Hej
Jeg håber nogen kyndige mennesker kan hjælpe mig lidt her
For ca. 5 mdr. siden købe jeg en brugt Peugeot 306 fra 93 af en
forhandler. Forhandleren gav mig på slutsedlen en måneds garanti + han
skrev derpå, at bremseskiver foran + en trækaksel ville blive skiftet.
Da jeg prøvekørte bilen, var der nemlig underlige lyde, som han mente
stammede derfra.
Efter jeg fik bilen, var lydene fra trækakslen der stadig - specielt når
jeg drejer. Jeg bad ham kigge på det igen og foreslog (efter råd fra en
mekaniker), at det evt. kunne være noget andet. Det blev han ret
fornærmet over, men lavede det dog (ifølge ham selv).
Nu er det bare sådan, at den lyd fra trækakslen aldrig er forsvundet og
her på det seneste, er den blevet meget værre. Ydermere var jeg i
fredags nødt til at få bilen hentet af Falck idet at bremseklodserne var
totalt nedslidte, hvilket også medførte, at den ene bremseskive blev
ødelagt.
Nå, til sagen (langt om længe)! Den flinke Falck-mand sagde, at det er
ulovligt kun at give én måneds garanti, og at jeg ifølge købeloven bør
have 12 måneders garanti - er dette rigtigt? I så fald burde
forhandleren så ikke betale for udskiftningen af bremseklodser og
skiver, og burde han ikke have skiftet klodserne samtidig med, at han
skiftede skiverne, inden jeg fik bilen? Kan jeg kræve, at han skifter
trækakslen, og at det skal høre under garantien?
Jeg tror, at forhandleren er lidt af en fusker, og jeg vil egentlig
gerne brokke mig, men samtidig vil jeg gerne vide helt præcist, HVAD
mine rettigheder er, så jeg håber nogen kan oplyse mig
På forhånd tak
Jane