---

Hejsa

Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der blev også lige
nævnt at knob og stik forringer brudstyrken på tovværk. Det var nu ikke
fordi det kom som en overraskelse da jeg godt vidste det i forvejen fra
egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor nogen redegjorde
for i hvilken størrelsesorden tabet i brudstyrke er.
Er der nogen der ved det for
- diverse knob?
- diverse stik?
- taklinger?
- splejsninger?

- Lars

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:42c04da7$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hejsa
>
> Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der blev også lige
> nævnt at knob og stik forringer brudstyrken på tovværk. Det var nu ikke
> fordi det kom som en overraskelse da jeg godt vidste det i forvejen fra
> egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor nogen redegjorde
> for i hvilken størrelsesorden tabet i brudstyrke er.
> Er der nogen der ved det for
> - diverse knob?
> - diverse stik?
> - taklinger?
> - splejsninger?
>
> - Lars
på fiskeknuder er der ofte opgivet en procent sats for hvor stor brudstyrken
er. typisk i halfemserne
en splejsning udført ordentligt burde ikke forringe brudstyrken. ellers alt
andet da rebet "skærer" sig selv over.

Jacob

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:42c04da7$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hejsa
>
> Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der blev også lige
> nævnt at knob og stik forringer brudstyrken på tovværk. Det var nu ikke
> fordi det kom som en overraskelse da jeg godt vidste det i forvejen fra
> egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor nogen redegjorde
> for i hvilken størrelsesorden tabet i brudstyrke er.
> Er der nogen der ved det for
> - diverse knob?
> - diverse stik?
> - taklinger?
> - splejsninger?
>
> - Lars

Søfartens ABC udgivet af Søfartsstyrelsen skriver:

Cirka procent nedsættelse af bæreevne
0 % strakt tov
7 % øjesplejs over kovs
30 % tømmerstik
30 % rundtørn
30 % dobbelt halvstik om egen part
40 % dobbelt halvstik
40 % pælestik
55 % råbåndsknob

Det er bl.a. derfor at søfolk sjældent benytter pælestik til fortøjning.

Hilsen Olau

---

Tankevækkende tal! ... Og jeg er SÅ glad for pælestik ...
bruger næsten aldrig andet omkring pæl - bortset fra de
"splejsede ender" ... men må lige regne lidt på brudstyrker
.... for det er vel også et spørgsmål om tovværkets
materiale - eller hur?
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

"Olau" <nospam@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:42c060ac$0$728$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
> news:42c04da7$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Hejsa
>>
>> Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der
>> blev også lige nævnt at knob og stik forringer
>> brudstyrken på tovværk. Det var nu ikke fordi det kom som
>> en overraskelse da jeg godt vidste det i forvejen fra
>> egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor
>> nogen redegjorde for i hvilken størrelsesorden tabet i
>> brudstyrke er.
>> Er der nogen der ved det for
>> - diverse knob?
>> - diverse stik?
>> - taklinger?
>> - splejsninger?
>>
>> - Lars
>
> Søfartens ABC udgivet af Søfartsstyrelsen skriver:
>
> Cirka procent nedsættelse af bæreevne
> 0 % strakt tov
> 7 % øjesplejs over kovs
> 30 % tømmerstik
> 30 % rundtørn
> 30 % dobbelt halvstik om egen part
> 40 % dobbelt halvstik
> 40 % pælestik
> 55 % råbåndsknob
>
> Det er bl.a. derfor at søfolk sjældent benytter pælestik
> til fortøjning.
>
> Hilsen Olau
>

---

"Olau" <nospam@nospam.no> said in
news:42c060ac$0$728$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

