Jeg har kørt med morgenaviser i Esbjerg. Det er nogle år siden jeg stoppede,
men jeg oplevede lidt af hvert.
Mit køretøj var til sidst en Aprilia Leonardo 250cc. Topfart 140 km/t, 0-100
så hurtigt at en bil skulle ikke være uforberedt på min accelleration
(f.eks. hurtig gearskift til 2. eller 3. gear), så skulle vedkommende
strenge sig meget an for at følge med i en accelleration. Jeg har også kørt
Suzuki 100 (topfart 80 km/t, den holdt ikke længe :)) samt Leonardo 150 (som
løb 120 km/t).
Min fortid har jeg brugt på 5-6 forskellige motorcykler, bl.a. Honda 750 og
Suzuki 1100 GSX og uden at prale - jeg ved godt hvordan man holder balancen
på dem. Nogle kan måske huske mig fra Viborg for 30 år siden, hvor jeg blev
kaldt Honda-Per :). Jeg var med til åbningen af Hærvejsmarchen flere gange i
halvfjerdserne, hvor vi lavede tatoo med MC´ere, som de nu gør i .... er det
Liverpool eller Newcastle? Bl.a. sad jeg i sidevognen på en Nimbus og
pillede hjulet på sidevognen af og rakte den i vejret.
Tiden med aviserne, som foregik over 5-7 år, foregik i alt slags vejr, fra
dejligt 15-20 grader til minusgrader med sne og is på vejene og klager til
borgmesterkontoret over samme. Vejene blev først ryddet når busserne skulle
til at begynde at køre, så jeg kunne køre sidelæns rigtigt læne uden at
sætte fødderne til jorden.
Jeg vil fortælle nogen af de ting jeg har oplevet igennem tiden. Jeg havde
fat i politiet ca. en gang hver 3. måned for at fortælle dem om
uregelmæssigheder. Nogle gange var de der med det samme, andre gange måtte
de trække på skuldrene og fortælle at de ikke havde mandskab til situationen
....
Jeg fortæller historierne som jeg har oplevet dem og der er ikke lagt
pralerier eller noget i dem (jeg er jyde :)), overdrivelse fremmer ikke
forståelsen, men antallet af historier fortæller noget om hvad der foregår i
ly af mørket.
Kører en bilist igennem en gade ser han ingenting. Kører jeg igennem samme
gade på samme tidspunkt og besøger flere steder hvor der skal afleveres en
avis, bemærker jeg ting som bilisten overser. Måske fordi han har travlt med
at nå hjem eller på arbejde. Måske fordi han ikke ved hvad der foregår i ly
af mørket.
Min forbindelse til gården bestod af en telefon med håndfrit sæt. Ved at
trykke på mikrofonen og sige "Esbjerg" fik jeg forbindelse med den lokale
politistation, som kun var en omstilling væk fra vagthavende. Ingen havde
tilsyneladende på noget tidspunkt anelse om at jeg snakkede med nogen, endnu
mindre at det var politiet jeg snakkede med.
Fordelen ved at køre på en scooter var ... den scooter der følger efter mig,
den kan da umuligt have direkte forbindelse til stationen .... dertil var
fantasien for lille :)
Min allerførste hændelse fandt sted i gågaden i Esbjerg. Dengang var jeg
helt uskyldig hvad hændelser angår - jeg fik snuset til det her.
Da jeg kørte ned igennem gågaden så jeg et par hundrede meter længere oppe
en person stå og se på en butik. Jeg kendte ikke byen så godt på det
tidspunkt, men fik en anelse om ugler i mosen. Alligevel drejede jeg ned ad
Kronprinsensgade og delte aviser ud. Pludselig kommer vedkommende gående med
en 3-4 knytnæver stor sten i lommen. Han går ind i en baggård.
Jeg kører tilbage på gågaden, stiller scooteren midt i gaden og går tilbage
imod Kronprinsensgade, hvor jeg hører lyde fra baggården. Bankelyde. Jeg
ringer til politiet og beder dem komme. De ville komme. Jeg bevæger mig hen
imod baggården, lydene er forstummede og det viser sig at gården er tom. Jeg
går ud på gågaden igen, starter scooteren med alle aviserne - og ser ham
komme gående på tværs i gågaden i Smedegade, som er en parallelgade til
Kronprinsensgade. Jeg har bagefter - og senere benyttet mig af i forbindelse
med udbringningen af aviser - fundet ud af at baggården har forbindelse til
begge gader.
Jeg kører forbi Smedegade, parkerer, ringer til politiet mens jeg forsøger
at se hvor han bliver af, for at fortælle at han har bevæget sig lidt rundt.
Stenen har han stadig.
Politiet kommer ned igennem gågaden. Esbjerg har igennem alle årene haft
problemer med bemandingen, så de er lidt usikre på hvor langt de skal ned
for at nå ned til mig. Jeg bruger min "lommelygte", som er en lyskraftig
lampe med trinløs variabel lysstyrke. Den lyser nemt 100 meter, lige som den
sagtens leverer det svage lys der skal til for at læse adresserne på
abonnenterne på et lyst stykke papir. Den er guld værd!
Det er prisen i øvrigt også :)
Politiet kommer hurtigt ned og jeg viser hvor jeg har set ham sidst. Vi
bevæger os lidt rundt i området, kikker i diverse skraldespande m.m., men
fandt ham ikke. De fortalte de ville snuse lidt rundt, jeg ville fordele
nogle flere aviser.
Men 5-10 minutter efter bevægede jeg mig alligevel tilbage til området for
at snuse lidt, og dér, foran Intersport, stod han med de 2 betjente. Jeg
listede langsom forbi, hvor jeg hørte den ene betjent sige "hvad mener du
med at du ikke kender noget til det vindue" .....
Vinduet i Intersport var knust. Men det var ikke en sten, der var brugt (den
havde han stadig i hånden). Det var en ildslukker (hvor den så end kom fra).
Dagen efter kunne jeg læse hvordan verden er (uden at sige for og imod :)).
Manden var blevet løsladt og ikke sigtet for noget som helst ...
Hvis man ikke fanger vedkommende med fingrene i postkassen, så er han
uskyldig.
Denne historie kom ikke først fordi den var først, men fordi den har
relation til historien om hærværket på fronten af en bil.
Man kan sagtens være skyldig selv om det ikke kan bevises :)
Flere historier følger - også biljagter :)
Per, Esbjerg
Der bor jeg faktisk ikke mere, så det hjælper ikke at lede efter mig dér :)
--
Per, Esbjerg
|