|
|
 | Brint på pilleform
Fra : Brian Binnerup |
Dato : 07-09-05 18:09 |
|
Hejsa
Nu har alle jo nok set i TV at danske forskere har formået at putte brint
ned i pilleform.
Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
Mvh
Brian Binnerup
| |
 Preben Riis Sørensen (07-09-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 07-09-05 19:20 |
|
"Brian Binnerup" <ns-brian@binnerup.dk> skrev i en meddelelse
news:431f1dc9$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> Nu har alle jo nok set i TV at danske forskere har formået at putte brint
> ned i pilleform.
>
> Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
> noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
> Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
Den er sikkert givet dårligt ud. Der er for meget olie på lager endnu.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jan W Nielsen (07-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 07-09-05 19:39 |
|
> Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
> noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
> Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
Det ville være hjernedødt.
For det første bør pengee bruges til at afdrage på den 500 mia store gæld,
før vi får problemer med ældrebyrden og de kommende generationer af nye
danskere, som vi endnu ikke har fået på niveau med "gammel-danskerne" hvad
angår uddannelse og placering på arbejdsmarkedet.
For det andet ville det være spild af penge.
For at anvendeliggøre den slags teknologi skal der bruges så mange penge, at
det på ingen måde kan løftes af et lille offentligt budget som det danske.
Du ville aldrig få noget for din milliard.
Sørg hellere for at skaffe så stor kompetence i Danmark
(uddannelse/forskning) og så fornuftige vilkår for de vellønnede forskere
mv, at de virksomheder og de topforskere, der har pengene og den nødvendige
ekspertise til den slags, vil slå sig ned i DK.
Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
fornuftig økonomisk forrentning.
/Jan W Nielsen
| |
Mads Bondo Dydensbor~ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~ |
Dato : 08-09-05 10:12 |
|
Jan W Nielsen wrote:
>> Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
>> noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
>
> Det ville være hjernedødt.
Nåda.
> Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
> vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
> fornuftig økonomisk forrentning.
Der står forskning. Du mener måske ikke vi skal forske?
Jeg antager at du misforstod posteren...
Mads
P.S. Det er OT - det er politik. Men, jeg kunne ikke dy mig.
--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk
http://www.madsdydensborg.dk/
Those who have challenged the inequalities of global trade have pointed to
the fact that some of the world's richest nations once used tariff barriers
to devastating effect in building their economies. But the history of patent
protection suggests that that is not the only means by which the rich
nations have raised the drawbridge after entering the castle. When it suits
the rich countries to impose free trade, they do so. When it suits them to
impose protectionism, they argue that this is the only path to development.
But woe betide the poor nation which seeks to apply the lessons of the past.
- George Monbiot on Patent nonsense
| |
 Jan W Nielsen (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 08-09-05 16:44 |
|
> Nåda.
Ja, da.
>> Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
>> vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
>> fornuftig økonomisk forrentning.
> Der står forskning. Du mener måske ikke vi skal forske?
Jo, da.
> Jeg antager at du misforstod posteren...
Nej, da.
Vi skal ikke drive forskning af den karakter. Dette af grunde nævnt lige
før. 
/Jan W Nielsen
| |
Mads Bondo Dydensbor~ (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~ |
Dato : 09-09-05 07:05 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Vi skal ikke drive forskning af den karakter. Dette af grunde nævnt lige
> før.
Aha. OK, men det er jeg så uenig med dig i. Jeg bør måske nævne at jeg har
været forskningsadjunkt ved Københavns Universitet, så jeg ser nok på
tingene på en anden måde.
Der er under alle omstændigheder ikke en diskussion der hører hjemme her.
Mvh
Mads
--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk
http://www.madsdydensborg.dk/
#!/usr/bin/perl -w
# 526-byte qrpff, Keith Winstein and Marc Horowitz <sipb-iap-dvd@mit.edu>
# MPEG 2 PS VOB file on stdin -> descrambled output on stdout
# arguments: title key bytes in least to most-significant order
$_='while(read+STDIN,$_,2048){$a=29;$c=142;if((@a=unx"C*",$_)[20]&48){$h=5;
$_=unxb24,join"",@b=map{xB8,unxb8,chr($_^$a[--$h+84])}@ARGV;s/...$/1$&/;$d=
unxV,xb25,$_;$b=73;$e=256|(ord$b[4])<<9|ord$b[3];$d=$d>>8^($f=($t=255)&($d
>>12^$d>>4^$d^$d/8))<<17,$e=$e>>8^($t&($g=($q=$e>>14&7^$e)^$q*8^$q<<6))<<9
,$_=(map{$_%16or$t^=$c^=($m=(11,10,116,100,11,122,20,100)[$_/16%8])&110;$t
^=(72,@z=(64,72,$a^=12*($_%16-2?0:$m&17)),$b^=$_%64?12:0,@z)[$_%8]
(16..271))
[$_]^(($h>>=8)+=$f+(~$g&$t))for@a[128.
