"Mikkel" <-> skrev
> Jeg går ud fra at det er alm. glasfiber... Men det er denne model her:
>
http://www.boat.no/asp/boats/show.asp?id=15145&mid=23855
Jag kan ikke afgøre det hverken ud fra billeder eller beskrivelsen. De
skriver "plast" på siden, det er højst sandsynligt GRP, men det kan også
være noget plast eller kunststof.
Men det er svært at vurdere noget ud fra dine billeder, umiddelbart synes
jeg, at det mere ligner samlinger eller sammenføjninger end egentlige
sprækker, og billederne siger ikke meget om størrelsesforholdet.
Askeladden er jo et kendt mærke, og så vidt jeg ved, er de ikke berygtede
for at lave dårligt arbejde.
Hvis det er GRP, og *hvis* det er egentlige sprækker, så er det egentlig
ganske nemt at reparere. Du skal slibe alt gelcoat og maling væk, så du kan
se strukturen i selve glasfiberen. Dernæst fylder du eventuelle huller og
fordybninger med polyesterspartelmasse, eller bare polyester fortykket med
microballoner eller andet passende fortykningsmiddel, og så lægger du blot
nogle strimler glasfiber over og gennemvæder det med polyester. Lav gerne et
overlap på 5 cm. Sørg for, at presse alt luft ud af polyesteren. Læg evt.
et lag mere på, hvis du synes. Slut af med 4-5 lag Hempels Lightprimer og en
passende toplak. Evt Hempel 5555. Husk i alle tilfælde at rengøre og affedte
omhyggeligt. Det er utroligt vigtigt!
Men ovenstående gælder kun, hvis der er tale om egentlige sprækker. Er der
tale om sammenføjninger eller samlinger, så skal man se det først, før man
kan sige noget konkret.
Du vil altid kunne mærke, at fiberen giver sig, det er ikke spor unormalt i
den slags motorjoller. Det er jo en forholdsvis spinkel konstruktion.
Claus
--
Ting til salg!
Lidt af hvert.
www.tersgov.dk/salg.htm