>
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
> news:42c04da7$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Hejsa
>>
>> Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der blev også lige
>> nævnt at knob og stik forringer brudstyrken på tovværk. Det var nu
>> ikke fordi det kom som en overraskelse da jeg godt vidste det i
>> forvejen fra egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor
>> nogen redegjorde for i hvilken størrelsesorden tabet i brudstyrke er.
>> Er der nogen der ved det for
>> - diverse knob?
>> - diverse stik?
>> - taklinger?
>> - splejsninger?
>>
>> - Lars
>
> Søfartens ABC udgivet af Søfartsstyrelsen skriver:
>
> Cirka procent nedsættelse af bæreevne
> 0 % strakt tov
> 7 % øjesplejs over kovs
> 30 % tømmerstik
> 30 % rundtørn
> 30 % dobbelt halvstik om egen part
> 40 % dobbelt halvstik
> 40 % pælestik
> 55 % råbåndsknob
>
> Det er bl.a. derfor at søfolk sjældent benytter pælestik til
> fortøjning.
>
> Hilsen Olau
>
>

Den nedsættelse du her taler om og som er udgivet af Søfartsstyrelsen, er
det noget du kan henvise til gennem et link?

Det der med at søfolk sjældent bruger pælestik den er da skud i tågen.

Jeg har nemlig på fornemmelsen at brudstyrken kun nedsættes inde i selve
stikket og det er jo ikke der trækket ligger.Således kan nedsættelse med
55% i praksis kun nedsætte det samlede tovs brudstyrke med 10% da tovet
ligger dobbelt i stikket.
Det var en hypotese.

Men jeg anfægter at Pælestik ikke bruges af søfolk. Det er det bedste
stik til Pælefortøjninger og når man ikke er i hjemhavn bruger man næppe
så ofte øjesplejsninger.

--
Lars Holst

---

> Den nedsættelse du her taler om og som er udgivet af Søfartsstyrelsen, er
> det noget du kan henvise til gennem et link?
>
Nej, Bogen kan lånes på biblioteket, men ellers er den standardlærebog for
skibsassistenter.

> Det der med at søfolk sjældent bruger pælestik den er da skud i tågen.
>
Så siger vi det

> Jeg har nemlig på fornemmelsen at brudstyrken kun nedsættes inde i selve
> stikket og det er jo ikke der trækket ligger.Således kan nedsættelse med
> 55% i praksis kun nedsætte det samlede tovs brudstyrke med 10% da tovet
> ligger dobbelt i stikket.
> Det var en hypotese.
>
Ja

> Men jeg anfægter at Pælestik ikke bruges af søfolk. Det er det bedste
> stik til Pælefortøjninger og når man ikke er i hjemhavn bruger man næppe
> så ofte øjesplejsninger.
>
Hvorfor ikke ?
> --
> Lars Holst

Olau

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns96837596B9BF525689lh236589@62.243.74.162...
> "Olau" <nospam@nospam.no> said in
> news:42c060ac$0$728$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
>
>>
>> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:42c04da7$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>> Hejsa
>>>
>>> Sad og læste om knob og stik i rec.boats.cruising. Der blev også lige
>>> nævnt at knob og stik forringer brudstyrken på tovværk. Det var nu
>>> ikke fordi det kom som en overraskelse da jeg godt vidste det i
>>> forvejen fra egne erfaringer. Men jeg har aldrig set noget sted hvor
>>> nogen redegjorde for i hvilken størrelsesorden tabet i brudstyrke er.
>>> Er der nogen der ved det for
>>> - diverse knob?
>>> - diverse stik?
>>> - taklinger?
>>> - splejsninger?
>>>
>>> - Lars
>>
>> Søfartens ABC udgivet af Søfartsstyrelsen skriver:
>>
>> Cirka procent nedsættelse af bæreevne
>> 0 % strakt tov
>> 7 % øjesplejs over kovs
>> 30 % tømmerstik
>> 30 % rundtørn
>> 30 % dobbelt halvstik om egen part
>> 40 % dobbelt halvstik
>> 40 % pælestik
>> 55 % råbåndsknob
>>
>> Det er bl.a. derfor at søfolk sjældent benytter pælestik til
>> fortøjning.
>>
>> Hilsen Olau
>>
>>
>
> Den nedsættelse du her taler om og som er udgivet af Søfartsstyrelsen, er
> det noget du kan henvise til gennem et link?
>
> Det der med at søfolk sjældent bruger pælestik den er da skud i tågen.
>
> Jeg har nemlig på fornemmelsen at brudstyrken kun nedsættes inde i selve
> stikket og det er jo ikke der trækket ligger.Således kan nedsættelse med
> 55% i praksis kun nedsætte det samlede tovs brudstyrke med 10% da tovet
> ligger dobbelt i stikket.
> Det var en hypotese.