$#a]}print+x"C*",@a}';s/x/pack+/g;eval
| |
Peter Weis (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 09-09-05 16:49 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Vi skal ikke drive forskning af den karakter. Dette af grunde nævnt lige
> før.
Der er ellers et interessant samspil mellem de offentlige investeringer
og det privat erhvervsliv.
Det er fx ikke tilfældigt at Danmark er absolut førende i verden med
høreapparater (for nu at nævne en branche jeg kender indefra). Det
skyldes investeringer i et akustisk institut på DtH og i en offentlig
høreforsorg, som gav en god fast omsætning at vokse op på.
Der er heller ikke mange danske TV-fabrikker tilbage. De døde da DR
udskød investeringen i farve-udsendelser. Det gav ikke befolkningen
motivation til at købe nye apparater og dermed ikke økonomisk baggrund
for at fabrikkerne kunne udvikle dem.
At de så var døde, som fabrikationssteder, senere på grund af
konkurrence fra fjernøsten er en anden historie. De kunne måske have
overlevet som udviklingsmiljøer.
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 09-09-05 19:20 |
|
> Der er ellers et interessant samspil mellem de offentlige investeringer
> og det privat erhvervsliv.
Jep..
> Det er fx ikke tilfældigt at Danmark er absolut førende i verden med
> høreapparater (for nu at nævne en branche jeg kender indefra). Det
> skyldes investeringer i et akustisk institut på DtH og i en offentlig
> høreforsorg, som gav en god fast omsætning at vokse op på.
Jeg mener bestemt heller ikke, vi ikke skal bruge en masse penge på
forskning. Og jeg emener faktisk også, at forskningsmidlerne i DK skulle
gives i et andet samspil med det private erhvervsliv.
Europæisk (og dansk) forsknings svøbe er, at man deler forskningsmidlerne ud
til livstrætte professorer som en avanceret slags bistandhjælp.
Jeg mener som kritikere, at man nogle gange kan få på fornemmelen, at
midlerne uddeles for at holde live i forskerne, end for at producere noget
forskning, der rykker.
.....men jeg mener nu stadig ikke, man skual kaste en milliard efter
brinten.. Penge jo - men ikke dén slags penge..
/Jan W Nielsen
| |
Peter Weis (10-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 10-09-05 12:16 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Europæisk (og dansk) forsknings svøbe er, at man deler forskningsmidlerne ud
> til livstrætte professorer som en avanceret slags bistandhjælp.
Bliver man lidt misantropisk på sine gamle dage?
> Jeg mener som kritikere, at man nogle gange kan få på fornemmelen, at
> midlerne uddeles for at holde live i forskerne, end for at producere noget
> forskning, der rykker.
Det er uendeligt sjældent at forskning rykker. Forskning handler om at
dokumentere i hoved og røv, om at undersøge allehånde alternative
scenarier osv.
Vil man rykke skal man gå i produktudvikling. Det er her jeg synes man
skal skelne mellem den offentlige indsats og den private. Det offentlige
skal i almindelighed holde sig fra produktudviklingen.
> ....men jeg mener nu stadig ikke, man skual kaste en milliard efter
> brinten.. Penge jo - men ikke dén slags penge..
Næeh ... det kan jo blive småtfor enhver 
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (10-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 10-09-05 18:39 |
|
> Det er uendeligt sjældent at forskning rykker. Forskning handler om at
> dokumentere i hoved og røv, om at undersøge allehånde alternative
> scenarier osv
Det er klart, at dokumentationen skal være i orden - og ikke til at skyde
igennem.
Men mon amerikanerne - og repræsentanter fra deres forskningsmiljøer - er
enige i, at forskning
handler mere om at skrive rapporter, end om at "rykke"...?
Herhjemme får forskerne våde drømme, når de forestiller sig deres navn i et
internationalt tidsskrift. I USA drømmer man om at slå igennem kommercielt -
evt ved at publicere...
/Jan W Nielsen
| |
Peter Weis (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-09-05 07:25 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Men mon amerikanerne - og repræsentanter fra deres forskningsmiljøer - er
> enige i, at forskning
> handler mere om at skrive rapporter, end om at "rykke"...?
Jeg er lidt biased mod amerikanske forskningetraditioner. Men det skal
retfærdigvis siges, at Nordamerika er så stort at man finder alt, både
skidt og kanel.
I det store og hele synes jeg at amerikanere producerer tykkere
rapporter (og tykkere bøger) end europæere.
Ofte genopfinder amerikanske forskere også den dybe tallerken eller går
helt galt i byen med et kæmpe pengespild til følge (fx Pons og
Fleischmann). Det er som om de amerikanske investorer er mere
risiko-villige end de danske.
Men når de rykker, så er det ofte fordi de har mulighed for at skaffe
meget stor venture-kapital, som tillader dem at satse massivt og hurtigt
på at udvikle en ide og bruge tid på at få den etableret på markedet.
Ofte er amerikansk venturekapital villig til at investere med en længere
tidshorisont, end (i hvert fald ) dansk er det, og det giver arbejdsro,
samt mulighed for at indhyre det nødvendige antal mennesker.
Her i landet er det tit svært, selv det at finde kvalificerede
medarbejdere til udviklingsmiljøer er et problem. Årsagen til dette har
jeg også mine egne teorier om, men det har strengt taget (heller) ikke
så meget med biler at gøre.
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 11-09-05 11:12 |
|
> Jeg er lidt biased mod amerikanske forskningetraditioner. Men det skal
> retfærdigvis siges, at Nordamerika er så stort at man finder alt, både
> skidt og kanel.
Du har sikker ret.
> I det store og hele synes jeg at amerikanere producerer tykkere
> rapporter (og tykkere bøger) end europæere.
Tykkere bøger skyldes blandt andet den aflønning, som forlagene giver - det
er pr side i USA. D ajeg læste økonomi på Handelshøjskolen syntes jeg godt
om vores amerikanske lærebøger. Det var lette at forstå.
> Ofte genopfinder amerikanske forskere også den dybe tallerken eller går
> helt galt i byen med et kæmpe pengespild til følge (fx Pons og
> Fleischmann). Det er som om de amerikanske investorer er mere
> risiko-villige end de danske.
Formentlig, ja. Sandsynligheden for stor gevinst erjo også større...ville
jeg mene...på mange produkter..
> Men når de rykker, så er det ofte fordi de har mulighed for at skaffe
> meget stor venture-kapital, som tillader dem at satse massivt og hurtigt
> på at udvikle en ide og bruge tid på at få den etableret på markedet.
> Ofte er amerikansk venturekapital villig til at investere med en længere
> tidshorisont, end (i hvert fald ) dansk er det, og det giver arbejdsro,
> samt mulighed for at indhyre det nødvendige antal mennesker.
Lyder meget sandsynligt. Igen må det vel henføres til muligheden for stort
afkast.
> Her i landet er det tit svært, selv det at finde kvalificerede
> medarbejdere til udviklingsmiljøer er et problem.
Vi ved jo, at unge forskere ogdt kan trækkes til DK et stykke tid.....som en
slags "bro til vesten"...men derfra lokker USA med hélt andre levevilkår end
Europa og i særdeles DK. Se blot på den metarielle tilværelse man har som
topforsker i DK ift USA.
> Årsagen til dette har
> jeg også mine egne teorier om, men det har strengt taget (heller) ikke
> så meget med biler at gøre.
Jeg køber ikke den med, at danskere er "racister".. Og at dét er den
primære årsag...
/Jan W Nielsen
| |
Jørgen M. Rasmussen (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen |
Dato : 11-09-05 13:23 |
|
"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
D ajeg læste økonomi på Handelshøjskolen syntes jeg godt
> om vores amerikanske lærebøger. Det var lette at forstå.
>
Det går igen fx. en manualer til teknik udstyr. Du skal ikke forstå HVAD der
står, bare gøre DET der står. Det gør tit tingene mere besværlige, de har
meget med "worse case" og "safty first", uden at overlade noget til
brugeren.
>> Ofte genopfinder amerikanske forskere også den dybe tallerken eller går
>> helt galt i byen med et kæmpe pengespild til følge
It doesn't need to be smart, just do it BIG ;)). Se bare deres biler- nu er
jeg ikke helt OT :))..
> Jeg køber ikke den med, at danskere er "racister"..
Men det er tæt på, der er en betydelig "afstandstagen". Jeg mærker det af
familiemæssige årsager, og det er blevet værre de seneste år, tidl. var det
pga. "ukendskab" :o//.
| |
Peter Weis (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-09-05 15:28 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Jeg køber ikke den med, at danskere er "racister".. Og at dét er den
> primære årsag...
Den ville jeg ellers gerne af med, for den passer ikke.
Jeg tænker mere i retning af at danske forskere er dårligere til at lede
et hold teknikere, da vi ikke har nogen stærk tradition for hierakier
her i landet.
Meget arbejde kunne udføres af teknikere, hvis det blev passende
beskrevet og koordineret.
Jeg tænker også på at det kan være svært at tiltrække udenlandske
forskeretil vores lille land. Og det er nødvendigt da vores
rekrutteringsgrundlag ikke er særligt stort.
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 11-09-05 15:43 |
|
> Jeg tænker mere i retning af at danske forskere er dårligere til at lede
> et hold teknikere, da vi ikke har nogen stærk tradition for hierakier
> her i landet. Meget arbejde kunne udføres af teknikere, hvis det blev
> passende
> beskrevet og koordineret.
Du har formentlig ret.
Heldigvis er der også et afkast af vores "kreative" arbejdskultur..
> Jeg tænker også på at det kan være svært at tiltrække udenlandske
> forskeretil vores lille land. Og det er nødvendigt da vores
> rekrutteringsgrundlag ikke er særligt stort.
Det er sgu dét, der er vores største problem, IMO.
/Jan W Nielsen
| |
Peter Weis (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-09-05 15:29 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Tykkere bøger skyldes blandt andet den aflønning, som forlagene giver - det
> er pr side i USA. D ajeg læste økonomi på Handelshøjskolen syntes jeg godt
> om vores amerikanske lærebøger. Det var lette at forstå.
PS. Jeg kan i øvrigt ikke lide den langtrukne stil. For mange
gentagelser og for megen small talk.
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 11-09-05 15:42 |
|
> PS. Jeg kan i øvrigt ikke lide den langtrukne stil. For mange
> gentagelser og for megen small talk.
Det lettede forståelsen for mig, da jeg læste i sin tid.....
Bøgerne skrevet af danskere, skal ofte helst være så svære som overhovedet
muligt at forstå..
(Vel en konsekvens af det europæiske "elfenbenstårn" og den amerikanske
"markedsorientering".
/Jan W Nielsen
| |
Peter Weis (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-09-05 16:29 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> (Vel en konsekvens af det europæiske "elfenbenstårn" og den amerikanske
> "markedsorientering".
Hvis de danske lærebøger er på dansk tager man næppe hensyn til resten
af Europa.
Jeg taber koncentrationen med amerikanske bøger. Så man burde måske
tilbyde både en amerikansk og en euro/dansk lærebog til hvert enkelt
kursus. Så er der noget for enhver.
mvh
Peter
| |
Jan W Nielsen (11-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 11-09-05 20:58 |
|
> Jeg taber koncentrationen med amerikanske bøger. Så man burde måske
> tilbyde både en amerikansk og en euro/dansk lærebog til hvert enkelt
> kursus. Så er der noget for enhver.
Det er rigtigt - mine bøger handlede om mikro og makroøkonomi - og her var
det rart med anekdoterne til at få tingene til at glide ned..
/Jan W Nielsen
| |
Christian B. Andrese~ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 08-09-05 12:29 |
|
Jan W Nielsen wrote:
> Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
> vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
> fornuftig økonomisk forrentning.
Såsom sygehuse, veje, offentlig transport, plejehjem, skoler etc. ?
mvh
Christian
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 12:32 |
|
"Christian B. Andresen" <trav@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:1126178916.440985.291180@g43g2000cwa.googlegroups.com...
KLIP
>> Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
>> vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
>> fornuftig økonomisk forrentning.
> Såsom sygehuse, veje, offentlig transport, plejehjem, skoler etc. ?
Selvfølgelig skal staten står for dette.
Det er velfærd i ordets oprindelige betydning.
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 13:28 |
|
"BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
>
> Det er velfærd i ordets oprindelige betydning.
>
Men staten kan vel godt give et bidrag til brintforskning, som den fx. har
gjort v. naturgasnettet el. udvikling/afprøvning af vindmøller?. Gassen var
ellers blevet brændt af på stedet, og aldrig kommet i land, lige som
vindmølle-industrien havde været på et lavere niveau.
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 14:13 |
|
"Jørgen M. Rasmussen" <garbage.adr#nulspam.ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:43202ce1$0$155$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
>> Det er velfærd i ordets oprindelige betydning.
>>
> Men staten kan vel godt give et bidrag til brintforskning, som den fx. har
> gjort v. naturgasnettet el. udvikling/afprøvning af vindmøller?.
Det ville i så tilfælde intet have at gøre med velfærd, hverken i oprindelig
eller nuværende betydning.
> Gassen var ellers blevet brændt af på stedet, og aldrig kommet i land,
> lige som vindmølle-industrien havde været på et lavere niveau.
Kunne være morsomt at se, hvad vi ville have fået ud af at sælge al gassen i
stedet..?
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Jan W Nielsen (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 08-09-05 16:46 |
|
> > Det kan og bør ikke vøre det offentliges opgave at drive virksomhed for
> > vores skattepenge - virksomhed, der med sikkerhed ikke ville give en
> > fornuftig økonomisk forrentning.
> Såsom sygehuse, veje, offentlig transport, plejehjem, skoler etc. ?
Opklarende hjælp for hørehæmmede:
Kommerciel forskning/virksomhed, der med sikkerhed ikke vil give en
katastrofal økonomisk forrentning/gigantisk samfundsøkonomisk tab.
)
/Jan W Nielsen
| |
Christian B. Andrese~ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 08-09-05 13:53 |
|
Jørgen M. Rasmussen wrote:
> "BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
>
> >
> > Det er velfærd i ordets oprindelige betydning.
> >
> Men staten kan vel godt give et bidrag til brintforskning, som den fx. har
> gjort v. naturgasnettet el. udvikling/afprøvning af vindmøller?. Gassen var
> ellers blevet brændt af på stedet, og aldrig kommet i land, lige som
> vindmølle-industrien havde været på et lavere niveau.
Måske DK kunne få en god eksportsucces med dette hvis vi tog chancen.
Det samme med rapsolie som brændstof.
mvh
Christian
| |
Brian Binnerup (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Brian Binnerup |
Dato : 08-09-05 14:00 |
|
>Måske DK kunne få en god eksportsucces med dette hvis vi tog chancen.
>Det samme med rapsolie som brændstof.
Min første tanke da jeg så det brint projekt var at det på sigt kunne blive
lige så vigtig for Danmark økonomi som olien er det for Norges.....
Og hvis pengene til at udvikle det videre kom fra udlandet, så var det
ihvertfald heller ikke Danmark der fik noget ud af det....
Mvh
Brian
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 14:15 |
|
"Brian Binnerup" <ns-brian@binnerup.dk> skrev i en meddelelse
news:43203533$0$12109$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
KLIP
> Og hvis pengene til at udvikle det videre kom fra udlandet, så var det
> ihvertfald heller ikke Danmark der fik noget ud af det....
Kan du sige 'royalti'..?
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Jan W Nielsen (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jan W Nielsen |
Dato : 08-09-05 16:50 |
|
> Min første tanke da jeg så det brint projekt var at det på sigt kunne
> blive lige så vigtig for Danmark økonomi som olien er det for Norges.....
Der ér søgt patenter på kerneteknologien. Desuden er gutterne overhovedet
ikke sikre på, at det kan anvendeliggøres indenfor en overskuelig fremtid.
> Og hvis pengene til at udvikle det videre kom fra udlandet, så var det
> ihvertfald heller ikke Danmark der fik noget ud af det....
Du har ret - Danmark bør naturligvis støtte forskning, som vi også gør - men
efter min mening ville det være direkte hjernedødt at kaste en milliard
kroner efter et enkelt forskningsprojekt, som man ikke ville for alvor kunne
forretningsgøre i løbet af en overskuelig periode.
Det ville være direkte uansvarligt i lyset af de økonomiske udfordringer,
som Danmark står overfor de kommende år.
/Jan W Nielsen
| |
Christian B. Andrese~ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 08-09-05 14:04 |
|
Brian Binnerup wrote:
> >Måske DK kunne få en god eksportsucces med dette hvis vi tog chancen.
> >Det samme med rapsolie som brændstof.
>
> Min første tanke da jeg så det brint projekt var at det på sigt kunne blive
> lige så vigtig for Danmark økonomi som olien er det for Norges.....
>
> Og hvis pengene til at udvikle det videre kom fra udlandet, så var det
> ihvertfald heller ikke Danmark der fik noget ud af det....
>
Næ, og da den danske stat har så store indtægter på
brændstofafgifterne er der vel heller ikke noget incitament til at
forædle det.
mvh
Christian
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 16:20 |
|
"Brian Binnerup" <ns-brian@binnerup.dk> skrev i en meddelelse
news:431f1dc9$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> Nu har alle jo nok set i TV at danske forskere har formået at putte brint
> ned i pilleform.
>
> Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
> noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
> Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
Nu MÅ jeg simeplthen have det at vide. (jeg så ikke indslaget)
Hvor skal brinten komme fra til at drive hele verdens bilpark?
Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget brint
i naturen?
--
Tom
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 16:30 |
|
"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:432056a2$0$84014$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
> brint i naturen?
Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 16:58 |
|
"BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:43205932$0$178$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
> news:432056a2$0$84014$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
>> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
>> brint i naturen?
>
> Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
ROFLMA !!
--
Tom
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 17:01 |
|
"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:43205f8b$0$84018$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
>>> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
>>> brint i naturen?
>>
>> Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
>
> ROFLMA !!
Kan du ikke udtrykke dig lidt klarere eller forventer du, jeg skal forstå
dig på dette spinkle grundlag..?
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 17:07 |
|
"BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:4320608c$0$173$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
> news:43205f8b$0$84018$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
>>>> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
>>>> brint i naturen?
>>>
>>> Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
>>
>> ROFLMA !!
>
> Kan du ikke udtrykke dig lidt klarere eller forventer du, jeg skal forstå
> dig på dette spinkle grundlag..?
Jeg tænkte på det komiske i at brint annonceres som en ren måde at forbrænde
på og så at man skal bruge fossile brændstoffer til at fremtille
brinten......ikke så miljøvenlig når HELE miljøregnskabet gøres op.
Det virker næsten som at sælge el-biler som utrolig miljøvenlig.....som om
at fremstillingen af strømmen ikke forurener og er vildt in-effektiv med
virkningsgrad på 60% af de brunkul der fyres af.
--
Tom
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 17:09 |
|
"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:432061aa$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Jeg tænkte på det komiske i at brint annonceres som en ren måde at
> forbrænde på og så at man skal bruge fossile brændstoffer til at fremtille
> brinten......ikke så miljøvenlig når HELE miljøregnskabet gøres op.
> Det virker næsten som at sælge el-biler som utrolig miljøvenlig.....som om
> at fremstillingen af strømmen ikke forurener og er vildt in-effektiv med
> virkningsgrad på 60% af de brunkul der fyres af.
Sæt dig ind i teknologien og perspektiverne inden du flyder over af morskab.
http://www.dtu.dk/Nyheder/DTU%20i%20Pressen.aspx
Det er jo ikke en nær så avanceret ting som en termostat til eks. et
køleskab..;)
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 17:55 |
|
"BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:4320626e$0$172$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
> news:432061aa$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
>> Jeg tænkte på det komiske i at brint annonceres som en ren måde at
>> forbrænde på og så at man skal bruge fossile brændstoffer til at
>> fremtille brinten......ikke så miljøvenlig når HELE miljøregnskabet gøres
>> op.
>> Det virker næsten som at sælge el-biler som utrolig miljøvenlig.....som
>> om at fremstillingen af strømmen ikke forurener og er vildt in-effektiv
>> med virkningsgrad på 60% af de brunkul der fyres af.
>
> Sæt dig ind i teknologien og perspektiverne inden du flyder over af
> morskab.
>
> http://www.dtu.dk/Nyheder/DTU%20i%20Pressen.aspx
Jeg prøver jo at sætte mig ind i tingene "netop ved at stille spørgsmål".
Jeg søger jo svar på alle de spørgsmål som følger i kølvandet på brint. Det
er jo ikke fordi at selve brintmotoren i bilen er problemet. Men der skal i
flg.mine lommeberegninger en ganske massiv vindmøllepark til skaffe energi
nok til at kunne fremstile så meget brint at den kan erstatte olie.
Virkningsgraden på denne konvertering har heller ikke været nævnt andet end
at den er ganske energikrævende (men det er måske ikke så relevant?)
Jeg synes det var komisk at du nævnte fossile brændstoffer, da det jo netop
er problemet at disse i løbet af få generationer vil være opbrugte og slet
ikke kunne dække verdens fremtidige behov. Jeg kan ikke lige se idéen med at
fyre fossilt brændstof af for at fremstille brint, men måske du kan fortælle
hvilke fordele det har?
http://www.dtu.dk/Nyheder/DTU%20i%20Pressen.aspx?guid={743B592D-E0FC-4431-9401-FA75A1FF9435}
(Ikke fordi der nævnes så meget om fossilt brændstof her)
> Det er jo ikke en nær så avanceret ting som en termostat til eks. et
> køleskab..;)
En termostat ved jeg så til gengæld hvordan den fremstilles 
--
Tom
| |
BJ (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 08-09-05 18:29 |
|
"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:43206cc6$0$84029$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Jeg synes det var komisk at du nævnte fossile brændstoffer,
Jeg brugte fossilt brændstof som et eksempel (eks.), men du kan også sige
fossile energikilder.
Undskyld det dårlige danske..;)..:
http://www.bellona.com/no/energi/report_3-1999/11190.html
Jeg er slet ikke i tvivl om, du kan en termostat forfra og bagfra..
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Ukendt (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 09-09-05 06:31 |
|
"BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
> Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
>
Der findes nu en god portion i H2O, vand ;). Og det har vi nok af, selv i
verdensrummet findes det i form af naturligt is.
| |
ChipMIK (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : ChipMIK |
Dato : 09-09-05 14:06 |
|
Jørgen M. Rasmussen wrote:
> "BJ" <dkfritidbilSL@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
>
>
>>Du kunne eks. udvinde det fra fossile brændstoffer.
>>
>
> Der findes nu en god portion i H2O, vand ;). Og det har vi nok af, selv i
> verdensrummet findes det i form af naturligt is.
>
>
& hvilken energiform vil du bruge til at udvinde det med...brint ?
Lav da alle bakker så de går ned af, så ku vi jo smide en generator på
bilen & bruge strømmen til nogle gravkøer der ku lave nogle flere
nedadgående bakker
ChipMIK...
| |
Jørgen M. Rasmussen (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen |
Dato : 09-09-05 18:16 |
|
"ChipMIK" <Michael@migfjern.kallnet.fo> skrev i en meddelelse
> & hvilken energiform vil du bruge til at udvinde det med...brint ?
>
Nærliggende, det kommer an på hvor mange kJ der er i brint vs. det, det
koster at spalte vandet. Men et er sikkert; solen skinner, vinden blæser,
vand løber nedad og jorden er glohed i sit indre :)).
| |
Klaus D. Mikkelsen (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 08-09-05 21:30 |
|
Tom skriver:
>
> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget brint
> i naturen?
Vand. Husk dine fysik/kemitimer i folkeskolen. Vand betegnes "h2o" altså
2 brintatomer og et iltatom. Man bruger elektricitet til at spalte
havvandet.
Elektriciteten kunne jo passende komme fra vindmøller, bølgeenergianlæg
eller solceller.
Når brinten forbrændes tilsættes der igen ilt og der dannes vand(damp).
Smart ikke
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
| |
Ukendt (08-09-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 08-09-05 23:19 |
|
"Klaus D. Mikkelsen" <Er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i en meddelelse
news:43209F5B.9295B98C@du.kan.finde.den...
> Tom skriver:
>>
>> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
>> brint
>> i naturen?
>
> Vand. Husk dine fysik/kemitimer i folkeskolen. Vand betegnes "h2o" altså
> 2 brintatomer og et iltatom. Man bruger elektricitet til at spalte
> havvandet.
> Elektriciteten kunne jo passende komme fra vindmøller, bølgeenergianlæg
> eller solceller.
>
>
> Når brinten forbrændes tilsættes der igen ilt og der dannes vand(damp).
Jeg er udmærket med på processen. Jeg tænker mere på energikilden til
konverteringen til brint. Verden forbruger lidt over 10.000 millioner tons
olieækvivalenter pr år eller 30.000.000.000 Kg olie pr dag. 1 Liter olie =
4 KW....det giver et dagligt forbrug på 120.000.000.000 KW eller
5.000.000.000 KW for hver time.
En vindmølle giver ca. 600 KW hvis det blæser godt, så der skal bruges lidt
over 8 millioner vindmøller for at dække verdens energibehov. Alt efter hvor
stort tabet bliver ved en konvertering til brint skal vi måske op på en
20-30 millioner vindmøller.....altså temmelig mange.
Så selv om det på papiret og måske i praksis er muligt, så bliver det ikke i
morgen at vi kører på brint, med de investeringer det kræver.
PS: Håber jeg har regnet rigtigt
--
Tom
| |
BJ (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : BJ |
Dato : 09-09-05 00:00 |
|
"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:4320b8b4$0$84017$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
> Så selv om det på papiret og måske i praksis er muligt, så bliver det ikke
> i morgen at vi kører på brint, med de investeringer det kræver.
Vi kunne jo gå tilbage til atomenergi.
Det er vist det mest rentable..;)
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
| |
Klaus D. Mikkelsen (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen |
Dato : 09-09-05 04:57 |
|
Tom skriver:
>
> Jeg er udmærket med på processen. Jeg tænker mere på energikilden til
> konverteringen til brint. Verden forbruger lidt over 10.000 millioner tons
> olieækvivalenter pr år eller 30.000.000.000 Kg olie pr dag. 1 Liter olie =
> 4 KW....det giver et dagligt forbrug på 120.000.000.000 KW eller
> 5.000.000.000 KW for hver time.
Overvej, hvor mange år det kræver inden en sådan konvertering er tråd i
kraft. Der er masser af muligheder for at finde alternative energikilder
til det. Vankraftværker. TErmisk energi (jordvarme, spørg Islændinge,
det kunne være en ny eksportvare fra Island - energi på piller)
> En vindmølle giver ca. 600 KW hvis det blæser godt,
Gider du lige, skal du have en ny mølle er det svæt at få dem så lille.
Horns Rev er 160 MW når det blæser....
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
| |
Christian B. Andrese~ (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 09-09-05 07:55 |
|
Tom (snabela) wrote:
> "Brian Binnerup" <ns-brian@binnerup.dk> skrev i en meddelelse
> news:431f1dc9$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hejsa
> >
> > Nu har alle jo nok set i TV at danske forskere har formået at putte brint
> > ned i pilleform.
> >
> > Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
> > noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
> > Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
>
> Nu MÅ jeg simeplthen have det at vide. (jeg så ikke indslaget)
> Hvor skal brinten komme fra til at drive hele verdens bilpark?
>
> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget brint
> i naturen?
Vand ?
mvh
Christian
| |
Moller (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Moller |
Dato : 09-09-05 07:56 |
|
Brian Binnerup wrote:
> Hejsa
>
> Nu har alle jo nok set i TV at danske forskere har formået at putte brint
> ned i pilleform.
>
> Er det så ikke ved at være tid til at regeringen beviser at de vil gøre
> noget for forskningen, og så tage og investere den milliard der skal til?
> Overskuddet vi har pt. kan jo bære det.
ja ja.... vi har jo kun platin nok i verden til at der kan laves ca.
3-500.000 Brintbiler, og så er der ik mere platin til brændselscellerne,
som skal omdanne brinten til El-motoren. Så mon ik vi bare skal droppe
den ide med Brintbilerne igen igen, og så presse mere på regeringen om
lov til at vi dyrker brændstoffet til køretøjerne ala Rapsolie osv...
uden at det blir dyre end at bruge alm. diesel.
--
VH
Lars Molnit
MZ ETZ 300 CDi ReedValve, MZ TS 250/1 Supra5
Suzuki GSF-R 1200, Yamaha FZR1000 årgang 87
Golf2 1,8 8v
www.dfmc.dk/Lars_Molnit
| |
Christian B. Andrese~ (09-09-2005)
| Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~ |
Dato : 09-09-05 07:58 |
|
Tom (snabela) wrote:
> "Klaus D. Mikkelsen" <Er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i en meddelelse
> news:43209F5B.9295B98C@du.kan.finde.den...
> > Tom skriver:
> >>
> >> Vi taler om 11.000.000 kubikmeter i døgnet....hvor finder vi så meget
> >> brint
> >> i naturen?
> >
> > Vand. Husk dine fysik/kemitimer i folkeskolen. Vand betegnes "h2o" altså
> > 2 brintatomer og et iltatom. Man bruger elektricitet til at spalte
> > havvandet.
> > Elektriciteten kunne jo passende komme fra vindmøller, bølgeenergianlæg
> > eller solceller.
> >
> >
> > Når brinten forbrændes tilsættes der igen ilt og der dannes vand(damp).
>
> Jeg er udmærket med på processen. Jeg tænker mere på energikilden til
> konverteringen til brint. Verden forbruger lidt over 10.000 millioner tons
> olieækvivalenter pr år eller 30.000.000.000 Kg olie pr dag. 1 Liter olie =
> 4 KW....det giver et dagligt forbrug på 120.000.000.000 KW eller
> 5.000.000.000 KW for hver time.
> En vindmølle giver ca. 600 KW hvis det blæser godt, så der skal bruges lidt
> over 8 millioner vindmøller for at dække verdens energibehov. Alt efter hvor
> stort tabet bliver ved en konvertering til brint skal vi måske op på en
> 20-30 millioner vindmøller.....altså temmelig mange.
>
> Så selv om det på papiret og måske i praksis er muligt, så bliver det ikke i
> morgen at vi kører på brint, med de investeringer det kræver.
Atomkraft kunne også være en mulighed.
mvh
Christian
| |
|
|