/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Forsikringsdæking af mctøj
Fra : Kasperkk


Dato : 08-07-05 21:24

Hejsa
Der er sket det jeg har været involveret i en ulykke og for at gøre en kort
historie lang, jeg overlevede, men det gjorde min 4000km gamle sv1000 ikke
*HULK*


Min nu rejser der sig et nyt spørgsmål. Hvad/Hvem dækker mit tøj? Jeg regner
ikke med det har noget at gøre med min egenforsikring når jeg har været uden
skyld i ulykken, eller er jeg helt forkert på den?
Er der nogle der kender reglerne indenfor det område?

Hvor lang tid går der fra taksatoren har kigget på cyklen til man får penge?
(Jeg regner ikke med den kan laves og det gør mit værksted heller ikke!)

Hvor meget tab/afskrivning skal man regne med? Den var altså kun 2 måneder
gammel og havde kørt 4000km.

Tak for nogle forhåbentlig informative svar

Kasperkk
Totalt glad, men alligevel trist på sv'erens vegne...



 
 
Bo Nielsen (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Bo Nielsen


Dato : 08-07-05 22:02


"Kasperkk" <Kasperkk_nielsen@hotmailxxx.com> skrev i en meddelelse
news:42cee0f1$0$50165$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hejsa
> Der er sket det jeg har været involveret i en ulykke og for at gøre en
> kort historie lang, jeg overlevede, men det gjorde min 4000km gamle sv1000
> ikke *HULK*

Gør ondt at høre Håber ikke du fik andre mén end forskrækkelsen.

> Min nu rejser der sig et nyt spørgsmål. Hvad/Hvem dækker mit tøj? Jeg
> regner ikke med det har noget at gøre med min egenforsikring når jeg har
> været uden skyld i ulykken, eller er jeg helt forkert på den?

Din indboforsikring dækker skaderne på tøj, hjelm, handsker og støvler (og
gør så sandsynligvis regres over for skadevolder)

> Hvor lang tid går der fra taksatoren har kigget på cyklen til man får
> penge? (Jeg regner ikke med den kan laves og det gør mit værksted heller
> ikke!)

Hvis det er en fornuftig taksator, så går der ikke længe, især ikke hvis
værkstedet siger den bliver for dyr at reparere ift. en ny cykel.

> Hvor meget tab/afskrivning skal man regne med? Den var altså kun 2 måneder
> gammel og havde kørt 4000km.

Flg. skal nok ses i lyset af, at det %-vise værditab nok er højere på ANF125
end på SV1000, men alligevel:
Jep, og ANF'en var kun 6 mdr. og ditto km, hvorfor taksatoren kun ville give
18,5k :-/(han var endda flink, for da han spurgte værkstedet/forretningen,
hvad de ville sælge sådan en for sagde de 15k) Jeg fik så alligevel fuld
pris, da jeg ikke på forhånd havde fået information om værdiforringelsen af
to-hjulere. Jeg ringede endda før jeg tegnede forsikringen, for at sikre
mig, det var de rigtige betingelsser jeg havde fået, hvilket de bekræftede -
det var så bare forkert! Heldigvis var de rimelig hurtige til at anerkende
deres fejl, som jo reelt også kun kostede dem 1500 kr.

> Tak for nogle forhåbentlig informative svar

Håber det kan bruges - held og lykke med det, og god vind når det nye dyr
kommer i hus

ScooterBo



Steen Schmidt (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Steen Schmidt


Dato : 08-07-05 21:58

> Min nu rejser der sig et nyt spørgsmål. Hvad/Hvem dækker mit tøj? Jeg
> regner ikke med det har noget at gøre med min egenforsikring når jeg
> har været uden skyld i ulykken, eller er jeg helt forkert på den?

Det er du - det er din egen indboforsikring der dækker dit tøj (og
låse, tasker osv.).

> Er der nogle der kender reglerne indenfor det område?