Ja og voldsomt forkert.
Grunden er at torvet skærer sig selv over.
men der er stor forskel på naturreb, nylon og de der bløde stofreb. det
betyder også meget om rebet er vådt eller tørt.

>
> Men jeg anfægter at Pælestik ikke bruges af søfolk. Det er det bedste
> stik til Pælefortøjninger og når man ikke er i hjemhavn bruger man næppe
> så ofte øjesplejsninger.
>
> --
> Lars Holst

---

>> 40 % pælestik
>> 55 % råbåndsknob
>>
>> Det er bl.a. derfor at søfolk sjældent benytter pælestik til
>> fortøjning.
>>
>> Hilsen Olau
>
> Det der med at søfolk sjældent bruger pælestik den er da skud i tågen.
>
> Jeg har nemlig på fornemmelsen at brudstyrken kun nedsættes inde i
> selve
> stikket og det er jo ikke der trækket ligger.Således kan nedsættelse
> med
> 55% i praksis kun nedsætte det samlede tovs brudstyrke med 10% da
> tovet
> ligger dobbelt i stikket.
> Det var en hypotese.
>
> Men jeg anfægter at Pælestik ikke bruges af søfolk. Det er det bedste
> stik til Pælefortøjninger og når man ikke er i hjemhavn bruger man
> næppe
> så ofte øjesplejsninger.
>
> --
> Lars Holst


Hvad bruger man så pælestik til? Svaret kan man finde, ved at gå lidt
tilbage i tiden, da sejlskibene var af træ og mændene af jern. Jens Kusk
Jensen skriver i sin bog: HAANDBOG I PRAKTISK SØMANDSSKAB, også kaldet
Sømandens Bibel: "Pælestik bliver ofte anvendt ved forhaling af skibe".
Det blev altså ikke brugt ombord på skibene, kun på kajen, når man
manglede et øje på en trosse, mens man flyttede skibet lidt frem eller
tilbage.

Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv efter at det har
været hårdt belastet. Bagdelen er at det skal være belastet for at
holde. Prøv at ryste lidt med et pælestik, og det går op.

--
Henning
Hotmail-adressen er kun til spam/junkmail

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv efter at det har
> været hårdt belastet. Bagdelen er at det skal være belastet for at holde.
> Prøv at ryste lidt med et pælestik, og det går op.

Hvis det blev rystet så let op, så fatter jeg ikke at 99% af alle sejlere
bruger pælestik på forskøderne.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42c25242$0$18645$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en
> meddelelse
>> Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv efter at det har
>> været hårdt belastet. Bagdelen er at det skal være belastet for at
>> holde. Prøv at ryste lidt med et pælestik, og det går op.
>
> Hvis det blev rystet så let op, så fatter jeg ikke at 99% af alle
> sejlere bruger pælestik på forskøderne.


Det fatter jeg heller ikke.

--
Henning
Hotmail-adressen er kun til spam/junkmail

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>> Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv efter at det har
>>> været hårdt belastet. Bagdelen er at det skal være belastet for at
>>> holde. Prøv at ryste lidt med et pælestik, og det går op.
>>
>> Hvis det blev rystet så let op, så fatter jeg ikke at 99% af alle sejlere
>> bruger pælestik på forskøderne.
>
>
> Det fatter jeg heller ikke.

Hvis ville du selv gøre med forskøderne?

---

ThomasB wrote:
> "Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>
>>Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv efter at det har
>>været hårdt belastet. Bagdelen er at det skal være belastet for at holde.
>>Prøv at ryste lidt med et pælestik, og det går op.
>
>
> Hvis det blev rystet så let op, så fatter jeg ikke at 99% af alle sejlere
> bruger pælestik på forskøderne.

Jeg har hørt flere sige at et pælestik "let" kan løsnes ved at ryste det
uden belastning på. Jeg har aldrig oplevet det ske hvis det var strammet
ordentligt til.
Mange både i vores havn ligger bundet med pælestik på deres faste
fortøjninger uden problemer. Jeg bruger pælestik på spilerskøderne,
linerne til blokken på barberhalene, diverse fald (har ikke fået taklet
dem endnu), storskøde, faste fortøjninger og flere andre steder. jeg har
som sagt ikke set et pælestik gå op endnu i de mange år jeg har sejlet.

- Lars

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:42c3c432$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> ThomasB wrote:
>> "Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev
>> i en meddelelse
>>
>>>Pælestik har den fordel, at det er let at løse, selv
>>>efter at det har været hårdt belastet. Bagdelen er at det
>>>skal være belastet for at holde. Prøv at ryste lidt med
>>>et pælestik, og det går op.
>>
>>
>> Hvis det blev rystet så let op, så fatter jeg ikke at 99%
>> af alle sejlere bruger pælestik på forskøderne.
>
> Jeg har hørt flere sige at et pælestik "let" kan løsnes
> ved at ryste det uden belastning på. Jeg har aldrig
> oplevet det ske hvis det var strammet ordentligt til.
> Mange både i vores havn ligger bundet med pælestik på
> deres faste fortøjninger uden problemer. Jeg bruger
> pælestik på spilerskøderne, linerne til blokken på
> barberhalene, diverse fald (har ikke fået taklet dem
> endnu), storskøde, faste fortøjninger og flere andre
> steder. jeg har som sagt ikke set et pælestik gå op endnu
> i de mange år jeg har sejlet.
>
> - Lars

I mine snart 50 år som lystsejler tilbage fra drengeårene,
har jeg kun været ude for, at et pælestik på et genuaskøde
er "gået op" en eneste gang i megen vind og masser af rusk
inden afgang - og min mistanke er, at det skyldtes, at det
ikke var strammet ordentligt op/bundet korrekt (?). Jeg har
aldrig brugt andet ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> I mine snart 50 år som lystsejler tilbage fra drengeårene, har jeg kun
> været ude for, at et pælestik på et genuaskøde er "gået op" en eneste gang
> i megen vind og masser af rusk inden afgang - og min mistanke er, at det
> skyldtes, at det ikke var strammet ordentligt op/bundet korrekt (?). Jeg
> har aldrig brugt andet ...

Jeg har oplevet det én gang, hvor det var en gast der satte skøderne på og
havde lavet tampen for kort.
Ret pudsig fornemmelse at sidde og trække i et skøde, der ikke sidder fast

---

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
> Jeg har hørt flere sige at et pælestik "let" kan løsnes ved at ryste det
> uden belastning på. Jeg har aldrig oplevet det ske hvis det var strammet
> ordentligt til.
> Mange både i vores havn ligger bundet med pælestik på deres faste
> fortøjninger uden problemer. Jeg bruger pælestik på spilerskøderne,
> linerne til blokken på barberhalene, diverse fald (har ikke fået taklet
> dem endnu), storskøde, faste fortøjninger og flere andre steder. jeg har
> som sagt ikke set et pælestik gå op endnu i de mange år jeg har sejlet.

Netop! Jeg bruger også pælestik til alt jeg kan komme i nærheden af.
Det er et dejligt knob, som kan laves med en hånd, er nemt at få op, er pænt
og praktisk.

At man så skal lave tampen lang, når det skal bruges på f.eks bevægende
barme, ser jeg ikke som noget problem.

Jeg synes man ser flere og flere som bruger sjækler på skøderne, og det er
farligt når man skal bjerge et forsejl i meget vind - de slår hårdt!

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42c3f4ad$0$18645$14726298@news.sunsite.dk...
> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse

> Netop! Jeg bruger også pælestik til alt jeg kan komme i nærheden af.
> Det er et dejligt knob, som kan laves med en hånd, er nemt at få op,
> er pænt og praktisk.
>
> At man så skal lave tampen lang, når det skal bruges på f.eks
> bevægende barme, ser jeg ikke som noget problem.
>
> Jeg synes man ser flere og flere som bruger sjækler på skøderne, og
> det er farligt når man skal bjerge et forsejl i meget vind - de slår
> hårdt!

Engang havde jeg den samme mening, men så begyndte jeg at sejle lidt med
professionelle træskibe, og fik lært noget andet. For en 6 - 7 år siden
var jeg så letsindig at blive instruktør i vores sejlerskole. Jeg blev
noget forbavset over at man brugte pælestik til fokkeskøderne. Det var
ikke ualmindeligt, at en gast/elev måtte på fordækket et par gange eller
tre i løbet af en aften, for at binde et nyt pælestik, efter nogle
MOB-øvelser. Det havde også en anden ulempe, stikket blev for langt og
fokken kunne ikke hales helt hjem (H-båd). Efter at jeg havde påpeget
forholdet, undersøgte man sagen og jeg fik ret. Se også denne artikel på
min hjemmeside:


http://www.frivagt.dk/spoergsmaal.htm#Pælestik

--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

Henning Rasmussen wrote:

> Engang havde jeg den samme mening, men så begyndte jeg at sejle lidt med
> professionelle træskibe, og fik lært noget andet. For en 6 - 7 år siden
> var jeg så letsindig at blive instruktør i vores sejlerskole. Jeg blev
> noget forbavset over at man brugte pælestik til fokkeskøderne. Det var
> ikke ualmindeligt, at en gast/elev måtte på fordækket et par gange eller
> tre i løbet af en aften, for at binde et nyt pælestik, efter nogle
> MOB-øvelser. Det havde også en anden ulempe, stikket blev for langt og
> fokken kunne ikke hales helt hjem (H-båd). Efter at jeg havde påpeget
> forholdet, undersøgte man sagen og jeg fik ret. Se også denne artikel på
> min hjemmeside:

Når jeg sejler yngling bruger vi pælestik på fokken og har ikke oplevet
at de går op. Jeg har dog ikke lavet mob-øvelser i den, men ved starter
er det da ikke unormalt at ligge med blafrende sejl og heller ikke her
har vi haft problemer ( 7-9-13 ). På spækhuggeren bruger vi slyngstik -
simpelt, pålideligt, nemt at få op og kan næsten ikke laves forkert.

- Lars

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> said in
news:8bXwe.352$GH7.161@news.get2net.dk:

>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:42c3f4ad$0$18645$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
>
>> Netop! Jeg bruger også pælestik til alt jeg kan komme i nærheden af.
>> Det er et dejligt knob, som kan laves med en hånd, er nemt at få op,
>> er pænt og praktisk.
>>
>> At man så skal lave tampen lang, når det skal bruges på f.eks
>> bevægende barme, ser jeg ikke som noget problem.
>>
>> Jeg synes man ser flere og flere som bruger sjækler på skøderne, og
>> det er farligt når man skal bjerge et forsejl i meget vind - de slår
>> hårdt!
>
> Engang havde jeg den samme mening, men så begyndte jeg at sejle lidt
med
> professionelle træskibe, og fik lært noget andet. For en 6 - 7 år siden
> var jeg så letsindig at blive instruktør i vores sejlerskole. Jeg blev
> noget forbavset over at man brugte pælestik til fokkeskøderne. Det var
> ikke ualmindeligt, at en gast/elev måtte på fordækket et par gange
eller
> tre i løbet af en aften, for at binde et nyt pælestik, efter nogle
> MOB-øvelser. Det havde også en anden ulempe, stikket blev for langt og
> fokken kunne ikke hales helt hjem (H-båd). Efter at jeg havde påpeget
> forholdet, undersøgte man sagen og jeg fik ret. Se også denne artikel
på
> min hjemmeside:
>
>
> http://www.frivagt.dk/spoergsmaal.htm#Pælestik
>

Jeg kan ikke tilslutte mig din anskuelse.

Jeg er i sin tid vokset op med træbåde som f.eks. Runa både, OK-joller,
skøjter - mange af dem tunge som bare fanden - og først senere er jeg
hoppet på youghurt bægrene.

For det første hedder det ikke et forkert halvstik det du viser som
velegnet til skødning. Det hedder korrekt et forkert dobbelt halstik om
egen part med een tørn.

For det andet er ulempen ved at bruge forkert dobbelt halvstik om egen
part at det bider og kan være umuligt at få op specielt i en skødning da
sejlenes blafren i hårdt vejr gør at det bider endnu hårdere.
Det kan være farligt ikke at kunne få det op så sejl kan stuves af vejen
i stormvejr og jo mere knobet bider jo mere ødelægger du sejldug og
syninger.

Når du så refererer til at Bent Aare anbefaler eet langt skødetov som man
binder med det man kalder et lærkeøje, så må jeg kommentere det med at
der vil være risiko for at det forskydes og ligepludselig står man med
2/3 af skødet i læ side.

Hvis du har sejlet med pælestik i skødebarmen som er gået op af rusken og
blafren, så må de denondehyleme være bundet galt eller dårligt.
Såfremt man frygter at et pælestik går op kan man bare låse det.

Tidligere i denne tråd var der et argument fremme mod pælestik som
anfægtede nedsættelse af tovets brudstyrke.
Jeg må indrømme at jeg _aldrig_ har set eller hørt om det i praksis.
Det er muligvis korrekt at brudstyrken forringes men jeg vil hårdnakket
påstå at nedsættelsen sker i tampdelen af stikket.

Jeg mener dog umiddelbart at skal man bruge et andet knob end pælestik i
skødebarmen, så bør man overveje baghåndsknob med dobbelt halvstik om
egen part. Dels fordi baghåndsknobet gør at det kan løsnes igen og dels
fordi det "ægte" istedet for det "forkerte" dobbelt halvstik ikke bider
eller besnærer.

Jeg blev engang lært et superstik lige til det formål at skøde en fok.
Jeg husker det ikke lige nu.
Jeg vil gå tilbage til min mentor og høre ad og vende tilbage hertil
efter at jeg har sejlet "de syv verdenshave", dog mest Kattegat (selvom
der kun er 5 verdenshave og kattegat er en bugt i Nordsøen) i min
sommerferie.

--
Lars Holst

---

>
> Når du så refererer til at Bent Aare anbefaler eet langt skødetov som
> man binder med det man kalder et lærkeøje, så må jeg kommentere det
> med at der vil være risiko for at det forskydes og ligepludselig står
> man med 2/3 af skødet i læ side.
>
Rettelse:
2/3 af skødet i luv side.
Beklager.

--
Lars Holst

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns968632DED3925689lh236589@62.243.74.162...

> Jeg kan ikke tilslutte mig din anskuelse.
>
> Jeg er i sin tid vokset op med træbåde som f.eks. Runa både,
> OK-joller,
> skøjter - mange af dem tunge som bare fanden - og først senere er
> jeg
> hoppet på youghurt bægrene.
>
> For det første hedder det ikke et forkert halvstik det du viser som
> velegnet til skødning. Det hedder korrekt et forkert dobbelt halstik
> om
> egen part med een tørn.

Navnet er fra Jens Kusk. Nogle knob har forskellige navne i forskellige
bøger. Kald det hvad du vil.

> For det andet er ulempen ved at bruge forkert dobbelt halvstik om egen
> part at det bider og kan være umuligt at få op specielt i en skødning
> da
> sejlenes blafren i hårdt vejr gør at det bider endnu hårdere.

Det er meningen at det skal bide/sanse godt. Jeg har ikke været ude for,
at det ikke kunne løsnes, selv på en skonnert. Det kan altid bukkes lidt
frem og tilbage.

> Det kan være farligt ikke at kunne få det op så sejl kan stuves af
> vejen
> i stormvejr og jo mere knobet bider jo mere ødelægger du sejldug og
> syninger.

Nej, et fast knob slider mindre end et løst.

> Når du så refererer til at Bent Aare anbefaler eet langt skødetov som
> man
> binder med det man kalder et lærkeøje, så må jeg kommentere det med at
> der vil være risiko for at det forskydes og ligepludselig står man med
> 2/3 af skødet i læ side.

Det gør det ikke, viser al erfaring.

> Hvis du har sejlet med pælestik i skødebarmen som er gået op af rusken
> og
> blafren, så må de denondehyleme være bundet galt eller dårligt.
> Såfremt man frygter at et pælestik går op kan man bare låse det.

Så er det jo ikke et pælestik.

> Jeg mener dog umiddelbart at skal man bruge et andet knob end pælestik
> i
> skødebarmen, så bør man overveje baghåndsknob med dobbelt halvstik om
> egen part. Dels fordi baghåndsknobet gør at det kan løsnes igen og
> dels
> fordi det "ægte" istedet for det "forkerte" dobbelt halvstik ikke
> bider
> eller besnærer.

Sikkert udmærket, men lidt mere indviklet for nybegyndere.

> Jeg blev engang lært et superstik lige til det formål at skøde en fok.
> Jeg husker det ikke lige nu.

Måske læsejlstik? Det har jeg set anvendt.

Enhver bliver salig med sine knob.

> Jeg vil gå tilbage til min mentor og høre ad og vende tilbage hertil
> efter at jeg har sejlet "de syv verdenshave", dog mest Kattegat
> (selvom
> der kun er 5 verdenshave og kattegat er en bugt i Nordsøen) i min
> sommerferie.
>
> --
> Lars Holst

God ferie.

--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> Netop! Jeg bruger også pælestik til alt jeg kan komme i nærheden af.
>> Det er et dejligt knob, som kan laves med en hånd, er nemt at få op, er
>> pænt og praktisk.
>>
>> At man så skal lave tampen lang, når det skal bruges på f.eks bevægende
>> barme, ser jeg ikke som noget problem.
>>
>> Jeg synes man ser flere og flere som bruger sjækler på skøderne, og det
>> er farligt når man skal bjerge et forsejl i meget vind - de slår hårdt!
>
> Engang havde jeg den samme mening, men så begyndte jeg at sejle lidt med
> professionelle træskibe, og fik lært noget andet. For en 6 - 7 år siden
> var jeg så letsindig at blive instruktør i vores sejlerskole. Jeg blev
> noget forbavset over at man brugte pælestik til fokkeskøderne. Det var
> ikke ualmindeligt, at en gast/elev måtte på fordækket et par gange eller
> tre i løbet af en aften, for at binde et nyt pælestik, efter nogle
> MOB-øvelser. Det havde også en anden ulempe, stikket blev for langt og
> fokken kunne ikke hales helt hjem (H-båd). Efter at jeg havde påpeget
> forholdet, undersøgte man sagen og jeg fik ret. Se også denne artikel på
> min hjemmeside:
>
>
> http://www.frivagt.dk/spoergsmaal.htm#Pælestik

Jeg kan godt læse hvad du skriver, men jeg er ikke enig.
Er pælestikket lavet korrekt (med lang tamp + evt. en tørn om egen part), så
er der ingen problemer og har ikke været det i de over 20 år jeg har sejlet.

At dine elever skulle på dækket tre gange på en aften, lyder som om de har
bundet stikket forkert. Hvis man får bundet stikket omvendt (altså med
tampen i venstre hånd), så kan det give problemer.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42c690be$0$18642$14726298@news.sunsite.dk...
> At dine elever skulle på dækket tre gange på en aften, lyder som om de
> har bundet stikket forkert. Hvis man får bundet stikket omvendt (altså
> med tampen i venstre hånd), så kan det give problemer.

Det var skam ikke mine elever, der skulle på dækket. Jeg bruger aldrig
pælestik til noget, der bare nærmer sig noget med sikkerhed.


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> said in news:3Xzxe.91
$Pq6.22@news.get2net.dk:

>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:42c690be$0$18642$14726298@news.sunsite.dk...
>> At dine elever skulle på dækket tre gange på en aften, lyder som om de
>> har bundet stikket forkert. Hvis man får bundet stikket omvendt (altså
>> med tampen i venstre hånd), så kan det give problemer.
>
> Det var skam ikke mine elever, der skulle på dækket. Jeg bruger aldrig
> pælestik til noget, der bare nærmer sig noget med sikkerhed.
>
>

Det kan du ellers roligt gøre.
Chancen for at et Pælestik der er bundet korrekt går op er mindre end
chancen for at al-Qaeda vælger Avernakø forsamlingshus som næste terrormål.

Al den snak om at det er et stik der går op eller et stik der skamfiler den
faste part er grebet ud af ingenting.

--
Lars Holst

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns968CE9A5998625689lh236589@62.243.74.162...

> Det kan du ellers roligt gøre.
> Chancen for at et Pælestik der er bundet korrekt går op er mindre end
> chancen for at al-Qaeda vælger Avernakø forsamlingshus som næste
> terrormål.
>
> Al den snak om at det er et stik der går op eller et stik der
> skamfiler den
> faste part er grebet ud af ingenting.
>
> --
> Lars Holst

Ikke for at tærske langhalm på emnet, men jeg har set flere eksempler på
at de går op, hvis de bliver rystet. Hvor mange ankre tror du, der
ligger forladte på bunden, fordi de blev bundet med pælestik?

God sommer.
Henning

---

"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> said in news:UhAze.117
$gG4.74@news.get2net.dk:

>
> "Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:Xns968CE9A5998625689lh236589@62.243.74.162...
>
>> Det kan du ellers roligt gøre.
>> Chancen for at et Pælestik der er bundet korrekt går op er mindre end
>> chancen for at al-Qaeda vælger Avernakø forsamlingshus som næste
>> terrormål.
>>
>> Al den snak om at det er et stik der går op eller et stik der
>> skamfiler den
>> faste part er grebet ud af ingenting.
>>
>> --
>> Lars Holst
>
> Ikke for at tærske langhalm på emnet, men jeg har set flere eksempler på
> at de går op, hvis de bliver rystet. Hvor mange ankre tror du, der
> ligger forladte på bunden, fordi de blev bundet med pælestik?
>
> God sommer.
> Henning
>
>

Jeg tror såmænd kun der ligger de ankre som er bundet af folk som ikke ved
hvordan et knob skal bindes.

Ingen af mine ligger på bunden.

--
Lars Holst

---

Lars Holst wrote:
> "Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> said in news:UhAze.117
> $gG4.74@news.get2net.dk:

>>Ikke for at tærske langhalm på emnet, men jeg har set flere eksempler på
>>at de går op, hvis de bliver rystet. Hvor mange ankre tror du, der
>>ligger forladte på bunden, fordi de blev bundet med pælestik?
>>

>
> Jeg tror såmænd kun der ligger de ankre som er bundet af folk som ikke ved
> hvordan et knob skal bindes.

Eller glemmer at binde det fast i den anden ende. *rødmer*

>
> Ingen af mine ligger på bunden.
>

Jeg, eller rettere sejlklubben jeg er træner for, har vist et par
stykker liggende i Roskilde Fjord.

- Lars

---

ThomasB wrote:

> Jeg synes man ser flere og flere som bruger sjækler på skøderne, og det er
> farligt når man skal bjerge et forsejl i meget vind - de slår hårdt!

Det kunne jeg ikke finde på at bruge. For det første kan det være
farligt. For det andet ødelægger de mast, vinduer og andet de rammer på
deres vej. Nej, sjækler og andre tungere ting er kun til brug på ting
der ikke bevæger sig hurtigt.

- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
>
> Jeg har hørt flere sige at et pælestik "let" kan løsnes ved at ryste
> det uden belastning på. Jeg har aldrig oplevet det ske hvis det var
> strammet ordentligt til.
> Mange både i vores havn ligger bundet med pælestik på deres faste
> fortøjninger uden problemer. Jeg bruger pælestik på spilerskøderne,
> linerne til blokken på barberhalene, diverse fald (har ikke fået
> taklet dem endnu), storskøde, faste fortøjninger og flere andre
> steder. jeg har som sagt ikke set et pælestik gå op endnu i de mange
> år jeg har sejlet.
>

Samme erfaring her.

Hvis det er strammet op fra starten har jeg heller aldrig haft problemer, og
jeg bruger pælestik til alle linerne i storsejlet (reb 1 og 2, minireb og
cunningham etc.)
Hvis tampen skal være meget kort kunne man lige fastgøre den til linen/tovet
med en lille takling.

--
hilsen Ole