Ny brand i Peugeot 307
Fra 03-11-2005
En model af årgang 2002 har antændt sig selv. Bilen havde været til kontrol,
men det fejlbehæftede ABS-stik var endnu ikke repareret.
Endnu en Peugeot 307 har selvantændt.
Torsdag morgen (3. november) udbrød der brand i en Peugeot 307, som stod
inde i ejerens garage i Hjørring.
Der stod først røg og senere flammer ud fra motorrummet, og garagen nåede at
antænde, inden brandvæsnet fik ilden slukket.
Allerede samme dag blev bilen analyseret hos Brand- og Sikringsteknisk
Institut, og Peugeot-importøren konkluderer i en pressemeddelelse torsdag
aften, at årsagen til branden var et fejlbehæftet elstik ved ABS-enheden.
Den pågældende bil, en 2.0 HDI fra marts 2002, havde været til kontrol i
sommer for at få fastslået, om den hørte til de biler, der var omfattet af
akut brandfare Det blev den åbenbart bedømt til ikke at være.
Senere har bilen været på værksted for at få udbedret et defekt stik ved
styretøjets servopumpe, som er den ene af de to potentielle fejlkilder.
Men bilen havde endnu ikke fået udbedret fejl nr. to, et dårligt stik ved
ABS-enheden. Den udbedring, som ca. 8.000 biler skal igennem, er først gået
i gang i etaper i september, og den sidste gruppe, som den nu brændte bil
tilhører, får først indkaldelsen i næste uge.
Det er ottende gang, at en 307 selvantænder i Danmark, og anden gang at det
sker med en bil, der har været til kontrol.
"Dak" <dakSLET@REMOVEFJERNitsaret.dk> wrote in message
news:436a917b$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> ..overvejer en peugeot 307.
>
> Nogen ulemper ved denne?
>
>
> Dak
> Suzki GS500Ev
>