Jeps, har selv prøvet det (både tyveri af MC + tøj samt smadret MC +
tøj).

> Hvor lang tid går der fra taksatoren har kigget på cyklen til man får
> penge?

Tjaa, min kunne godt laves ('99 SV650S rep'et for 46k mener jeg at
kunne huske), så den røg bare direkte på værksted og var færdig inden
jeg selv var klar til at køre på den (det tog godt en uge hos Rydberg
alt i alt). Taksatoren kan de nok få fat på i løbet af et par dage
eller tre - da jeg selv havde kasko på gik de blot igang med det samme
den kom ind af døren.

Udbetalingen af pengene afhænger så af forsikringsselskabet - nogle er
nogle forfærdelige banditter når der skal langes penge over disken til
kunderne.

> Hvor meget tab/afskrivning skal man regne med? Den var altså kun 2
> måneder gammel og havde kørt 4000km.

Igen afhængigt af selskab vil jeg tro. Men det kan ikke være meget -
mon ikke du får en ny?

Mvh
Steen

Kasperkk (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Kasperkk


Dato : 09-07-05 08:28

> Tjaa, min kunne godt laves ('99 SV650S rep'et for 46k mener jeg at
> kunne huske), så den røg bare direkte på værksted og var færdig inden
> jeg selv var klar til at køre på den (det tog godt en uge hos Rydberg
> alt i alt). Taksatoren kan de nok få fat på i løbet af et par dage
> eller tre - da jeg selv havde kasko på gik de blot igang med det samme
> den kom ind af døren.

Jeg tror seriøst ikke min kan. Bagsvinger er bustet, begge udstødinger med
forrør, tank, stel, bagstellet også ridser i alt osv. Den er nok bare død.
En skam. Jeg elskede den maskine


Kasperkk




anders majland (08-07-2005)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 08-07-05 22:12

>> Min nu rejser der sig et nyt spørgsmål. Hvad/Hvem dækker mit tøj? Jeg
>> regner ikke med det har noget at gøre med min egenforsikring når jeg
>> har været uden skyld i ulykken, eller er jeg helt forkert på den?
>
> Det er du - det er din egen indboforsikring der dækker dit tøj (og
> låse, tasker osv.).

Og det er du nu også ... Hvis der ikke er en anden skadevolder med en
obligatorisk ansvarsforsikring (som knallert, bil eller mc) der har skylden
for ulykken så dækkes det rigtigt nok af indboforsikringen. Men er modparten
nu en bilist skal

Men det kræver selvfølgelig at Kasper sender dem sit krav .... Men Kasper
har du både indbo og kasko i samme selskab så send bare dit samlede krav til
dem og lade dem om at hive det ud af modpartens selskab ...



Peter B. Juul (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 09-07-05 12:14

"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> writes:

> Men det kræver selvfølgelig at Kasper sender dem sit krav .... Men Kasper
> har du både indbo og kasko i samme selskab så send bare dit samlede krav til
> dem og lade dem om at hive det ud af modpartens selskab ...

Forbered dig dog på at forklare dig et par gange...

Jeg havde engang en af de her bilradioer med aftagelig front. Så fik
jeg stjålet tasken med fronten i og anmeldte den til erstatning. Det
tog lang tid at få dem til at forstå, at jeg IKKE havde lavet en fejl
ved ikke at tilkalde taksator og at jeg IKKE havde selvrisiko på
radioen, da den ikke blev stjålet fra bilen.
--
Peter B. Juul, o.-.o "We haven't lost and we never will
The RockBear. ((^)) Today you came into our grasp
I speak only 0}._.{0 We are going to kill you
for myself. O/ \O We are going to kill you
By giving you lots of water to drink"

Steen Schmidt (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Steen Schmidt


Dato : 09-07-05 13:04

anders majland wrote:

> Og det er du nu også ... Hvis der ikke er en anden skadevolder med en
> obligatorisk ansvarsforsikring (som knallert, bil eller mc) der har
> skylden for ulykken så dækkes det rigtigt nok af indboforsikringen.

