/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
At sætte bolte gennem et dobbelt skrov?
Fra : Kresten


Dato : 08-06-05 17:04

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message news:<42a6cf56$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk>...
> "Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev
>
> > Ja, du sætter en plade på bagsiden, eller evt nogle store skiver, som kan
> > fordele belastningen ud i fiberen. En plade er absolut det bedste. Husk at
> > bruge masser af fugemasse til skruehullerne, når du monterer det. En tre
> mm
> > rustfrit stålplade er perfekt, men er der plads nok, så kan du også bruge
> > noget tykkere krydsfiner.
> > Det er ikke bare en go' løsning, det er den bedste løsning
>
> Jeg kommer lige i tanke om, at du skal være lidt opmærksom på, hvor hårdt du
> spænder dine bolte. Det kan sagtens ske, at du spænder laminatet sammen,
> det afhænger lidt af, hvad der er brugt som distancemateriale. Husk også at
> bruge bolte med linsehoved, de tætner bedre.
>
> Claus

Tak for svarene.

Det med spændepladen lyder som en god ide. Hvilken type
distancemateriale skal være brugt for at det kan holde til det?

Mvh Kresten

 
 
Claus Tersgov (08-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 08-06-05 17:58


"Kresten" <krestenbuch@mail.dk> skrev

> Det med spændepladen lyder som en god ide. Hvilken type
> distancemateriale skal være brugt for at det kan holde til det?

Det er egentlig ikke afgørende, det holder uanset hvad, blot du er opmærksom
på, at du ikke kan spænde i en uendelighed, hvis det er en
sandwichkonstruktion. Spænder du for meget, så spænder du bare laminatet mod
hinanden.

Claus
--
Sælges *billigt* og nyt:
Mindre blokke, bl.a O.H i aluminium samt anden i rustfrit
Låsebelag i rustfrit stål til påhængmotor inkl lås.
Se billeder her: www.myboat.dk/blok.htm



Kresten Skovsted Buc~ (08-06-2005)
Kommentar
Fra : Kresten Skovsted Buc~


Dato : 08-06-05 21:34

Claus Tersgov wrote:
> "Kresten" <krestenbuch@mail.dk> skrev
>
>
>>Det med spændepladen lyder som en god ide. Hvilken type
>>distancemateriale skal være brugt for at det kan holde til det?
>
>
> Det er egentlig ikke afgørende, det holder uanset hvad, blot du er opmærksom
> på, at du ikke kan spænde i en uendelighed, hvis det er en
> sandwichkonstruktion. Spænder du for meget, så spænder du bare laminatet mod
> hinanden.
>
> Claus

Det er meget godt at jeg ikke må spænde for meget, men hvad så når der
hænger en voksen mand i gelænderet? Så vil der da være det samme pres
som hvis jeg spænder boltene for meget. Eller hvad?

Mvh Kresten

Harding E. Larsen (08-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 08-06-05 23:03

Kresten Skovsted Buch <krestenbuch@mail.dk> skrev:
>Claus Tersgov wrote:
>> "Kresten" <krestenbuch@mail.dk> skrev
>>
>>
>>>Det med spændepladen lyder som en
>>>god ide. Hvilken type
>>>distancemateriale skal være brugt
>>>for at det kan holde til det?
>>
>>
>> Det er egentlig ikke afgørende, det
>>holder uanset hvad, blot du er opmærksom
>> på, at du ikke kan spænde i en
>>uendelighed, hvis det er en
>> sandwichkonstruktion. Spænder du for
>>meget, så spænder du bare laminatet mod
>> hinanden.
>>
>> Claus
>
>Det er meget godt at jeg ikke må
>spænde for meget, men hvad så når der
>hænger en voksen mand i gelænderet? Så
>vil der da være det samme pres
>som hvis jeg spænder boltene for
>meget. Eller hvad?
>
>Mvh Kresten

Du har helt ret Kresten, den anviste reparationsmetode er forkert
og fremsat af en middelmådig "hobbymand".
Det er korrekt som du skriver at presset på sandwichkonstruktionen
fra en påvirkning af gelænderet vil påvirke sandwichkonstruktionen
som med den påvirkningsretning ikke vil være stabil.
Gennemføringshullerne vil ikke kunne holdes tætte og du vil få
store frostskader med tiden.
Du skal på indersiden fjerne det inderste glasfiberlag og
afstandsmaterialet på et stykke ca 10 x 20 cm. Glasse kanterne til
med klæde gennemvædet med polyester efterfølgende skal hullet
fyldes helt op med gennemvædet glasklæde, således at du får en
massiv konstruktion. Herefter borer du huller monterer beslaget i
sikaflex og fylde tillige hullerne med sikaflex. På indersiden
sættes en modholdsplade af rustfrit plade og skruerne monteres med
skiver spændeskiver og møtrikker på indersiden.
Et søgelænder og septre skal kunne tåle en stor belastning.

Mvh/Harding


Ole Pagh (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 09-06-05 04:39

Harding E. Larsen wrote:
>
> Du har helt ret Kresten, den anviste reparationsmetode er forkert
> og fremsat af en middelmådig "hobbymand".

Føj for den lede for en udtalelse...

Herinde er vi (næsten) alle hobbyfolk, mere eller mindre middelmådige, og
det kan da godt være at du har en eller anden yderligere akademisk tilgang
til emnerne der kommer op, men tag lige og stig ned af den høje hest inden
du falder.

Jeg gider ikke gå yderligere ind i den aktuelle diskusion om søgelændere,
med prøv blot at se på 99 % af bådenes søgelændere (mit eget incl.) De er
alle monteret uden at kunne holde en voksen mand der for fuld fart falder
udenbords, og Claus's anvisninger forbedrer styrken meget, men intet er
tilsyneladende godt i dine øjne uden at det er 110 % perfekt..

Du ved meget, Claus ved meget. Lad os få det bedste af de 2 verdener. Det er
det der er brug for herinde.
Ikke den udtalelse som jeg citerer. Den er ikke voksen og værdig...

--
hilsen Ole



Harding E. Larsen (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-06-05 08:59

Ole Pagh <olepagh[fjern_dette_og sæt_et .efter_ole]@mail.tele.dk>
skrev:
>Harding E. Larsen wrote:
>>
>> Du har helt ret Kresten, den
>>anviste reparationsmetode er forkert
>> og fremsat af en middelmådig "hobbymand".
>
>Føj for den lede for en udtalelse...

De er skrevet af personen selv, se:
Jeg er jo kun en helt almindelig middelmådig hobby og lyst
sejler...

Claus

I et tidligere indlæg hvor han igen besudler andres indlæg.

>Herinde er vi (næsten) alle
>hobbyfolk, mere eller mindre
>middelmådige, og
>det kan da godt være at du har en
>eller anden yderligere akademisk tilgang
>til emnerne der kommer op, men tag
>lige og stig ned af den høje hest inden
>du falder.

Det er ikke et spørgsmål om at anbefale klampløsninger når man
lige så nemt kan lave den rigtige løsning og en som holder.

>Jeg gider ikke gå yderligere ind i
>den aktuelle diskusion om søgelændere,
>med prøv blot at se på 99 % af
>bådenes søgelændere (mit eget incl.) De er
>alle monteret uden at kunne holde en
>voksen mand der for fuld fart falder
>udenbords, og Claus's anvisninger
>forbedrer styrken meget, men intet er
>tilsyneladende godt i dine øjne uden
>at det er 110 % perfekt..

Du har desværre ret at der findes meget skidt som ikke kan holde
til noget; men når der endeligt skal laves forbedringer så er det
ingen sag at lave det rigtigt.
En løsning med at spænde et beslag omkring en sandwich
konstruktion er meget uheldig.
Styrken er lav og ved bevægelser af septeret så vi
gelcoatoverfladen krakkelere med vandindtrængen som resultat.
Vandet vil også komme ind ved hullerne.
I den proffesionelle verden anvendes forskellige inserts afhængig
af belastningerne. Det er ikke dette som er anbefalingen til en
båd kun opfyldning til en massiv konstruktion som beslaget sættes
i.
Det er ikke et spørgsmål om en 110% konstruktion. Den skal være
tilstrækkelig stærk til at holde når en person falder i vandet;
men samtidigt behøver båden ikke at gå i stykker.
>
>Du ved meget, Claus ved meget. Lad os
>få det bedste af de 2 verdener. Det er
>det der er brug for herinde.
>Ikke den udtalelse som jeg citerer.
>Den er ikke voksen og værdig...
>
>--
>hilsen Ole

Den udtalelse og andre tilsvarende betragter jeg heller ikke som
værdig fra personen; men desværre lægger han konstant op til
konfrontationer når andre fremsætter andre forslag.
Det er vil alle gerne foruden.

Mvh/Harding


Claus Tersgov (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 09-06-05 10:24


"Harding E. Larsen (slet Z1AVE)" <harding@Z1AVElarsen.tdcadsl.dk> skrev

> En løsning med at spænde et beslag omkring en sandwich
> konstruktion er meget uheldig.
> Styrken er lav og ved bevægelser af septeret så vi
> gelcoatoverfladen krakkelere med vandindtrængen som resultat.
> Vandet vil også komme ind ved hullerne.

Sikke noget vrøvl. En 3 mm plade i rustfrit stål er mere end rigelig, og
hvis den plade bliver revet på, så er der alligevel noget helt galt med
laminatet!

Dernæst overser du (bevidst?) at jeg skriver, at han skal bruger masser af
fugemasse samt bolte med linse hoved! De spænder tæt, og der er umuligt at
få vand gennem et skruehul, hvor der er brugt bolte med linsehoved, samtidig
med, at der er tætnet med fugemasse.

Ovennævnte fremgangmåde bruges af en lang række bådebyggere, og har der er
absolut intet fusk i dette. Laves det rigtigt, så holder det også til de
belastninger, det skal kunne optage.

Claus



Harding E. Larsen (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-06-05 11:54

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet Z1AVE)"
><harding@Z1AVElarsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> En løsning med at spænde et beslag
>>omkring en sandwich
>> konstruktion er meget uheldig.
>> Styrken er lav og ved bevægelser af
>>septeret så vi
>> gelcoatoverfladen krakkelere med
>>vandindtrængen som resultat.
>> Vandet vil også komme ind ved hullerne.
>
>Sikke noget vrøvl. En 3 mm plade i
>rustfrit stål er mere end rigelig, og
>hvis den plade bliver revet på, så er
>der alligevel noget helt galt med
>laminatet!

En 3 mm plade af samme størrelse som fodbeslaget giver ikke den
store mening. Det vi ødelægge laminatet ved de omtalte
påvirkninger.
Der er mange åbentstående spørgsmål som spørgeren ikke har indviet
os i.
Som du rigtigt skriver har afstandsmaterialets elasticitet stor
betydning. Heri indgår også tykkelsen af afstandsmaterialet.
Dernæst ville det være rart at få en ide om den ydre- og den indre
glasfibers tykkelse og ellers lidt mere om bådtypen.
Endelig så vil det være rart at vide noget om septrets længde samt
aafstandene mellem skruehullerne.

Hvis du f.eks. tager et standardsepter på 60 cm længde og
fastgørelsesbeslaget har en hulafstand på 40 mm. Hullerne sidder
normalt ret tæt på beslagets ydre kanter. Belastes septeret med
100 kg vandret på øverste spids (det svarer så nogenlunde til en
person som slynges ud over hegnet) så vil der uden septerliner
monteret komme en belastning på op mod 1500 kg fra beslagets midte
og ud til en kant.

Det er en rimelig storbelastning som selvfølgelig bliver meget
nedsat om septerlinerne er stramme.

Jeg vil tro at den ydre glasfibers tykkelse er omkring ed 5 mm og
den indre er kun 3 mm tyk.

Det siger sig selv at denne relative hårde belastning også kan
forekomme om bådens septer støder mod en kaj og der kommer et
indadrettet bræk. Det er givetvis ikke mindre og her tager
septerlinerne ikke del i kræfternes fordeling.

De fire gennemgående bolte vil forårsage et stort træk i den indre
glasfiber. Det hjælper meget om der kan sættes en stor plade på,i
stedet for det du først foreslog med store skiver. Men stadigvæk
vil belastningen på det bløde afstandsmateriale være stor og selv
med mindre påvirkninger vil septeret med tiden komme til at sidde
løst og gentagen efterspænding er nødvendig.

Derfor er det en meget bedre løsning at skære et område ud i den
indre glasfiber og fylde hulrummet ud med fast materiale og
tillige de afsluttende lag måtter godt ud over de tilliggende
områder.

Hvis du f.eks. ser på klassebådes konstruktionsregler så er der
ikke afstandsmateriale de steder hvor der skal sidde beslag.
Afstandsmaterialet er fjernet på et stykke og der er kun
enkeltlagskrog disse steder. De inderste lag glasmåtte er her i
direkte forbandt med yderskroget.

>Dernæst overser du (bevidst?) at jeg
>skriver, at han skal bruger masser af
>fugemasse samt bolte med linse hoved!
>De spænder tæt, og der er umuligt at
>få vand gennem et skruehul, hvor der
>er brugt bolte med linsehoved, samtidig
>med, at der er tætnet med fugemasse.

Fugemassen er ikke beregnet til at optage tryk/trækstyrker, det er
kun for tætning mod vandindtrængen.

Den ændring af afstanden mellem yder- og inderskrog under
påvirkning vil give i området af 2 mm sætning. det vil fygemassen
nok ikke synes om i længden.

>Ovennævnte fremgangmåde bruges af en
>lang række bådebyggere, og har der er
>absolut intet fusk i dette. Laves det
>rigtigt, så holder det også til de
>belastninger, det skal kunne optage.

For enkeltskrogsbåde er fremgangsmåden tilstrækkeligt.
At du fremhæver, at en række bådebyggere laver det som du
beskriver.
Kan, om det er rigtigt,bero på at kunden "bare lige ønsker det
fikset" og det faglige er gemt væk i dagens anledning.

Mvh/Harding


Claus Tersgov (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 09-06-05 12:20


"Harding E. Larsen (slet GX9UN)" <harding@GX9UNlarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Hvis du f.eks. tager et standardsepter på 60 cm længde og
> fastgørelsesbeslaget har en hulafstand på 40 mm. Hullerne sidder
> normalt ret tæt på beslagets ydre kanter. Belastes septeret med
> 100 kg vandret på øverste spids (det svarer så nogenlunde til en
> person som slynges ud over hegnet) så vil der uden septerliner
> monteret komme en belastning på op mod 1500 kg fra beslagets midte
> og ud til en kant.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Hvordan kommer du frem til det resultat,
og hvilken beregningsmodel lægger du til grund?

Jeg vil gene se den helt *præcise* beregning af det resultat..

Claus
--
Sælges *billigt* og nyt:
Mindre blokke, bl.a O.H i aluminium samt anden i rustfrit
Låsebelag i rustfrit stål til påhængmotor inkl lås.
Se billeder her: www.myboat.dk/blok.htm



Harding E. Larsen (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-06-05 13:25

>> Hvis du f.eks. tager et
>>standardsepter på 60 cm længde og
>> fastgørelsesbeslaget har en
>>hulafstand på 40 mm. Hullerne sidder
>> normalt ret tæt på beslagets ydre
>>kanter. Belastes septeret med
>> 100 kg vandret på øverste spids
>>(det svarer så nogenlunde til en
>> person som slynges ud over hegnet)
>>så vil der uden septerliner
>> monteret komme en belastning på op
>>mod 1500 kg fra beslagets midte
>> og ud til en kant.
>
>Det er ganske enkelt ikke rigtigt.
>Hvordan kommer du frem til det resultat,
>og hvilken beregningsmodel lægger du til grund?
>
>Jeg vil gene se den helt *præcise*
>beregning af det resultat..
>
>Claus

Brug de ovenfornævnte tal og løs ligningen:

100*60=x*2

Det giver 3000kg og for at være flink vil den øverste del trække
og den nederste trykke samtidigt, derfor har jeg delt med 2. Det
giver 1500 Kg.
Sidder der septerliner fra for til agter vil trækket ud fra båden
være væsentligt lavere om kraften går udad; men støder båden ind i
kajen med siden, kan påvirkningen blive meget større og så er
påvirkningen på 100 kg på toppen af septeret en faktor som kan
lave skader på skroget.
Hvis vi nu skal være lidt mere spidsfindige så sidder beslaget som
septeret står i normalt meget skråtstillet og det vil give
væsentligt ændrede påvirkninger og det behøves ikke at være
positivt.
Prøv at tegne nogle kraft diagrammer. Det er store kræfter der kan
optræde.
Er skroget enkeltskroget så skal du beregne styrken af glasfiberen
som svarende til en stålplade som har samme vægt som
glasfiberpladen for samme areal. En enkeltskrogsgennemføring kan
gøres meget mere stabil, alene ud fra det forhold at
skrogtykkelsen som regel er større, end det som er tilfældet med
sandwich konstruktioner.

Mvh/Harding


Claus Tersgov (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 09-06-05 16:10


"Harding E. Larsen (slet CRSDR)" <harding@CRSDRlarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Brug de ovenfornævnte tal og løs ligningen:
> 100*60=x*2
> Det giver 3000kg og for at være flink vil den øverste del trække


Sådan kan du ikke regne det ud, hvor er pivotpunktet?

Man kan da ikke bare bruge vægtstangsprincippet, når der ikke er noget
pivotpunkt. Det holder simpelthen ikke...

Claus
--
Sælges *billigt* og nyt:
Mindre blokke, bl.a O.H i aluminium samt anden i rustfrit
Låsebelag i rustfrit stål til påhængmotor inkl lås.
Se billeder her: www.myboat.dk/blok.htm



Harding E. Larsen (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-06-05 17:23

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet CRSDR)"
><harding@CRSDRlarsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Brug de ovenfornævnte tal og løs ligningen:
>> 100*60=x*2
>> Det giver 3000kg og for at være
>>flink vil den øverste del trække
>
>
>Sådan kan du ikke regne det ud,
>hvor er pivotpunktet?
>
>Man kan da ikke bare bruge
>vægtstangsprincippet, når der ikke er noget
>pivotpunkt. Det holder simpelthen ikke...
>
>Claus

Jamen det er da så rigtigt.
Jeg forudsatte i min simple beregning at pivotpunktet lå i
centerlinien af septeret og hvor denne linie skar beslagfodens
ydre overflade.
Laver spørgeren en løsning som den du anbefaler så vi
omdrejningspunktet ikke ligge der hvor jeg har forudsat; men
afhængig af deformeringen af sandwich konstruktionen lidt længere
inde.
Det er noget teoretisk fis som ikke nævneværdigt ændrer ved det
faktum at dit forslag er noget dillerdaller.

Eller har jeg helt misforstået dit spørgsmål?
Pivotpunktet anvendes også som støtte- og modstandsniveauet, og
dermed angiver det kritiske niveau, hvor kursen ofte vender eller
udløser købs- eller salgssignaler.

Mvh/Harding


Claus Tersgov (10-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 10-06-05 07:30


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Jamen det er da så rigtigt.
> Jeg forudsatte i min simple beregning at pivotpunktet lå i
> centerlinien af septeret og hvor denne linie skar beslagfodens
> ydre overflade.

Du bruger kraft gange arm uden at kende eller beregne armen. Din beregning
holder ikke en meter, fordi det er beslaget, som udgør armen, og det nævner
du ikke længden på. Pivotpunktet er det punkt, hvor din vandrette belastning
bliver til en opadgående kraft.

Claus



Harding E. Larsen (10-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 10-06-05 08:20

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen"
><harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Jamen det er da så rigtigt.
>> Jeg forudsatte i min simple
>>beregning at pivotpunktet lå i
>> centerlinien af septeret og hvor
>>denne linie skar beslagfodens
>> ydre overflade.
>
>Du bruger kraft gange arm uden at
>kende eller beregne armen. Din beregning
>holder ikke en meter, fordi det er
>beslaget, som udgør armen, og det nævner
>du ikke længden på. Pivotpunktet er
>det punkt, hvor din vandrette belastning
>bliver til en opadgående kraft.
>
>Claus

Nej nu må du holde op. Begge arme har jeg angivet for et
standardsepter med fodbeslag, i et simpelt regnestykke, hvor de
væsentlige størrelser indgår.
Jeg angiver heller ikke nytte last, egen last, bunden last, fri
last, permanent last, natur last, vandret masselast, variabel
last, karateristisk last, Regnemæssige værdier,
partialkoefficienter, grænsetilstande, anvendelsesgrænsetilstande
og hvad du ellers kan finde på at krydre kommende indlæg med.

Mvh/Harding



Claus Tersgov (10-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 10-06-05 10:11


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev

> Nej nu må du holde op. Begge arme har jeg angivet for et
> standardsepter med fodbeslag, i et simpelt regnestykke, hvor de
> væsentlige størrelser indgår.

Hvor er beslaget i denne ligning?

100*60=x*2

Claus



Jens F (10-06-2005)
Kommentar
Fra : Jens F


Dato : 10-06-05 11:02

Claus Tersgov wrote:
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>
>>Nej nu må du holde op. Begge arme har jeg angivet for et
>>standardsepter med fodbeslag, i et simpelt regnestykke, hvor de
>>væsentlige størrelser indgår.
>
>
> Hvor er beslaget i denne ligning?
>
> 100*60=x*2

Udfra en antagelse om at beslaget skal optage den vandrette kraft i form
af, dels en modsat rettet vandret reaktion, dels ved et moment der
udligner de to kræfters forskellige angrebspunkter kan du se, at de
lodrette kræfter i beslagets fodstykke skal være lige store og modsat
rettede.

Hvilke andre kombinationer kraft * arm havde Du i tankerne?
--

Jens F

Claus Tersgov (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 11-06-05 13:26


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev

> Hvor er beslaget i denne ligning?
> 100*60=x*2

Og hvor er svaret?!

Claus



Harding E. Larsen (11-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 11-06-05 14:45

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev
>
>> Hvor er beslaget i denne ligning?
>> 100*60=x*2
>
>Og hvor er svaret?!
>
>Claus

Spørgsmålet var til dig Claus!

Mvh/Harding


Claus Tersgov (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-06-05 09:06


"Harding E. Larsen (slet 5X4YZ)" <harding@5X4YZlarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Spørgsmålet var til dig Claus!

Konklusionen må så være, at du har fremsat en påstand, som du ikke kan eller
ikke vil redegøre for, selv man man spørger dig ganske klart. Jeg har spurgt
dig to gange, og du undviger at svare hvergang!

Hvorfor er jeg ikke spor overrasket?

Claus



Harding E. Larsen (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 12-06-05 09:53

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet 5X4YZ)"
><harding@5X4YZlarsen.tdcadsl.dk> skrev
>
>> Spørgsmålet var til dig Claus!
>
>Konklusionen må så være, at du har
>fremsat en påstand, som du ikke kan eller
>ikke vil redegøre for, selv man man
>spørger dig ganske klart. Jeg har spurgt
>dig to gange, og du undviger at svare hvergang!
>
>Hvorfor er jeg ikke spor overrasket?
>
>Claus

Jeg indsatte brokkefaktoren 1CT på hver side af lighedstegnet, da
jeg forkortede var problemet løst.

Prøv nu at svare Jens, som stillede dig spørgsmålet:

Hvilke andre kombinationer kraft * arm havde Du i tankerne?

Mvh/Harding


Claus Tersgov (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-06-05 10:07


"Harding E. Larsen (slet 1W29A)" <harding@1W29Alarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Jeg indsatte brokkefaktoren 1CT på hver side af lighedstegnet, da
> jeg forkortede var problemet løst.

Ja, sådan kan man også afspore en debat, hvor man ikke kan redegøre for sine
påstande!

> Prøv nu at svare Jens, som stillede dig spørgsmålet:

Det er slet ikke det, det handler om. Jeg spøger *dig* om din påstand, og
hvis du ikke vil svare, så kan man kun konkludere, at det enent er noget du
har drømt, hørt på den lokale bodega eller slet og ret gættet dig frem til.

> Hvilke andre kombinationer kraft * arm havde Du i tankerne?

Jeg har i tankerne, at jeg gerne vil have en præcis forklaring på, hvordan
du kommer frem til følgende:

"Hvis du f.eks. tager et standardsepter på 60 cm længde og
fastgørelsesbeslaget har en hulafstand på 40 mm. Hullerne sidder
normalt ret tæt på beslagets ydre kanter. Belastes septeret med
100 kg vandret på øverste spids (det svarer så nogenlunde til en
person som slynges ud over hegnet) så vil der uden septerliner
monteret komme en belastning på op mod 1500 kg fra beslagets midte
og ud til en kant."

Claus




Harding E. Larsen (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 12-06-05 10:41

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev:

>har drømt, hørt på den lokale bodega

Hermed stopper debatten!

Mvh/Harding


Claus Tersgov (12-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-06-05 11:13


"Harding E. Larsen (slet 86HWX)" <harding@86HWXlarsen.tdcadsl.dk> skrev

> Hermed stopper debatten!

Ja, det er en nem undskyldning for at slippe for at svare konkret på sine
påstande, når man har sat sig selv i en situation, man ikke kan snakke sig
ud af!

GRIN!

Claus



Claus Tersgov (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 09-06-05 10:17


"Kresten Skovsted Buch" <krestenbuch@mail.dk> skrev


> Det er meget godt at jeg ikke må spænde for meget, men hvad så når der
> hænger en voksen mand i gelænderet? Så vil der da være det samme pres
> som hvis jeg spænder boltene for meget. Eller hvad?

Nej, det er ikke det samme, fordi dere r belastningen delt ud på hele
beslaget. Når du spænder en møtrik, så er det noghet ganske andet, fordi der
ligger hele momentet i skruenøglen.

Når jeg gør opmærksom på det, så er det, fordi folk som f.eks. roder med
biler ofte er vant til at en møtrik skal spændes rigtigt hårdt, og det kan
nu engang ikke lade sig gøre i blæde materialer, og derfor har mange en
tendens til at overspænde.

Claus



Egon Stich (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 09-06-05 19:35


Diverse skriver meget vrøvl.
Der er da ikke noget mere deprimerende, end at læse folks mere eller mindre
kvalificerede gætværk om den korrekte måde at montere ting og sager på
laminat på.
Selvfølgelig kan de nævnte løsninger bruges.
Men: Hvorfor ikke læse hvad der står skrevet i bøgerne?
West System udgiver udmærkede foldere og bøger om emnet.
Det er også nævnt i tråden.
Så til spørgeren:
Glem "amatørerne".
Ring til importøren af West System og få tilsendt materialet.
Herefter er det let at udføre sagerne på korrekt og stærkest mulig måde.

(Og bare for at drille: Ingen af kamphanerne har nævnt den korrekte
måde::__))

MVH
Egon



Harding E. Larsen (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-06-05 20:38

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> skrev:
>
>Diverse skriver meget vrøvl.
>Der er da ikke noget mere
>deprimerende, end at læse folks mere eller mindre
>kvalificerede gætværk

Ja se på:
http://groups.msn.com/B31klubben/nyhedsgrupperptdconline.msnw?
albumlist=2

Her mistede hanen alle fjerene.

Mvh/Harding


Kresten Skovsted Buc~ (09-06-2005)
Kommentar
Fra : Kresten Skovsted Buc~


Dato : 09-06-05 20:56

Egon Stich wrote:
> Diverse skriver meget vrøvl.
> Der er da ikke noget mere deprimerende, end at læse folks mere eller mindre
> kvalificerede gætværk om den korrekte måde at montere ting og sager på
> laminat på.
> Selvfølgelig kan de nævnte løsninger bruges.
> Men: Hvorfor ikke læse hvad der står skrevet i bøgerne?
> West System udgiver udmærkede foldere og bøger om emnet.
> Det er også nævnt i tråden.
> Så til spørgeren:
> Glem "amatørerne".
> Ring til importøren af West System og få tilsendt materialet.
> Herefter er det let at udføre sagerne på korrekt og stærkest mulig måde.
>
> (Og bare for at drille: Ingen af kamphanerne har nævnt den korrekte
> måde::__))
>
> MVH
> Egon
>
>

Hej Egon

Der kommer mange bud og mere opmærksomhed end jeg turde håbe.
Du lyder til at have læst materialet fra West System. Der findes en hel
del på dere webside. Synes bare ikke jeg kan finde den rigtige. Kan du
evt give mig et navn på den folder du henviser til?

Mvh Kresten

Egon Stich (10-06-2005)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 10-06-05 19:54


"Kresten Skovsted Buch" <krestenbuch@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42a89ff0$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...
> Egon Stich wrote:
> > Diverse skriver meget vrøvl.
> > Der er da ikke noget mere deprimerende, end at læse folks mere eller
mindre
> > kvalificerede gætværk om den korrekte måde at montere ting og sager på
> > laminat på.
> > Selvfølgelig kan de nævnte løsninger bruges.
> > Men: Hvorfor ikke læse hvad der står skrevet i bøgerne?
> > West System udgiver udmærkede foldere og bøger om emnet.
> > Det er også nævnt i tråden.
> > Så til spørgeren:
> > Glem "amatørerne".
> > Ring til importøren af West System og få tilsendt materialet.
> > Herefter er det let at udføre sagerne på korrekt og stærkest mulig måde.
> >
> > (Og bare for at drille: Ingen af kamphanerne har nævnt den korrekte
> > måde::__))
> >
> > MVH
> > Egon
>
> Hej Egon
>
> Der kommer mange bud og mere opmærksomhed end jeg turde håbe.
> Du lyder til at have læst materialet fra West System. Der findes en hel
> del på dere webside. Synes bare ikke jeg kan finde den rigtige. Kan du
> evt give mig et navn på den folder du henviser til?
>
> Mvh Kresten

Selvfølgelig.
Fibreglass Boat Repair & Maintainance.
I denne står der om dit problem.
Andre anbefalelsesværdige:
Final Fairing & Finishing.
Gelcoat Blisters. Diagnosis, Repair & Prevention.

Alle hæfterne er med gode illustrationer.
Fås hos importøren. (desværre ikke gratius)-
MVH
Egon.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste