Grundet familieforøgelse skal mig og min kæreste købe en ny bil. Det
bliver, bestemt af de økonomiske rammer, en eller anden japansk
arbejdshest fra midthalvfemserne. Det er ikke så interessant.
Det jeg ville skrive om er den bil vi har nu, en 79´er Opel Kadett
City, og som vi nok skal sælge hvis ikke jeg kan få min kæreste
overtalt til bare at afmelde den. (Kan ses her:
http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=10375 )
Jeg ser ikke frem til at skille mig af med den, idet jeg på en
fuldstændig irrationel måde nyder at køre rundt i den.
Betjening:
I kabinen er der kun lige knapper til det mest nødvendige. Til
gengæld er der manuel choker og manuelt lys. Aircondition? Man åbner
to dæksler foran på bilen, så suges der luft, og engang i mellem et
blad fra et træ, op i kabinen. Radioen er naturligvis i mono, og skal
indstilles konstant for at holde på en station. Det kræver også at
man selv trækker antennen ud først. Kan ikke bruges over 60 km/h på
grund af motorlarmen. Varmeapparatet kan indstilles på kold, lidt
varm, og meget varm.
Håndtering på vejen:
Jeg ser ikke frem til sidde indkapslet i en moderne bils kabine, med
servostyring og med langt lavere føling med vej og fart end i en
Kadett. I en Kadett mærker man vejens beskaffenhed gennem
affjedringen. Man mærker farten gennem vindmodstandens og motorens
larm. Man mærker hvad et sving egentlig fysisk betyder for en bils
masse. Man lærer at bremse hårdt indtil udskridningspunktet. Og man
kan derfra levende forestille sig hvad der kunne ske i en kritisk
situation. Takket være baghulstrækket er forvognen ud over der hele
når der bare er en lille smule glat på vejen. Så er det ligesom at
styre en fyldt indkøbsvogn, eller et stykke sæbe på et vådt gulv.
Kadetten kan vende på en tallerken. Jeg bliver gang på gang
overrasket over nyere bilers store vendecirkel. At parallelparkere i
den går som en leg, og den smutter ind alle steder.
På motorvejen er den ved 120 km/h som suget ned på vejen, og ligger
mere stabilt end på en landevej. Til gengæld kan man glemme alt om
trailere, det umuliggør dens gamle 1.2 liter-motor.
Vedligeholdelse:
På grund af den simple teknik er nye dele og reparation af Kadetten
rørende billig. Det skal så lige siges at vi har et eksemplar som de
tidligere ejere holdt ret godt. Motoren er nærmest uopslidelig. På et
tidspunkt gjorde vores mekaniker os opmærksom på at køleren nærmest
ikke virkede, lamellerne forstøvede nærmest når man rørte ved dem.
På trods af det havde vi kørt flere ture fra Århus ned til Tyskland
på motorvejen, hvor motoren godtnok blev lidt varm, men ikke
faretruende nær det røde felt. Der er ingen elektronik i motoren der
kan gå i stykker og karburatoren blev indstillet af mekanikeren på et
par minutter.
Hvad er der blevet skiftet de tre år vi har haft bilen?
-køleren
-bremserne
-udstødningen
-Batteriet
-bagskåle (mest på grund af synsmandens hysteri)
-én fjeder
-platinerne
-luftfilteret
Alt det har måske kostet os 17.000
Rust:
Undervognsbehandling er påkrævet. Ellers har jeg set biler fra de
tidlige 90´ere der ruster hurtigere end Kadetten.
Miljøet:
Desværre kan den ikke køre på blyfri benzin. Til gengæld kører den
- på papiret - 19 km på literen.
Sikkerhed:
Der er ingen tvivl om at en Kadett har lidt det samme sikkerhedsniveau
som en skotøjsæske. Eller en coladåse. Der er selvf.
sikkerhedsseler, men jeg ville ikke bryde mig om at se en crashtest på
den. Der er ingen ABS, ved en panikopbremsning ville man skride ud.
Der er ingen ESP. Ingen airbags. I en alvorlig ulykke ville det være
slut hvis man sad i den bil. Og det ville ikke være et kønt syn.
Opsummering:
Sikkerhedsmæssigt glæder jeg mig naturligvis til en lidt modernere
bil. Men jeg har lært så meget om bilkørsel og hvad der sker rent
fysisk med en bil, at jeg nødig ville have været Kadetten foruden. Og
så ER det en charmerende lille bil. Jeg glæder mig ikke de fremtidige
mekanikerregninger, men ser frem til at kunne købe billigere 92
blyfri.