Hmm, da jeg blev kørt ned af en billist var det min egen
indboforsikring der dækkede mit tøj, hjelm osv. Men det kan da godt
være de har ført regres overfor modpartens selskab - det vil jeg da tro.

Mvh
Steen

Bjørn S (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Bjørn S


Dato : 08-07-05 22:47

Kasperkk wrote:

> Hvor meget tab/afskrivning skal man regne med? Den var altså kun 2 måneder
> gammel og havde kørt 4000km.

Du kan måske kun få dækket købsprisen, hvilket kan stille dig lidt
dårlig hvis du har købt cykkelen på årets knaldtilbud, og forvænter at
få en tilsvarende :-/

--
/Bjørn

Kasperkk (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Kasperkk


Dato : 09-07-05 08:26


> Du kan måske kun få dækket købsprisen, hvilket kan stille dig lidt
> dårlig hvis du har købt cykkelen på årets knaldtilbud, og forvænter at
> få en tilsvarende :-/

Ja det er lide noget skidt hehe. Det var en knaldtilbudsmaskine, men vi ser
hvad der sker

Kasperkk



Thomas Jensen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Jensen


Dato : 09-07-05 07:18

Kasperkk wrote:
> Hejsa
> Der er sket det jeg har været involveret i en ulykke og for at gøre en kort
> historie lang, jeg overlevede, men det gjorde min 4000km gamle sv1000 ikke
> *HULK*
>
>
> Min nu rejser der sig et nyt spørgsmål. Hvad/Hvem dækker mit tøj? Jeg regner
> ikke med det har noget at gøre med min egenforsikring når jeg har været uden
> skyld i ulykken, eller er jeg helt forkert på den?
> Er der nogle der kender reglerne indenfor det område?
>
>>
> Kasperkk
> Totalt glad, men alligevel trist på sv'erens vegne...
>
>
Damn Kasper, var det efter skovsøen i torsdags ?
Men godt du klarede den.
Dit tøj skal din egen indbo dække, så må vi håbe Bruun Larsen kan støve
en SVér mere op, du får nok nypris for den gamle.

mvh

Thomas Jensen
Yamaha FZ6S ´04
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=11



Kasperkk (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Kasperkk


Dato : 09-07-05 08:25


> Damn Kasper, var det efter skovsøen i torsdags ?
> Men godt du klarede den.
> Dit tøj skal din egen indbo dække, så må vi håbe Bruun Larsen kan
> støve en SVér mere op, du får nok nypris for den gamle.

Nej det var i går eftermiddags(fredag) på sdr. boulevard. Jeg ville bremse
for rødt i et lyskryds. Det ville ham i calibraen bag mig ikke, så jeg fik
lige en gratis køretur på fronten af en opel Men som sagt har jeg det
egentlig ganske godt. Jeg havde alt grej på og det gør også jeg er sluppet
uden et eneste sår eller noget. Det eneste jeg er rigtig glad for er at jeg
holdt forrest i striben. Tænk hvis der havde været en foran mig....Så havde
jeg nok ikke været i det samme humør Jeg er glad, rigtig glad på trods
af det hele. Jeg har været heldig.
Jeg røg med ambulance med udrykning på skadestuen og blev afhørt af politi
osv, men der er overhovedet ingen tvivl om hvor skyldsspørgsmålet skal
placeres, hos ham. Så slipper jeg for at belaste min egen forsikring med det


Men selve ulykken var rimelig voldsom. Der var nogle kvinder der gik på
fortovet et par meter derfra, der begyndte at græde osv. Jeg var ellers på
benene med det samme. Jeg var landet fornuftugt i noget rullefaldsagtigt
noget og var egentlig ikke så mærket på det tidspunkt. Det skyldes det høje
indhold af adrenalin i blodet påstod falckmanden og han fik ret. I skrivende
stund er jeg noget mere medtaget.

Jeg fik checket ryggen og lænden meget grundigt fordi jeg havde rimelig
stærke smerter i lænden. De mærker først ned af ens ryg, når de ikke kan
komme længere for røven tager de gummi handsker og glidecrem frem og
fortsætter Klamt....rigtig klamt.

Kasperkk



Bo Nielsen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Bo Nielsen


Dato : 09-07-05 09:50

> De mærker først ned af ens ryg, når de ikke kan komme længere for røven
> tager de gummi handsker og glidecrem frem og fortsætter
> Klamt....rigtig klamt.
>
> Kasperkk

Og lige nøjagtig den oplysning finder jeg HØJEST OT!!!!!!


ScooterBo



Thomas Jensen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Jensen


Dato : 09-07-05 12:35

Bo Nielsen wrote:
>>De mærker først ned af ens ryg, når de ikke kan komme længere for røven
>>tager de gummi handsker og glidecrem frem og fortsætter
>>Klamt....rigtig klamt.
>>
>>Kasperkk
>
>
> Og lige nøjagtig den oplysning finder jeg HØJEST OT!!!!!!
>
>
> ScooterBo
>
>
Helt enig!

mvh

Thomas Jensen
Yamaha FZ6S ´04
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=11

Schlæger (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Schlæger


Dato : 09-07-05 12:58

Bo Nielsen wrote:

>> De mærker først ned af ens ryg, når de ikke kan komme længere for røven
>> tager de gummi handsker og glidecrem frem og fortsætter
>> Klamt....rigtig klamt.
>>
>> Kasperkk

> Og lige nøjagtig den oplysning finder jeg HØJEST OT!!!!!!
>

> ScooterBo

Muligvis, Bo - men prøv så lige at læse min kommentar til Kasper.

Det er nemlig bestemt ikke OT - hvor ubehagelig beskrivelsen så end kan
opfattes.

Mch Schlæger

PS: Så godt din smiley - men også de store bogstaver og udråbstegnene. De
ophævede lis'som hinanden .........


Bo Nielsen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Bo Nielsen


Dato : 09-07-05 13:13

> Mch Schlæger
>
> PS: Så godt din smiley - men også de store bogstaver og udråbstegnene. De
> ophævede lis'som hinanden .........

Jeg råber knapt så højt næste gang - og det var selvfølgelig for sjovt

ScooterBo



Schlæger (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Schlæger


Dato : 09-07-05 12:56

Kasperkk wrote:


>> Damn Kasper, var det efter skovsøen i torsdags ?
>> Men godt du klarede den.
>> Dit tøj skal din egen indbo dække, så må vi håbe Bruun Larsen kan
>> støve en SVér mere op, du får nok nypris for den gamle.

> Nej det var i går eftermiddags(fredag) på sdr. boulevard. Jeg ville bremse
> for rødt i et lyskryds. Det ville ham i calibraen bag mig ikke, så jeg fik
> lige en gratis køretur på fronten af en opel Men som sagt har jeg det
> egentlig ganske godt. Jeg havde alt grej på og det gør også jeg er sluppet
> uden et eneste sår eller noget. Det eneste jeg er rigtig glad for er at jeg
> holdt forrest i striben. Tænk hvis der havde været en foran mig....Så havde
> jeg nok ikke været i det samme humør Jeg er glad, rigtig glad på trods
> af det hele. Jeg har været heldig.
> Jeg røg med ambulance med udrykning på skadestuen og blev afhørt af politi
> osv, men der er overhovedet ingen tvivl om hvor skyldsspørgsmålet skal
> placeres, hos ham. Så slipper jeg for at belaste min egen forsikring med det
>

> Men selve ulykken var rimelig voldsom. Der var nogle kvinder der gik på
> fortovet et par meter derfra, der begyndte at græde osv. Jeg var ellers på
> benene med det samme. Jeg var landet fornuftugt i noget rullefaldsagtigt
> noget og var egentlig ikke så mærket på det tidspunkt. Det skyldes det høje
> indhold af adrenalin i blodet påstod falckmanden og han fik ret. I skrivende
> stund er jeg noget mere medtaget.

> Jeg fik checket ryggen og lænden meget grundigt fordi jeg havde rimelig
> stærke smerter i lænden. De mærker først ned af ens ryg, når de ikke kan
> komme længere for røven tager de gummi handsker og glidecrem frem og
> fortsætter Klamt....rigtig klamt.

Det er for at kontrollere, at du ikke har fået et brud på ryggen, og/eller
at nervebanerne ikke er blevet beskadiget. Det har jo stor betydning for
resten af dit liv - uanset hvor ubehagelig undersøgelsen føles i nuet.

Samme undersøgelse bruges ved diskusprolaps i lænden.

Din skytsengel var åbenbart med dig den dag. Det er rart at læse !!!

Mch Schlæger


Martin Guld Thomsen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Martin Guld Thomsen


Dato : 09-07-05 11:37

Hej

Hvis du ikke har kvitteringer på din hjelm og tøj, så vil de fleste
MC-forretninger godt lave nogle for dig, det gælder selvfølgelig også hvis
du har kvitteringer - bilka-tøj osv., dermed kan du i det mindste få noget
ordentligt udstyr til næste gang.

Jeg vil nu i øvrigt ikke være så sikker på at en MC-forhandler ikke kan
reparere den, hvis stellet er i orden kan man jo blot tage en ny
uindregisteret cykel og flytte delene, og så tage timelønnen oveni, de må jo
reparer dem så længe det ikke koster over 60% af cykels værdi og man skal
huske på at det både er i MC-forhandleren og forsikringsselskabet interrese.
Det vil i såfald nok heller ikke være den store katastrofe da den sikkert
vil være som ny.

Så hvis du vil have en ny, så snak med forhandleren så du ved om han vil
forslå at reparer den, i såfald kan du jo bare køre hen til den næste.
(forsikringsselskabet vil selvfølgelig altid synes det er en god ide med
reparationen).

Håber ømheden fortager sig hurtigt og du ikke har mistet lysten til MC.

Mvh.
Martin



Steen Schmidt (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Steen Schmidt


Dato : 09-07-05 14:55

Martin Guld Thomsen wrote:

> Hvis du ikke har kvitteringer på din hjelm og tøj, så vil de fleste
> MC-forretninger godt lave nogle for dig, det gælder selvfølgelig også
> hvis du har kvitteringer - bilka-tøj osv., dermed kan du i det
> mindste få noget ordentligt udstyr til næste gang.

Er ovenstående en opfordring til forsikringssvindel? Jeg håber jeg
misforstår...

Mvh
Steen

Martin Guld Thomsen (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Martin Guld Thomsen


Dato : 09-07-05 17:28

"Steen Schmidt" wrote
> Er ovenstående en opfordring til forsikringssvindel? Jeg håber jeg
> misforstår...
>
> Mvh
> Steen

Nej, det skal ikke læses som en vejledning til forsikringsvindel, men
nærmere vejledning i at undgå at få 2500kr i erstatning for MC tøj man har
købt til over 10000kr, det er jo ikke alle som gemme kvitteringer.

Jeg kan dog godt se muligheden for at være lige kreativ nok.

Jeg fik iøvrigt for kort tid siden selv smadret mit MC tøj i en lign.
ulykke, hvor modparten ligeledes havde skylden. Jeg kørte dog rundt i noget
forholdvist billigt tøj, så jeg lavede bare en hurtigt aftale med
forsikringsselskabet om at jeg fik 75% af værdien af det og lov til at
beholde tøjet, men det kommer meget an på forsikringsselskabet, nogle
selskaber er næsten ikke til vride pengene ud af uden kvitteringer og andre
erstatter tøjet uden problemer og uden man behøver aflevere tøjet eller
kvitteringer.

Mvh.
Martin



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste