/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
OT: Forsikringsanmeldelser
Fra : JG


Dato : 15-05-05 12:28

Fandt lige denne sjove post i et andet forum...



"Dumme ting sagt i forbindelse med ulykker og domsager"


1. Jeg mener, at ingen af parterne er skyld i uheldet, men hvis det ikke
desto mindre er tilfældet, er det den andens.

2. Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans skyld, idet han
tidligere var blevet kørt ned.

3. Uheldet skyldes, at den anden nær havde undgået mig.

4. Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning.

5. Jeg kørte ind i en anden vogn, for at undgå sammenstød.

6. Vognen måtte dreje skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig
lastbil.

7. Jeg stødte sammen med et stillestående træ.

8. Hund på vejen, slog bremserne i og skred.

9. Jeg fortalte den idiot hvad han var, og fortsatte.

10. Rotterne udsatte indtrækket for overlagt hærværk.

11. En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen.

12. Jeg tudede i hornet, men det virkede ikke, idet det var stjålet.

13. Jeg mente, at sideruden var rullet ned, men det var den ikke, hvilket
jeg først konstaterede, da jeg stak hovedet ud af det.

14. En ko slentrede ind i min bil. Man fortalte mig senere, at koen var
åndssvag.

15. Hvis føreren af den enden vogn var stoppet nogle meter bag sig selv, var
uheldet aldrig indtruffet.

16. Pludselig fik hun øje på mig, tabte hovedet, og vi mødtes.

17. En lastvogn bakkede gennem vindspejlet ind i ansigtet på min kone.

18. Jeg så en dame gå over gaden. Jeg tog fejl af hendes hensigter.

19. Vognen foran bremsede brat, og jeg brasede blidt ind i dens bagagebærer.

20. Jeg skulle køre hjem. Kom til at køre ind i en forkert gård og
kolliderede med et træ, som jeg ikke havde i min egen gård.

21. Jeg hørte et bilhorn og blev ramt bagfra. Jeg forstod, at en dame
forsøgte at overhale.

22. Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi den var skjult af
en fodgænger.

23. Ulykken skyldtes, at vejen drejede.

24. Den anden vogn ramte min, uden at give tegn på hvad den havde i sinde.

25. Jeg skød fodgængeren, før jeg ramte ham; han var derfor død, da jeg
kørte ham over.

26. Vognen foran mig slingrede så voldsomt, at jeg selv måtte svinge flere
gange, inden jeg omsider ramte den.

27. Jeg kastede et enkelt blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og
kørte direkte ud over skråningen.

28. Jeg har kørt bil i 40 år, da jeg pludselig faldt i søvn bag rattet.

29. Jeg fortalte godt nok politiet, at jeg ikke var kommet noget til, men da
jeg senere tog hatten af, fandt jeg ud af, at jeg havde en hjernerystelse.

30. Fodgængeren anede tilsyneladende ikke, hvor han ville hen, så jeg kørte
ham over.

31. Føreren af den anden vogn forsvandt straks efter for at tage på ferie på
Bahamaøerne med et brækket ben.

32. Telefonpælen nærmede sig så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at svinge ud
af dens kurs.

33. Tre damer stod og talte sammen, og da to trådte tilbage og en frem var
der jo ikke noget at gøre.

34. Bilen foran ramte fodgængeren, men han kom op, så jeg ramte ham igen.

35. Solen blændede, så jeg brasede lige ind på Rådhuspladsen.

36. Jeg skulle lige til at køre ind i den parkerede bil, da ulykken skete.

37. Man forventer jo ikke lige netop at møde en anden bil på en gang- og
cykelsti.

38. Det var modpartens skyld! Han blev for sent opmærksom på, at jeg kørte i
den forkerte side af vejen.

39. Jeg var så optaget at følge med i trafikken, at jeg ikke så den anden
bil.

40. Jeg bakkede igennem porten, som ikke var åben, da nogen havde lukket
den..

41. Jeg blev skadet i bagdøren, forskærmen og venstre knæ.

42. Send mig venligst 5-6 nye skadesanmeldelser til senere brug.

43. Fyren var over hele vejen. Jeg var nødt til at svinge til siden flere
gange før jeg ramte ham.

44. Under mine forsøg på at slå en flue ihjel, kørte jeg ind i en
telefonpæl.

45. Jeg havde været på indkøb hele dagen for at købe planter. Da jeg nåede
til et kryds, sprang en busk op, forhindrede mit udsyn og jeg så ikke den
anden bil.

46. Jeg var på vej til lægen med ondt i bagdelen, da min kobling gjorde
knuder og forårsagede en ulykke.

47. Da jeg nåede krydset, stod der pludselig et skilt, hvor der aldrig før
havde været et skilt. Jeg var ude af stand til at stoppe i tide for at undså
ulykken.

48. For at undgå at ramme kofangeren på bilen foran, ramte jeg en fodgænger.

49. Min bil var lovlig parkeret, da den bakkede ind i det andet køretøj.

50. En usynlig bil kom ud af intet, ramte min bil og forsvandt.

51. Jeg var sikker på, at den gamle fyr aldrig ville kunne nå over til den
anden side, da jeg ramte ham.

52. Jeg så en bedrøvet, ældre herre glide langsomt ned fra min kølerhjelm.

53. Den indirekte grund til ulykken var en lille fyr i en lille bil med en
stor mund.

54. Jeg blev kastet ud af min bil, da den kørte af vejen. Jeg blev senere
fundet i en grøft af nogle omstrejfende køer.

55. Telefonpælen nærmede sig. Jeg forsøgte at dreje uden om den, da den
ramte forenden af bilen.

56. Bilisten bag mig ramte mig på bagenden. Han lagde sig så til hvile i et
buskads, hvor man blot kunne se den bageste del af ham.

57. Da jeg så, at jeg ikke kunne undgå kollisionen, trådte jeg speederen i
bund for derefter at brase ind i den anden bil.

58. Ulykken skete, da den højre fordør af en bil kom omkring et hjørne uden
at give tegn.

59. Ulykken skete, da jeg prøvede at bringe min bil ud af en udskridning ved
at styre den ind i den anden bil.

60. Da jeg tog kørekort skete det i en bil med servostyring. Jeg drejede
rattet så meget, som jeg troede der skulle til, da jeg fandt mig selv på vej
i den modsatte retning.

61. Jeg efterlod min Austin Syv udenfor og da jeg senere kom tilbage stod
der til min store overraskelse en Austin Tolv.

62. Der var masser af tilskuere, men ingen vidner.

63. Vandet i min køler frøs pludselig til is klokken tolv midnat.

64. Efter ulykken var der en tilskuer, der tilbød at vidne til min fordel.

65. Der skete ingen skade på bilen, hvilket også portstolpen kan bevidne.

66. Vidnet opgav sin beskæftigelse som værende en gentleman, men det ville
være mere korrekt at beskrive ham som garage-bestyrer.

67. Den anden skiftede mening og jeg blev nødt til at køre over ham.

68. Et hjul kom ned i grøften. Min fod sprang fra speederen, hoppede tværs
over vejen til den anden side og brasede ind i et træ.

69. En tyr stod tæt ved og en flue må have irriteret ham, for han stangede
min bil.

70. Jeg kan ikke give nogle detaljer om ulykken, da jeg var noget fortumlet
på det tidspunkt.

71. Jeg troede, at garagen kun havde fire stolper, men min bil kørte ind i
den femte.

72. Jeg var ved at reparere min bil, da den blev stjålet.

73. En lygtepæl bumpede ind i min bil og skadede den to steder.

74. Jeg efterlod min bil uden opsyn et minut og om det var ved et tilfælde
eller konstruktionen gjorde det, så kørte den pludselig væk.

75. Jeg kiggede efter skiltet, men jo mere jeg så, jo mere kunne jeg ikke
finde det.

76. For resten, jeg tror at hvis jeg havde tabt hovedet, så var ulykken
blevet meget værre.

77. Jeg blev slået ud af kollisionen og blev kørt på hospitalet, hvor jeg
måtte tåle meget.

78. Da jeg kørte hjemmefra for at køre på arbejde kørte jeg lige ud i
bussen; den kom fem minutter for tidligt.

79. Ulykken skyldtes, at jeg vinkede til den mand, jeg ramte i sidste uge.

80. Jeg begyndte at sætte farten ned, men trafikken var mere stillestående
end jeg troede.

81. Jeg trak ind i vigesporet med røg væltende ud af kølerhjelmen. Jeg
forstod, at der var gået ild i bilen, så jeg tog min hund og dækkede den med
et tæppe.

82. Spørgsmål på forsikringsblanketten: Kunne nogen af bilisterne have gjort
noget for at undgå ulykken?
Svar: Taget bussen.

83. Jeg havde et øje på den parkerede bil, et andet på lastbilen der nærmede
sig og et på kvinden bag mig.

84. Jeg begyndte at dreje, og det var på det tidspunkt jeg så en kamel og en
elefant stå tøjret ved rabatten. Det distraherede mig så meget, at jeg tabte
koncentrationen og ramte en helle.

85. En bilist kolliderede med en ko.
Spørgsmålet på forsikringsblanketten: Gav De nogen advarsel?
Svar: Horn.
Spørgsmål: Gav den anden part en advarsel?
Svar: Muuh.

86. Jeg troede ikke, at hastighedsgrænserne gjaldt efter midnat.

87. Ingen vidner ville indrømme at have set uheldet, før efter det var sket.

88. Jeg vidste godt, at hunden var ret besiddende, når det gjaldt bilen, men
jeg ville ikke have bedt hende om at køre, hvis jeg havde vidst, at der var
en risiko ved det.

89. Da jeg kørte ind gennem "Abe Junglen" blev køretøjet omringet af små,
fede, brune grinende aber. Nummer tre fede, brune abe (med udstående tænder)
begyndte at svinge sig rundt modsat urets retning i radioantennen. Gentagne
anmodninger om at lade være blev ignoreret. Cirka 2 minutter og 43 sekunder
senere, forsvandt en fed, brun abe ind i "Abe Junglen" klyngende sig til
radio antennen.

90. Den første bil stoppede pludselig, den anden bil ramte den første bil og
en heks kørte ind i bagenden af den anden bil.

91 . Jeg havde parkeret min vogn uden for Netto. I vognen sad min kone og
Hr. Rasmussen. Da jeg kom tilbage var skaden sket.

92. På motorvejen svingede jeg fra midterbanen ud i yderbanen, men den anden
bil flyttede sig ikke.

93. Da jeg nærmede mig lyssignalet gik bilen foran mig pludselig i stykker.

94. Jeg kørte ca. 100 km/t, da min veninde på bagsædet af motorcyklen rakte
over og tog mig i skridtet, så jeg mistede kontrollen over motorcyklen.

96. Brev til forsikringsselskabet: - Mr. Smith er på hospitalet og siger, at
jeg kan bruge hans bil og tage mig af hans kone, mens han er indlagt.
Hvordan gør jeg det?

97. Fodgængeren løb ind i min bil og jeg kørte over ham.







 
 
Ninja Rider (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Ninja Rider


Dato : 16-05-05 09:46

JG wrote:
> Fandt lige denne sjove post i et andet forum...
*snip*
94'eren er sq GRILL!

Mvh Emil
--
Kawasaki ZXR750 Ninja
http://dfmc.dk/?id=26

Schlæger (16-05-2005)
Kommentar
Fra : Schlæger


Dato : 16-05-05 15:35

Ninja Rider wrote:

> JG wrote:
>> Fandt lige denne sjove post i et andet forum...
> *snip*
> 94'eren er sq GRILL!

Den er også farlig en sommerdag i bjergene .....

Mch Schlæger


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste