On Sat, 26 May 2001 10:03:23 +0200, "Jan Petersen"
<jan_petersen@Xe-box.dkX> wrotE:
>Har du bygget den om fra 4-2-2 til 4-2-1? Eller kan man sætte en på hver
>side?
Nu sad den på da jeg købte den, men jeg fik også de to orig. med. Har
i øvrigt prøvet at montere de to orig. men det blev jeg hurtigt træt
af - de var trods alt _for_ kedelige.
Originalt er der to potter til 'dyret', en på hver side. De har den
ulempe, at når man sætter hjelmen fast i hjelmlåsen på venstre side,
så rammer hjelmens underkant den venstre potte, som er brand varm
efter en køretur. Ikke særlig genialt af Honda. Med den uoriginale
Laser-potte, som der kun er en af, og som sidder på højre side, kan
jeg bruge hjelmholderen, uden at frygte smeltet hjelm.
Efter som Laseren kun sidder på den højre side, er der på den venstre
side sat et låse-holder-beslag der hvor den originale venstre potte
sad skruet fast.
Med til Laseren hører et mellemrør, der sidder mellem
fordeler-udstødnngs-dimsen under motoren, og op til potten. Så for at
skifte potte, skal jeg også skifte mellemrøret.
Med den uoriginale undgår jeg altså smeltet hjelm, jeg savner ikke en
låseholder, og jeg kan roligt efterlade min hjelm i hjelmholderen.
Til sidst skal jeg nok lige tilføje, at Laseren ikke bliver varmere
end at man kan lægge sin hånd på den. Den har åbenbart et indre og et
ydre rør, hvor de orig. kun har et ydre rør, som derfor bliver meget
varmt. Altså foretrækker jeg Laseren, selv om den larmer lige lovlig
meget - men ikke lige så meget som mange af de andre uoriginale potter
man ofte hører.
--
M.v.h. Thomas Makro
Honda VFR 750 F
http://home.worldonline.dk/~pcmakro/