> Et hurtigt råd angående eventuel rustfri bolt til udboring.
> BRUG ALDRIG KØRNER!
> Og det er ikke for at være uhøflig, at jeg skriger, men der sker det at
> materialet deformationshærder når der gokkes en kørnerprik i materialet og
> derefter er det umuligt at bore i det.
klip

Ja, så ved jeg det til en anden gang. Men hvordan i hede hule h*lvede borer
jeg den bolt ud?

Jeg ringede til den lokale værktøjspusher og fik en pris på ca.70kr stk for
de bor han ville anbefale.
Aha tænkte jeg - det må Silvan kunne gøre billigere. STOR succes: Den lille
kassedame truede straks med en vagt, da jeg prøvede at gå ind i forretningen
via kasserne (ingen kø). Vendte slukøret om, fandt frem til en ledig
ekspedient der anbefalede nogle bor (tror ikke han havde det fjerneste
clue). Hev fat i en anden, der også gav sit bedste bud. Hjem igen (på vejen
lige glæde sig over den P-bøde der nu sad i vinduesviskeren - var blevet
placeret 2½minut inden jeg kom ud til bilen pga. en forkert placeret
P-skive. Havde sat den til 0700 i stedet for 1700...#*x¤>"# )

Boret i maskinen..... Nada! Der sker bare 0 og en fis når jeg borer. Det er
jo ved at være lidt af en "smertens historie" det her, men nu er jeg
efterhånden også gået hen og blevet godt (dum)stædig. Er der ikke nogle
smarte tricks til at bore ned i sådan en rustfri bolt? Tænkte at måske kunne
mildne hærdningen med varme eller noget lignende? Eller jeg skal måske bare
ha' fat i de bor som værktøjsforretningen foreslog?

Jeg har siddet og læst lidt i gamle tråde om lignende emner, og én ting står
efterhånden mere og mere klart. Det betaler sig at købe ordentligt værktøj
fra starten.. (forestiller mig, at Armand og visse andre klapper
anerkendende)

På forhånd tak¨
Studen



Steen Gruby (05-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 05-12-05 22:10

On Mon, 5 Dec 2005 21:45:14 +0100, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:

Hej.
>
>Jeg har siddet og læst lidt i gamle tråde om lignende emner, og én ting står
>efterhånden mere og mere klart. Det betaler sig at købe ordentligt værktøj
>fra starten.. (forestiller mig, at Armand og visse andre klapper
>anerkendende)
>
Der er ingen der klapper - Jeg tror de fleste føler med dig.
Bor er ikke bare bor.
Det meste af det skrammel der sælges i "Karl Billigbajer" butikkerne
er ikke det skøjtejern værd de er lavet af -Desværre.
OK, man kan være heldig, men det hører til sjældenhederne.
Rigtige bor er Dormer, Brio eller lignende, men de er ikke billige.
Noget andet er så, at borets slibning er afgørende for om det kan
klare jobbet.
Til den hårde ende af stålskalaen skal spånvinklen (skærets hældning)
være mellem 12 og 15 grader.
Hastigheden på boremaskinen skal være relativt lav i forhold til jern
- Under halvdelen af tilsvarende i jern.
Skærehastigheden skal ikke over 8-10 mm i minuttet.
Smøremidlet er vigtigt.
Skæreolie som minimum.
Der findes specielt smøremiddel til rustfrit stål, hvilket må
anbefales.
Prøv at spørge dine Katana venner om de ikke har en æske HS bor der er
slebet rigtigt til formålet.
Start med et 3-3,5 mm bor og gå så forsigtigt til værket at du ikke
knækker boret i bolten - Hvis du først laver det stunt er du for alvor
på spanden.
Fidusen med det lille bor er, at det er nemmere at få igennem, og hvis
du misser centreringen kan du rette lidt på det med næste
borstørrelse.
Gå 3 milimeter op i næste størrelse.
Pas på at boret ikke hugger i og knækker.

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Torben Scheel (06-12-2005)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 06-12-05 08:26

Steen Gruby wrote guldkorn, men:

> Skærehastigheden skal ikke over 8-10 mm i minuttet.

Der må være en fejl hér?

--
vh
Torben

Torben Scheel (06-12-2005)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 06-12-05 10:21

Torben Scheel wrote:
> Steen Gruby wrote guldkorn, men:
>
>> Skærehastigheden skal ikke over 8-10 mm i minuttet.
>
>
> Der må være en fejl hér?
>
eller : aha - regnet i boredybde (?)

Jeg regnede skærehastighed som (den yderste del af) skærets hastighed..
forkert, right? (!)

--
vh
Torben

Christer Waleryd (06-12-2005)
Kommentar
Fra : Christer Waleryd


Dato : 06-12-05 12:18

Torben Scheel <torben_scheel@hotmail.com> writes:

> Torben Scheel wrote:
> > Steen Gruby wrote guldkorn, men:
> >
> >> Skærehastigheden skal ikke over 8-10 mm i minuttet.
> > Der må være en fejl hér?
> >
> eller : aha - regnet i boredybde (?)
>
> Jeg regnede skærehastighed som (den yderste del af) skærets
> hastighed.. forkert, right? (!)

Skærehastighet måles mellem skæret og materialet som skæres, så det er
korrekt. Dvs. fejl. Right....

Men det er let at få friksjonshærding, og da bliver det ræt hårdt at
bore. Brug rigelig med olie eller annen skærevæske.

/Christer
--
Christer Waleryd - DoD#2075
'73 CB750*2 '81 CB750F '74 CB500
'88 XT600 '69 Triumph T120
'59 Amazoooon '5? T24 OTC#440
http://lcw.at.dod.no lcw@dod.no

Steen Gruby (06-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 06-12-05 17:27

On Tue, 06 Dec 2005 11:17:53 GMT, Christer Waleryd <lcw@dod.no> wrote:

Hej.
>
>Skærehastighet måles mellem skæret og materialet som skæres, så det er
>korrekt. Dvs. fejl. Right....
>
Skrevet en sen nattetime
Der skulle have stået borehastighed, selv on det også er en lidt difus
metode idet den afhænger af bordiameteren.
Undskyld!
OZ9ZI Steen Gruby

CL (06-12-2005)
Kommentar
Fra : CL


Dato : 06-12-05 04:46


>
> Ja, så ved jeg det til en anden gang. Men hvordan i hede hule h*lvede
> borer jeg den bolt ud?
>

Hej du bruger et ganske almindeligt Murebor,
der er der loddet en platte i hårdmetal det skal nok komme igennem.
H
Carsten Larsen



Studen (06-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 06-12-05 23:46

Suk - bidt af en "gal bolt" tog jeg i dag en runde med telefonen, og
efterspurgte bor til rustfrit stål hos de kjøvenhavnske værktøjsmagasiner.
Det endte med et indkøb af 2 bor (3 og 4,5mm) ved Møller &
Mammen -Gothersgade - Der forresten var det rene slaraffenland i
skruer,bolt,beslag og bøsninger (styksalg).

Som den venlige og kompetente(?) ekspedient sagde "de skulle gerne gå lige
ned igennem". Yeah right, Jeg kan knapt lave et mærke i boltresten.... Det
eneste, der har villet ta' lidt af den er et murbor, men det er desværre
ikke særligt velegnet til opgaven.

Nu får den et forsøg mere med nyskåret kærv, blæselampen, stearin, WD-40,
tålmodighed og slagskruetrækker.
Hvis det så ikke lykkes denne gang, hvad gør man så? Mener at have læst om
en eller anden teknik, hvor stålbolte kan fjernes, med en form for
elektricitet (sådan har jeg forstået det), fra aluminium uden at beskadige
dette. Er det noget jeg har drømt, og hvis ikke, kan man da forestille sig,
at jeg kan tage motoren under armen og få udført opgaven uden videre? Jeg
vil, som nævnt, meget gerne slippe for at pille cylinderen af.

På forhånd tak

Studen aka boltartisten

--
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699



Ukendt (07-12-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-12-05 18:29


Studen skrev i meddelelsen
<43961486$0$46983$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...

>Som den venlige og kompetente(?) ekspedient sagde "de skulle gerne gå lige
>ned igennem". Yeah right, Jeg kan knapt lave et mærke i boltresten.... Det
>eneste, der har villet ta' lidt af den er et murbor, men det er desværre
>ikke særligt velegnet til opgaven.


Jeg ville have advaret dig mod den tåbelige idé med murboret, men glemte det
igen For at et murbor kan gøre gavn i stål, så skal platten på enden
af boret slibes om så den får skærevinkel. Og dine facilliteter taget i
betragtning, så har Du nok ikke lige en slibemaskine, med specialsten til
platter, tilrådighed :-| Et standard murbor vil blot "polere" overfladen
yderligere, og gøre det endnu sværere at bore i metallet. Det bedste at Du
kan gøre, er faktisk at slibe overfladen ru, så et friskslebet bor faktisk
får mulighed for at bide i materialet.

>Hvis det så ikke lykkes denne gang, hvad gør man så? Mener at have læst om
>en eller anden teknik, hvor stålbolte kan fjernes, med en form for
>elektricitet ...

Bolten kan gnistes væk, men det kræver givetvis total adskillelse af
topstykket. Metoden er besværlig og givetvis også dyr. Jeg har kun hørt om
brugen i forbindelse med brækkede snittapper i dyrt formværktøj.

mvh
Orla



CL (07-12-2005)
Kommentar
Fra : CL


Dato : 07-12-05 20:55


">
>
> Jeg ville have advaret dig mod den tåbelige idé med murboret, men glemte
> det
> igen For at et murbor kan gøre gavn i stål, så skal platten på enden
> af boret slibes om så den får skærevinkel.

Vrøvl jeg har boret i Orvar med 68-70 RC uden at skærpe skæret.
Hvis du skærper skæret er der sjange for at boret hugger og dermed spinger

Og dine facilliteter taget i
> betragtning, så har Du nok ikke lige en slibemaskine, med specialsten til
> platter, tilrådighed

En ganske almindelig bænksliber kan klare jobbet ,
det slider bare mere på stenen.
H
Carsten Larsen



Ukendt (07-12-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-12-05 21:40


CL skrev i meddelelsen <43973e50$0$8798$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>...

>Vrøvl .....

Før Du nu kaster omkring dig med ord, så læs lige Studen's indlæg om
successen med murbor. Jeg har mine egne erfaringer, men de er ret
ligegyldige i den her sammenhæng :-|

mvh
Orla



Studen (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Studen


Dato : 17-12-05 14:20

Min mund har nu stået vidt åben den sidste ½ time, siden Hr. gruby gik ud af
døren. Jeg er godt nok ved at blive lidt tør i gebisset, men den lukker sig
vel i løbet af dagen...

Steen har givet mig fif og moralsk opbakning, efter at have læst i denne
håbløse tråd. Da han alligevel havde andet ærinde i Staden, lagde han turen
forbi med et par bor og maskine under armen. Jeg har, som skrevet, boret i
den boltstump i adskillige timer, og det med cobolt bor. Det var "lykkedes"
mig at bore ca.2mm ned i materialet. Med den hastighed ville jeg vel have
haft den ude til foråret engang...

Steen lagde boret på bolten, og straks racede en 5cm lang metalspån op ad
hullet. Det var lige ved at den røg ind i min mund, da min underkæbe
allerede nærmere sig navleniveau. Stumpen blev boret væk på ca.5minutter,
uden nogle yderlige dikkedarer. Jeg er uendelig taknemmelig (specielt da jeg
langsomt havde indfundet mig med tanken om, at skulle slæbe den 120kg tunge
motor på maskinværksted)

Motoren blev "leveret" med 2 knækkede udst. bolte. Den første fik jeg selv
boret ud (hvilket jeg prøver at trøste mig med, er et bevis på, at jeg ikke
er 100% værktøjslam) - men nummer 2 her; jeg fatter det bare ikke.... Længe
leve det rette håndelag.


Nu glæder jeg mig så over, at jeg lige har opdaget, at ét af
tændrørsgevindene er smadret. Det skulle jo nødigt blive "for let". - Det
kommer der nok også en "jammer-tråd" over ;)

--
Mvh
Studen - nu med hagen på brystet
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699



Knud Dam (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Knud Dam


Dato : 17-12-05 15:24


"Studen" <studen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:43a41083$0$47033$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Min mund har nu stået vidt åben den sidste ½ time, siden Hr. Gruby gik ud
> af døren.

Respekt !

Der er heldigvis altid nogen, der kan ....

; - )

KD



Armand (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 17-12-05 16:55

Studen wrote:
> Min mund har nu stået vidt åben den sidste ½ time, siden Hr. gruby gik ud af
> døren. ............................
> Steen lagde boret på bolten, og straks racede en 5cm lang metalspån op ad
> hullet. ...... Stumpen blev boret væk på ca.5minutter, uden nogle yderlige
> dikkedarer. Jeg er uendelig taknemmelig (specielt da jeg
> langsomt havde indfundet mig med tanken om, at skulle slæbe den 120kg tunge
> motor på maskinværksted)
>
> Motoren blev "leveret" med 2 knækkede udst. bolte. Den første fik jeg selv
> boret ud (hvilket jeg prøver at trøste mig med, er et bevis på, at jeg ikke
> er 100% værktøjslam) - men nummer 2 her; jeg fatter det bare ikke.... Længe
> leve det rette håndelag.
>
>
> Nu glæder jeg mig så over, at jeg lige har opdaget, at ét af
> tændrørsgevindene er smadret. Det skulle jo nødigt blive "for let". - Det
> kommer der nok også en "jammer-tråd" over ;)
>

Hæ!

Solidt fagligt åndværk rules over DIY (selv når det er en månedslønnet
der tryller med svendebrevet)!

--
Armand.
(der ranker sin krumme smederyg en anelse over Gruby's højnelse af
smedestanden)

Steen Gruby (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 17-12-05 19:32

On Sat, 17 Dec 2005 16:54:37 +0100, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
wrote:

Hej.
>
>Hæ!
>
>Solidt fagligt åndværk rules over DIY (selv når det er en månedslønnet
>der tryller med svendebrevet)!

Det er jo bare et spørgsmål om ikke at glemme hvor man kom fra
Jeg er blot mere voldelig end Morten,
Og så nyder jeg desuden en god udfordring )

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Armand (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 17-12-05 21:41

Steen Gruby wrote:
> On Sat, 17 Dec 2005 16:54:37 +0100, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
> wrote:
>
>>
>>Solidt fagligt håndværk rules over DIY
>
> Det er jo bare et spørgsmål om ikke at glemme hvor man kom fra
> Jeg er blot mere voldelig end Morten,

Nu du lige skulle bruge dét udtryk, så kan man ikke gøre sig fri af
tanken om at du blot er mere voldelig på Mortens (end på Paso m.fl. fra
samlingen) :-/


--
Armand.

Steen Gruby (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 17-12-05 22:08

On Sat, 17 Dec 2005 21:40:36 +0100, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk>
wrote:

Hej Armand.
>
>Nu du lige skulle bruge dét udtryk, så kan man ikke gøre sig fri af
>tanken om at du blot er mere voldelig på Mortens (end på Paso m.fl. fra
>samlingen) :-/
>

Nix ----- Jeg ER bare voldelig

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Ukendt (17-12-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 17-12-05 16:45


Studen skrev i meddelelsen
<43a41083$0$47033$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...

>Steen lagde boret på bolten, og straks racede en 5cm lang metalspån op ad
>hullet. Det var lige ved at den røg ind i min mund, da min underkæbe
>allerede nærmere sig navleniveau. Stumpen blev boret væk på ca.5minutter,


Ohhh, Du havde været for "nærig" med tilspændingen Det gælder for alt
hårdt materiale, at man ikke skal være forsigtig.

mvh
Orla



Ukendt (19-12-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-12-05 11:54

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote in
news:43a43871$0$1861$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

>
> Studen skrev i meddelelsen
> <43a41083$0$47033$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...
>
>>Steen lagde boret på bolten, og straks racede en 5cm lang metalspån op
>>ad hullet. Det var lige ved at den røg ind i min mund, da min
>>underkæbe allerede nærmere sig navleniveau. Stumpen blev boret væk på
>>ca.5minutter,
>
>
> Ohhh, Du havde været for "nærig" med tilspændingen Det gælder
> for alt hårdt materiale, at man ikke skal være forsigtig.
>
> mvh
> Orla
>
>
>

Jep, det vigtigste er at smøre, og at boret laver spåner, og ikke bare
køre rundt oven på materialet. Det resultere bare i at skæret forsvinder
og at boret bliver varmt !

Christer Waleryd (20-12-2005)
Kommentar
Fra : Christer Waleryd


Dato : 20-12-05 11:10

Rasmus RS50 <bumbum> writes:

> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote in
> news:43a43871$0$1861$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
>
> >
> > Studen skrev i meddelelsen
> > <43a41083$0$47033$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...
> >
> >>Steen lagde boret på bolten, og straks racede en 5cm lang metalspån op
> >>ad hullet. Det var lige ved at den røg ind i min mund, da min
> >>underkæbe allerede nærmere sig navleniveau. Stumpen blev boret væk på
> >>ca.5minutter,
> >
> >
> > Ohhh, Du havde været for "nærig" med tilspændingen Det gælder
> > for alt hårdt materiale, at man ikke skal være forsigtig.
> >
> > mvh
> > Orla
> >
> >
> >
>
> Jep, det vigtigste er at smøre, og at boret laver spåner, og ikke bare
> køre rundt oven på materialet. Det resultere bare i at skæret forsvinder
> og at boret bliver varmt !

Og at man dermed friksjonshærder materialet, slik at det bliver tyngre
at borre i. Da er det bare bruk av rå makt som gjelder. BTDT.

/Christer
--
Christer Waleryd - DoD#2075
'73 CB750*2 '81 CB750F '74 CB500
'88 XT600 '69 Triumph T120
'59 Amazoooon '5? T24 OTC#440
http://lcw.at.dod.no lcw@dod.no

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste