/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
OT: anarkisme her i gruppen???
Fra : NikonPro.dk


Dato : 18-05-05 12:15

Et forsigtigt spørgsmål:
Er det kun mig, der synes, der her i gruppen hersker en stor del anarkisme,
hvor det synes almindeligt, at den enkelte selv bestemmer, hvad han - hun
mener er bedst for bilen og vedkommendes lyster vedr. kørselsformer uden
hensyn til landets love og bestemmelser?

Jeg har selv kørekort til alle typer af køretøjer og har gennem 42 år kørt
uden en bøde, hvilket dog ikke vil sige, at jeg aldrig har foretaget mig
noget forkert i færdslen, men mine køretøjer har altid været 100 % lovlige.

Jeg forstår bare ikke de holdninger, som så mange lægger for dagen her i
gruppen, men glæder mig når jeg ser, lovlydige forøger at retlede.........

Blot min mening, for jeg har ude i verden oplevet alt for megen anarkisme,
selvbestemmelse som ja...........tænk over det og prøv at lev efter og med
de love, vi har her i Danmark

Jeg vil ikke selv komme med yderligere indlæg, men vil se frem til at læse
jeres mening.

--

med venlig hilsen
Bjarne



 
 
Jan W Nielsen (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 18-05-05 13:02

> Er det kun mig, der synes, der her i gruppen hersker en stor del
anarkisme,

Jeg tror såmænd ikke, at anarkismen er større her i gruppen, end den er i
Danmark som helhed.

Til gengæld tror jeg, at der er mange, de er dødtrætte af at høre på
bestemte personers konsekvente moraliseren - eksempelvis når der spørges til
indkøb af tuningsboks til dieselbil.

Medmindre der er noget, der er vildt anstødeligt, så undlader jeg helst selv
at overfalde folk - for det er ikke det, som grupper er beregnet til.

Når det så er sagt, så er lovovertrædelser jo en sjov ting - blandt andet
overtrædelser af Færdselsloven.

Mon ikke folks handlinger bestemmes af en kombination af følgende forhold..?

1) Den egentlige lovlighed
2) Den egentlige samfundsskadelighed
3) Risikoen for at blive stillet til ansvar
4) Ansvarets indhold - bødens størrelse, frihedsstraf mv.

Personligt tror jeg, at mange ikke mener, de er samfundsskadelige, hvis de
kører lidt for stærkt. Stillet lidt på spidsen kan man jo sige, at
Færdselsloven er formuleret efter laveste fællesnævner, så selv en livstræt
dårligt seende overvægtig gammel kvinde på sløvende nervemedicin skal kunne
køre sikkert i regnvejr i en gammel møgspand af en bil med slidte dæk.

Formentlig kører en professionel racerkører i en topmoderne bil med de
bedste dæk og ESP mere sikkert end hende - men han må ikke køre hurtigere af
den grund.

Ret beset er det jo vanvittigt, at man tillader den gamle kone at køre med
samme hastighed som racerkøreren.

Samtidig er forhold som hastighedsgrænser ikke altid fastsat efter rent
faglige overvejelser - for eksempel er motorvejshastigheden på en given
strækning ofte et resultat af strategisk politisk tænkning, og ikke en
regulær faglig vurdering, der er konsistent med de øvrige fastsættelser.

Det sidste er noget jeg positivt ved - ikke noget, som jeg tror.

Så vidt mine overvejelser.

/Jan W Nielsen



Uffe Bærentsen (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 18-05-05 13:38


"Jan W Nielsen" <intetsvar@nitetsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:428b2eb4$0$687$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...

> Mon ikke folks handlinger bestemmes af en kombination af følgende
> forhold..?
>
> 1) Den egentlige lovlighed
> 2) Den egentlige samfundsskadelighed
> 3) Risikoen for at blive stillet til ansvar
> 4) Ansvarets indhold - bødens størrelse, frihedsstraf mv.

Så er vi vist tilbage ved denne:
Der er 2 love du ikke kan slippe godt fra at bryde
1) Tyngdeloven
2) Murphys Lov

Ved alle andre love er det vist 'kun' et spørgsmål om du bliver opdaget.



--
mvh Uffe
Sierra 2,0i DOHC



Jan W Nielsen (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 18-05-05 13:40

> Ved alle andre love er det vist 'kun' et spørgsmål om du bliver opdaget.

Mnjahh..

Jeg kan nok komme i tanke om en enkelt lov eller to, som jeg ikke ville
bryde mig om at bryde - også selvom jeg måtte have Herrens løfte om, at jeg
ikke blev opdaget.



/Jan W Nielsen




Uffe Bærentsen (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 18-05-05 13:55


"Jan W Nielsen" <intetsvar@nitetsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:428b37a7$0$15147$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...

>> Ved alle andre love er det vist 'kun' et spørgsmål om du bliver opdaget.
>
> Mnjahh..
>
> Jeg kan nok komme i tanke om en enkelt lov eller to, som jeg ikke ville
> bryde mig om at bryde - også selvom jeg måtte have Herrens løfte om, at
> jeg
> ikke blev opdaget.

Har det mon noget, med straffen for bigami at gøre?
(eller lignende)
Straffen er btw. 2 svigermødre.


Eller hvad med at forsøge at bryde Archimedes 2. lov?

Når et legeme nedsænkes i vand, så ringer telefonen.


Spørgsmålet om lovlydighed, kan vist vendes om.
Derved bliver det til et spørgsmål om 'frygt for straf'.
Jeg tror det er hvad mange lever efter.

Hvis du er sikker på at blive straffet, er du mindre tilbøjelig til at bryde
loven.



--
mvh Uffe
Sierra 2,0i DOHC



Henrik B. (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Henrik B.


Dato : 18-05-05 16:59


"Uffe Bærentsen" <leitiNOSPAM@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:428b372e$0$298$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Så er vi vist tilbage ved denne:
> Der er 2 love du ikke kan slippe godt fra at bryde
> 1) Tyngdeloven
> 2) Murphys Lov

Du glemte vist lov nr. 3:

3) Janteloven.

--
----------------------------------------------------------
Saab - Fordi livet er for kort til biler med dårlig sikkerhed!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste