Sidste mandag l. 08:30 ringer telefonen, efter min friuge.
Lastning af air-cargo kl. 11:00 i Kastrup til Helsinki.
Kommer til garagen, kun for at konstatere at der er røget en membran
på en af bremsecylindrene på traileren. Den udskiftes. 40 min.
forsinket.
Når færge fra Kapellskär til Nådendal. Får obligatorisk hvil. Losse i
Helsinki uden problemer.
Melder tom vogn, og får ordre til at hente et læs køkkenruller i
Nokia. De skal til Växjö i Sverige. Får igen hvil på færgen.
Efter losning i Växjö lyder meldingen: Kør til Malmö og hold hvil.
Last derefter returgods fra TV-Shop til Holland.
Afgang fra Malmö og kurs direkte til Holland over Venlo og ned til en
lille by lige syd for Eindhoven. 30 km. fra byen løber jeg tør for
køretid, men da det er omkring midnat, er det uproblematisk, da
firmaet først åbner kl. 09:00
Kl. 09:30 står "far" op, kun for at konstatere at hollænderne har fået
vinterens første sne. 10-15 cm. våd tøsne. Hold da kæft et tabernakel!
Det har de s'gu ingen begreb om dernede. Hverken bilisterne eller dem
der skal rydde og salte. Det hjælper s'gu ikke at mobilisere
materiellet når først vejene er fyldt op med biler. Og vinterdæk??
Ikke tale om.
Nå, det tog "kun" 1:40 at køre de 28 km. motorvej der var tilbage.
Efter losning lød ordren på at køre til grænsen mellem Tyskland og
Belgien ved Aachen og overtage en trailer med air-cargo til Paris,
fordi chf. der havde traileren ville løbe tør for køretid.
Ned til grænsen og sove. Forventet ankomst ville være kl. 01:00, men
det havde også sneet i Tyskland, så han kom først kl. 05:50!!
Da havde det til gengæld sneet og stormet hele natten, så da jeg
startede ud var det heldigvis lørdag morgen, og der var ikke så meget
trafik.
Da det blev lidt lysere, fandt jeg ud af at belgiere er endnu ringere
end hollænderne i samtlige vinterdicipliner. For satan da et cirkus.
Hver gang der var en krum frakørsel baldrede de sammen, med det
resultat at folk der var listet ud på motorvejen, ikke kunne komme af
igen.
Der blev til gengæld kun kørt i 1 spor ud af 3 mulige.
De to
andre var der jo sne i!! *LOL*
Nå, men sådan 15-20 cm. sne giver jo mere friktion end et par spor med
is i bunden, så "far" lagde lige kursen om, og skruede lidt op for
tempoet. Det gav jo den imponerende effekt, at vogntoget lavede sådan
en rask bovbølge af halvvåd sne, og det kunne jo ikke undgåes at noget
af bølgen landede ovre i indersporet.
Nu er jeg jo godt klar over at også belgiere har lommen fuld af
mobiltelefoner, så jeg vidste godt at det kun var et spørgsmål om tid,
før sheriffen ville komme efter mig. Og ganske rigtigt. Efter ca. 70
km. stod der en sherif og pustede i fløjten og fægtede med arme og
ben.
Han var noget alternativ til at begynde med, men da jeg forklarede ham
at med det tempo de holdt i inderbanen, så var der overhængende fare
for at jeg og andre lastbiler ikke ville kunne komme op over
stigningerne, med de konsekvenser det nu kunne få, så faldt han til
ro.
Som kompromis foreslog han at vi anvendte 3. spor, så det ikke
sprøjtede på de stakkels små.
Nå, i Frankrig betaler man jo for at køre på motorvejene, og følgeligt
er alt i skønneste orden.
Efter losning blev der afholdt ny pause, og lastet op til Bruxelles.
det er jo ikke så lang vej, men da der ventede en non-stop tur derfra
til København, så blev der lige holdt en pause mere.
Lastning kl. 23:00 og afgang kl. 23:55 i går aftes.
Hjemtur på bare veje og uden sindsoprivende oplevelser. Ankomst til
Tappernøje kl. 12:10 for chaufførskift, idet det er hvad man kan nå,
når man har kørt fuld skrue og holdt de pauser man skal.
Hjem til garagen i værkstedsbil.
Så har I fået et lille indblik i hvad det er vi går og sysler med. De
fleste er sikkert ligeglade, mens nogle få ikke er. Så'rn er livet.
(På vejene)
Venlig hilsen
Folmer