> Begrebet "lydtryk" er nok heller ikke det helt rigtige (undskyld, Finn) at
> anvende i forbindelse med aflytning af radio i en bil. Der knytter sig
> imidlertid en længere forklaring til lydtryk, men lad mig forsøge at gøre
> det kort:
>
> Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at beregne lydtrykket skal man være
> i besiddelse af en lommeregner med logaritmefunktion. F.eks. bliver
> lydtrykket fra en højttaler på 119 dB i 1 meter på 20 meters afstand:
> 119 - (20 x log 20) dB = 119 - 26 dB = 93 dB.
>
> Det er en belastning man kan holde til at lytte til i ca. 8 timer uden at
> risikere varige skader og det er vist kun i de færreste køretøjer man kan
> skabe det lydbillede.
>
> Det samme output kan imidlertid skabe en større eller mindre fornemmelse
> af større lydtryk alt efter hvordan det er komprimeret. Komprimerer
> radiostationen sit signal hårdt, føler man at lydtrykket stiger og derfor
> kan to signaler der begge kan måles til f.eks. 93 dB virke vidt
> forskellige på øret når de kommer ud af højttaleren.
>
> Ku' ikk' gøre det kortere - og dybest set burde der være skrevet _mange_
> flere linjer om emnet, men det er vist ikke den rette gruppe til dette.
>
Det er vel ikke helt korrekt? 93db er 93db uanset hvordan man vender og
drejer det. Sagen er bare den, at DR og andre radiostationer sender musik,
ikke rene sinusbølger. Når man sender musik, så sender man et dynamisk
signal hvor der er meget stor forskel på laveste og højeste lydstyrke. På et
FM-bånd har man et maksimalt niveau signalet kan komme op på og hvis vi
siger, at det er indextal 100, så vil normal musik nærmere ligge på 10 i
snit og med enkelte peaks tæt på de 100. Men eftersom 100 er absolut max, så
bliver det højden af disse peaks der afgør hvor højt op man kan skrue
signalet. DR vælger så at køre deres musik igennem en kompressor som
formindsker disse peaks og hæver de svageste passager i musikken, så
gennemsnitsniveauet bliver højere. Så det er ikke så meget noget at gøre med
hvad indtryk man får af musikken - nærmere noget at gøre med hvor meget
energi der rent faktisk bliver sendt - hvor højt gennemsnitsniveauet er.
For bedre at kunne forestille sig det, så tænk på klassisk musik. Ofte er
det ekstremt lavt og pludseligt kommer der voldsomme peaks, f.eks. nogle
pauker eller lignende. Man kan også tænke på hvordan en fodboldlandskamp i
Parken lyder når man står udenfor. Så er lyden en "grød" med mere eller
mindre samme niveau hele tiden. Sidder man indenfor er lyden meget mere
dynamisk, f.eks. når ens fulde sidemand vælger at rejse sig op og skrige af
fulde hals "Heja Danmark". Danmarks Radio beder pænt denne sidemand råbe
lidt lavere og alle de andre tilskuere i Parken råbe lidt højere. Var det
ikke super-pædagogisk?
--
MVH
Thomas Landberg
www.landberg.dk - chiptuning udført i din indkørsel: 3.995kr inkl. moms.